August 2010 Første skoledag v/afdelingsleder Lene Sørensen Skolens brandalarm gik i gang mandag morgen omkring kl. 8.50. Det viste sig at være en fryser i SFO'ens kælderlokaler, der udløste alarmen. Der var røgudvikling i lokalet. Fryseren kan ikke bruges. Der er ikke sket skader i lokalet og det kan bruges igen efter en god udluftning. Alle elever, personaler, forældre og andre gæster på skolen kom ud og blev på græsarealet ved P-pladsen, indtil alarmen blev afblæst af Faxe beredskab. Alt foregik i god ro og orden. Skoleudvikling Treårigt projekt med fokus på trivsel v/skoleleder Mette Løvbjerg Sofiendal går med dette skoleårs start med i et treårigt udviklingsprojekt med fokus på trivsel. Projektet hedder - PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er støttet af Velfærdsministeriet. Projektet bygger på meget gode erfaringer, viden og forskning fra USA, Island, Norge og i de sidste to år også Danmark. Her er en række jyske kommuner i gang med projektet. Vi har valgt at deltage i projektet, fordi det falder fint i forlængelse af vores arbejde med trivselspolitik og trivselserklæring. Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Igennem PALS fremmes udvikling af en fælles kultur for positiv adfærd, social kompetence og godt samspil i hele skolens virksomhed, herunder i læringsmiljøet, fritidsmiljøet, skolehjemsamarbejdet og i planer for den enkelte elev. Som en del af projektet skal vi udvælge nogle få grundlæggende værdier. Det kunne fx være; respekt, ansvar og omsorg, samt finde frem til hvordan de skal udspille sig i hverdagen. Nøgleværdierne gælder for alle børn og voksne på skolen. PALS-programmet bygger herefter på Side [1]
belønning af god adfærd og registrering ved overtrædelse af de vedtagne forventninger. Skolens værdigrundlag bliver derved mere tydeligt og konkret, så børn, forældre og ansatte kender spillereglerne. I Norge har man forskningsresultater fra en del skoler, som har indført PALS, og alle steder har det haft markant positiv indflydelse på børnenes trivsel og læring. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. PALS fokuserer på: Gode og effektive beskeder Ros og opmuntring Positive beskeder Grænsesætning Negative konsekvenser Problemløsning Vejledning Tilsyn Opfølgning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd Dokumenterede erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS forebygger og reducerer problemadfærd hos skolebørn. Modellen omfatter hele skolen, og for at opnå den ønskede effekt kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt: lærere, pædagoger, forældre, skolesekretær, pedel og behandlersystem. Hvem får udbytte af PALS? Målgruppen for PALS er alle elever på skolen. Det sociale fællesskabs regler er for alle og skal læres af alle. Ingen børn stilles udenfor uanset deres vanskeligheder. PALS er proaktiv og forebyggende, så skolens ansatte er på forkant med, hvordan de handler over for børnene og forebygger, at bekymringer udvikler sig til alvorlige problemer. Resultater med PALS-modellen Erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS giver synlige og positive resultater for børnene, de ansatte på skolen og forældrene: Umiddelbare resultater Der opnås et fælles sprog og fælles holdninger på den enkelte skole Samarbejdet mellem skole og SFO udvides Der arbejdes målrettet med at udvikle værdier og forventninger til adfærd, der forpligter alle på skolen Resultater på mellemlang sigt Skolens personale arbejder målrettet efter fælles værdier og regler Skole-hjem samarbejdet støtter ændringen af negative, fastlåste samspilsmønstre Bedre trivsel og færre adfærdsforstyrrelser i skole og SFO Færre henvendelser til PPR om forstyrrende adfærd Færre indstillinger og underretninger til servicelovens handleområde om børn i adfærdsvanskeligheder Resultater på langt sigt Indsatsen ændrer grundlæggende og vedvarende børnenes adfærd og sociale kompetencer, så de kan deltage i forpligtende fællesskaber i skole og fritid Kulturen på skolen støtter vedvarende den positive adfærd Skolens personale oplever en væsentlig højere kollektiv mestringskompetence, dvs. at de ansatte i fællesskab lykkes bedre med aftaler og tiltag. Side [2]
