Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve

Transkript

1 Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve Et kvalitativt studie af ergoterapeuters oplevelser på én retspsykiatrisk afdeling. Bachelorprojekt Forfattere: Nina Bossow, Kia Schacht Brogens & Jeanett Lindgaard Nielsen Modul 14, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Vejleder: Zenta Kirstejn Frerks Afleveringsdato: Antal anslag inklusiv grafiske fremstillinger: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

2 Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve Et kvalitativt studie af ergoterapeuters oplevelser på én retspsykiatrisk afdeling. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Nina Bossow Kia Schacht Brogens Jeanett Lindgaard Nielsen Metodevejleder: Zenta Kirstejn Frerks Master i idræt og velfærd, adjunkt og bachelor i ergoterapi Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Projektets afleveringsdato: 8. januar

3 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet som det sidste led i uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi på VIA University College i Aarhus. Bachelorprojektet er udarbejdet fra d af Nina Bossow, Kia Schacht Brogens og Jeanett Lindgaard Nielsen. Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, der er ansat på retspsykiatriske afdelinger, ergoterapeutstuderende, andre ergoterapeuter og faggrupper med interesse indenfor dette område. Vi vil gerne yde en kæmpe tak til vores informanter, for deres tid og deltagelse i interviewene og for at dele deres oplevelser og erfaringer omkring arbejdet på én retspsykiatrisk afdeling. Desuden skal der lyde en tak til klinisk underviser på undersøgelsesstedet, for at bruge tid til emneindkredsning, faglig sparring omkring emne, skabe kontakt til informanter, samt deltagelse i pilotinterview. Til sidst skal der rettes stor tak til vores metodevejleder, Zenta Kirstejn Frerks, for hendes interesse i vores emne og kompetent vejledning igennem hele forløbet. D Projektet er udarbejdet af: Jeanett Lindgaard Nielsen Kia Schacht Brogens Nina Bossow 3

4 Resumé Titel: Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve. Et kvalitativt studie af ergoterapeuters oplevelser på én retspsykiatrisk afdeling. Problembaggrund: I retspsykiatrien er der sket mere end en fordobling af patienter fra 2007 til 2011, og en tredobling siden Indlæggelser på retspsykiatriske afdelinger er i perioden steget fra ca til Der findes forskellige udfordringer og begrænsninger på en retspsykiatrisk afdeling, både i det fysiske miljø og hvilke materialer, der kan være til rådighed. Under indlæggelse, kan det svært at opnå følelse af valgfrihed og kontrol, grundet de restriktive og fysiske omgivelser. På denne måde øges risikoen for inaktivitet og manglende udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. Formål: Formålet med vores undersøgelse, er at tydeliggøre omgivelsernes betydning for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter for retspsykiatriske patienter. Problemstilling: Hvordan oplever ergoterapeuter omgivelsernes påvirkning af muligheden for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter, hos patienter på én retspsykiatrisk afdeling? Design, materiale og metode: Til besvarelse af problemstilling, indsamling og analyse af data, blev projekttypen baseret på den kvalitative metode med udgangspunkt i tre individuelle semistrukturerede interviews. Interviewene blev foretaget med ergoterapeuter, der har sin daglige arbejdsgang med retspsykiatriske patienter, på baggrund af en udarbejdet interviewguide. Der tages udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns 7 faser i en interviewundersøgelse, som metodegrundlag. Analysen bliver bl.a. foretaget ud fra meningskodning, -kondensering og - fortolkning. Resultater: Resultaterne viser, at der er mange former for begrænsninger i forhold til patienters udøvelse af betydningsfulde aktiviteter på en retspsykiatrisk afdeling. Begrænsningerne kommer til udtryk på baggrund af de restriktioner, der foreligger indenfor institutionelle, fysiske og organisatoriske omgivelser. Informanterne lægger stor vægt på blandt andet udgangstilladelse og fysiske omgivelser, herunder tilhørende muligheder, sikkerhedsrestriktioner, målsætning, hjemlighed, aktivitetsudøvelse og -valg. 4

5 Konklusion: Afdelingens indretning og restriktioner begrænser aktivitetsmulighederne for patienterne. Restriktionerne viser sig ved manglende personaleressourcer og høje sikkerhedsforanstaltninger, herunder udgang, som påvirker normalitetsfølelsen negativt. Patienternes livskvalitet påvirkes af de fysiske omgivelser, derfor er det vigtigt, at patienterne føler sig tilpas. Ergoterapeuternes fleksibilitet kan begrænses af restriktionerne, i forbindelse med at tilbyde aktivitetsmuligheder. Det er en nødvendighed, at finde andre aktiviteter, der skal opfylde patienternes aktivitetsbehov. Derfor er ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve! Søgeord: Retspsykiatri, ergoterapi, begrænsninger, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter. Antal ord: 352 5

6 Abstract Title: Occupational Therapy creativity on trial. A qualitative study of the occupational therapists' experiences in one psychiatric hospital unit. Background: There has been more than a doubling of forensic psychiatric patients between , and a tripling since The number of hospitalizations in forensic psychiatric units during , increased from to In a psychiatric hospital unit, there are various challenges and limitations. When you are admitted to a psychiatric hospital unit, it can be difficult to get the sense of choice and control, due to the restrictive and physical environment. This increases the risk of inactivity and failure to carry out meaningful activities. Purpose: The purpose of our study is to clarify the environmental impact on the performance of important activities for forensic psychiatric patients. Problem: How do occupational therapists experience the influence of surroundings on the possibility of carrying out meaningful activities for patients in a psychiatric hospital unit? Method: To answer the problem and collecting data, the project type is based on the qualitative method, based on three individual semi-structured interviews. The Interviews were conducted with occupational therapists, who work daily with forensic psychiatric patients, on the basis of a prepared interview guide. The method is based on Kvale and Brinkmann's seven stages of an interview study. The analysis is done based on opinion coding, -condensation and interpretation. Results: The results show that there are many kinds of limitations compared to patients performing significant activities in a forensic psychiatric hospital unit. The limits are expressed based on the restrictions that exist within institutional, physical and organizational environments. The informants attach great importance to, among other things, curfew and physical environment, including associated options, security restrictions, goal-setting, homeliness, occupational performance and occupational choices. Conclusion: Environmental constraints are expressed in a few activity opportunities due to the environment and the restrictions that the unit is bound to. The restrictions are shown by the lack of staff resources and high security measures, including leaving, which affects the feeling of normality in a negative way. The physical environment affects patients' quality of life, therefore it 6

7 is important that patients feel comfortable. The restrictions may limit the occupational therapist s flexibility in offering activities. It is a necessity to find other activities to meet patient activity needs. Therefore, creativity in occupational therapy is put to the test! Mesh terms: Forensic psychiatry, occupational therapy, limitations, environment and meaningful activities. Word count: 397 7

8 Forfatteransvar Afsnit Ansvarlig Problembaggrund Teori Design, materiale og metode Resultater Diskussion Konklusion Perspektivering Jeanett Kia Kia, Jeanett og Nina Kia, Jeanett og Nina Kia, Jeanett og Nina Nina Nina 8

9 Læsevejledning Projektet er udarbejdet på baggrund af generelle krav til skriftlige opgaver fra VIA University College, ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Nord. Alle forfattere har et medansvar for indhold og udformning. Alle afsnit er skrevet i fællesskab. Hvert afsnit indledes med en metatekst, hvor der kort præsenteres hvad afsnittet indeholder, for at øge læsevenligheden og overblikket. Igennem opgaven har vi anvendt Vancouver som referencesystem. Litteraturhenvisningerne vil stå i parentes efter teksten, hvor nummeret er svarende til vores litteraturliste. Almindelige forkortelser anvendes, såsom f.eks. og ift., løbende i opgaven. Begrebsanvendelser vil ved første benævnelse stå i fuld længde. Derefter vil forkortelsen stå i parentes, f.eks. Canadian Model of Performance and Engagement (CMOP-E). Referering til artikler i diskussionsafsnittet, vil første forfatter nævnes og efterfølges af et al. F.eks. Craik et al. Citater fra informanter vil indrykkes i teksten, markeres med citationstegn og kursiv. Referering til transskriptionerne vil stå i parentes efter citatet, f.eks. (IA. S.10 L.135). Få citater er forkortet med henblik på at øge læsevenligheden, dette er markeret med tre punktummer. God læselyst! Kia Schacht Brogens, Nina Bossow og Jeanett Lindgaard Nielsen. 9

10 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Problembaggrund Betydningsfulde aktiviteter Omgivelser Ergoterapeutiske kernekompetencer Ergoterapeutisk relevans Formål Personlig motivation Problemstilling Begrebsafklaring Forforståelse Teori Menneskelig aktivitet Menneskelig aktivitets baggrund The Canadian Model of Occupational Performance and Engagement Betydningsfulde aktiviteter Omgivelser Occupational Justice Design, materiale og metode Design Videnskabsteoretisk grundlag Materiale Metode Litteratursøgning Systematisk søgning Udvalgt litteratur Etik Dataindsamling Interviewguide Pilotinterview Forskningsinterview Databearbejdning: Transskribering

11 Empirianalyse Meningskodning Meningskondensering Meningsfortolkning Resultater Præsentation af informanter Begrænsninger i omgivelserne Patienternes udfordringer Ergoterapeutens arbejde herunder rolle og tilgang Fortolkning Diskussion Diskussion af resultater Institutionelle omgivelser Fysiske omgivelser De organisatoriske omgivelser Kreativitet sat på prøve Diskussion af metode Intern validitet og reliabilitet Design og metodegrundlag Videnskabsteoretisk tilgang Inklusionskriterier Dataindsamlingsmetode Interviewundersøgelsen Dataanalyse Transskriptionsregler Analyseprocessen Ekstern validitet Konklusion Perspektivering Litteraturhenvisninger Antal anslag inklusiv grafiske fremstillinger:

12 1. Problembaggrund Der er sket mere end en fordobling af retspsykiatriske patienter fra 2007 til 2011, og en tredobling siden Antal indlæggelser på retspsykiatriske afdelinger er i perioden steget fra ca til (1). Hvis man efter at have begået kriminalitet, får en behandlingsdom, bliver man i Danmark straffet efter Straffeloven. For at kunne stille en diagnose i retspsykiatrien og lave en vurdering om behandlingsdom, udarbejdes der som regel en mentalobservation, som et led i straffesagsforberedelsen, der skal ende ud i en mentalerklæring. Langt de fleste gange vil dommen være en særforanstaltning, hvis mentalerklæringen viser, at gerningsmanden/kvinden har været i en sindstilstand, der gør dem utilregnelige (2). 1.1 Betydningsfulde aktiviteter Når man er indlagt på en retspsykiatrisk afdeling, kan det svært at opnå følelse af valgfrihed og kontrol, grundet de restriktive og fysiske omgivelser (3). Dermed øges risikoen for inaktivitet og manglende udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. Aktiviteter medvirker til at give hverdagen struktur og form. Omgivelserne tilskriver de betydningsfulde aktiviteter mening og har betydning for, hvordan man som menneske danner både sin sociale og selvets identitet (4). Betydningsfulde aktiviteter får også mennesket til at lære af omgivelserne, ved at tilpasse sig og aktivitetsudøvelsen, for derigennem at udvikle færdigheder og opretholde lysten til livet (4). Betydningsfulde aktiviteter anses som have terapeutisk potentiale, da mennesket er et aktivitetsorienteret væsen, som har interesser og motivation for bestemte aktiviteter. Aktiviteternes terapeutiske potentiale er størst, når mennesket kan udøve valgfrihed og kontrol, samt opleve følelsen af at udrette noget (4). Ifølge studiet, A qualitative study of service user experiences of occupation in forensic mental health, opnås, vedligeholdes og fremmes sundhed gennem engagement, ved at rette fokus væk fra de psykiske symptomer til betydningsfulde aktiviteter, for derigennem finde det rigtige aktivitetsniveau, som er tilpasset den enkelte (5). 1.2 Omgivelser De fysiske omgivelser har betydning for aktivitetsudøvelse. Disse bør understøtte patienters aktivitetsniveau og motivation, for at facilitere aktiv deltagelse. På en retspsykiatrisk afdeling, kan der findes forskellige udfordringer og begrænsninger, både i det fysiske miljø og hvilke materialer, 12

