Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015. VIA University College

Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015 VIA University College

Bachelorprojekter januar 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er borgerens mestring af eget liv, er faglige kompetencer som efterspørges i stadig større grad i det danske samfund. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De skal nu bidrage med deres indsats inden for en profession som hviler på lange og stolte traditioner og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel på målrettet faglighed. De studerendes afsluttende projekter rummer så meget viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Vi udgiver derfor alle bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala, og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder

Bachelorprojekt januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Uniervisty College Aarhus Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri Bachelorprojekt Januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Univesity College, Aarhus N 2

Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri Bachelorprojekt udarbejdet af: Amalie Molzen Mette Regitze Cordius-Hansen Tina Pigsborg Jensen Ida Graugård Jessen Metodevejleder: Stina Bjørnskov Jensen Faglige konsulenter: Maja Melballe Jensen Ekstern vejleder på psykiatrisk hospital Afleveringsdato: 8. januar 2015 Bachelorprojekt Januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Univesity College, Aarhus N Billederne på forside: www.google.dk [02.01.15] 3

Resumé Titel Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri. Problembaggrund I Danmark er antallet af patienter i hospitalspsykiatrien steget med 25 % siden år 2007, og i 2013 blev 125.000 danskere behandlet på de psykiatriske hospitaler. Litteratur og studier beskriver betydningsfulde aktiviteter som et basalt menneskeligt behov og som havende terapeutisk potentiale, da de kan helbrede syge kroppe, sind og sjæle. Samtidig kan Folketingets satspuljemidler lægge op til ansættelse af flere ergoterapeuter i hospitalspsykiatrien til at tilrettelægge målrettede aktiviteter. Ved indlæggelse kan en ændring i et menneskes aktivitetsmønster føre til aktivitetstab, og deraf følgende mistrivsel. Der har været fokus på beskæftigelse og aktiviteter siden ergoterapiens begyndelse, men i dag bliver behandlingen af akut psykisk sygdom hurtigt rettet mod medicinsk behandling. Selvom dette er bevist effektivt, må der også tages højde for patientens aktivitetsbehov. Kreative aktiviteter som behandlingsform anvendes ikke i samme omfang som ved ergoterapifagets begyndelse. Set i lyset af både ergoterapeutiske, grundlæggende antagelser, aktivitetsvidenskaben samt patiensgruppens sårbarhed, er det problematisk at den aktivitetsbaserede behandling bliver nedprioriteret, selvom videnskaben pointerer dens vigtighed for menneskets helbred. 4

Formål Formålet med dette projekt er at indhente viden om kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri. Der undersøges, hvordan aktivitetsudøvelsen påvirker patienterne psykisk og fysisk. Med projektet ønskes der at åbne op for yderligere forskning på området for at sikre en evidensbaseret behandling, og bidrage til en bedre behandling på de psykiatriske hospitaler. Problemstilling Hvordan rapporterer patienter på psykiatrisk hospital deres følelse af afslappethed, stress samt mængde af tankemylder i udøvelsen af kreative aktiviteter sammenlignet med før aktivitetens start, og hvordan påvirkes patienternes puls i aktivitetsudøvelsen? Design/materiale/metode Den kvantitative undersøgelse anvendte et quasi-experimental design, hvor 13 patienter indlagt på psykiatrisk hospital deltog. Der blev foretaget spørgeskemaundersøgelse og pulsmål før og i udøvelsen af kreative aktiviteter. Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik. Resultater Patienterne var mere afslappede, mindre stressede og havde mindre tankemylder i udøvelsen af den kreative aktivitet end før aktivitetens start. Der fandtes statistisk signifikant forskel på følelsen af afslappethed og mængden af tankemylder før og i aktivitetsudøvelsen, mens der ingen signifikant forskel var på respondenternes puls eller følelsen af selvrapporteret stress. 5

Konklusion Projektets resultater viste at patienterne følte sig mere afslappede, mindre stressede og havde mindre tankemylder i aktivitetsudøvelsen end før aktivitetens start. Der blev fundet statistisk signifikant forskel på følelsen af afslappethed og mængden af tankemylder før og i aktivitetsudøvelsen. Der blev ikke fundet statistisk signifikant forskel på respondenternes puls og den selvrapporterede følelse af stress før og i aktivitetsudøvelsen. Kreative aktiviteter i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri har potentiale. Behandlingsformen kan påvirke patienternes psykiske tilstand ved at øge følelsen af afslappethed, mindske følelsen af stress samt mængden af tankemylder. Holdt op mod CMOP-E-modellen vil dette kunne øge patienternes sundhed og trivsel. Søgeord (3-5 stk.) Kreativ aktivitet Aktivitetsudøvelse Psykiatri Puls Følelse 6