PALS på Sofiendal Vi er en af 5 skoler fra Faxe, som deltager i projektet. De andre skoler er Nordskov, Terslev, Bavneskolen og Karise. Projektet er støttet af Servicestyrelsen. Kommunen har udpeget en PALSvejleder, der uddannes i Norge og kommer ud på de fem skoler, for at undervise PALS-teamet. På alle fem skoler er der et PALS-team. Teamet består af ledelsesrepræsentanter, en repræsentant fra skolebestyrelsen, samt pædagog- og lærerrepræsentanter. Teamet har det overordnede ansvar for projektets udvikling og implementering på skolen. I praksis tager vi afsæt i den norske indsatsmodel, og vi skal herudfra finde Sofiendals egen model. Hvordan foregår PALS? En kvalificeret, ekstern PALS-vejleder leder oplæringsprogrammet på skolen. Den danske model af PALS implementeres i løbet af 3 år fra projektstart: 1. år Oplæring og planlægning (2010/2011) Der fokuseres på de generelle, forebyggende tiltag: Alle skolens ansatte deltager i udviklingen og er med til at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Der sammensættes et PALS-team, som repræsenterer skolen bredt, og som sikrer et fortsat fokus på PALS. Pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer er væsentlige arbejdsområder i det første år med PALS. 2. år Handling og fortsat oplæring (2011/2012) Det andet år er handlingens år, hvor der sættes gang i de generelle, forebyggende tiltag, som er blevet planlagt og udviklet i løbet af det første år. Elever og forældre involveres i starten af det andet år. Dette år er også et oplæringsår: Her sker en oplæring i, planlægning og tilrettelæggelse af individuelle støttetiltag bl.a. ved hjælp af datamateriale indsamlet i et skoleomfattende informationssystem, kaldet SWIS. Der skabes forbindelser til supplerende indsatser, forankret i f.eks. børne-, unge- og familieafdelingen, ligesom forældrerådgivning også kan påbegyndes i denne fase. 3. år Opfølgning, vejledning og igangsættelse af de individuelle støttetiltag (2010/2011) Skolen vedligeholder og opretholder de forebyggende tiltag, som blev udviklet i det første år og igangsat i det andet år. De individuelle støttetiltag, der blev udviklet i det andet år, sættes i gang. Fokus rettes nu også mod de elever, der har brug for supplerende indsatser for at kunne trives adfærdsmæssigt. Her igangsættes forældrerådgivning. Der etableres faste procedurer i forhold til supplerende indsatser. Evaluering: I projektet er tilknyttet fortløbende evaluering og forskning. Resultater med PALS-modellen Erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS giver synlige og positive resultater for børnene, de ansatte på skolen og forældrene: Vi vil løbende informere om projektet. Hvis du vil vide mere Servicestyrelsen står bag PALS Danmark og er ansvarlig for at implementere modellen herhjemme. Modellen udvikles i samarbejde med Atferdssenteret i Norge, som har brugt modellen og uddannet PALS-vejledere i en årrække. Du kan læse mere om PALS Danmark på www.servicestyrelsen.dk/pals Forældre-PALS - et "bonusprojekt", som er startet op af forældre fra Ikast Østre Forældre-PALS er startet op af forældre, der har oplevet udviklingsmodellen PALS i praksis og set at det virker. I Danmark kører PALS som et skoleprojekt. Men de mener, at forældre og børn også kan drage stor nytte af værktøjerne fra PALS i dagligdagen. Derfor har de, med støtte fra blandt andet private virksomheder og Ikast- Brande Kommune, etableret Forældre-PALS med det formål, at udbrede kendskabet til PALS, så mange andre forældre kan få den samme positive oplevelser. Du kan læse mere om Forældre-PALS på www.dkpals.dk Side [3]