13 der kan være til rådighed. Alt efter patienten, kan der være mulighed for at blive fulgt til andre områder på hospitalet, hvor lokalerne bedre kan understøtte aktivitetsniveauet (3). Patienternes oplevelse af hjemlighed i omgivelser på afdelingen, samt diskrete sikkerhedselementer, påvirker deres humør, sundhed og trivsel i form af øget livskvalitet. Dette belyses af studiet Architectural change and the effects on the perceptions of the ward environment in a medium secure unit for women. Der blev søgt en enhed, der kunne afspejle patienternes mål for behandling og dermed påvirke følelsen af normalitet (6). Inden for retspsykiatrien bestemmer de restriktive fysiske og juridiske omgivelser, hvilke aktiviteter, der kan anvendes og hvordan de kan udøves. Dette belyses også af studiet, Hope for Succesful Implementation of Psychosocial/Psychiatric Rehabilitation in the Forensic Mental Health Setting, hvor begrænsningerne beskrives ud fra fokusgruppeinterviews hvor bl.a. fysiske rammer, uoverensstemmelser mellem patientens mål og retslige foranstaltninger samt manglende ressourcer, er de betydende faktorer (7). 1.3 Ergoterapeutiske kernekompetencer Generelt er arbejdet med psykiatriske patienter udfordrende, grundet deres manglende eller ringe motivation (3). Arbejdet forudsætter derfor, at ergoterapeuten har kompetencerne til at skabe en god relation. Derudover er det vigtigt at arbejde med struktur og forudsigelighed for at skabe tryghed, da der uden dette kan skabes frustration hos patienten (3). Dette ses også i studiet, Occupation, Mental Illness and Medium Security: Exploring Time-Use in Forensic Regional Secure Units, hvor patienterne opnår en følelse af magtesløshed og frustration, hvis deres planlagte betydningsfulde aktiviteter aflyses. Aflysning kan skyldes organisatoriske årsager. Dette påvirker den enkeltes autonomi, da hverdagsstrukturen den pågældende dag ændres (8). 1.4 Ergoterapeutisk relevans Indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling, kan medføre aktivitetsdeprivation, grundet de omgivelsesmæssige restriktioner (9). Patienten bliver revet væk fra sin kendte virkelighed hjemmefra og placeret i kontrollerede rammer, der kan påvirke patientens vilje og selvbestemmelse (4). Ergoterapeuter har specialviden og -kompetencer inden for aktivitetsvidenskab, hvor individet er aktivitetsorienteret, og ses i samspil med sine omgivelser og betydningsfulde aktiviteter (10). I dette bachelorprojekt er fokus rettet mod omgivelsernes begrænsninger og patienternes muligheder for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. Emnet er derfor 13

14 ergoterapeutisk relevant, jf. Professionsgrundlaget for ergoterapi. Her beskrives, at ergoterapeutisk arbejde er at muliggøre aktivitet og deltagelse, for at fremme sundhed og trivsel (11). Formålet med at skabe øget fokus på omgivelsesmæssige faktorer i retspsykiatrien er, at ergoterapeuter har de bedst mulige kompetencer til at give patienter de bedste forudsætninger for aktivitetsudøvelse og udvikling i deres rehabiliteringsproces. 14

15 2. Formål Formålet med vores undersøgelse er, at tydeliggøre omgivelsernes betydning for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter for retspsykiatriske patienter. Derigennem vil vi klarlægge ergoterapeutens rolle og arbejde i forbindelse hermed. Dette kan have betydning for at tydeliggøre ergoterapeutens behov for og øgning af kreativitet mht. benyttelse af de muligheder, der er gældende. Desuden kan projektets resultater bruges i forbindelse med fremtidige overvejelser, angående indretning af retspsykiatriske afdelinger. 2.1 Personlig motivation Vores udgangspunkt for projektet var det ergoterapeutiske arbejde med betydningsfulde aktiviteter indenfor regionspsykiatrien. Vi vidste at arbejdet med psykiatriske patienter er udfordrende på mange områder, vi ville derfor undersøge mulighederne for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter på et psykiatrisk hospital. Gennem et møde med klinisk underviser på undersøgelsesstedet, fandt vi frem til, at der på den retspsykiatriske afdeling, opleves mange begrænsninger. Her igennem opstod vores personlige motivation og problemstilling for projektet. 15

16 3. Problemstilling Hvordan oplever ergoterapeuter omgivelsernes påvirkning af muligheden for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter, hos patienter på én retspsykiatrisk afdeling? 3.1 Begrebsafklaring Omgivelser: Én retspsykiatrisk afdelings fysiske og institutionelle omgivelser. Betydningsfulde aktiviteter: Hverdagsaktiviteter, egenomsorg, fritid og produktivitet, som individet tillægger særlig værdi og mening. Ergoterapeuter bruger betydningsfulde aktiviteter som interesseområde og terapeutisk middel (4). Patienter: Personer, der har overtrådt loven og er indlagt på baggrund af en psykiatrisk diagnose. Retspsykiatrisk afdeling: En afdeling, på et psykiatrisk hospital, som er inddelt i flere afsnit. 3.2 Forforståelse Vores forforståelse er, at patienter møder begrænsninger i omgivelserne på retspsykiatrisk afdeling under deres rehabiliteringsproces. Dette påvirker mulighederne for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter, grundet restriktioner, der foreligger på baggrund af deres dom. Vi har en forforståelse af, at der er mangel på personale til at kunne dække patienternes behov for aktivitet i disse særlige omgivelser. 16

17 4. Teori I følgende afsnit præsenteres relevante teorier ift. vores problemstilling. Vi har valgt at inddrage udvalgte dele af Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E), for at belyse betydningsfulde aktiviteters påvirkning af individet, i samspil med de menneskeskabte og institutionelle omgivelser fra Menneskelig aktivitet. Desuden inddrages occupational justice for at belyse, hvordan individet kan påvirkes, når det ikke har mulighed for at udøve betydningsfulde aktiviteter. 4.1 Menneskelig aktivitet Menneskelig aktivitets baggrund Menneskelig aktivitet har til formål at øge de ergoterapeutiske forståelser og metoder i arbejdet med mennesker, som oplever funktionsnedsættelser i hverdagslivet. Disse forståelser og metoder skal være med til at fremme individuelle færdigheder, gennem terapeutens muliggørende færdigheder. I Menneskelig aktivitet er der fokus på interaktionen mellem personen, aktiviteten og omgivelserne, der fører til aktivitetsudøvelse. Betydningsfulde aktiviteter spiller en central rolle, da de anses for at have terapeutisk potentiale (4) The Canadian Model of Occupational Performance and Engagement CMOP-E-modellen (billede 1) beskriver det dynamiske forhold mellem individet, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter (4). CMOP-E-modellen hjælper ergoterapeuten til at klarlægge en struktur, som beskriver karakteristika ved individets betydningsfulde aktiviteter, for dermed at finde vejen frem til en optimal aktivitetsudøvelse (12). Dette skal ske ved at arbejde med engagementet, i de betydningsfulde aktiviteter (4). Billede 1: CMOP-E 17

18 4.1.3 Betydningsfulde aktiviteter Betydningsfulde aktiviteter beskrives som værende de aktiviteter, der kobler individet til ens pågældende omgivelser. Dette samspil er dynamisk og er med til at indikere, hvem individet er (4). Betydningsfulde aktiviteter placeres øverst i Taxonomical Code for Occupational Performance (TCOP), da disse aktiviteter anses for at give mening til livet. Individet ses som et aktivitetsorienteret væsen, hvor der skabes en indre interesse og motivation for at vælge og engagere sig i betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter kan være alt det individet foretager sig inden for; egenomsorg, fritidsaktiviteter og produktivitet (4). Til at klare uventede oplevelser, har individets spiritualitet en unik evne til at arbejde sig videre mod en ny livsretning, for at opnå aktivitetsmæssig trivsel. Hermed kan individet igen opleve tilfredshed og mening med sit aktivitetsliv gennem de konstellationer, egne behov og erkendelser, der findes i de betydningsfulde aktiviteter (10). Det centrale i individets liv er at foretage sig noget, og alle individer engagerer sig i betydningsfulde aktiviteter (12). Disse aktiviteter gør individet i stand til at deltage og engagere sig i samfundet (4). De betydningsfulde aktiviteter ændrer sig gennem livet, og er bestemt af, hvordan individet udvikler sig over tid (12). Ens for alle er, at de er med til at give hverdagen en vis struktur og rytme i det levede liv, gennem vaner og roller, da de udøves med en vis konsekvens og regelmæssighed (4) Omgivelser Betydningsfulde aktiviteter udøves i alle omgivelser. Det er vigtigt at huske, at omgivelserne ikke kun er rammen for aktivitetsudøvelse, men også har stor indvirkning på aktivitetsvalg, som er en medvirkende faktor til sundhed og trivsel og er med til at skabe struktur. CMOP-E tydeliggør, at omgivelsesmæssige faktorer påvirker individets aktivitetsudøvelse. I modellen ses et afhængighedsforhold mellem betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne, da de gensidigt påvirker hinanden (12). Fysiske omgivelser kan både være naturlige og skabte. Ligeledes kan de påvirke aktivitetsengagement, -valg og -udøvelse, men kan også skabe en begrænsning. Man kan desuden være underlagt institutionelle omgivelser, herunder politik, finansiering og lovgivning, hvilket 18