BORGERINDDRAGELSE PÅ ET DØGNREHABILITERINGSSTED Et kvalitativt studie om borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivation Udarbejdet af Louise Johnsen Alrø, Louise Thidemann Jensen & Line Bonnez Ladefoged Grøn Januar, 2015 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, VIA University College Metodisk vejleder: Mette Byrjalsen Jensen Faglig konsulent: Trine Gahrn Mathiesen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

Resumé Titel Borgerinddragelse på et døgnrehabiliteringssted Et kvalitativ studie om borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivation Problembaggrund Der er de seneste år sket en forandring på sundhedsområdet, idet der udvikles supersygehuse, med korte indlæggelser. Samtidig er der sket en stigning i befolkningstallet, særligt af danskere over 65 år. Disse faktorer betyder et øget pres på sundhedsvæsenet. Inden for rehabiliteringsområdet arbejdes der med klientcentrering og med at inddrage borgeren i alle beslutninger, eftersom borgeren er ekspert i eget liv. Der er kommet fokus på hjælp til selvhjælp for, at borgeren kan klare sig selv længst muligt, hvorfor rehabilitering planlægges ud fra disse rammer. Grundet rammerne for rehabiliteringen og det øgede pres på sundhedsvæsenet, kan der forekomme barrierer for klientcentrering, hvilken er vigtig for succesfuld rehabilitering. Formål At undersøge borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivationen. En viden, som ergoterapeuter på døgnrehabiliteringssteder kan anvende i deres arbejde og som kan bidrage til videreudvikling af den klientcentrerede praksis inden for ergoterapi. Problemstilling Hvordan oplever 3 borgere, på et døgnrehabiliteringssted, sig inddraget i eget rehabiliteringsforløb? - Hvilken betydning har denne oplevelse for deres motivation til træning og efterfølgende at kunne klare sig selv i eget hjem? Design, materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med tre semistrukturerede interviews. Dataene blev bearbejdet efter en fænomenologisk tilgang, og Steiner Kvale & Svend Brinkmanns fem trin til meningskondensering.

Resultater Informanterne fortalte, at løbende kommunikation med personalet var vigtigt. To informanter beskrev, at opmuntring fra personalet havde betydning for deres motivation til træningen. Alle informanterne berettede om, at personalet skulle vise vej og motivere til træning. Dog ønskede en informant ligeledes være medbestemmende. Én informant mente ikke, at personalet forstod hende. Alle informanter oplevede motivation, når træningen mødte deres interesser. Yderligere angav to informanter, at medpatienters fremskridt havde betydning for deres egen motivation. Motivationen for at komme hjem var dominerende for alle informanter. Konklusion Informanterne havde forskellige oplevelser af, hvordan de blev inddraget, dog var der overensstemmelser. De oplevede inddragelse ved kommunikation med personalet, herunder at blive behandlet med respekt. Derudover oplevede de inddragelse, når de fik tilstrækkelig information omkring forløbet, når personalet tog initiativ til træning, og når de blev opmuntret. Inddragelse havde en betydning for deres motivation til træning, men ikke for deres motivation til at kunne klare sig selv i eget hjem. Søgeord Inddragelse, borgerperspektiv, rehabilitering, klientcentrering Antal ord: 388

SenSit stolen i folkeskolen

Forfattere Charlotte Reich Maria W. Jørgensen Line Sparre Malene H. Eskildsen Metodevejleder Marianne Lyngmose Nielsen Ergoterapeut, cand. Pæd. i pædagogisk antropologi, Adjunkt Ekstern vejleder Pouel Thomsen Ergoterapeut og salgskonsulent hos Protac A/S Dato for aflevering D. 8. januar 2015 kl. 12.00 Illustration på forside Protac.dk, 2014: http://www.protac.dk/kuglernes_virkning.aspx?id=1363 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

