Zoom på arbejdsmarkedet - Del 2 / 2011 Kolofon: Titel: Zoom på Arbejdsmarkedet Undertitel: Del 2 / 2011 Udgivelsesdato: 23. december 2011 Version: 1.0 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-varenr.: 2117 Elektronisk ISBN: 978-87-773-5172-3 Rapporten kan downloades www.lo.dk Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse.
3
Den økonomiske krise har indebåret en voldsom stigning i antallet af arbejdsløse på 100.000 personer, hvoraf størstedelen af stigningen har fundet sted igennem 2009. Krisen har fastholdt sit greb om dansk økonomi, og det er fortsat vanskeligere end vanligt for de mange i arbejdsløshedskøen at finde et nyt job. Denne kombination har også indebåret, at der bliver flere og flere personer, som har været lang tid væk fra fast beskæftigelse. Jo længere tid de pågældende hænger fast i arbejdsløsheden, desto større risiko er der for, at de mister vigtige kompetencer, og dermed får endnu vanskeligere ved at vende tilbage til et fast job. Ud over de problemer, som den enkelte arbejdsløse i så fald står overfor, kan det indebære et permanent højere arbejdsløshedsniveau til skade for hele samfundet. Der er således et stort behov for at få sat gang i den økonomiske vækst i Danmark, så der kan skabes nye job til de mange ledige hænder og hoveder. I denne del af Zoom på arbejdsmarkedet stilles skarpt på udviklingen i langtidsarbejdsløsheden de seneste år. Derudover undersøges den aktive beskæftigelsesindsats for de langtidsarbejdsløse. Endeligt vurderes effekten af forkortelsen af dagpengeperioden. Analyserne viser blandt andet, at: Langtidsarbejdsløsheden er næsten firedoblet i krisen. Således steg antallet af langtidsarbejdsløse fra ca. 15.000 til omkring 55.000 fuldtidspersoner fra starten af 2009 til midten af 2010. I år har antallet af langtidsarbejdsløse været stabilt, men gruppen af arbejdsløse, som har været arbejdsløse i mere end 80 pct. af tiden de seneste to år, er tredoblet. De langtidsarbejdsløse er dermed gledet endnu længere væk fra fast beskæftigelse. Sammenlignet med andre nordeuropæiske lande har Danmark oplevet den største stigning i andelen af arbejdsstyrken, der er langvarigt ledige. LO s medlemsgrupper udgør mere end halvdelen af de langtidsarbejdsløse. Især 3F har en stor gruppe langtidsarbejdsløse både absolut og relativt. Langtidsarbejdsløshed er stigende med alderen. Ældre arbejdsløse er således hårdt ramt af langtidsledighed. Næsten 50 pct. af de arbejdsløse over 50 år er langtidsarbejdsløse, og over halvdelen af de ældre langtidsarbejdsløse har været uden fast job i mere end 2 år. Hvis halveringen af dagpengeperioden trådte i kraft uden varsel, ville over 20.000 personer miste dagpengeretten, svarende til knap 18 pct. af dagpengemodtagerne. Hvis dagpengeperioden uden varsel forkortes til 2½ år, som er den midlertidige forlængelse, som SRSFregeringen har vedtaget, ville knap 10.000 personer miste dagpengene. Omkring ⅔ af dem, der står til at miste dagpengeretten, som følge af forkortelsen af perioden, er medlemmer af LO-forbund. 4
Den økonomiske krise, der fulgte i kølvandet på kollapset af de finansielle markeder i efteråret 2008, har medført 170.000 tabte job og en stigning i arbejdsløsheden på mere end 100.000 fuldtidspersoner. Også antallet af langtidsarbejdsløse er steget markant, om end med en vis forsinkelse. I sagens natur går der et stykke tid fra, at de mange, som blev fyret i krisens start, begynder at indfinde sig i de langtidsarbejdsløses rækker. Antallet af langtidsarbejdsløse defineret som personer, der har modtaget enten dagpenge eller kontanthjælp i 80 pct. af det seneste år er steget fra 15.000 fuldtidspersoner i 4. kvartal 2008 til ca. 55.000 langtidsarbejdsløse i 2. kvartal 