Matematikklub v/matematikvejleder Michael Andersen I dette skoleår har Sofiendalskolen som et udviklingsprojekt oprettet et matematikhold for de elever, der har særlige forudsætninger i forhold til matematik. Vi ved, at 2 til 4 % af eleverne er særligt talentfulde i forhold til et eller andet specifikt fagområde, og det forsøger Sofiendalskolen for matematiks vedkommende at imødekomme ved at oprette en Matematikklub. I Matematikklubben, der er sammensat af elever fra 5 til 9. klasse, får eleverne to undervisningstimer i matematik udover den undervisning, som deres kammerater modtager. Disse lektioner er placeret onsdag eftermiddag i 7. og 8. lektion således, at man her først har fri kl. 15.15. Det er lærerne, der har kendskabet til deres elever fra den daglige matematikundervisning, som har fundet de elever, der nu er i Matematikklubben. Der er i dette efterår 20 deltagere, og de har naturligvis mulighed for at fortsætte skoleåret ud, men det er også muligt at stoppe til jul, hvor holdet vil blive suppleret med de, der er på venteliste. Hvad arbejder vi så med i Matematikklubben? Nogle gange kan det være en god ide at understrege, hvad vi ikke laver, så det vil jeg indlede med. Der er bestemt ikke er tale om en form for udvidet lektiehjælp det er ikke disse eftermiddage, hvor hjemmeopgaverne klares. Det er heller ikke her, at matematikbogen bliver endevendt, men der kan naturligvis godt i matematikbogen være et tema eller en opgave, som kan give inspiration til fordybelse. Det vi vil arbejde med kan være emner, som man måske har stiftet bekendtskab med i matematik, vi kan så behandle det på et noget højere niveau. Det kan også være matematikholdige spørgsmål, man har undret sig over. Eller det kan være komplekse matematiske problemstillinger, hvor man vil være nødt til at arbejde undersøgende og eksperimenterende. Målet med undervisningen er ikke, at arbejde med de emner der traditionelt arbejdes med i matematik, men at eleverne skal have mulighed for at fordybe sig i komplekse matematiske problemstillinger. Det betyder, at en del af den matematik vi vil arbejde med, vil være sat i gang af deltagerne, og det betyder også, at vi nødvendigvis ikke alle laver det samme. Vi har i skrivende stund haft to eftermiddage i Matematikklubben, hvor vi har arbejdet med andre talsystemer end titalssystemet, nemlig totalssystemet og tolvtalsystemet. Dette er valgt, fordi alle eleverne vil kende til positionssystemet, men det er nok kun de færreste, der har arbejdet med andre talsystemer. Desuden er det ret enkelt at differentiere undervisningen på dette område. Som introduktion til totalssystemet fik holdet følgende udsagn: Der findes 10 forskellige slags mennesker. De der forstår det binære talsystem, og de der ikke gør. Det gav måske ikke umiddelbart mening, men efter at have arbejdet lidt med de binære tal, så kom sammenhængen frem. Af andre emner som jeg har foreslået, vi kan arbejde med er: Opgaver i problemløsning, fraktaler, primtal, Pascals trekant, De store Matematikere, mønstre i kunst og arkitektur, magi i matematikken og Gymnasiematematik og naturligvis alle de emner som har undret eller optaget eleverne. Indtil nu har det været en positiv oplevelse at arbejde med 20 elever, der alle er engagerede i matematik, og som er gode til at fordybe sig og til at komme med løsningsforslag. Side [4]