Resumé Titel: SenSit stolen i folkeskolen Problembaggrund: Efter implementeringen af den nye skolereform er uro en stor udfordring i folkeskolen, og børnene oplever, at uroen påvirker deres koncentration i undervisningen. Det anslås, at 10% af alle børn har sanseintegrative dysfunktioner, hvilket kan resultere i, at barnet har urolig adfærd og ikke kan koncentrere sig i undervisningen. Ved at anvende sanseintegration i form af sansestimulerende kugleprodukter kan barnets proprioceptive og taktile sans påvirkes således, at barnet får en roligere adfærd. Ergoterapeuter kan bidrage med at skabe sammenhæng mellem børnene, aktiviteter og de omgivelser de befinder sig i samt have fokus på at fremme børns sundhed og trivsel, hvilket bl.a. kan muliggøres med sansestimulerende produkter. Formål: Formålet er, at finde frem til om SenSit stolenes angivelige effekt kan afhjælpe uroen og børnenes koncentration i undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse. Projektet tager udgangspunkt i to lærere og en pædagogs oplevelser af SenSit stolenes effekt. Problemstilling: Hvordan oplever lærere og en pædagog, i en 1. klasse på en folkeskole, at SenSit stolene påvirker uroen i klassen samt børnenes koncentration i den daglige undervisning? Design, metode, materiale: Projektet tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse, hvor vi gennem tre semistrukturerede interviewes af to lærere og en pædagog, indsamlede vores data. Til analyse af data anvendte vi Kersti Malteruds analysetrin samt Steinar Kvale og Svend Brinkmann hermeneutiske meningsfortolkning. Resultater: Informanterne oplevede, at SenSit stolene havde en effekt på uroen i klassen, når de urolige børn sad i stolene. Ydermere oplevede de, at børnene bedre kunne koncentrere sig, når de sad i stolene. En informant oplevede en eftereffekt af stolen, efter et barn havde siddet i den således, at barnet var i stand til efterfølgende at koncentrere sig.

Konklusion: Informanterne oplevede, at særligt de urolige børn blev rolige, når de sad i stolene, og at dette formindskede uroen i klassen. Hertil forbedrede det de urolige børns koncentration, når de sad i stolene. Ikke alle børn ville sidde i stolene, hvorfor det muligvis havde været mere hensigtsmæssigt at fokusere på det enkelte barn. En informant oplevede en eftereffekt på et barn, det var dog ikke klart, om det skyldtes stolens effekt eller det, at der var indgået en aftale med barnet. To informanter oplevede ikke en eftereffekt, hvortil det var uvist, om dette skyldes spejlneuroner. Der skal tages forbehold for, at resultaterne kan være påvirket af placeboeffekten. Søgeord: SenSit stolene, sanseintegration, sanseintegrative dysfunktioner, urolige børn, folkeskolen. Side 3 af 3

Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal anslag:74.573 Uddannelsessted: Via University, Campus Aarhus N Modul: Modul 14 Navn: Ditte Vissing, Maiken Dahl & Anne Katrine Overgaard Vejleder: Pia Even Hansen Ekstern vejleder: Lars Kirkeby Dato for aflevering: 08.01-2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

Resumé Titel Livet efter endt afhængighed - Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Problembaggrund I Danmark er forbruget af alkohol højt, og der skønnes at være omkring 160.000 voksne danskere, der er afhængige af alkohol. En undersøgelse viser, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen har en positiv indflydelse på ens velbefindende. Afhængighed er associeret med et fald i antallet af aktiviteter i hverdagen, hvilket kan føre til en reduktion af de afhængiges velbefindende. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan tidligere alkoholafhængige oplever deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed i forhold til at forebygge tilbagefald. Projektets betydning for klinisk praksis er at belyse behovet for en ergoterapeutisk indsats i rehabiliteringsfasen hos tidligere alkoholafhængige. Problemstilling Hvordan oplever voksne mænd og kvinder deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed med henblik på at forebygge tilbagefald? Design, materiale og metode Projektets undersøgelse er en kvalitativ interviewundersøgelse, med semistrukturerede interviews, af fire tidligere alkoholafhængiges oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Undersøgelsen er af den forstående forskningstype, og der benyttes hertil en fænemenologisk tilgang samt Kvale/Brinkmans analyse med fokus på mening.