2011. Der er altså tale om næsten en firedobling på 2½ år, jf. figur 2.1. Størstedelen af stigningen i langtidsarbejdsløsheden skete igennem 2009 og 2010. I første halvår af 2011 er kurven fladet ud. Derimod er antallet af personer, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i mere end 80 pct. af tiden i de seneste to år, steget væsentligt siden begyndelsen af 2010, og denne gruppe er fortsat med at stige også igennem 1. halvår af 2011. Med en stigning fra knap 10.000 fuldtidspersoner i 1. kvartal 2010 til knap 30.000 fuldtidspersoner i 2. kvartal 2011 er der tale om en tredobling af antallet af dobbeltlangtidsarbejdsløse, jf. figur 2.1. Timingen i stigningen af antallet af dobbeltlangtidsarbejdsløse indikerer, at en betydelig del af dem, som mistede jobbet i de store fyringsrunder i krisens første år, endnu ikke har fundet varig beskæftigelse. Hvor tilgangen af nye arbejdsløse er stilnet lidt af siden det første år med massive afskedigelsesrunder, er afgangen fra ledighedskøen vanskelig særligt for dem, som allerede har hængt fast i arbejdsløshed i et stykke tid. Andelen af arbejdsløse, som rammes af langtidsarbejdsløshed, er ligeledes vokset dramatisk. I slutningen af 2008 og 2009, hvor fyringerne faldt tæt, indebar den store tilgang af nye arbejdsløse, at de langtidsarbejdsløses andel af ledigheden faldt drastisk fra 25 pct. til 16 pct. Siden er det gået hastigt den modsatte vej. Selvom den samlede arbejdsløshed har været relativt stabil det seneste 1½ år, kan en stadig større andel af de arbejdsløse tælles med blandt de langtidsledige. I 2. kvartal 5
2011 lå andelen på 37 pct. Ligeledes er andelen af arbejdsløse, der er dobbeltlangtidsarbejdsløse, tredoblet fra ca. 6 pct. til ca. 18 pct. i 2. kvartal 2011, jf. figur 2.2. Opdeles de langtidsarbejdsløse efter ydelse, ses det, at andelen af dagpengemodtagere, som er langtidsarbejdsløse, overstiger andelen af jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er langtidsarbejdsløse. Stigningen i andelen mellem 4. kvartal 2008 og 2. kvartal 2011 har også været klart større for dagpengemodtagerne, end blandt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, ligesom konjunkturafhængigheden er væsentligt mere udtalt for dagpengemodtagerne. I 1. kvartal 2009 var omkring 16 pct. af både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne langtidsarbejdsløse. For dagpengemodtagerne er denne andel siden steget til ca. 40 pct., mens der blot er tale om en stigning til 20 pct. for jobklare kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 2.3a og 2.3b. Figur 2.3 viser igen, at den kraftige tilgang af nye arbejdsløse reducerede langtidsledighedsandelene for dagpengemodtagere i 2009. Denne reduktion er imidlertid ikke tydelig blandt kontanthjælpsmodtagere, ligesom andelen heller ikke er vokset helt så markant siden. En forklaring på dette kan være, at der sker en ommatchning af kontanthjælpsmodtagere, som har lange ledighedsperioder, så de vurderes til at være længere væk fra arbejdsmarkedet. Der er således sket en stigning i antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, jf. Zoom på arbejdsmarkedet Del 1/2011. 6
De fleste lande oplevede kraftig stigende arbejdsløshed i krisens start. Der er imidlertid væsentlig forskel på, hvordan arbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden har udviklet sig siden da. I Eurostat defineres langtidsarbejdsløse som personer, der har været jobsøgende i mere end 12 måneder. Denne opgørelse kan benyttes til at sammenligne udviklingen i langtidsarbejdsløsheden i Danmark med en række af vores nordeuropæiske nabolande: Finland, Holland, Polen, Storbritannien, Sverige og Tyskland 1. Langtidsarbejdsløsheden i Eurostats opgørelse var 1,9 