19 påvirker ens mulighed for aktivitetsudøvelse og skaber begrænsninger på de fysiske omgivelser (12). Som førnævnt, kan fysiske omgivelser sætte begrænsning for aktivitetsudøvelse. Hvis omgivelserne derimod imødekommer individuelle og samfundsmæssige aktivitetsmål, kan de være medvirkende til at øge aktivitetsudøvelsen (12). Rowles begreb at være på rette plads har en betydning for individets engagement i betydningsfulde aktiviteter i forskellige omgivelser (10). Forstyrrelser i omgivelserne, kan udsætte individet for påtvungen aktivitetstab (12). Sådanne forstyrrelser, kan ændre på, hvordan betydningsfulde aktiviteter udøves (10). Der kan ske et tab af disse, da man ikke længere er i stand til aktivitetsudøvelse, grundet ændring i ens normale rutiner og omgivelser. Aktivitetstab har negativ indflydelse på sundhed, tidsforbrug, social interaktion og daglige rutiner. Det kan samtidig medføre en følelse af magtesløshed, manglende kontrol og give negative følelser, fordi man bliver frataget en følelse af mening, der er nødvendig for trivsel (10). For at fremme muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter, kan man forsøge at minimere forstyrrelserne, ved at inddrage velkendte elementer fra vante omgivelser, da det kan bidrage til et øget engagement (10). 4.2 Occupational Justice Begrebet occupational justice er skabt af Wilcock og Townsend på baggrund af de ødelæggende faktorer, der opstår når individet ikke har mulighed for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. Det er individets ret at have ressourcer og mulighed, for at deltage i betydningsfulde aktiviteter (10). I en vestlig kontekst anskues occupational justice fra tre vinkler: 1) Individet skal have indflydelse på organiseringen af egne betydningsfulde aktiviteter, 2) forskelle skal respekteres, og 3) ved aktivitetsmæssig uretfærdighed, kan ergoterapeuter gennem deres færdigheder til at reflektere over situationen, bidrage til løsningsforslag. Man kan arbejde med løsningsforslag gennem klientcentrering, hvor man arbejder med, at individet skal genvinde kontrol og valg (10). Grundlæggende har alle mennesker behov for empowerment, valg og kontrol over deltagelse i aktiviteter, da det kan fremme sundhed, velvære og sociale relationer. Mennesker har forskellige 19

20 aktivitetsstyrede potentialer og behov, som udvikles igennem de forskellige sammenhænge individet befinder sig i (13). Udover at have fokus på ovenstående, er en del af occupational justice også at overveje de aktivitetsmuligheder, der sker ud fra den enkeltes rettigheder og retfærdighed (9). Konceptet bag occupational justice er, at individer er autonome og aktivitetsorienterede væsener, som har forskellige behov og at disse kommer til udtryk gennem de aktiviteter, der foretages i det daglige liv (9). Hvis individet er udsat for aktivitetsmæssig uretfærdighed, kan det bl.a. medføre ubalance og deprivation (10). Aktivitetsdeprivation anses som en straf, særligt i forbindelses med en dom, pga. begrænset muligheder for aktivitet (9). Dette kan begrænse mulighederne for at udvikle sig gennem deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Hvilket kan medføre, at individet oplever en form for afsavn og ydre faktorer begrænser mulighed for udøvelse af kontrol (13). Afsavnet kan påvirke oplevelsen af at have valg og kontrol, som tidligere nævnt, kan have negativ indflydelse på individet (9). Variation af individets produktivitet, egenomsorg og fritidsaktiviteter, er afgørende for velvære og sundhed. Er der ikke en fornuftig variation tilstede, er der tale om aktivitetsubalance. Ubalancen kan vise sig på forskellige måder; f.eks. hvis der er en overvægt af fritidsaktiviteter og derved ikke tid og overskud til andet. Dette kan medføre, at individet ikke kan udvikle færdigheder (9). Ubalance kan give dårligere helbred, da det kan medføre risiko for øget sårbarhed og stress (9). 20

21 5. Design, materiale og metode I det følgende afsnit vil design, materiale og metode for projektet blive beskrevet. Der tages udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns 7 faser i en interviewundersøgelse (14). Der præsenteres det videnskabsteoretiske grundlag, udvælgelsen af informanter, litteratursøgningsprocessen, etiske overvejelser, dataindsamlingsmetode med interview og databearbejdningsprocessen med transskription og analyse. 5.1 Design I følgende afsnit vil det videnskabsteoretiske grundlag blive præsenteret. Til besvarelse af problemstilling og indsamling af data, blev projekttypen baseret på den kvalitative metode med udgangspunkt i individuelle semistrukturerede interviews. Den kvalitative undersøgelse lægger vægt på fænomener, hvor generalisering finder sted på et analytisk niveau (15). Den kvalitative metode blev valgt, da vi ønskede at undersøge fænomener fra informanters livsverden, hvis betydning er kontekstuel og umiddelbart ikke kan kvantificeres. Derigennem opnåede vi en dybere forståelse af, hvordan ergoterapeuter oplever omgivelsernes påvirkning af aktivitetsudøvelse for retspsykiatriske patienter. Forskningstypen er både forklarende og forstående, hvilket ligger til grund for en humanistisk tilgang (15). Dette udtrykte sig ved, at vi beskrev informanternes opfattelse af fænomener, for derefter at forstå disse gennem fortolkning til senere analyse og diskussion Videnskabsteoretiske grundlag Gennem undersøgelsen benyttede vi os af den humanvidenskabelige tradition indenfor de videnskabelige paradigmer, med udgangspunkt i den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang (14). Denne tilgang blev valgt, da vi først ønskede at forstå vores informanters livsverden og efterfølgende tolke på det sagte, da det informanten beretter skal forstås i sin helhed. Vi har igennem projektet benyttet os både af den induktive, deduktive og analytiske induktive tilgang. Når man benytter sig af en fænomenologisk tilgang i en kvalitativ kontekst, har man et filosofisk perspektiv. Det betyder, at intervieweren er interesseret i at forstå fænomener ud fra informantens perspektiv. Her ønskes, at informanten beskriver fænomener i sin livsverden, som opleves af individet (14). Når man benytter sig af hermeneutik i en kvalitativ kontekst, har man 21

22 ligeledes en filosofisk retning. Hermeneutik betyder at tolke eller fortolke, med henblik på at skabe en forståelse for menneskets subjektive oplevelser (14). Gennem semistrukturerede interviews benyttede vi os af den fænomenologiske tilgang, da vi tog udgangspunkt i informanternes perspektiv og deres oplevelse af fænomener. Under interviewet forsøgte vi at skabe en dybere forståelse af informanternes udsagn, med henblik på at fortolke betydningen senere i processen (14). I projektet er vi beskrivende ud fra den fænomenologiske tilgang, hvor resultaterne blev beskrevet ud fra informanternes besvarelser. Under databearbejdning blev interviewene fortolket med udgangspunkt i hermeneutikken. Formålet var, at skabe en dybere forståelse af udsagn og mening, end den informanterne umiddelbart udtrykte (14). Gennem vores fortolkninger af empirien, har vi været opmærksomme på, at vi subjektiv automatisk ville lave en fortolkning på, hvad informanten udtalte. Denne fortolkning skete på baggrund af egen forforståelse omkring emnet. Dette udløste automatisk en cirkelproces, jf. den hermeneutiske cirkel, hvor dét man fortolker, vil blive forstået ud fra egen forforståelse, som derigennem igen vil have en indflydelse på nye fortolkninger (14). Igennem projektets udarbejdelse, skete en vekselvirkning mellem den induktive og deduktive tilgang samt den analytiske induktion. Den induktive tilgang betyder, at udgangspunktet for undersøgelsen har ophav i empirien og ikke skal påvirkes af ens forforståelse (16). Derimod tager den deduktive tilgang udgangspunkt i teori og der sker en hypotesedannelse, der skal søges påvist (16). Den analytiske induktion er en kombination af den induktive og deduktive tilgang. Som regel tages der udgangspunkt i data, og derfra arbejdes induktivt ved at undersøge; hvad indeholder og viser data? Typisk arbejdes der samtidig deduktivt, da der ledes efter bestemte forhold i teksten. Forskeren søger generelle forklaringer på de undersøgte fænomener (17). I begyndelsen, arbejdede vi induktivt ift. litteratursøgningen. Vi havde en forforståelse omkring, hvilken påvirkning omgivelser har på retspsykiatriske patienters aktivitetsudøvelse. Vi forsøgte at lægge denne forforståelse til side, for at få en bred litteratursøgning, der forhåbentlig kunne belyse alle aspekter indenfor emnet. Efter søgeprocessen, havde vi fået skabt en viden, der var med til, at vi deduktivt arbejdede med udarbejdelsen af interviewguiden. Gennem denne viden, havde vi fundet frem til bestemte aspekter, vi ønskede belyst ud fra informanternes synsvinkel, og derudfra udformede interviewspørgsmål. I databearbejdningen af vores empiriske materiale, brugte vi den analytiske induktion, hvor vi induktivt gennemgik alle interviews med henblik på at 22

23 sikre, alle relevante aspekter blev belyst og at vi ikke overså noget essentielt ift. besvarelse af problemstillingen og samtidig deduktive ved at lede efter bestemte fænomener. 5.2 Materiale I dette afsnit, vil inklusions- og eksklusionskriterier blive præsenteret. Og der bliver beskrevet hvordan vi fik skabt kontakt til vores informanter. Formålet med studiet, var at undersøge, hvordan ergoterapeuter i retspsykiatrien oplever omgivelsernes betydning for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter hos patienterne. Derfor var det nærliggende, at vi skulle opsøge ergoterapeuter, der havde sin daglige arbejdsgang med denne patientgruppe, hvilket er vores inklusionskriterium. Den offentlige sundhedssektor i Danmark er kvindedomineret (18). På baggrund af dette, ønskede vi, at minimum ¾ af vores informanter var kvinder. På den retspsykiatriske afdeling, var der også ansat ergoterapeuter i basisstillinger. Dette betød, at de indgik i det vagtbærende personale og derfor talte med i den daglige normering på afdelingen og havde varierende arbejdsopgaver. Vi ønskede at indsamle oplevelser fra ergoterapeuter, der konsekvent igennem sin arbejdsdag, var uden for normeringen. Dette begrundes med, at de arbejdede med retspsykiatriske patienter ud fra det ergoterapeutiske perspektiv kontinuerligt gennem arbejdsdagen, med henblik på at styrke patienternes rehabiliteringsproces. På denne måde blev der skabt den tid der var behov for til patienterne, derved vil ergoterapeuterne ikke blive distraheret af andre arbejdsopgaver. Derfor blev ergoterapeuter i basisstillinger ekskluderet. Vi kontaktede klinisk underviser på et psykiatrisk hospital. Derigennem fik vi skabt kontakt til de pågældende ergoterapeuter. I alt fandt vi fire ergoterapeuter, som var interesseret i at deltage, der opfyldte vores inklusionsog eksklusionskriterier (tabel 1). Vi valgte dette antal, da vi gerne vil opnå noget generaliserende omkring emnet. 23

24 Én af vores informanter måtte aflyse, grundet sygdom, og på baggrund af dette er undersøgelsen udarbejdet på tre informanter. Vi håbede, at de vil kunne give os tilstrækkelig svar og data, ift. det vi ønskede at undersøge. 5.3 Metode I det følgende afsnit vil der blive gennemgået vores metode til indsamling af forskningsartikler. Vi vil komme ind på litteratursøgning og et udvalg af vores søgninger samt de resultater vi fandt. Derudover vil vores etiske overvejelser i forbindelse med projektet blive beskrevet. Her vil ligeledes blive beskrevet dataindsamlingsmetode og -analyse Litteratursøgning Litteraturen til projektet er primært søgt i oktober og november Litteratursøgningerne blev fortaget både for at finde ud af hvor meget viden, der på forhånd er på området, og for at finde den vinkel vi fandt mest interessant Systematisk søgning Vores primære søgning er foretaget i sundhedsfaglige databaser, herunder PsykInfo, PubMed, Cinahl og OTseeker. I disse databaser benyttede vi os af forskellige søgeord som vi fandt relevante indenfor emneområdet. De søgeord vi brugte i første omgang, forsøgte vi at finde synonymer for og brugt dem i forskellige sammenhænge (bilag 1). Vi kombinerede vores søgeord med OG/AND-søgninger, i ønsket om, at disse søgeord eventuelt ville fremkomme i artikler, der kunne fange vores interesse. I de forskellige databaser, benyttede vi os af nogle af de samme søgeord og kombinationer, da det muligvis ville kunne give andre artikler. 24

