1
Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog. 11 Science 13 2
Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700 Esbjerg Telefonnummer 76 16 22 40 Hjemmeside www.tovvaerket.esbjergkommune.dk Leder Konstitueret leder Daglig pædagogisk leder Navn Billede Hanne Storgård Gudrun Løkke Lene Gade Petersen Mailadresse Telefon nr. Antal børn 0-2 år 29 børn Has2@esbjergkommune.dk gudl@esbjergkommune.dk lgp@esbjergkommune.dk 23 34 90 22 29 34 61 31 40 20 78 76 Antal børn 3-5 år 56 børn 3
Indsatsområder 2013 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Primære sanser Få pulsen op Primære sanser Få pulsen op sprog science 4
Primære sanser for 3-5 årige Vi er sundheds og idrætsinstitution, vi ønsker at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål inden for krop og bevægelse. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene får en bedre balance. At børnene får større lyst til at lege med rotation. At børnene får sjove oplevelser. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene fortsætter de lege vi har haft gang i. At observationerne viser, at hvert enkelt barn udvikler sig. At børnene bliver engageret. At børnene har lyst til at være med. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil gynge og lave forskellige snurrerundt bevægelser. Vi vil lege forskellige bevægelseslege og slåslege. Vi vil lave en bane ved skovhytten med flere niveauer, så vi kan skifte legen i løbet af ugerne. Det skal være en sjov og udfordrende bane, som børnene senere selv vil vælge at lege på. 1. Stå på et ben tæl til 10 Bind for øjnene stå på et ben tæl til 10 2. Snurre rundt 10 X- gå på en streg Snurre hurtig rundt 10 X gå på en streg 3. hop over en snor 5
hop over en snor med samlede ben 4. gå på en planke på jorden evt. sandkassens kant gå på en planke cirka 30 cm over jorden. 5. En har bind for øjnene og skal føre en der kan se gå en tur. En med bind for øjnene skal føres gennem en bane med forhindringer. 6. Gå/kravl med ærtepose på kroppen Gå/kravl med ærtepose på kroppen med bind for øjnene. 7. følg en snor, der er bundet mellem træerne følg en snor, der er bundet mellem træerne med bind for øjnene. 8. Slå en koldbøtte Slå 2 koldbøtter Den første linje under punkterne er niveau 1 og næste linje er niveau 2. Tegn de opnår en bedre balance de kan avancerer til niveau 2 de leger selv på banen, når vi stiller det frem. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi vil dokumenter ved hjælp af billeder, samt beskrivelser af aktiviteterne. Vi bruger i forvejen billeder til dokumentation, og vi arbejder på at beskrive børnenes tegn, men det er nyt for os, og billederne er en god hjælp. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _X_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi havde valgt at fokusere på balancesansen, da vi har en del børn, der kunne have godt af balancetræning. Det var interessant at se børnenes udvikling fra første dag og til det de kunne på sidste dag. Børnene genkendte aktiviteterne og blev bedre for hver gang. De fleste børn lærte at gynge selv. 6
Nogle børn fik en bedre balance, mange blev mere trykke ved bevægelse med rotation. I skovgruppen lavede de forhindringsbanen mange gange, og valgte at børnene selv kunne vælge hvor de ville starte, det var sjovt at se hvad de valgte, det var sikkert også det, de bedst kunne lide. Børnene udviklede og aktiviteterne ved selv at finde på noget, f.eks. satte de bind for øjnene, ved nogle af aktiviteterne. Vi fik desværre ikke lavet vores skema, så vi kunne dokumentere forbedringen. Eksempel på dokumentation: Forhindringsbane i skoven Vi havde lavet en forhindringsbane, som vi prøvede flere gange. Efterhånden som børnene kunne aktiviteterne, gik vi over til en anden sværhedsgrad. Børnene elskede at afprøve banen. Vi oplevede en gensynets glæde, så vi fandt tingene frem. Børnene klarede niveau B rigtig flot, det var spændende at følge den udvikling fra niveau A til B. Sidste dag vi lavede banen kunne børnene selv vælge aktiviteten de vil starte ved, der kunne vi se hvad det var for aktiviteter børnene synes var sjovt og hvad de godt kunne lide. Børnene gjorde også nogle af aktiviteterne svære selv, ved at tage bind for øjnene. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Forløbet har været godt, vi vil helt sikkert lave forhindringsbaner igen. Det var godt at se børnene udvikle legene og de viste os hvad der var sjovt. 7