Resultater Resultaterne viser, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen er vigtige, herunder kreative aktiviteter, og familien ses som værende en vigtig del af informanternes liv i dag, efter endt afhængighed. Alle informanter har følt sig nødsaget til at udskifte deres tidligere omgangskreds og har ligeledes alle oplevet at føle sig udelukket fra sociale arrangementer i forbindelse med deres beslutning om at blive afholdende. Alle informanterne oplyser at have kendskab til og anvender strategier i forhold til at undgå tilbagefald. Flere af informanterne deltager i selvhjælpsgrupper og tillægger det en stor værdi i forhold til at kunne forblive afholdende. Konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater, sammenlignet med teori og forskning på området, kan vi konkludere, at omgivelserne, herunder sociale netværk samt deltagelse i aktiviteter i hverdagen, bl.a. kreative aktiviteter og selvhjælpsgrupper, er vigtige faktorer for tidligere alkoholafhængige. Faktorerne er vigtige både i forhold til at undgå tilbagefald, men også i forhold til at kunne opbygge en ønsket aktivitetsidentitet og derved opnå en følelse af velvære, som kan ses som opnåelse af aktivitetsadaptation. Søgeord Deltagelse, Alkoholafhængighed, Tilbagefald, Aktivitet, Netværk

ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Ergoterapeutens rolle i borgerens hverdagsliv Bachelorprojekt 2014 0

ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Karina Jøhnk VIA UC ergoterapeutuddannelsen i Århus Ergoterapi, modul 14 Afleveringsdato: 31/10-2014. Vejledere: Jeanette Lindholm (JLI) og Lone Nielsen Antal anslag: 42.539 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Forord Dette projekt er opstået på baggrund af en klinisk undervisning i en sundhedsenhed samt en valgfr i klinisk undervisning i sundhedsorganisationen på politisk niveau. Jeg vil rette en tak til min faglige vejleder Lone Nielsen, for råd og vejledning, i starten af dette projekt og til at tage kontakt til de deltagende informanter i projektet. Tak til disse informanter for deltagelse og engagement. Igennem hele forløbet har jeg fået solid støttet af min vejleder, derfor rettes der en særlig tak til Jeanette Lindholm. Projektet er udarbejdet af: Karina Jøhnk

ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Resume Titel Ergoterapeuters rolle i borgerens hverdagsliv Problembaggrund Fremtidens ældresektor er under pres. Det skyldes at der kommer flere ældre mennesker og færre menneskelige og økonomiske ressourcer til at løfte opgaven. Nøglen til at løse fremtide n ældreudfordringer handler ikke kun om økonomi, men også om ny viden og kompetenceudvikling. Sundhedsprofessionerne i Danmark mærker hvordan tiltag med effektivitet og besparelser, fra politisk side, forandre deres arbejdsliv. Som et tiltag har kommunerne implementeret tværfaglige teams. De tværfaglige teams skal samarbejde om, at varetage borgerens behov i hverdagslivet. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan ergoterapeuter oplever, at de bidrager til borgerens hverdagsliv og om der ses udfordringer i at arbejde tværprofessionelt? Materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med semistrukturerede interviews. Tre ergoterapeuter bidrog som informanter og interviewedes ved tre enkeltinterviews. Dataanalysen blev foretaget med en fænomenologisk tilgang og data blev bearbejdet efter Maltherud og Kvale og Brinkma nns analysemetode og meningskondensering. Teori Teorien der danner ramme for projektet er den Canadiske Model CMCE og teori om tværfagligt samarbejde fra Kirsten Lauvås og Per Lauvås. Professionsgrundlaget for ergoterapi inddrages løbende i projektet.

ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Resultater Alle informanter oplevede at de bidrager til borgerens hverdagsliv. De bidrager fagligt til borgerens hverdagsliv og de bidrager til borgerens livskvalitet. Der ses både positive og negative udfordringer i at arbejde i tværprofessionelle teams. Konklusion Ud fra undersøgelsen må det konkluderes at ergoterapeuter bidrager til borgerens hverdagsliv. Tværfagligt ses der både positive og negative udfordringer. Undersøgelsen er ikke tilstrækkelig til at kunne give et forskningsmæssigt, validt svar på problemformuleringen. Søgeord Tværprofessionel, ældre borger, plejeboliger, hverdagsliv, livskvalitet, ergoterapi, monofaglighed, tværprofessionelt samarbejde, samarbejde og sundhedsenheder. Abstract Title The role of the occupational therapist within the daily life of the citizen. Background The Future of the service sector is under a lot of stress, due to the fact that there will be more old people and less economical and resources to fulfill this service task. The key to solve this challenge in the future is not only about economy but also new knowledge and development of competences. The political demand of efficiency and cutbacks has an impact on the daily working life of the health professions in Denmark. The municipalities have already implemented interdisciplinary teams with the intent to fulfill the needs in the life of the citizens. Purpose The purpose of this project is to research on how the occupational therapist experience the daily life of the citizen and if there are challenges within the interdisciplinary work.

ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Method The project is exercised through a qualitative research design with semi structured interviews. The occupational therapists contributed as informants and were interviewed at three individual interviews. The data analysis was performed within a phenomenological access and processed through the analyses method, condensation of opinion by Maltherud and Kvale, and Brinkmann. Results All informants experienced the feeling of contributing to the daily life of the citizen. They also experience contribution to life quality of the citizen. The challenges by working interdisciplinar y regards both positive and negative. Conclusion Based on the research the conclusion is that occupational therapist do contribute to the daily life of the citizen. In a interdisciplinary perspective it is experienced as being both positive and negative. The terms and validation of this research are not sufficient to give a clear answer questioned in the background of this project. Mesh terms Interdisciplinary, older citizen, nurseries, daily life, life quality, occupational therapy, mono professionalism, interdisciplinary teams, teamwork and health units.

Ergoterapi og mindfulness kan gå hånd i hånd, i kampen mod spiseforstyrrelser BACHELORPROJEKT Katrine Kaur Corbalan Uddannelse: Ergoterapeut uddannelsen modul 14 Vejleder: Bente Würtz Jochumsen Afleveringsdato: 07.01.15 Anslag: 59.545 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 1

Forord: Jeg har i mit bachelorprojekt valgt at tage udgangspunkt i ergoterapi og mindfulness i en ergoterapeutisk indsats for personer med spiseforstyrrelser. Jeg synes det kunne være interessant at få belyst, om ergoterapeuter har en mindfulness tilgang, når de arbejder med muliggørelse af aktiviteter, så der kan fremmes betydningsfulde aktiviteter og hvilken betydning den ergoterapeutiske indsats har på spiritualiteten, som er essens af mennesket. Da det kan bidrage til at fremme sundhed og trivslen for personer med spiseforstyrrelser, så de på sigt kan slippe spiseforstyrrelsen. 2

Resumé Titel: Ergoterapi og mindfulness går hånd i hånd, i kampen mod spiseforstyrrelser Problembaggrund: I Danmark lever ca. 75.000 mennesker med en spiseforstyrrelse. Siden 2007 er antallet af personer der er kommet i behandling for spiseforstyrrelser stigende. Herudover får mange tilbagefald eller lidelsen bliver kronisk. Der opleves at disse personer ikke får den rette hjælp. Socialpsykiatrien spiller en væsentlig rolle i rehabiliteringsforløbet for, at personerne kan komme sig over deres spiseforstyrrelse. I rehabiliteringsindsatsen kan ergoterapeuterne bidrage til at fremskaffe betydningsfulde aktiviteter for personerne, der ikke er forbundet med spiseforstyrrelsen. Formål: Formålet med dette projekt, er at undersøge om ergoterapeuter bevidst eller ubevidst arbejder ud fra en mindfulness tilgang, for at fremme den menneskelige spiritualitet, så mennesker med spiseforstyrrelser kan genvinde selvbestemmelsen og derved blive i stand til, at udvælge og udfører betydningsfulde aktiviteter. Problemstilling: Hvordan bruger ergoterapeuter mindfulness i en ergoterapeutisk intervention i socialpsykiatrien til behandling af mennesker med spiseforstyrrelser, for at skabe nye betydningsfulde aktiviteter? Design, materiale og metode: Kvalitativ interviewundersøgelse med to informanter. Der er foretaget en systematisk tekstkondenseringen med udgangspunkt i Malterud samt Kvale/Brinkmanns meningsfortolkning; commonsense forståelse og teoretisk forståelse. Den udvalgte teori er fra: Sygdomslære om spiseforstyrrelse. Begreber fra Menneskelig aktivitet II; CMOPmodellen og CMCE-modellen samt fra Mindfulness. Resultater: Det fremgår af resultaterne, at aktiviteter kan frembringe tilstedeværelse i aktivitetsudførelsen hos beboerne med spiseforstyrrelser, så noget tyder op at beboerne er i being mode fremfor doing mode. Det opleves at beboerne fordyber sig i aktiviteterne og aktivitetsengagementet stiger. De bliver mere motiveret og der ses en glæde ved aktivitetsudførelsen på trods af, at mange af aktiviteterne er udvalgt for beboerne. 3