25 Vi benyttede os også af kædesøgning, når vi i litteraturen stødte på interessante perspektiver, som kunne uddybes ved hjælp af deres kilder. Desuden har vi anvendt håndsøgning, dog uden brugbare resultater Udvalgt litteratur Den systematiske søgning resulterede i, at vi fandt frem til forskningsartikler med indhold, der relaterede sig til det søgte. På baggrund af forskningsartiklernes abstract, vurderede vi dem ud fra nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier (tabel 2), som var udarbejdet med fokus på problemstillingen. Efterfølgende gennemlæste vi de relevante forskningsartikler, samt foretog en vurdering af relevansen af undersøgelsens resultater. Dette udmøntede sig i fire relevante og brugbare forskningsartikler. Desuden fandt vi én engelsk artikel, der blev anvendt i diskussionen. De valgte forskningsartikler var alle udenlandske; to fra British Journal of Forensic Practice, én fra Australian Occupational Therapy Journal og én fra Psychiatric Rehabilitation Journal. To af forskningsartiklerne er kvalitative og to er kvantitative triangulerede, med den kvalitative metode. Efter udvælgelsen af forskningsartiklerne, foretog vi en kritisk litteraturlæsning samt udarbejdede en vurdering af artiklerne med udgangspunkt i Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative undersøgelser (19). For at danne ét struktureret overblik over de udvalgte forskningsartikler, samt en vurdering af disse, samlede vi dem i en matrix (bilag 2) udarbejdet med inspiration fra Judith Garrad (20). Derudover anvendte vi, som udgangspunkt, kun de nyeste lærebøger indenfor det ergoterapeutiske fagområde. 25

26 5.3.3 Etik Når man udfører undersøgelser på mennesker, er man som forsker underlagt etiske principper, jf. Helsinki-deklarationen (21), for at beskytte deltagerne under forskningen. Her kan f.eks. nævnes, at de involverede deltager på frivillig basis og de er orienteret om projektet, informeret samtykke, samtidig med deres ret til at trække deres samtykke om deltagelse tilbage (21). Interviewene blev foretaget med ansatte, som arbejdede med sårbare mennesker. Vi skulle derfor som forskere have fokus på fornødne foranstaltninger, der skulle til for at beskytte informanternes privatliv og personfølsomme oplysninger (21). Da projektet ikke tager udgangspunkt i enkeltpersoners følsomme oplysninger eller private forhold, kræves det ikke, at projektet blev anmeldt til Datatilsynet eller givet tilladelse (22). Inden projektets dataindsamling, skulle vi sikre, at informanterne havde givet samtykke til deltagelse. Vi kontaktede vores informanter via mail (bilag 3), som gav deres samtykke til deltagelse. Her informerede vi omkring interviewets formål, estimeret længde, samt dato for interview. Vi medbragte en udskrevet informeret samtykkeerklæring til interviewet (bilag 4), som informanterne underskrev inden interviewstart. Under udførelse af dataindsamlingen, havde intervieweren fokus på egen rolle. Kontakten mellem informant og interviewer, kan nævnes som et relevant område intervieweren havde fokus på. Ønsket fra interviewerens side, var at skabe en god relation, for at opnå så mange relevante oplysninger om emnet som muligt. Intervieweren havde ligeledes opmærksomhed på, at kontakten ikke blev for god, da der i så fald var risiko for, at informanterne ville afsløre mere end hvad deres intention var, som f.eks. personfølsomme oplysninger. Intervieweren var desuden under interviewet opmærksom på betoning af ord og på ikke at lade egne overbevisninger/meninger skinne igennem, som kunne påvirke informanternes besvarelser. Derfor havde intervieweren på forhånd klarlagt egen forforståelse. Under projektets dataindsamling, valgte vi, at interviewet skulle lydoptages. Dette foregik ved at både primær og sekundær interviewer optog på deres mobiltelefoner, for at sikre lydoptagelsen. Ift. opbevaring af optagelser, skulle vi sikre, at de ikke var tilgængelige for andre, så evt. personfølsomme oplysninger eller stedgenkendelse, blev beskyttet fra udenforstående. Idet, at lydoptagelserne foregik på projektdeltagernes mobiltelefoner, var det ekstra vigtigt, at beskytte optagelserne imens de lå derpå. Dette blev gjort ved, at adgang til telefonen kun kunne ske via en kode, som kun ejeren kendte til. Lydoptagelserne blev efterfølgende overført til et fælles websted og slettet fra telefonerne. Dette websted krævede ligeledes en personlig kode, for at opnå 26

27 adgang. Efter projektets aflevering, blev optagelserne slettet (22), hvilket informanterne ligeledes blev informeret om. For at behandle indsamlet empiri efter fornødne foranstaltninger, der skal sikre at informanter og undersøgelsesstedet ikke er genkendelige, skulle selve undersøgelsesstedet og udtalelser omkring genkendelige lokaliteter i byen ligeledes anonymiseres. Alle informanter udtalte sig dog om en specifik hændelse, der er undervejs og som meget genkendelig ift. byen, og dermed ville undersøgelsesstedet ikke kunne anonymiseres. Denne hændelse anser vi som meget relevant ift. vores perspektivering, og vi anmodede derfor informanterne om samtykke til ikke at sløre disse oplysninger (bilag 5). Alle informanter gav deres samtykke til dette. Klinisk underviser har vi ligeledes anmodet om samtykke (bilag 5), hvilket hun gav Dataindsamling I dataindsamlingen fulgte vi Kvale og Brinkmanns 7 faser i en interviewundersøgelse, som består af; tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (14). Ved tematisering, blev der fastsat, hvad vi ønskede at undersøge, hvor der blev udarbejdet formål, før interviewene fandt sted. Under design, planlagde vi strukturen for undersøgelsen ved udarbejdelse af interviewguide, på baggrund af søgt litteratur og vores teoretiske viden (14). Dette førte til gennemførelse af interviewene, som tog afsæt i interviewguiden. Transskriptionerne, blev foretaget for at klargøre det indsamlet empiri til analyse. Analysen tog udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns analysemetode, hvor vi benyttede os af fem trin i analyseprocessen. Verifikationen af undersøgelsen, vil blive beskrevet sidst i diskussionsafsnittet. Dette endte ud i en rapportering, hvor resultater og anvendte metoder fremvises (14) Interviewguide Vi benyttede os af den fænomenologiske tilgang under udformningen af interviewguiden, samt tog udgangspunkt i Kvale og Brinkmann. Nogle spørgsmål tog desuden udgangspunkt i opnået viden fra bøger og artikler. Idet interviewguiden ville ende ud i semistrukturerede interviews, skulle spørgsmålstyperne afspejle dette. Ved at vi stillede åbne spørgsmål fik informanten mulighed for at svare bredt, hvilket gav et kvalitativt svargrundlag (23). Interviewguiden indeholdte forsknings-, interview- og uddybende spørgsmål ud fra temaer, der kunne belyse vores problemstilling (bilag 6). Det var vigtigt at, vi overvejede hvilke spørgsmålstyper, der blev stillet til informanterne og hvor mange fagbegreber de indeholdt, modsat almindelig sprog. Idet vi interviewede fagpersoner, blev vi enige om at anvende fagbegreber i spørgsmålene, da vi tog 27

28 udgangspunkt i, at de har kendskab til dem. På denne måde, nedgjorde vi ikke informanterne ved at skulle lave begrebsafklaring og derigennem stille spørgsmålstegn ved deres faglige viden. Spørgsmålene blev udformet som åbne spørgsmål, for at stimulere informanterne til at udforske egne oplevelser og besvare ud fra egne præmisser (23) Pilotinterview Pilotinterviews blev udført med henblik på rettelser til interviewguiden. Vi udførte to pilotinterviews; ét på hinanden og ét på klinisk underviser på hospitalet. Igennem vores pilotinterview på hinanden, fandt vi frem til rettelser i rækkefølgen af spørgsmål, spørgsmålstype, samt irrelevante spørgsmål. Pilotinterviewet på klinisk underviser blev, bl.a., foretaget for at finde ud af om vores spørgsmål var forståelige for udenforstående (14). Ligeledes havde det til formål at øve rollen som primær og sekundær interviewer samt tidstagen på længden af interview. Interviewet blev lydoptaget, for at interviewer efterfølgende kunne høre interviewet igennem, med fokus på udvikling af egen spørgeteknik og derved forbedre egen metode (14). Klinisk underviser opfyldte ikke vores inklusionskriterier, hvilket betød hun ikke kunne svare fyldestgørende på alle spørgsmål, derfor blev tidsangivelsen vejledende. Klinisk underviser kom efterfølgende med konstruktiv feedback Forskningsinterview Forskningsinterviewet blev foretaget med henblik på, at få indsamlet viden gennem spørgsmål, der kunne få beskrevet informantens livsverden og oplevelser omkring emnet, samt give intervieweren en forståelse af denne (14). Formålet med forskningsinterviewet, var at få besvaret problemstillingen igennem fyldestgørende udsagn fra informanterne (14). Som tidligere nævnt, arbejdede vi ud fra en semistruktureret interviewguide, hvor vi ønskede at fokusere på informantens oplevelse af emnet (14). Formålet blev præsenteret for informanterne allerede, da vi tog kontakt til dem, hvor vi fortalte, hvad vi ønskede at undersøge. På interviewdagen blev formålet ligeledes præsenteret, herunder hvad selve interviewet ville omhandle og fokusere på (14). Derudover orienterede vi informanterne, når vi gik til et nyt emne for at forberede dem på, at perspektivet blev ændret og derfor skulle forholde sig til noget nyt. Under interviewet blev der løbende opsummeret, enten når informanterne gik i stå eller når der var afsluttet et emne. Disse opsummeringer blev både brugt til at sikre, at interviewer forstod det væsentlige af informantens udsagn og sikre, at der ikke var nogen misforståelser. Efter opsummeringerne blev informanterne spurgt om de havde yderligere tilføjelser. 28