Få pulsen op for 3-5 årige Vi er sundheds og idrætsinstitution, vi ønsker at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål inden for krop og bevægelse. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene mærker deres puls. At børnene forstår forskellen mellem høj puls og hvile. At børnene finder glæde ved bevægelse. At børnene opnår større viden om, hvad der sker med kroppen, når vi bevæger os, og hvorfor bevægelse er godt for kroppen. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene få pulsen op og sved på panden. At børnene har lyst til at deltage i aktiviteterne. At børnene har det sjovt og viser glæde. At børnene selv tager initiativ til bevægelse og kommer med forslag. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil lave to aktiviteter og en turdag om ugen. Besøge hjertestien, hvor vi skal løbe, lunte eller gå, hver uge. Pulsen op med Salto, hver uge. Tur til stranden, vi skal løbe og meget andet i sandet. Tur i skoven, hvor vi skal klatre, hoppe fra stubbe og løbe om kap. Tur til den store bakke, hvor vi skal løbe/gå og trille op og ned. Turdag til Vognsbøslparken, hvor vi skal have pulsen op på legepladsen. 8
Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Det at beskrive børnenes tegn er ret nyt for os, og vi arbejder stadig på at blive bedre til at beskrive børnenes tegn og dokumentere dem. Vi vil bruge billededokumentation, fordi det giver os et godt grundlag for dialog, både med børnene og forældrene. Ved tre aktiviteter om ugen vil vi lave en beskrivelse af aktiviteten og børnenes tegn, sammen med billeder. En aktivitet om ugen er beskrevet via en SMITTE-model, da den stadig er ret ny for os og vi har brug for at arbejde mere med den for at få den ind under huden. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _X_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Mange børn var glade for morgenløbet, det der med lige at få pulsen op. Det har været godt at lave små aktiviteter flere gange om dagen. Vi vil benytte Hjertestien noget mere, den har børnene været glade for og de vil spørge efter den. Børnene elsker og er lette at motivere til et sundere liv. 9
Motion på stranden Løb på Hjertestien Børnene mærker hinandens puls Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Børn er glade for bevægelse. Vi fortsætter vores arbejde omkring bevægelse. Vi vil også til næste år have fokus på bevægelse. 10
Sprog for 3-5 årige Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog. Der gøres brug af Sprogpakkens faglige tilgange, herunder dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde og samtaler i hverdagen. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene får udvidet deres ordforråd At børnene får flere ord på ansigt, krop og følelser At børnene får kendskab til skriftsprog At børnene kan skrive deres eget forbogstav. Større kropsbevidsthed. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At vi ser børn, der anvender de nylærte ord. At vi ser børn, der synes, at det er sjovt at deltage. Vi ser børn, der begynder at skrive deres eget forbogstav. Vi ser børn, der har større forståelse for deres egen krop. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil tage billeder af børnene, som vi vil bruge til puslespil, som vi skal samle på forskellig vis. Børnene skal tegne sig selv lave selvpotrætter Børnene skal tegnes hele kroppen. Vi vil øve bogstaver og specielt børnenes forbogstav. Vi vil snakke om sanser. Vi vil bede forældrene skrive en fortælling om barnet, som vi han læse op til samling. 11
Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi vil tage billeder og lave dokumentation med børnene tegn. Vi vil lytte til børnenes udtalelser. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _X_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi havde taget billeder af børnenes ansigter og klippede billede i 3 dele. Børnene skulle finde deres eget ansigt og sætte sammen. Det var let for dem. Bagefter skulle de findes deres kammerat og sætte billede sammen. Det var lidt svære, men de blev meget observante og hurtigere til opgaven. De synes det var sjovt. Da vi skulle tegne dem selv opdagede børnene at sproget er sjovt. De morede sig over at det hedder et øje to øjne. Alle vores to-sprogede børn fik en god forståelse for det danske sprog omkring ansigtsbegreber. Da de skulle tegne deres