pct. af arbejdsstyrken i Danmark i 1. kvartal 2011, hvilket er i midterfeltet blandt de betragtede lande. Niveauet er lidt over, men sammenligneligt med den hollandske, svenske og finske langtidsarbejdsløshed på hhv. 1,5, 1,6 og 1,8 pct. af arbejdsstyrken. I Norge er langtidsarbejdsløsheden fortsat under 1 pct. af arbejdsstyrken, mens niveauet i Storbritannien, Tyskland og Polen er højere med hhv. 2,7, 3,2 og 3,5 pct. af arbejdsstyrken. Danmark har imidlertid oplevet den største stigning i langtidsarbejdsløsheden blandt de betragtede lande set over de seneste to år. Således er andelen af arbejdsstyrken, som har været arbejdsløse i mere end et år, steget med næsten 1½ pct.-point i Danmark fra 1. kvartal 2009 til 1. kvartal 2011. Udviklingen har været mindre markant i de øvrige nordeuropæiske lande. Eksempelvis er andelen direkte faldet i Tyskland, jf. figur 2.4. 1 Det vælges at betragte vores nordeuropæiske nabolande, da det er denne gruppe lande, vi normalt sammenligner os med. Betragtes hele Europa, har de sydeuropæiske og baltiske lande langt større problemer med langtidsarbejdsløshed. 7
Mere end 55.000 fuldtidspersoner eller næsten 4 ud af 10 arbejdsløse var ramt af langtidsarbejdsløshed i 2. kvartal 2011. Heraf udgjorde kvinderne godt 40 pct. og mændene knap 60 pct. Arbejdsløse under 30 år udgjorde knap 15 pct. af de langtidsarbejdsløse, mens de 30 54-årige udgjorde næsten ⅔ af dem. Den sidste femtedel af de langtidsarbejdsløse var over 55 år, jf. tabel 3.1. Blandt både kvinder og mænd er langtidsarbejdsløsheden stigende med alderen. Det er især arbejdsløse i aldersgruppen mellem 55 og 59 år, som rammes af langtidsarbejdsløshed. Næsten halvdelen af de arbejdsløse i denne aldersgruppe er langtidsarbejdsløse, og klart mere end halvdelen af de langtidsarbejdsløse i denne aldersgruppe er også dobbeltlangtidsarbejdsløse. Det vil sige, at de har stået uden fast job to år. Mens den samlede arbejdsløshedsprocent for personer mellem 55 og 59 år ikke længere ligger væsentligt over gennemsnittet, så har seniorerne på arbejdsmarkedet altså en større risiko for at blive fastholdt i arbejdsløshed. Dette underbygges, når man betragter overlevelseskurverne for bruttoarbejdsløshed fordelt på aldersgrupper, hvor de ældre dagpengemodtagere har mindre afgang fra arbejdsløshed, end de øvrige aldersgrupper. Næsten 45 pct. af nye 55-59-årige dagpengemodtagere i 2. kvartal 2010, kunne se frem til fortsat (eller igen) at være arbejdsløse et år efter. For alle nye arbejdsløse de øvrige aldersklasser i 2. kvartal 2010 var den tilsvarende andel ca. 34 pct. Altså en forskel på næsten 11 pct.-point, jf. figur 3.1.a, Denne forskel var omkring 5 pct.-point for nye arbejdsløse i 2008, men er således mere end fordoblet i løbet af krisen, jf. figur 3.1.b. Der er således en tendens til, at ældre arbejdsløse har sværere ved at finde ny beskæftigelse. En årsag hertil kan være, at virksomhederne frasorterer seniorer med skelen til, at de er i den sidste del af deres arbejdsliv, og at de vil trække sig tilbage inden for en overskuelig fremtid. 8
For alle aldersgrupperne er det endvidere kendetegnende, at de ledige mænd i højere grad er ramt af langtidsarbejdsløshed, end kvinderne. Det kan bl.a. tilskrives det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinderne i højere grad arbejder i den offentlige sektor, som indtil efteråret 2010 har haft en relativ højere jobsikkerhed. Fyringsrunderne i den offentlige sektor satte først for alvor ind i efteråret 2010, og de afskedigede vil derfor tidligst kunne tilgå langtidsarbejdsløsheden i løbet af slutningen af i år. Langt de fleste langtidsarbejdsløse er af dansk herkomst, men især ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret blandt langtidsarbejdsløse, når man ser det i forhold til deres andel af de arbejdsløse. Andelen af ledige ikke-vestlige indvandrere, som også er langtidsarbejdsløse er således ca. 30 pct. over den tilsvarende andel for personer med dansk herkomst. På samme vis er andelen af dobbeltlangtidsarbejdsløse blandt ikke-vestlige indvandrere 44 pct. over den tilsvarende andel for danskere, jf. tabel 3.2. Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er mere overrepræsenterede i forhold til mændene. Modsat har ikke-vestlige efterkommere generelt en lavere andel henholdsvis langtidsarbejdsløse og dobbeltlangtidsarbejdsløse, end de øvrige herkomstgrupper, hvilket skal ses i lyset af, at denne gruppe fortsat er meget unge, og at unge i mindre grad hænger fast i langtidsarbejdsløshed. Mere end hver fjerde langtidsarbejdsløs i 2. kvartal 2011 var medlem af 3F s a-kasse, og 45 pct. af de arbejdsløse medlemmer af 3F s a-kasse var også langtidsarbejdsløse. Dertil kommer, at næsten 6 ud af 10 af de langtidsarbejdsløse 3F ere også var dobbeltlangtidsarbejdsløse. Medlemmerne af 3F er dermed særdeles hårdt ramt af langtidsarbejdsløshed. I alt var mere end hver anden langtidsarbejdsløse i 2. kvartal 2011 medlem af en LO A-kasse, godt 40 pct. af de ledige i LO s a-kasser var langtidsarbejdsløse og mere end halvdelen af de langtidsarbejdsløse var dobbeltlangtidsarbejdsløse, jf. tabel 3.3. 9
FTF og AC udgjorde sammenlagt ca. 13 pct. af de langtidsarbejdsløse, og omkring hver fjerde af de langtidsarbejdsløse var medlem af en a-kasse uden for hovedorganisationerne. De ikke-forsikrede udgjorde 8 pct. af de langtidsarbejdsløse. Blandt de arbejdsløse medlemmer af FOA s a-kasse og a-kasserne tilknyttet FTF var der relativt set færrest langtidsarbejdsløse, hvilket i høj grad skyldes, at FOA og FTF dækker det offentlige arbejdsmarked, der ikke blev så hårdt ramt i krisens første år. De offentlige fyringsrunder tog først fart i 1. halvår 2010, og de fyrede fra disse runder er dermed (endnu) ikke nået ind i langtidsarbejdsløshed. Forskellen i niveauet af langtidsarbejdsløshed og dobbeltlangtidsarbejdsløshed blandt forskellige grupper i 2. kvartal 2011, kan primært tilskrives udviklingen siden 4. kvartal 2008. De tre a-kasser med den højeste andel medlemmer med lange eller meget lange ledighedsperioder i 2. kvartal 2011 er 3F, Dansk Metal og NNF. Stigningen i langtidsarbejdsløsheden for disse a-kasser er størst både absolut og relativt. At mere end 5 pct. og over 2 pct. af medlemmerne i 3F s a-kasse er henholdsvis langtids- og dobbeltarbejdsløse, bunder i, at der er sket en femdobling af den langvarige arbejdsløshed for denne a-kasse, mod kun en firedobling for den samlede arbejdsstyrke mellem slutningen af 2008 og midten af 2011. Også NNF har set en femdobling af andelene, mens andelen af Dansk Metals a-kasse med lange eller meget lange ledighedsperioder er næsten tidoblet siden slutningen af 2008 om end fra et meget lavt niveau, jf. figur 3.2. Opdelt på aldersgrupper ses det dog, at de 55-59-åriges andel med lange arbejdsløshedsperioder lå klart højest i både 2008 og 2011. Hvor den absolutte stigning for de 55-59-årige er større, end stigningen for de øvrige aldersgrupper, har den relative udvikling været kraftigere for især de 25-29-årige. Traditionelt har arbejdsløsheden, og dermed også langtidsarbejdsløsheden, haft mest fat i udkantsområderne. Det var i grove træk også billedet i 2. kvartal 2011. Således var Lolland, Nordjylland og Fyn meget hårdt ramt af langtidsarbejdsløshed, idet over 2,2 pct. af arbejdsstyrken højst havde haft sporadiske job i det seneste år, jf. figur 3.3. 10