29 Der blev foretaget tre interviews af minutters varighed. Interviewene blev foretaget på undersøgelsesstedet; enten i det kliniske vejledningsrum eller i et lokale, på det afsnit som informanten arbejdede på, for at sikre ro under interviewet. Der blev besluttet, at der kun skulle være to interviewere til stede, under interviewene. Derudover blev det også besluttet, at den primære interviewer skulle være den samme i alle interviews, mens den sekundære interviewer udskiftes. Dette blev besluttet, da gruppen ønskede, at interviewene blev struktureret så ens som muligt ift. forforståelsen og derigennem at øge troværdigheden af projektet (14). Den sekundære interviewers rolle var at tage noter og stille uddybende spørgsmål, hvis hun ønskede yderligere svar, som den primære interviewer ikke fik spurgt uddybende ind til Databearbejdning Den indsamlede empiri vil bestå af primærdata, herunder stimulidata, da vi gennem den udarbejdede interviewguide påvirkede vores informanter (24) Transskribering For at organisere de optagede interviews, blev interviewene transskriberet enkeltvis, hvilket blev gjort for at muliggøre senere analyse. Transskriptionerne blev udarbejdet af den sekundære interviewer, som ikke var til stede ved selve interviewet, da gruppen gerne ville øge objektiviteten, så meget som muligt. Før udarbejdelsen af transskriptionerne, udformede gruppen retningslinjer i fællesskab (bilag 7), så transskriptionerne ville opnå en ensartethed, der skulle muliggøre sammenligning af det indsamlede empiri. Når transskriptionerne var gennemført, blev de hørt og læst igennem af hele gruppen samtidig, for at skabe enighed mellem det sagte og skrevne. Alle transskriptionerne var af interviewenes fulde længde og transskriberet så tæt på det sagte som muligt, for at mindske risikoen for misfortolkninger. Dog blev fyldord som f.eks. tænkeordet øhm, samt aktiv lytning og anerkendende ord, som f.eks. okay / ja, ikke medtaget i transskriptionen, da det eventuelt kunne opleves som forstyrrende elementer i transskriptionen ift. forståelsen af informanternes udsagn. Transskriptionerne er ikke vedlagt som bilag, men gruppens vejleder er bekendt med disse Empirianalyse Vi har systematiseret og analyseret vores data ud fra Kvale og Brinkmanns fem trin i analyseprocessen (14). 29

30 Under første trin af analysen, gennemlæste vi transskriptionerne med henblik på at opnå en helhedsfornemmelse, hvor meningskodning blev foretaget. Dernæst fandt vi frem til de naturlige meningsenheder, der beskrev bestemte fænomener. Tredje trin var at meningskondensere de naturlige meningsenheder til centrale temaer. Ved fjerde trin diskuteres de centrale temaer, for at finde frem til den deskriptive analyse, som er det femte trin. Til slut i resultatafsnittet af den deskriptive analyse, vil der blive præsenteret meningsfortolkning (14). Analysen tog afsæt i interviewets mening, hvilket vil sige, at der blev foretaget meningskodning, - kondensering samt -fortolkning af hvert enkelt interview, for senere at kunne sammenligne informanternes udsagn (14) Meningskodning For at skabe et helhedsindtryk af alle interviewene, gennemlæste vi transskriptionerne og lavede en datastyret kodning, da vores koder er fundet ved at læse transskriptionerne. Koderne blev lavet med problemstillingen i fokus, da vi søgte en belysning af denne, hermed arbejdede vi analytisk induktivt. Vi fandt i alt seks koder, som vi hver gav en farve, for at skelne dem fra hinanden. Koderne blev inddelt i naturlige enheder og fik tildelt nøgleord, for senere at kunne identificere specifikke udtalelser, med henblik på videre bearbejdning. Dette gav os overblik over hvor ofte og hvor meget, en specifik kode fremkom i transskriptionen. Dette indbød ligeledes til sammenligning af interviewene (14) Meningskondensering Næste trin i analysen var meningskondensering (bilag 8, 9, 10). Meningskondenseringen medførte, at interviewpersonernes udsagn (de naturlige enheder), blev omformuleret til centrale temaer, hvilket vil sige: kortere formuleringer. Vi var opmærksomme på, at de naturlige enheder ikke mistede sin mening i kondenseringen. Meningen med de centrale temaer var, at de skulle være genstandsfelt for senere meningsfortolkning (14) Meningsfortolkning Sidste trin i analysen var meningsfortolkning (bilag 11, 12, 13). Under meningsfortolkning, blev der lavet en dybere og mere kritisk forståelse af interviewpersonernes udsagn. Det vil sige, at vi gik ud over det, der direkte blev sagt i interviewet, med henblik på at finde frem til strukturer, meninger 30

31 og konstellationer (14). Vi har under fortolkningen begrebsliggjort udsagn, hvilket vil sige, at vi ud fra interviewpersonernes udsagn, har sat det i sammenhæng med teori og/eller fagbegreber. Vi arbejdede med forskellige hermeneutiske fortolkningsprincipper, herunder den hermeneutiske cirkel. Her skete en kontinuerlig proces frem og tilbage mellem dele og helhed i informanternes udsagn. Det skabte en mulighed for en dybere forståelse af meningen. Ved at begrebsliggøre informanternes udsagn, blev forståelsen fremmet ved at give alternativer og fokusere på indbyrdes relationer. Derved kunne meningen udvides (14). 31

32 6. Resultater I dette afsnit præsenteres den indsamlede empiri ud fra informanternes oplevelse af begrænsninger i omgivelserne. Vi vil starte med en præsentation af informanterne. Derefter vil de tre mest relevante koder ift. problemstillingen beskrives med tilhørende citater. Der startes med omgivelsesmæssige begrænsninger og efterfølgende beskrives yderligere koder ift. begrænsningerne, hvilken indvirkning de har på ergoterapeuter, patienter og aktiviteter. I slutningen af afsnittet, vil der blive præsenteret en teoretisk meningsfortolkning, ud fra CMOP-E og occupational justice, hvilket tydeliggøres med en underoverskrift. 6.1 Præsentation af informanter Informanterne opfylder de opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Alle informanter er kvinder og har stor erfaring indenfor det psykiatriske arbejdsområde. Informanterne er ansat på samme retspsykiatriske afdeling, men på hvert sit afsnit. Der er i alt 4 afsnit på denne afdeling. Informanterne præsenteres i nedenstående tabel 3. Informanterne betegnes som Informant A, B og C. Koderne, der vil blive præsenteret i afsnittet er: Begrænsninger i omgivelserne, patienternes udfordringer og ergoterapeutens arbejde, herunder rolle og tilgang. 6.2 Begrænsninger i omgivelserne Informant A udtrykker, at der på en retspsykiatrisk afdeling er nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der kan påvirke patienternes motivation for aktivitet. Et eksempel kunne være, at fremstillede produkter ikke må hænges på væggene grundet brandfare. Opfattelsen af dette, deles med informant B, som fortæller, at de juridiske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger er blevet skærpet, hvilket har lukket tidligere aktivitetsmuligheder på afdelingen. 32

33 Og det (at male) var folk vildt motiverede mod, indtil vi fik at vide ovre fra teknisk afdeling, at vi ikke måtte hænge nogle af malerierne op på grund af brandfare. (IA. S. 10, L ) Informant B oplever en patient har mistet motivationen, da adgangen til forskellige aktivitetsmuligheder ikke længere er tilgængelige. Det kommer til udtryk i, at flere patienter har svært ved at stå op om morgenen. Alle informanter er enige om, at patienternes ønsker om at udføre betydningsfulde aktiviteter, ofte er svære at efterkomme, da personalet skal være til stede, når patienterne f.eks. opholder sig i det kreative værksted, grundet de mange sikkerhedsrestriktioner. Ressourcemangel i personalet er medvirkende til, at aktiviteter risikerer at blive aflyst. Altså mange gange er det mere det organisatoriske, der ligesom er begrænsende, synes jeg, for aktiviteter. (IB, s. 10, L ) Informant B uddyber, at sikkerhedsrestriktionerne er til stede for personalets og de øvrige medpatienters sikkerhed. De mange kreative redskaber er låst inde for at sikre, at de ud-afreagerende patienter ikke får fat i disse og kan være til fare for andre og sig selv. Informanterne B og C mener, at aktivitetsmuligheder afhænger af plads og hvilke lokaler, der er til rådighed. På nuværende tidspunkt er afdelingens faciliteter ikke indrettet til at være en retspsykiatrisk afdeling, da både indretningen og pladsforhold er utilstrækkelig. Nogle aktivitetsrum ligger uden for det enkelte afsnit, hvilket begrænser patienterne, i at blive inspireret af de forskellige aktiviteter. Informant A beretter, at på grund af besparelser, skærpes mulighederne for ergoterapeutiske aktivitetsrum, som f.eks. værkstedsaktiviteter. Informant B udtrykker desuden, at de fysiske omgivelser ikke lægger op til grovværkstedsaktiviteter, bl.a. på grund af dårlig udluftning. Hospitalsgrunden og det enkelte afsnit har ikke omgivelserne til at kunne rumme værksteder, samt afprøvning af produkter. I denne sammenhæng udtaler informant C, at det er her mændene primært har deres interesser og det er vanskeligt at motivere de mandlige patienter til kreative aktiviteter som syning og maling. Det er også indretningen og pladsforhold. Nogle af vores aktivitetsrum ligger et stykke væk fra afdelingen, så det er også lidt dumt fordi så har vi simpelthen ingen 33

34 mulighed for bare at gå forbi. Og arg, der foregår noget spændende, jeg slår mig ned der. (IC. S. 9, L ) Informant A ser mulighederne for andre aktiviteter, end madlavning og fysisk aktivitet, meget begrænset på afdelingen, da de fysiske omgivelser ikke støtter op om det. Informant B oplever, at mange patienter er glade for madlavningen. Dog er det ikke alt personale, der synes om det. Dette medvirker, at ergoterapeuten altid vil påtage sig denne opgave og dermed få mere travlt. Informant C beskriver, at patienternes lange indlæggelsestid besværliggør at opretholde interessen for de få aktivitetsmuligheder, der kan tilbydes. Altså, kunne finde nogle aktiviteter, der kunne holde over tid, synes jeg er en udfordring (IC, S. 10, L ) Nogle patienter bruger aktiviteter til at komme af med ophobet energi. Informant A påpeger, hvis patientens aktivitetsbehov ikke imødekommes kan der opstå konflikter mellem personale og patienter. Konflikter kan medføre inddragelse af udgangstilladelse og aktivitetstilbud. Dette kan være medvirkende til patienterne oplever, at dagene føles lange. Ifølge informant A, kan muligheden for udførsel af betydningsfulde aktiviteter optimeres ved, at hospitalsrammerne indbyder til aktivitet, hvilket det på nuværende tidspunkt ikke gør. Overordnet skal patienter hurtigt udskrives efter psykiatrisk indlæggelse og derfor er disse tilbud blevet sparet væk. Det betyder, at retspsykiatriske patienter skal udenfor hospitalsgrunden for at kunne udføre aktiviteterne. Dette begrænses af juridiske restriktioner med henblik på, om patienten har udgang og hvor længe denne varer. Alle tre informanter siger, at der skal gå ét år inden patienterne kan få udgangstilladelse fra afsnittet. Dette finder informanterne begrænsende ift. patienternes udøvelse af betydningsfulde aktiviteter udenfor afsnittet. Efter dette år kan udgangstilladelserne svinge og dermed i høj grad påvirke aktivitetsmulighederne for den enkelte. På informant C s afsnit er det få, der har alene udgang, hvilket har indflydelse på patienternes aktivitetsmuligheder. Hvis patienterne ikke overholder regler og aftaler omkring udgang, skærpes reglerne omkring mulighederne for udgang og aktivitetsdeltagelse. De har jo heller ikke bare udgang hele tiden, det er begrænset. Og den udgang, for nogle, så ryger den meget op og ned og altså, stopper. Det giver store begrænsninger for aktivitet. (IB. S. 8, L ) 34