ansigter bliv de meget fokuseret på deres venner og dem selv. Vi undersøgte hinandens øjenfarve og opdagede at der er mange forskellige farve-nuancer i øjnene. Vi tegnede hele kroppen og gennemgik de forskellige kropsdele og led. Vi talte om muligheden for at blive handicappet. Hvis vi mistede evnen til at bruge vores arme, hvordan kunne vi så tegne og spise. Vi undersøgte om man kunne tegne med foden. Det kunne de, men de synes det var meget svært. Vi undersøgte om man kunne tegne med munden. Det synes de var lidt ulækker, for de kom til at savle. Vi var enige om at sådan kunne man i hvert fald ikke spise, for vi kunne ikke både holde gaflen og spise. Her arbejde vi med vores sanser. Vi havde blind smagning hvor børnene først skulle smage forskelligt frugt og bagefter grønsager. En af børnene opdagede, at hun faktisk synedes at tomater smagte god, selvom hun mener at hun ikke kan lide tomater. I dag har hun ofte tomater med i hendes madpakke. En af drengene opdagede at han godt kunne lide rå blomkål og spørger ind i mellem om vi ikke skal have blomkål til frugt. Vi øvede hvilket forbogstav vores navn starter med og forsøgte at skrive det. Børnene kunne se at nogle børn havde en fordel, for nogle bogstaver var lettere at skrive end andre. I alle tre uger hvad vi hver morgen 2 af børnenes historier (de havde med hjemme fra). Vi læste historien højt og talte meget om indholdet bagefter. Børnene synes det var spændende at alle hørte deres historie. 12
Det var dejligt for dem at dele noget fra deres liv med kammeraterne. Børnene samler puslespil af sig selv Børnenes historier Vi lærer nye ord Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Projektet blev ikke helt som planlagt, men det blev bedre en vi havde forventet. Vi lærte noget om, hvor forskelligt børnene lærer. Vi fulgte op på børnenes tegn og projektet udviklede sig til også at handle om handicap. Hvad gør man, hvis man eks. ikke har arme. Det var en spændende udvikling for både børn og voksne. 13
Science for 3-5 årige Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene får lyst til at undersøge, opleve, erfare og derved opnår ny viden. At børnene får vækket interessen for forsøg. At børnene opnår nye sproglige begreber. At børnene oplever begejstring. At børnene får en spørgende adfærd. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Se at børnene undre sig Se at børnene synes det er sjovt. Se at børnene spørger og kan genfortælle Se at børnene lærer noget nyt/nye ord. At børnene er interesseret og gerne vil deltage. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil undersøge æg. Vi vil lave forskellige forsøg med æg, undersøge hvad man kan med et æg, hvad et æg kan holde til. Vi vil smage på æg. Vi vil lave en forældredag i skoven hvor vi skal lave forskellige forsøg. 14
Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi vil tage billeder af processerne og være opmærksomme på børnenes udsagn. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad X Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Det gav rigtigt meget at arbejde med det samme emne i flere uger. Først troede vi ikke at vi kunne holde børnenes opmærksomhed på æg i så lang tid, men det var slet ikke et problem, det blev til megen eksperimenterende med æg på alle mulige måder. Børnene fik mange erkendelser om hvad man kan med et æg. Både børn og voksne begyndte at eksperimentere. Vi lærte at dele æggeblommen fra hviderne med en plastikflaske og kunne på den måde lave forskellig-farvet spejlæg. Det var spændende at smage om de smagte forskelligt. Vi prøvede at ligge et æg i blød i mange forskellige væsker, eks. the, kaffe, juice og cola. Vi prøvede, om vi kunne børste det af igen med tandbørste og tandpasta, og fik en god snak om, hvad disse væsker gør ved tænderne. Vi prøvede at gå på æg, det var meget grænseoverskridende for børnene, men vi lærte, at æggene godt kunne holde til det. Vi lagde æg i blød i eddike, så skallen forsvandt. Vi prøvede at hoppe med æggene, og undersøgte hvor langt oppe vi kunne lade ægget falde fra, uden at det gik i stykker. 15
Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Det var rigtig godt for børnene, at undersøge ægget på mange måder, vores eksperimenter førte ofte til nye eksperimenter, fordi børnene undrede sig. Vi fortsætter med science indtil sommerferien, Vi skal undersøge bagepulver, vand, vind og vejr. 16