I mere end en tredjedel af kommunerne er over halvdelen af de langtidsarbejdsløse også dobbeltlangtidsarbejdsløse, og har dermed stået uden job i mere end 80 pct. af tiden i de seneste to år, jf. figur 3.3. Det er især i store dele af Midt- og Nordjylland, at de dobbeltlangtidsarbejdsløse vejer tungt i arbejdsløshedskøen. Nordjylland, Sydfyn og Lolland er ramt ekstra hårdt, da disse områder både har en høj andel langtidsarbejdsløse generelt og en stor andel af de langtidsarbejdsløse, som har været endog meget lang tid ledige. Sammenfattes ovenstående, er langtidsarbejdsløse karakteriseret ved at være ufaglærte mænd, ofte i slutningen af halvtredserne, tidligere beskæftiget på det private arbejdsmarked og bosiddende i udkantskommuner, fx i Nordjylland. 11
I 2. kvartal 2011 var 68.500 jobklare personer berørt af langtidsarbejdsløshed, jf. tabel 4.1. Næsten alle i denne gruppe havde været længere væk fra beskæftigelse end dét år, som definitionen af langtidsarbejdsløshed kræver, hvilket vil sige, at de kun havde været væk fra ledigheden i sporadiske perioder i mere end et år. Den største gruppe over halvdelen var arbejdsløse i mere end 80 pct. af tiden i mellem et og to år. Næsten en femtedel af de langtidsarbejdsløse havde modtaget dagpenge eller kontanthjælp i mere end 80 pct. af tiden i mellem 2 og 2½ år. Ligesom mere end en fjerdedel næsten 19.000 personer var så langt fra beskæftigelse, at de havde været offentligt forsørget i mere end 80 pct. af tiden i mere end 2½ år, jf. tabel 4.1. Aktiveringsgraden for de langtidsarbejdsløse i alt lå på godt 42 pct. det seneste år, og på knap 38 pct., hvis man betragter de langtidsarbejdsløse i deres fulde periode. Aktiveringsgraden ligger dermed lidt højere, end aktiveringsgraden generelt for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, men på linje med den korrigerede aktiveringsgrad for dagpengemodtagere i alt, jf. Zoom på arbejdsmarkedet Del 1/2011. Den gruppe langtidsarbejdsløse, som er blevet klart mest aktiveret, er dem med mere end 2½ års svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skyldes givetvis reglen om fuldtidsaktivering af personer med mere end 2½ års forudgående arbejdsløshed. En samlet aktiveringsgrad på lige over 40 pct. dækker således over en kraftig aktiveringsindsats det seneste år på næsten 50 pct. og dermed en mindre intensiv indsats inden da. Der er imidlertid stadig lang vej til en decideret fuldtidsaktivering af de pågældende. I 2. kvartal 2001 havde ca. 12 pct. af de langtidsarbejdsløse svarende til ca. 8.100 personer en gennemsnitlig aktiveringsgrad gennem deres ledighedsforløb på mindre end 10 pct. Det var hovedsageligt langtidsarbejdsløse med relativt korte forløb, som havde været i meget begrænset aktivering, idet knap hver femte havde en aktiveringsgrad under 10 pct. Jo længere de pågældende har været væk fra varig beskæftigelse, desto færre har kun haft meget beskeden aktivering, hvilket giver god mening. Der er dog næsten 10 pct. af ledige med mellem 2 og 2½ års næsten uafbrudt arbejdsløshed, svarende til godt 1.100 personer, som har gået passiv i mere end 90 pct. af tiden, jf. figur 4.1. 12
Fordelingen af aktiveringsintensiteten for de langtidsarbejdsløse er relativt ensartet uanset længden af perioden. Der er ganske vist en tendens til, at jo længere arbejdsløshedsperioden har varet, desto mere intensiv er aktiveringen. Men 25-30 pct. af alle grupperne har en aktiveringsgrad over 10, men under 25 pct. Og omkring 10 pct. af alle grupperne svarende til i alt 6.400 personer har oplevet endog meget intensiv aktivering, da de har været aktiverede mere end ¾ af hele deres arbejdsløshedsperiode. Aktiveringsgraden stiger dog generelt med længden af arbejdsløshedsperioden, og derudover ændres sammensætningen af aktiveringen i takt med, at arbejdsløshedsperioden øges. Blandt langtidsarbejdsløse dagpengemodtagere 2 reduceres brugen af korte vejlednings- og afklaringsforløb således i takt med længden af perioden uden job. Dette giver en vis mening, da eksempelvis vejledning i cv-skrivning og afklaring af beskæftigelsesmål med fordel kan ske relativt tidligt i et aktiveringsforløb. Det kan dog undre, at selv for ledige med mere end 2½ års forløb udgør korte vejlednings- og afklaringsforløb i en femtedel af al aktivering, jf. figur 4.2. 