35 6.3 Patienternes udfordringer Begrænsninger i patienternes rehabiliteringsproces kan, ifølge alle informanterne, være manglende sygdomserkendelse. Nogle patienter er klar over de har begået kriminalitet og det er derfor besværligt at finde mening i deres indlæggelse. De fleste mener egentligt ikke, at de har nogle problematikker, udover at de har begået noget kriminelt og at det var dumt. (IA. S. 2, L ) Patienterne mødes ofte med afvisninger i systemet. Informant A mener, at de skal høres og anerkendes i deres nuværende livssituation. Dog har nogle patienter betydningsfulde aktiviteter, der ikke er acceptable i samfundet, som f.eks. småkriminalitet og misbrug. Og så er der jo mange af dem, der har småkriminel adfærd, så de er interesseret i at svindle med de andre om penge (IC. S. 4, L ) Informant B tænker, at aktivitet er medvirkende til at mindske misbrug hos patienterne. Ved opdagelse af misbrug, bliver patienten skærmet fra sine medpatienter og dermed også aktiviteter. På denne måde sænkes risikoen for at inddrage andre patienter i misbruget. Informant A arbejder med at forklare patienterne, hvad hun er i stand til at tilbyde dem og hvorfor nogle ønsker ikke er muligt på baggrund af juridiske restriktioner. Rehabiliteringsmålet er udskrivelse med henblik på, at de kan klare sig selv i det virkelige liv udenfor hospitalets rammer, hvor de skal varetage dagligdags aktiviteter mere eller mindre på eget initiativ. Informant C udtaler, at patienterne har ringe initiativ til aktiviteter. Informant A mener ikke, at personalet kan forvente, at patienter tager initiativ til betydningsfulde aktiviteter uden ydre påvirkninger fra omgivelserne. 6.4 Ergoterapeutens arbejde herunder rolle og tilgang Informant A vurderer, at psykiatriske behandlingspakker er svære at indføre i praksis, da patienternes målsætninger kan være forskellige fra de forudbestemte behandlingsmål. Derfor bør der arbejdes ud fra individuelle mål og behov. 35

36 Informant B beretter, at patienternes målsætning sættes ud fra deres individuelle behandlingsplan, udarbejdet af lægen. Behandlingsteamet arbejder overordnet med disse behandlingsmål, men for at konkretisere det for den enkelte patient, udarbejdes individuelle mål med ergoterapeuten, som f.eks. at kunne strukturere en køkkenaktivitet.... at der skal være sådan nogle behandlingspakker, det er rigtigt svært at indføre i praksis. Også fordi vores patienter er jo forskellige, de er individer alle sammen. Så det er meget svært at arbejde med nogle fastsatte mål. (IA. S. 3, L ) Informant C synliggør og tilrettelægger de aktivitetsmuligheder, der er på afsnittet, for at engagere og motivere patienterne til aktiv deltagelse. Hun oplever, at det kan være svært at aktivere patienterne, når de ikke har nogen struktur i hverdagen. Informant A arbejder med patienternes betydningsfulde aktiviteter for at øge relationen mellem dem og ergoterapeuten. Informant B mener, at tillid og kontakt skabes gennem aktivitet. Det er ergoterapeuters styrke, at de er kontinuerlige igennem deres arbejdsuge, som skaber genkendelighed og forudsigelighed for patienterne, hvilket øger relationen mellem patienterne og ergoterapeuten. Der er det så en force vi kan gå ind og være os sammen hele tiden, fordi at det andet personale jo skifter hele tiden. (IB. S.9, L ) 6.5 Fortolkning Patienterne har behov for betydningsfulde aktiviteter, hvor personalet og omgivelserne skal stimulere til aktivitetsudøvelse. Hvis patientens aktivitetsbehov ikke imødekommes, kan der opstå aktivitetsdeprivation (13) og dette kan medføre konflikter, mellem personale og patienter. Nogle patienter bruger aktiviteter til at komme af med ophobet energi, og konflikter kan medføre inddragelse af udgangstilladelse og aktivitetstilbud. Ved dette øges aktivitetsdeprivationen (13) yderligere og herved er klientcentreringen ikke i fokus. Ifølge occupational justice, er variation af aktiviteter vigtigt, hvis der ikke er variation til stede kan der tales om aktivitetsubalance. Denne kan opstå, hvis patienternes ønsker om aktivitet primært dækker lystbetonet fritidsaktiviteter og de bruger al deres energi herpå. Dette kan gå ud over deres muligheder for at udvikle færdigheder indenfor f.eks. Almindelig Daglig Livsførelse (ADL) (9). Dog er ADL-aktiviteter nødvendige at kunne udføre efter udskrivelse, for at kunne klare hverdagen. Denne ubalance kan have negativ indvirkning på individets helbred, da der er risiko for øget sårbarhed og stress (9). 36

37 Deltagelse i aktiviteter kunne optimeres for alle patienter, hvis faciliteterne var tilgængelige på afsnittet. Derfor er patienternes behov for udgang stort på nuværende tidspunkt, da omgivelserne på afsnittet ikke støtter op om muligheden for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. Udgang er desuden medvirkende til at skabe normalitetsfølelse hos patienten, hvor de har mulighed for at deltage i det øvrige samfund. Ovenstående kulminerer med rehabiliteringstankegangen (25), hvor patienternes ønsker og behov er svære at efterleve i disse omgivelser. For at få klientcentreringen i fokus, skal ergoterapeuten arbejde med patienternes øvrige betydningsfulde aktiviteter, for at skabe balance mellem de aktiviteter, der er samfundsmæssigt acceptable, afdelingens aktivitetstilbud og de aktivitetsbehov den enkelte patient har. Rehabiliteringsmålet er udskrivelse og derfor er det vigtigt, at indøvelse af rutiner og vaner sker gennem indlæggelsesperioden. Det kan være svært at motivere patienterne til dette, grundet manglende sygdomserkendelse og forståelse for indlæggelse. Når patienternes behov for betydningsfulde aktiviteter ikke kan opfyldes, kan den aktivitetsmæssige trivsel sænkes, hvilket kan påvirke spiritualitetens evne til at arbejde sig mod en ny livsretning (10). Dette udtrykker sig ved, at patienterne har svært ved at komme op om morgenen og fastholde en struktureret hverdag. Individet er et aktivitetsorienteret væsen, og patienterne har derfor et behov for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter (4), såsom køkken- og ud-af-huset aktiviteter. Manglende udøvelse af betydningsfulde aktiviteter, kan påvirke den indre interesse og motivation for at vælge og engagere sig. Dette kan ligeledes have en negativ indvirkning på patienternes helbred (10). Muligheden for individuelle mål begrænses grundet restriktioner. For at patienterne får indflydelse på deres individuelle målsætning og derigennem behandlingsforløbet, tager ergoterapeuterne udgangspunkt i meninger og tanker hos patienterne. Derved arbejdes med den klientcentrerede tilgang. Betydningsfulde aktiviteter og omgivelser påvirker hinanden gensidig, da omgivelsernes rammer har en betydning for aktivitetsvalget. Hvis omgivelserne begrænses, kan det medføre mindre struktur i hverdagen, hvilket påvirker trivslen og sundheden negativt (10). 37

38 7. Diskussion Diskussionen vil tage udgangspunkt i ergoterapeutisk teori, forskning og artikler, samt sammenholdes med udsagn, påstande og oplevelser fra informanterne. Den ergoterapeutiske teori vil tage udgangspunkt i Menneskelig aktivitet, occupational justice og ny-inddraget relevant teori. I Menneskelig aktivitet tages der udgangspunkt i CMOP-E og det primære fokus vil ligge i de institutionelle og fysiske omgivelser. For at skabe mening i vores diskussion, har vi udarbejdet nye overskrifter, frem for at benytte dem fra resultatafsnittet. Overskrifterne, de institutionelle, fysiske, organisatoriske omgivelser og kreativitet sat på prøve, skal belyse vores problemstilling og diskutere de væsentligste resultater. I dette afsnit betegnes vores projekt som undersøgelse, hvor forskning betegnes som studie. Personer, der indgår i vores undersøgelse, betegnes som informanter, hvor personer i andre undersøgelser betegnes som deltagere. Når afsnit eller afdeling benævnes, refereres til vores undersøgelsessted og ved enhed, refereres til retspsykiatriske afdelinger fra forskningsstudier. Undersøgelsen viste, at informanterne fandt omgivelserne begrænsende ift. patienternes udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. Under de institutionelle omgivelser, kan nævnes sikkerhedsmæssige restriktioner, lægens behandlingsplan og udgang. De fysiske omgivelser omhandler aktivitetsmuligheder, hjemlighed og aktivitetsudøvelse. De organisatoriske omgivelser omhandler rehabiliteringstankegangen og aktivitetsvalg. Som afslutning laves en opsamling i forbindelse med ergoterapeuters behov for kreativitet. 7.1 Diskussion af resultater Institutionelle omgivelser Mulighed for aktivitetsudøvelse kan begrænses af de institutionelle omgivelser patienterne er underlagt under indlæggelse (12). Alle informanter giver udtryk for, at de sikkerhedsmæssige restriktioner er medvirkende til at sænke patienternes motivation for aktivitetsudøvelse. Dette er i overensstemmelse med artiklen An introduction to occupational therapy in forensic psychiatry udarbejdet af Flood, som beskriver, 38

39 at de sikkerhedsmæssige restriktioner påvirker interventionsprocessen, da den skal foregå i sikre hospitalsrammer, hvilket patienten måske ikke ønsker at være i. Desuden skal redskaber, f.eks. til kreative aktiviteter, være låst inde og er dermed ikke er tilgængelige, når lysten opstår, hvilket begrænser patienterne i muligheden for aktivitetsudøvelse. Nogle patienter har ikke udgang fra hospitalet, dette kan ligeledes være en begrænsning for, hvad patienterne kan deltage i (26). De institutionelle omgivelser gør, at patienterne skal følge nogle fastsatte mål fra lægen. Dette vurderer vi kan være positivt, da man herigennem ved, hvad der skal arbejdes med for, at patienten på sigt kan udskrives. Lægernes magt er forholdsvis stor, hvilket beskrives i et kvalitativt studie fra Australien af Craik et al. (2010), hvor retspsykiatriske patienters aktivitetsengagement udforskes og hvilken begrænsning de juridiske og institutionelle restriktioner har for aktivitet (5). Informant A beretter, at behandlingsplaner kan være svære at indføre i praksis, da patienterne er individer, og at to ens diagnoser ikke nødvendigvis skal behandles ens. Dog kan ergoterapeuter, ifølge informant B, være med til at skabe engagement ved at møde patienterne på deres niveau. Her kan med fordel udarbejdes delmål, der fastsættes med patienterne, på baggrund af behandlingsplanen. Dette gøres for at skabe motivation for behandlingen og for at få klientcentreringen i fokus. Craik et al. påpeger ligeledes, at ulempen ved behandlingsplaner er, at patienterne føler, de er forpligtede til aktiviteter, som de ikke finder betydningsfulde, for at kunne få udgang eller blive udskrevet. Måden patienterne finder motivation til pligt - aktiviteter er, når formålet fremmer deres håb og ønsker om udgang og udskrivelse (5). Alle informanterne har stort fokus på patienternes udgang og at dette har stor betydning for patienternes aktivitetsvalg og -muligheder, dette begrundes ifølge informant C: det ikke indrettet til at være en retspsykiatrisk afdeling... (IC. S.9, L. 258) Det har været vanskeligt at finde forskning omkring udgang for retspsykiatriske patienter. Årsagen kan enten være; at det ikke har været muligt at finde frem til dansk litteratur, der siger noget om emnet, eller at de retspsykiatriske hospitaler i udlandet er indrettet, så der er bredere aktivitetsmuligheder. Mulighed for udgang beskrives af alle informanter som en fordel, da patienterne får øget deres muligheder for aktiviteter, for derigennem at udvikle færdigheder. Ulempen er dog, hvis udgangen bliver givet før patienten er klar til at håndtere det ansvar, der følger med. Alle 39