Matematikklubben august 2010 Jeg spurgte på første mødedag eleverne, hvad de kunne tænke sig at arbejde med. En af eleverne svarede følgende til dette:.det er lige meget, hvad vi arbejder med, jeg ønsker bare at blive udfordret i matematik. Dette udsagn synes jeg på glimrende vis understreger, hvad dette udviklingsprojekt handler om, og det understreger også hvorfor matematikklubben har sin berettigelse. Borgmeter Knud Erik Hansen havde sagt ja til at komme forbi og klippe den røde snor over til de nye lokaler. Det var vi rigtigt glade for. Han holdt også en tale for os. Den kan I læse her: Borgmesterens tale Tak, for indbydelsen til at komme i dag. Det har jeg set frem til. Det har også givet mig anledning til at gøre mig lidt tanker om, hvad det her i grunden er for et sted. Øen vokser v/skoleleder Mette Løvbjerg Foto v/birgit Briks I løbet af sommerferien har vi fået sat to lokaler i stand i tilknytning til Øen (Faxe kommunes tilbud til børn med Autisme) Det betyder, at vi har fået plads til 16 elever mod før 8. I øjeblikket går der 15 elever på Øen, og de elever samt det personale, der førhen har været på Grøndalskolen, er flyttet ind hos os. En stor velkomst til dem! En fusion er dermed gennemført og det syntes vi, der var grund til at fejre. Det blev gjort ved en reception fredag d.13. august. Vi var heldige med vejret. Netop den fredag lå lige mellem to regnvejrsdage, og det var godt, for vi grillede i haven. Jeg er nået frem til, at I på sin vis ligner resten af Danmark meget. Danmark er et ø-rige. Vores land består af et utal af små og store øer og af en enkelt halvø. Ulig jer er en række af de små øer i store vanskeligheder og de oplever tilbage -gang. Folk flytter derfra, købmanden, skolen og håndværksvirksomheder lukker, og derved forsvinder den ekspertise, der skulle gøre det attraktivt at bo på øen. Jo færre folk, der bor på øen, og jo flere ting der forsvinder derfra, jo mere sårbart bliver det hele. Det sidste, der som regel sker, er, at færgen til fastlandet lægges op. Hermed forsvinder muligheden for at komme til fastlandet for at gå i skole, gå til kulturelle arrangementer og den slags. Sådan er det ikke hos jer. I er en ø, hvor befolkningstallet er stærkt stigende, og I er på mange områder i rivende udvikling. Hos jer flytter ekspertisen ikke ud tværtimod - mere kommer til. Jeres færgeforbindelse til fastlandet (Sofiendal) sejler stabilt og med stigende frekvens. Side [5]
Med istandsættelsen af det nye område kan man måske ovenikøbet sige, at I er blevet en halvø, hvor i det mindste de små let kan undvære færgeforbindelse og alligevel komme tørskoede frem. Det er lige præcis sådan, vi gerne vil have, at tingene fungerer i Faxe! Jeg skylder en stor tak til det personale, der i hverdagen arbejder med at sætte trygge rammer og med at udvikle stedet her. I gør et godt stykke arbejde! Vi ønsker, når nogle er i vanskeligheder af forskellig art hos os at hjælpe på en måde, der griber så lidt ind den normale hverdag som muligt. Vi ønsker, at alle skal kunne være så tæt på det område, de bor i som muligt og have så megen kontakt med de børn, der går i det vi kalder normalklasser som muligt. Netop derfor gør vi meget for at oprette og udvikle gode tilbud til flest muligt i vores egen kommune. Vi ønsker derimod ikke at gå på kompromis for at opnå dette. Fagligheden skal være i top og stærke fagmiljøer skal være så tilpas store, at de ikke er for sårbare, og at der er energi til udvikling. Den røde snor klippes over Derfor har vi også valgt at sætte lokaler i stand og lægge kommunens to tilbud til børn med autisme sammen på et sted i tæt nærhed til en skole, hvor både de små og de store har mulighed for at tage færgen fra det lille fællesskab til det store. Det er os meget magtpåliggende, at alle elever i vores kommune har mulighed for at lære noget og blive til nogen i det fællesskab der hedder folkeskolen. Reception Deadline for næste nr.: Mandag d.20.sept. 2010 Materiale fra forældre kan sendes via klassens lærere. Med venlig hilsen Skolebladsredaktionen Thea Yde og Birgit Vrangbæk Christiansen Side [6]