2 Her betragtes kun aktiveringsugerne for langtidsledige dagpengemodtagere. Af alle aktiveringsuger blandt langtidsarbejdsløse udgør de 96,6 pct. aktivering for dagpengemodtagere. 2,6 pct. af aktiveringsugerne tilfalder arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, som er langtidsarbejdsløse. Og de sidste 0,7 pct. udgøres af aktivering til sygedagpengemodtagere. Dagpengemodtagernes andel er stigende med længden af ledighedsperioden. 13
Aktivering i løntilskud stiger derimod med arbejdsløshedsperioden. Hvor ca. 30 pct. af al aktivering for langtidsarbejdsløse med relativt kortvarige ledighedsforløb er løntilskudsjob, er det tilfældet for mere end 40 pct. af aktiveringen for dem med meget lange ledighedsforløb. På den anden side falder andelen af løntilskudsjobbene, der er private. For langtidsarbejdsløse med ledighedsperioder op til 2½ år udgør privat løntilskud omkring en femtedel af løntilskudsaktiveringen, mens langtidsledige med ledighedsperioder over 2½ år kan se tilbage på løntilskudsaktivering, hvor omkring en ottendedel har været privat. Brugen af offentligt løntilskud stiger således mere, end løntilskud i alt, i takt med, at de ledige kommer længere og længere væk fra varig beskæftigelse. Ligeledes øges brugen af opkvalificering fra godt 10 pct. til knap 30 pct., når længden af ledigheden overstiger 2½ år. Selv hvis den del af aktiveringen, som er 6 ugers selvvalgt uddannelse, tælles med ved de relativt korte forløb, er der tale om en stigende brug af opkvalificering i aktiveringen. Brugen af virksomhedspraktik er aftagende med længden af arbejdsløshedsperioden, hvilket efter alt at dømme skyldes, at den intensive brug af virksomhedspraktik for dagpengemodtagere først er kommet i løbet af det seneste års tid, jf. Zoom på arbejdsmarkedet Del 1/2011. 14
Den tidligere VK-regering valgte med støtte fra Dansk Folkeparti at indarbejde en reform af dagpengesystemet i forbindelse med Genopretningspakken fra foråret 2010. Reformen indebar, at dagpengeperioden halveres fra 4 år (inden for 6 år) til 2 år (inden for 3 år), og at kravet til at genoptjene dagpengeretten skærpes fra de nuværende 26 ugers beskæftigelse (inden for 3 år) til 52 ugers beskæftigelse (inden for 3 år). Begge disse regler skulle træde i kraft pr. 1. juli 2012. Reglerne indførtes på den vis, at alle dagpengemodtagere 1. juli 2010 med mindre end 2 års dagpengeanciennitet fik beskåret deres resterende dagpengeperiode til 2 år. Alle, som havde mere end 2 års dagpengeanciennitet d. 1. juli 2010, fortsatte med de gamle regler. Dagpengeperioden for alle, der blev arbejdsløse efter 1. juli 2010, er 2 år. Den netop valgte SRSF-regering har med den indgåede finanslov for 2012 valgt at udskyde en del af dagpengereformen. Det vil sige, at de, som ville have mistet dagpengeretten i 2. halvår af 2012, som følge af VK-regeringens dagpengeforkortelse, har fået en midlertidig udsættelse på et halvt års ekstra dagpengeperiode. 