40 informanter udtaler, at hvis patienterne ikke overholder afdelingens regler, mistes alle muligheder for udgang, også ledsaget. Ved inddragelse af udgang risikerer patienten at opleve aktivitetsdeprivation, da mulighederne for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter på afsnittet er begrænset og dermed risikerer et afsavn af aktiviteter (9). Dette kan med stor sandsynlighed medvirke til, at patienterne bliver ekstra inaktive Fysiske omgivelser Omgivelsernes begrænsede aktivitetsmuligheder, kommer bl.a. til udtryk ved, at aktivitetsmuligheder, er blevet nedlagt. Her nævner informanterne A og C f.eks. grovværksteder. Derudover er der ikke et træningskøkken tilknyttet de enkelte afsnit, men kun ét i hospitalets kælder, hvilket kræver udgang for at komme i. På baggrund af alle informanters udsagn, vurderes der varierede aktivitetsmuligheder på de enkelte afsnit. Patienternes aktivitetsudøvelse påvirkes af omgivelserne, hvilket fremhæves i CMOP-E, grundet det dynamiske forhold mellem betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne (12). I forbindelse med nedlæggelse, af f.eks. grovværksteder, begrænses aktivitetsvalget for især mændene på afsnittene, da der er større mulighed for kreative sysler, ifølge informant C. Hun udtaler:...men jeg tror nogle af vores mænd der synes det er noget tøse arbejde... De kan godt lave lidt træarbejde. Men der hvor jeg er nu, er det heller ikke en mulighed. Fordi vi ikke rigtig har noget værksted... Mere værkstedsaktivitet. Mandeaktiviteter. (I.C, S. 11. L ) Ifølge informant C, er der ikke mulighed for produktivitet, som før i tiden, hvor de havde et industriværksted. Desuden udtrykker hun, at lønnet produktivitet vil skabe motivation. Dette har lighed til Craik et al., hvor én deltager beskriver, at finansiel anerkendelse skaber motivation, men ikke er muligt grundet restriktioner (9). Dette strider imod tankegangen om occupational justice, da der kan skabes en aktivitetsmæssig ubalance, hvis patienterne ikke har aktivitets variation indenfor egenomsorg, fritid og produktivitet (9). Idet afsnittet har begrænsede aktivitetsmuligheder, er der stor sandsynlighed for, at patienternes aktivitetsvalg mindskes. Informant B og C giver forskellige udsagn omkring aktivitetsmulighederne på afsnittene, herunder hvilke træningsmuligheder, der er og i hvilken grad fællesrummene benyttes. På den ene side, kan dette skyldes forskellige opfattelser af informanterne, på den anden side kan, det være forskelligt fra afsnit til afsnit. Informant A er mere specifik omkring, hvilke fysiske træningstilbud, der præcis 40

41 findes på sit afsnit. Informant C beretter, at fællesrummet på sit afsnit flittigt bliver brugt og der er flere forskellige muligheder, f.eks. bordtennis, spil og TV. Grunden til, at informanterne lægger vægt på forskellige aktiviteter på afsnittene, kan på den ene side være grundet, at omgivelserne indbyder til de enkelte muligheder og kommer derfor til at fylde i informantens beretninger. På den anden side, kan det skyldes, at de har forskelligt ergoterapeutisk fokus. Afsnittene har forskellige kreative aktivitetsværksteder, hvor der bl.a. er mulighed for at male. Informant A udtaler, at produkterne før i tiden blev udarbejdet med det formål at hænge dem op, hvilket kan øge følelsen af hjemlighed. Et kvantitativt og kvalitativt studie fra Storbritannien, udarbejdet af Long et al. (2011), beskriver hvilke arkitektoniske overvejelser og virkninger, der har været i forbindelse med at flytte patienter fra en almindelig retspsykiatrisk enhed til en enhed, der er specielt tilpasset formålet. De påpeger, at arkitekturen har stor indflydelse på patienternes humør, sundhed og trivsel, der dermed påvirker livskvaliteten (6). Styrken ved at inddrage elementer fra velkendte omgivelser, er at det kan facilitere engagementet for betydningsfulde aktiviteter (10). Alle informanter oplever, at patienternes sindsstemning ændres positivt ved betydningsfulde aktiviteter. Informant A fortæller, at teknisk afdeling nu forbyder, at der hænges malerier og billeder op på væggene i afsnittet, hvilket er en svaghed i omgivelserne. Med stor sandsynlighed kan dette medføre en øgning af hospitaliseringen, hvor hjemlighed ikke spiller en rolle i omgivelserne. På den ene side, er dette en nødvendighed ift. psykotiske og meget syge patienter, der har behov for minimum af stimuli. På den anden side, er patienterne indlagt på hospitalet i lang tid, hvor de har behov for at føle sig hjemme, da det har betydning for engagement og motivation for betydningsfulde aktiviteter (10). Informant A beretter, at patienterne mister motivation for kreative betydningsfulde aktiviteter, når det ikke har et formål. Dette er negativt i og med man er underlagt restriktioner og dermed ikke selv kan træffe beslutninger, hvilket sænker normalitetsfølelsen. Informant A ytrer: Der er så mange restriktioner, der gør det dræber den der motivation, der er for at lave aktiviteter. (IA. S.10, L ) Det kan være relevant at overveje om patienterne efter en periode kan opnå tilladelse til at hænge hjemmelavede ting på væggene på deres værelser. Dette kan anses som positivt i forbindelse med at øge hjemligheden og skabe motivation for aktivitet (6). Det negative kan være, at det øger personalets arbejdsmængde, når de skal lave ekstra vurderinger og evt. fratage deres 41

42 kreationer. Ved denne øgede arbejdsmængde, vil det trække fokus væk fra aktivitetstilbud, da der bliver mere fokus på dokumentation. Dette har lighed til det canadiske kvalitative studie af Brown og Lewis (2014), som omhandler personalets opfattelser af succeser og barrierer ift. rehabilitering på retspsykiatriske enheder. Studiet påpeger, at der i forbindelse med implementering af nye tiltag, er højt dokumentationskrav, som flytter fokus væk fra rehabiliteringen (7) De organisatoriske omgivelser Organisatoriske forhold, herunder ledelse og personale, ser informant A som en begrænsning i sit arbejde i forbindelse med patienternes rehabiliteringsproces. Ligeledes udtrykker hun, at en manglende faglige leder på afsnittet, kommer til udtryk ved nedsat aktivitetsfokus, hvilket begrænser det ergoterapeutiske arbejde. Ifølge studiet af Brown og Lewis, fremhæver én deltager, at der kræves støtte fra ledelsen for at skabe bedre samhørighed i personaleteamet (7). I rehabiliteringstankegangen, ønskes der at opnå og bevare patientens livskvalitet og ligeledes øge deres funktionsniveau samt deltagelse i samfundet (25). På den ene side, skal der være fokus på klientcentrering som et vigtigt aspekt i rehabiliteringsprocessen. På den anden side, viser vores undersøgelse og anden litteratur, at dette er svært at efterkomme i praksis, da patienternes ønsker om aktivitet, begrænses af lovmæssige restriktioner samt aktivitetsmuligheder på retspsykiatriske hospitaler. Det kvantitative og kvalitative studie, udarbejdet af Stewart og Craik (2007), beskriver patienternes oplevelser af aktivitetsengagement i retspsykiatriske enheder. Den belyser, at patienterne vælger aktiviteter ud fra deres kompetencer, der opfylder aktiviteternes krav. Dette skaber motivation og succesoplevelser (8), men patienterne kommer ikke i nærmeste udviklingszone (NUZO). Ifølge Vygotsky, er NUZO den zone, hvor individet skal udfordres, men ikke mere end, at nye færdigheder og kompetencer ikke kan udvikles (27). Mange patienter lider af manglende sygdomserkendelse ifølge informant C, hvilket har betydning for deres aktivitetsvalg og -ønsker. På baggrund af dette, kan det være relevant at overveje, hvorvidt patienterne er i stand til at træffe valg om, hvilke aktiviteter der er realistiske og relevante at udføre på nuværende tidspunkt. Patienternes urealistiske tankegang, kan medføre en højere tro på og forventning om egne færdigheder, men det kan også betyde, at de slet ikke vælger at lave noget. I den forbindelse mener informant A ligeledes, at der skal overvejes, hvorvidt patienterne skal guides og støttes, for at komme i NUZO og udvikle færdigheder, der kan styrke deres rehabiliteringsproces. Grundet ringe aktivitets tilgængelighed på afsnittet, kan det være forståeligt, at patienterne vælger ikke at foretage sig noget. I denne forbindelse er det 42

43 ligeledes vigtigt, at patienterne opnår en tilstand af flow under udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. For høje og for lave udfordringer, kan medføre stress og ængstelse (27). Derfor er guidning og støtte fra personalet vigtigt, da informanterne oplever, at patienterne laver så lidt som muligt, hvis de selv kan vælge. Inaktivitet kan gå ud over helbred og videre rehabiliteringsproces. Informant A oplever, at patienternes ønsker om aktiviteter, kan kulminere med de juridiske rammer som afsnittet er underlagt. Dette belyses ligeledes af Brown og Lewis, at der er uoverensstemmelser mellem patienternes ønsker om fremtidige mål og retslige foranstaltninger (7). Det medfører en kamp mellem faglige værdier og de lovmæssige foranstaltninger. På den ene side vil ergoterapeuter gerne arbejde så klientcentreret som muligt, men på den anden side er de begrænset i, hvad de må og har personaleressourcer til. Dette styrkes af Craik et al., hvor én deltager fra studiet udtaler, at det retspsykiatriske hospital er mere som et fængsel, end et rigtigt fængsel. Dette begrundes med, at fængselsindsatte har større mulighed for uddannelse, arbejde og bredere aktivitetsvalg end de retspsykiatriske patienter, som også ønsker at forberede sig til livet efter udskrivelse (5). Spørgsmålet er, hvorfor skal fængselsindsatte have bedre muligheder end retspsykiatriske patienter, når FN s menneskerettigheder siger, at alle mennesker skal have lige rettigheder og er ligeværdige (28)? Kreativitet sat på prøve På undersøgelsesstedet benyttes køkkenaktivitet meget, som en betydningsfuld aktivitet for patienterne. Aktiviteter, bl.a. at kunne lave mad til sig selv og andre, anses som normalt i samfundet og har dermed et formål for patienterne, hvilket derfor giver værdi og anerkendelse. Fordelen ved køkkenaktiviteter er, at det medvirker til at styrke patienternes spiritualitet, der dermed øger livskvalitet og helbred hos den enkelte (10). Der kan opstå problemer, når der er personalemangel, og forskellige aktiviteter, såsom køkkenaktivitet, må aflyses. Dette medvirker ifølge Stewart og Craik til, at patienter kan opleve magtesløshed, hvilket kan føre til en følelse af frustration og devaluering. Ved aflysninger ødelægges patienternes struktur og rutiner, hvilket medfører ligeledes magtesløshed. Patienternes autonomi svækkes desuden, hvis de ikke får mulighed for at til- og fravælge aktiviteter selvstændigt (8). Dette sætter, med stor sandsynlighed, krav til ergoterapeuters kreative tankegang, hvor de skal finde løsninger til at opfylde patienternes aktivitets ønsker på anden vis. Manglende personaleressourcer kan desuden besværliggøre ledsaget udgang, som mange patienter anser som betydningsfulde, da dette resulterer i manglende personale på afdelingen til 43