Ergoterapeuterne muliggøre aktiviteterne for beboerne, ved at støtte og motivere beboerne til aktivitetsdeltagelse og udførelse, ved at benytte sig af nogle ergoterapeutisk færdigheder. De graduere aktiviteterne, så de er i overensstemmelse med beboernes aktivitetskompetence og giver udfordringer, så beboerne kan få følelsen af flow. Konklusion: Ergoterapeuterne har en mindfulness tilgang og øger den menneskelig spiritualitet. Ved at muliggøre aktiviteterne for beboer med spiseforstyrrelser fremmes tilstedeværelsen i aktivitetsudførelse. Beboerne er i being mode når aktiviteterne udføres og gradueringen af aktiviteterne medfører at beboerne bliver udfordret, så de opnår en tilstand af flow. Der ses et øget selvværd og motivation. Beboerne kan mærke glæde ved aktivitetsdeltagelse og de får nye betydningsfulde aktiviteter med tiden. Søgeord: Spiseforstyrrelser, ergoterapi, mindfulness, socialpsykiatri Ord: 381 4

Undersøgelse for dysfagi hvad vælger jeg? - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af ergoterapeuters valg af undersøgelsesredskaber for dysfagi til patienter med apopleksi i den akutte fase Forfattere: Lene Jønsson, Naja Christiansen Juhl, Christina Bækgaard Lei, Stine Bruun Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Metodevejleder: Hanne Grethe Nielsen Januar 2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

Resumé Titel Undersøgelse for dysfagi hvad vælger jeg? Problembaggrund Det angives, at mellem 30.000 til 40.000 danskere, med apopleksi, er præget af følger, heriblandt dysfagi. Når en patient har dysfagi, kan dette medføre underernæring, forringet resultat af rehabilitering, længere hospitalsindlæggelser, flere genindlæggelser, pneumoni og død. Det er oftest ergoterapeuter, der undersøger for dysfagi. Det er væsentligt, at der bliver benyttet et undersøgelsesredskab, som kan fremkomme med valide og reliable data, for at få bedst mulig prognose for patienten. En dansk landsdækkende undersøgelse fra 2002 viste, at ¼ af ergoterapeuter og sygeplejersker på hospitalerne benyttede sig af selvudviklede redskaber til undersøgelse for dysfagi. Formål Formålet var at undersøge, hvilke forskellige undersøgelsesredskaber ergoterapeuter på neurologiske afdelinger benytter til dysfagi i dag. Desuden at se på, hvorledes udvalgte faktorer måtte påvirke valget af redskab. Problemstilling Hvilke undersøgelsesredskaber for dysfagi benytter ergoterapeuten, hos patienter med apopleksi i den akutte fase på neurologiske afdelinger og hvilke faktorer har indflydelse på valg af redskaber? Design, materiale og metode Bachelorprojektet er en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor data blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 85 ergoterapeuter, der arbejder på neurologiske afdelinger og undersøger for dysfagi hos patienter med apopleksi i den akutte fase, deltog i besvarelsen. Data blev bearbejdet ved hjælp af beskrivende- og analytisk statistik. Resultater Resultaterne viser, at 95 % (n=56) af respondenterne angiver at benytte F.O.T.T. som undersøgelsesredskab, hvor 88 % (n=56) angiver at benytte Ansigt, mund og svælg. 21 % (n=56) angiver, at de benytter andre undersøgelsesredskaber. Den hyppigste faktor, der påvirker valget af

undersøgelsesredskab, er respondenternes egne faglige kompetencer, som 75 % (n=55) har angivet. Faktoren rutiner på arbejdspladsen er placeret lige under, med 63 % (n=55), efterfulgt er faktoren tid, som 43 % (n=55) af respondenterne har angivet. I 16 % (n=55) af respondenternes angivelser, er det andre faktorer der påvirker valget. Konklusion De hyppigst anvendte undersøgelsesredskaber for dysfagi hos patienter med apopleksi i den akutte fase er F.O.T.T. og Ansigt, mund og svælg. De udvalgte faktorers påvirkning på valg af undersøgelsesredskab viste, at de faglige kompetencer og rutiner på arbejdspladsen er de faktorer, der er angivet til at have den højeste påvirkning. Søgeord Dysfagi, ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, apopleksi, akut fase. Ord: 356