3 En hurtig vurdering af, hvor mange der mister dagpengeretten, som følge af VKO- aftalen om at halvere dagpengeretten, kan opnås ved at betragte den nuværende fordeling af de ledige på deres allerede opbrugte dagpengeperiode, jf. tabel 5.1 4. Der er således godt 21.000 personer, som umiddelbart ville miste dagpengeretten nu, hvis halveringen af dagpengeperioden trådte i kraft uden varsel. Det svarer til knap 18 pct. af dagpengemodtagerne. Hvis det antages, at dagpengeperioden i stedet forkortes uden varsel til 2½ år, ville knap 10.000 personer miste dagpengene 5. LO-grupperne er kraftigt repræsenteret blandt de, som ville miste dagpengeretten, hvis reformen trådte i kraft uden varsel. Således har mere end 14.000 medlemmer af LO s a-kasser en dagpengeanciennitet over 2 år, og heraf har 6.500 tilmed opbrugt mere end 2½ års dagpengeklip. De arbejdsløse i LO s a-kasser udgør dermed næsten to tredjedele af alle arbejdsløse, der umiddelbart står til at miste dagpengeretten ved forkortelsen af dagpengeperioden uanset om forkortelsen går til 2 eller 2½ år, jf. tabel 5.2. Til sammenligning udgjorde LO s medlemmer 56 pct. af alle dagpengemodtagere i uge 25. 3 Dog kan den samlede dagpengeperiode ikke overstige 4 år. 4 Det skal her bemærkes, at dagpengeperioden her er opgjort som forbrugte dagpengeklip, hvilket vil sige den tid, den enkelte har modtaget dagpenge, siden han sidst blev indplaceret i systemet med fuld dagpengeperiode. Den fulde dagpengeperiode afhænger af, hvornår vedkommende blev ledig, da fuld dagpengeperiode før 1. juli 2010 var 4 år, mens fuld dagpengeperiode efter 1. juli 2010 er 2 år. 5 Eksklusive dem med over 4 års forbrug af dagpenge, som er på en overgangsordning. 15
Tabel 5.1 og 5.2 giver en indikation af, hvor mange og hvem der rammes af forkortelsen af dagpengeperioden. Fordelingen af dagpengemodtagerne i tabellerne er imidlertid resultatet af tilgang og afgang fra arbejdsløshed over en længere periode hovedsageligt under de tidligere regler. Det må ventes, at forkortelsen af dagpengeperioden delvist kan ændre på disse mønstre. Eksempelvis er der en tendens til, at kort før dagpengeperioden udløber, øges afgangsraten fra dagpenge til beskæftigelse 6. Det må formodes, at denne højere afgang fra ledighed i hvert fald delvist kan fremrykkes til tidspunktet lige inden den nye dagpengeperiodes udløb. Derudover er afgang fra arbejdsløshed ikke en fast størrelse, men er tværtimod stærkt afhængig af konjunkturerne. Eksempelvis har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vist, at afgangen fra dagpenge til beskæftigelse var ca. dobbelt så høj i 2008 som i 2010. Arbejdsmarkedskommissionens afgangsrater, beregnet på opgangsperioden 2005-2007, lå endvidere endnu højere end dem fra 2008 7. Konjunktursituationen i 2012 og 2013 vil dermed have væsentlig betydning for, hvor mange, der ender med at miste dagpengeretten som følge af forkortelsen af perioden. I uge 26 2011 var der næsten 76.000 dagpengemodtagere, som ved uændret ledighed så frem til et udløb af deres dagpenge i 2. halvår af 2012 8. Trods krisen på arbejdsmarkedet ventes langt størstedelen af disse personer at kunne forlade arbejdsløsheden, inden deres dagpengeperiode udløber. Det skønnes dog med væsentlig usikkerhed at omkring 15-20.000 personer ville miste dagpengeretten i 2. halvår af 2012, hvis ikke den midlertidige forlængelse var blevet vedtaget. En betydelig gruppe dagpengemodtagere får dermed en tiltrængt hjælp fra aftalen om finansloven for 2012. 6 Dette kan både skyldes en mere intensiv indsats fra jobcentre og a-kassers side, og en øget og/eller bredere søgeadfærd blandt dagpengemodtagerne. Afgangen siger imidlertid ikke noget om kvaliteten af jobbet de pågældende opnår, eller om de formår at fastholde det pågældende job. 7 Jf. Flere risikerer at miste dagpengeretten AE-rådet juli 2011 og Arbejdsmarkedskommissionens analyserapporter. 8 Der er her taget højde for hvordan de forbrugte dagpengeklip ligger i forhold til 1. juli 2010. 16
17