Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i Hørsholm 1
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Odsherred Kommune Hvad oplever man som brandmand? - Hvad kendetegner arbejdet? - Hvilke særlige arbejdsvilkår gælder for brand- og redningsfolk? Vilkårene for alt beredskabsarbejde Rutinepræget ó uforudsigeligt Kedeligt ó voldsomt Fremmedgjort ó nært Vi skal fungere i kaos Ingen garanti for succes Vi gør det modsatte af alle andre Risikofyldt arbejde Konfrontation med livets skyggesider Samfundets virkelige skraldemænd 2
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Odsherred Kommune John Wayne-syndromet Den maskuline, rå person, der ikke lader sig påvirke af noget, og blot gør sig hård og kold, når han/hun oplever noget eller voldsomt og ubehageligt JWS har altid trivedes fint i beredskabsverdenen JWS er på vej til at dø men skal det have lov at dø fuldstændigt? Er arbejdet skadeligt? - Er det altid psykisk belastende? - Kan det få konsekvenser på længere sigt? 3
Forvirring Manglende erfaring og manglende mulighed for at løse problemet Psykisk krise Følelsesoversvømmethed Mange samtidige, voldsomme og ukendte følelser Stressor Trussel, tab eller ansvar Frygt / angst Sorg Skyld / skam (Vrede) (Depression) Frit efter Hillgaard, Keiser & Ravn: Sorg og krise (Munksgaard 1984) Er arbejdet skadeligt? Den traumatiserede brandmand Objektive elementer Subjektive elementer Børn/unge Manglende forberedelse Rollekonflikter Groteske oplevelser Voldsomme sanseindtryk 4
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Odsherred Kommune Er arbejdet skadeligt? Efter katastrofen i Seest i 2004 foretog Århus Universitet en undersøgelse af de psykiske eftervirkninger hos indsatspersonellet 5 mdr. efter hændelsen. 8,4 % havde alvorlige krisereaktioner heraf opfyldt 1,6 % de diagnostiske kriterier for PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) Det skal ses i lyset af at: - 58% oplevede at de selv eller deres kollegaer var i livsfare. - 26% befandt sig tæt på Det store brag. - De generelt var vidne til massive ødelæggelser og menneskelig tragedie. Det tegner et billede af en generelt robust gruppe personer. Hvordan taler man om svære oplevelser? - Hvordan håndterer brand- og redningsfolk belastningerne med kollegaerne? - Hvordan skal der tales om arbejdet derhjemme? 5
Hvordan taler man om svære oplevelser? Nogle udsagn fra undersøgelse af indsatspersonellet i Seest Ingen har i dette forløb vist interesse for vores ægtefæller, som jeg mener har været meget belastede flere af vores ægtefæller var overbevist om, at vi var dræbt efter den store eksplosion. Da vi kom hjem til stationen, følte jeg, at det var lettere at sidde på stationen og snakke med gutterne end at skulle hjem til konen og genopleve det hele igen. Det var en lettelse at komme hjem til familien torsdag formiddag. Der måtte jeg fælde nogle tårer. Da tror jeg, det ligesom gik op for mig, hvor stort det rent faktisk havde været. Redningsberedskab Brandvæsen som begreb Odsherred Brandvæsen Arbejdspladsen Den enkelte brandmand Kollegaen Privatpersonen Mennesket 6
Hvordan taler man om svære oplevelser på arbejdspladsen? Psykologhjælp Kollegastøtte Psykisk førstehjælp Hvordan taler man om svære oplevelser derhjemme? Forsinkede reaktioner er almindelige Der findes historier, der ikke hører til derhjemme, og her er kollegaer og arbejdsplads væsentlige ressourcer Der findes historier, der ikke hører hjemme på arbejdspladsen, og her er familie og venner de vigtigste Vi reagerer alle sammen forskelligt på det, vi oplever Måske skal der ikke tales om selve oplevelsen, men udelukkende om, at den er der Nogle gange må selv de grimmeste historier fortælles, og så må nogen lytte En anerkendende tilgang er alt afgørende Det er vigtigere at rumme end at forstå 7
Hvem skal psykologhjælp hvorfor og hvordan? - Hvornår har brand- og redningsfolk brug for krisehjælp? - Er det altid psykologer, der skal give hjælpen? - Hvordan kan de derhjemme bidrage? Hvornår har brand- og redningsfolk brug for krisehjælp fra en psykolog? Ingen udtryk for eller tegn på bedring Vedvarende ubehagelige tanker og følelser, f.eks. skyld eller skam Dårlig koncentrationsevne Familieliv og arbejdsplads lider under belastningerne Seksuelle vanskeligheder Vedvarende følelse af alenehed og isolation Søvnbesvær og mareridt Angstproblemer Mistanke om depression eller PTSD Irritabel eller aggressiv adfærd Urealistisk højt aktivitetsniveau Øget forbrug/misbrug af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer Selvmordstanker eller -forsøg og det gælder i øvrigt for alle mennesker! 8
Hvem skal have krisehjælp hvorfor og hvordan? Støtten fra det primære netværk er umiddelbart vigtigere end psykologhjælp måske er den bare ikke tilstrækkelig Et behandlingskrævende problem kræver behandling Mennesker har forskellige begrænsninger både i forbindelse med at give og modtage hjælp Fordomme, tabuer og jantelov er desværre alt for ofte en realitet, når livet er svært Bliver man stemplet som uegnet, ynkelig og uprofessionel, fordi man går hos en psykolog? Alle kan hjælpes! 9