Sådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion

Relaterede dokumenter
Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. kerteminde. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Konjunktur og Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

LBR NØGLETAL KOLDING JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

Kommunenotat. Odder Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kommunenotat. Randers Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED

Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kommunenotat. Holstebro Kommune

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Kommunenotat. Samsø Kommune

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

IKAST-BRANDE JOBCENTER

Kommunenotat. Silkeborg

Konjunktur og Arbejdsmarked

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 1. kvartal 2013

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Beskæftigelsespolitik

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

FAKTA OM FLEKSJOB I KØBENHAVNS KOMMUNE

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Konjunktur og Arbejdsmarked

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Titusindevis af nye job på vej

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Statistiske informationer

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

RAR-Notat Vestjylland 2015

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Bornholms vækstbarometer

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2013.

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light kvartal 2007

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Transkript:

Sådan går det i fredericia Kommune beskæftigelsesregion syddanmark

Kære kommunalpolitiker i Fredericia Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fredericia Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3

Pendling ind og ud af kommunen i 2010 arbejdspladser i fredericia Kommune 26.683 indpendlere 11.234 Heraf fra: vejle Kommune 2.266 middelfart Kommune 2.1 7 3 kolding Kommune 1.675 odense Kommune 998 Øvrige kommuner 4. 122 udpendlere -7.869 Heraf til: vejle Kommune -2.032 kolding Kommune -1.854 middelfart Kommune -1.010 odense Kommune -406 Øvrige kommuner -2.567 borgere med bopæl i i fredericia Kommune, der har et job 23.3 1 8 I Fredericia bliver over 40 procent af arbejdspladserne besat af pendlere fra andre kommuner. Det er flere end i de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark. I gennemsnit besætter pendlere 29 procent af kommunernes arbejdspladser. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. Fire ud af ti job besættes af pendlere Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Fredericia Kommune, men strømmen er kraftigst i den indadgående retning. Der er 26.683 arbejdspladser i Fredericia. Heraf besættes 11.234 af borgere fra andre kommuner. Det er altså over 40 procent af alle arbejdspladser, som beklædes af personer, der hver morgen krydser kommunegrænsen. Det største antal morgentrafikanter kommer fra Vejle. 2.266 personer pendler til Fredericia fra nabokommunen mod nord, mens Middelfart, Kolding og Odense ligger på de næste pladser. Trafikken går dog ikke kun ind i kommunen. Ud af 23.318 fredericianere, der har et job, pendler 7.869 ud af kommunen for at arbejde. Den største gruppe tager til Vejle Kommune, men der er også mange, der kører til Kolding, Middelfart og Odense. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på 3.365, som er det antal personer, der alt i alt dagligt kommer til kommunen for at arbejde. Tallet viser, at der er flere arbejdspladser i Fredericia Kommune, end der bor beskæftigede borgere. Hvor 23.318 borgere som nævnt har et job, er der 26.683 arbejdspladser i kommunen. Udsigt til vækst i arbejdspladser Fredericia Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at udviklingen vender i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 26.683 vokse med cirka 700 frem til 2020. En vækst på 2,6 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Fredericia Kommune ifølge prognosen vil genvinde de arbejdspladser, som kommunen har mistet i de seneste ti år. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med cirka 700 siden 2001. Fredericia Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka 39.000 arbejdspladser siden 2001. Fredericia har dog ikke været så hårdt ramt som andre kommuner. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 2,4 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Til gengæld kan Fredericia Kommune se frem til en jobvækst, der er mindre, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 2,6 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i fredericia Kommune 27.500 27.000 26.500 26.000 25.500 2001 2010 2020 Fredericia Kommune har udsigt til at genvinde de arbejdspladser, som er gået tabt i løbet af de seneste ti år. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5

Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne i syd- og sønderjylland 61 % 22 % 17 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Arbejdsstyrken skrumper, befolkningen vokser I Fredericia Kommune vil det kommende årti byde på et faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder, mens det samlede antal borgere stiger. Der bliver altså færre til at forsørge flere. I 2010 var der 32.802 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med to procent til cirka 32.200 personer i 2020. Samtidig vokser den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med en procent frem til 2020. For de tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for Fredericias arbejdsstyrke svarer altså stort set til den generelle prognose for Syd- og Sønderjylland. Udviklingen i Fredericia betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 66 procent af befolkningen i 2010 til 64 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. VARDE -4 % BILLUND -3% VEJLE 0 % Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. FANØ -13 % ESBJERG -4 % VEJEN -1 % KOLDING 0% HADERSLEV -6 % FREDERICIA -2 % Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. TØNDER -9 % AABENRAA -7 % SØNDERBORG -6 % Bortset fra i Vejle og Kolding vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7

Antal overførselsmodtagere i fredericia Kommune 2005 2010 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge 1.378 1.2 1 1 Kontanthjælp 1.927 1.723 Sygedagpenge 856 1.002 I alt på midlertidige ydelser 4.1 6 1 3.936 Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse 511 650 Førtidspension 2.042 2.193 I alt på permanente ydelser 2.553 2.843 I alt på overførselsindkomst 6.714 6.779 Andel af befolkning i alderen 16-66 år 20,6% 20,7% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. Færre på kontanthjælp, flere på førtidspension I Fredericia Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med 65 personer fra 2005 til 2010. Men mønsteret har ændret sig, i forhold til hvilke ydelser borgerne modtager. Færre borgere modtager midlertidige ydelser, mens flere modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er faldet med 225 personer siden 2005. Modsat er antallet af personer på permanente ydelser, som for eksempel førtidspension, steget med 290 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra 6.714 til 6.779 personer. I 2005 udgjorde de 20,6 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 20,7 procent. Det er altså hver femte i den arbejdsdygtige alder i Fredericia Kommune, der lever af overførselsindkomst. I Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er andelen af overførselsmodtagere lidt mindre i 2010. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister i Syd- og Sønderjylland viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets tolv kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Fredericia Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 121 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 92 flyttet væk. Netto er der altså flyttet 29 førtidspensionister til Fredericia. De 29 ekstra personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 2.193 førtidspensionister i kommunen. Tilflytterne udgør altså en beskeden andel af kommunens samlede gruppe af førtidspensionister. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettofraflytning på 22 førtidspensionister fra Syd- og Sønderjylland. Det betyder, at fraflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 33.700 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om 0,7 promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) FANØ +2 MM VARDE +3 MM ESBJERG -42 MM BILLUND -15 MM TØNDER -8 MM VEJEN -14 MM VEJLE +16 MM KOLDING +18 MM HADERSLEV +17 MM AABENRAA -17 MM FREDERICIA +29 MM SØNDERBORG -11 MM Billedet er det samme i de syd- og sønderjyske kommuner: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9

Flere unge tager en ungdomsuddannelse Andelen af folkeskoleelever i Fredericia Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, stiger efter nogle år, hvor tilstrømningen har været faldende. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 83 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. For årgang 2007 gælder det 77 procent. Det går fremad for både drenge og piger i Fredericia Kommune. Pigerne har dog et markant forspring. 87 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 80 procent af drengene. Den positive udvikling indebærer, at Fredericias elever nærmer sig de unge i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. I regionen under ét forventes 84 procent af 9.-klasseeleverne fra årgang 2009 at tage en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 88 86 84 syddanmark 82 80 78 fredericia kommune 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Efter et fald fra 2002 til 2004 ser det ud til, at en større andel af eleverne i Fredericia Kommune gennemfører uddannelserne. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10

Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12