44 at opfylde øvrige patienters aktivitetsbehov. Ifølge informant A samt Stewart og Craik, arbejder ergoterapeuter primært i dagtimerne og mange patienter har, pga. deres sindslidelse og medicinering, en skæv døgnrytme ift. normalen. Dette medvirker til endnu en aktivitetsmæssig begrænsning, da patienternes betydningsfulde aktiviteter ofte ligger uden for ergoterapeuternes arbejdstider (8). To informanter beskriver, at de er begyndt at have fleksible arbejdstider, da det kan øge patienternes deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, både på afsnittet og i forbindelse med udgang. Informant B udtrykker, at ergoterapi gennem aktiviteter, giver patienterne en følelse af kontinuitet, da patienterne ved, hvem de skal gå til. Informant B er på afsnittet på bestemte tidspunkter, hvor informant A beretter, at hun kan strukturere sin arbejdstid efter patientens behov, men som udgangspunkt er arbejdstiden Når informant A skal flytte rundt på sit arbejdsskema for at imødekomme én patients behov, kan det komme til at gå udover andre aktivitetstilbud, som aflyses grundet personalemangel. Det ergoterapeutiske professionsgrundlag (11) tager bl.a. afsæt i ergoterapeutens kreativitet. For at synliggøre løsningsforslag ud fra muligheder og rettigheder, skal ergoterapeuter være opfindsomme og utraditionelle i sin tankegang. Hvilket skal medvirke til at facilitere aktivitet og deltagelse, samt individuel og stigmatiserings fri behandling, som kan styrke en rehabiliteringsproces. På retspsykiatrisk afdeling, kan der være visse svagheder ift. at implementere værdierne, grundet afdelingens restriktioner. I den forbindelse kan det være relevant at overveje, hvor utraditionelle og opfindsomme ergoterapeuterne kan være i disse omgivelser. 7.2 Diskussion af metode Intern validitet og reliabilitet I følgende afsnit diskuteres de anvendte metoder og tilgange i forbindelse med projektets interne reliabilitet og validitet samt eksterne validitet Design og metodegrundlag Vi valgte, at designet skulle være kvalitativt i form af semistrukturerede interviews. Ved at vælge kvalitativ, frem for kvantitativ forskning, gav vi informanterne mulighed for at protestere over spørgsmål og interviewerens udsagn/fortolkninger og opsummeringer under interviewet, hvilket de ikke ville have mulighed for ved kvantitativ forskning. 44

45 Styrken gennem hele undersøgelsen er, at vi har fulgt Kvale og Brinkmann som metodegrundlag, dermed har vi været stringente ved at følge deres retningslinjer, herunder de 7 faser i en interviewundersøgelse (14). Desuden har vi igennem hele processen tydeligt beskrevet, hvad der er blevet udført og hvornår, hvilket øger gennemsigtigheden. Dette gør, at læseren nemt kan gennemskue, hvornår der er gjort hvad i processen og derved øge læsevenligheden. Herved øges den interne validitet. Hvis vi havde haft flere interviews, ville vi med fordel kunne have benyttet os af Kvale og Brinkmanns kvantificering og oversigt over, hvor mange gange et udsagn i en kategori er gennemgående i interviewene, for at øge overskueligheden. For vores projekt, kunne dette have betydet, at vi ville have haft mere empiri og derved større sammenligningsgrundlag, hvilket kunne øge projektets generaliserbarhed (14) Videnskabsteoretisk tilgang I projektet har vi arbejdet ud fra den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang, og hele tiden været bevidste om, hvornår vi har prøvet at forstå informanternes udsagn og ligeledes, hvornår vi har lavet fortolkning. For at optimere objektiviteten, har vi fra starten klarlagt vores forforståelse omkring emnet. Dog er det vigtigt at huske, at selvom man har klarlagt sin forforståelse, kan det være vanskeligt, at lægge den helt fra sig, hvor ens meninger kan blive afspejlet i resultaterne (14). Her er det en fordel, at vi har klarlagt vores forforståelse inden undersøgelsens opstart og derved er opmærksomme på at kunne genkende forforståelsen og derigennem forsøge at minimere en afspejling i vores resultater. Validitet refererer til, om vores projekt undersøgte det den havde til formål at undersøge, ifølge Kvale og Brinkmann. Altså i hvilken grad vores interviewresultater afspejlede de fænomener, vi oprindeligt havde en interesse for at undersøge (14). Gennem projektet arbejdede vi overordnet med den analytiske induktive tilgang (17). Dette har betydning for de opnåede resultater; hvis vi på den ene side, havde valgt at arbejde med udgangspunkt i det induktive, havde vi måske været mere åbne overfor hele informanternes livsverden. Ulempen ved denne tilgang er, at man risikerer at få fokus væk fra problemstillingen. På den anden side, hvis vi havde været meget deduktive, ville vi have haft et konkret teoristyret fokus, hvor problemstillingen og forforståelsen vil blive uddybet. Svagheden ved denne tilgang er, at man bliver for snæversynet og dermed kan overse vigtige fænomener. Ved at benytte den analytisk induktive tilgang, tilstræbes der ikke at overse vigtigheder i empirien, samtidig med, at fokusset var på problemstillingen. Ved at den 45

46 analytiske induktive tilgang benyttes, kan det være vanskeligt at skelne, hvornår man enten er deduktiv eller induktiv Inklusionskriterier Vi interviewede tre ergoterapeuter inden for samme afdeling, for at begrænse vores undersøgelse. Vi kunne med fordel have inkluderet basisstillingerne, dermed have fået et anderledes perspektiv på problemstillingen og resultater. Ulempen kunne være, at disse ikke kun afspejlede ergoterapi, men også pleje aspektet. Her ville der være risiko for, at resultaterne kom for langt væk fra problemstillingen og dermed ikke give et realistisk billede af ergoterapeuters oplevelser. Resultaterne kunne have set anderledes ud, hvis undersøgelsen havde inkluderet informanter fra andre retspsykiatriske afdelinger i landet Dataindsamlingsmetode Vi har benyttet os af semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode. Svagheden ved dette er, at der er risiko, for at blive snæversynet og derved ikke få det bredeste perspektiv i analysen. Her kunne vi med fordel have benyttet os af deltagerobservation. Deltagerobservation kunne have givet information, der ville tydeliggøre elementer, f.eks. ift. om der er forskelle på aktivitetsmuligheder på afsnittene, eller om det er informanterne, der har forskellige oplevelser af disse (14). En anden mulighed ville være at benytte sig af et fokusgruppeinterview. Fordelen er, at informanterne har mulighed for at sparre med hinanden samt det bliver tydeligt, hvornår de er enige eller uenige. Ulempen kan være, at informanterne risikerer at blive farvet af hinandens holdninger eller én, der ikke tør udtrykke sin mening, særligt hvis personen har anden oplevelse. Fokusgruppeinterview kræver desuden specifikke kompetencer fra interviewerens side (14) Interviewundersøgelsen På baggrund af den udarbejdede interviewguide, forsøgte intervieweren at være stringent ift. denne, dog var der mulighed for at udvise fleksibilitet. Ulempen ved fleksibiliteten var, at det kunne have vanskeliggjort sammenligningen af informanternes oplevelser. Når interviewguiden ikke var fulgt stringent, gav det sig til udtryk i forskellige formuleringer af spørgsmål, hvilket kunne vanskeliggøre muligheden for at fastslå validiteten (14). Fordelen ved fleksibiliteten var, at der blev skabt en god relation og dynamik under interviewet. 46

47 Under interviewsituationerne, havde intervieweren fokus på regelmæssigt at opsummere informantens udsagn, med henblik på at kontrollere sin forståelse. Desuden fremstillede intervieweren yderligere spørgsmål, for enten, at få informanten til at uddybe sit udsagn, eller for at få bekræftet sin forståelse. Intervieweren oplevede tre meget forskellige interviewsituationer, der resulterede i forskellige formuleringer af spørgsmål, for at tilpasse til den enkelte. I det ene interview uddybede informanten selvstændigt sine udsagn. Hvor det i de to øvrige interviews, var nødvendigt for intervieweren at være meget styrende i sin spørgeteknik, Validitet og reliabilitet kunne styrkes, hvis intervieweren havde stillet kritiske spørgsmål til informanternes udsagn. Kvale og Brinkmann beskriver, at jo mere et udsagn overlever falsifikation, jo mere valid og reliabel er den, da man her kontrollerer informanternes udsagn (14). Svagheden ved falsifikation, kunne være, at informanten ville opfatte det som en mistillid og relationen ville ødelægges. Vi kunne med fordel have foretaget geninterviews med henblik på at finde ud af om, der er overensstemmelser mellem interviewer og informant, for at sikre objektiviteten, derigennem også reliabiliteten. Dette fandt vi ikke nødvendigt, da interviewer løbende under interviewsituationerne, foretog de førnævnte opsummeringer Dataanalyse Transskriptionsregler Ved at foretage forskertriangulering under transskribering, ud fra retningslinjerne, var der stort fokus på objektivitet og ensartethed, hvilket medvirkede til øget reliabilitet af projektet. Vi valgte, at primære interviewer ikke skulle transskribere, for at optimere objektiviteten endnu mere. Vi kunne med fordel have benyttet os af en udenforstående til transskribering, for at øge objektiviteten yderligere. For at den sekundære interviewer, der ikke var til stede, fik større indblik i det sagte, blev en udenforstående transkribent ikke valgt. Yderligere hørte vi alle interviewene i fællesskab, for at sikre overensstemmelse mellem udsagn og det transskriberede. I transskriptionerne undlod vi fyldord, hvilket betød, at interviewene ikke blev transskriberet ordret, men øgede læsevenligheden i den senere analyse. 47

48 Analyseprocessen Forskerens mening om informantens udsagn består i, at tolkningen af udsagn sker på baggrund af sin forforståelse. Og på den anden side, søger forskeren at præsentere resultater ud fra en fuldstændig objektiv mening (14). I dette projekt har vi under præsentation af resultater, forsøgt at tilstræbe at være så objektive som muligt på informanternes subjektivitet. Igennem meningskodning og -kondenseringer, fremstod der en vis intersubjektiv enighed blandt informanterne, hvilket kan påvise en intersubjektiv reliabilitet (14). Det svært at fastslå, om vores meningsfortolkninger med sikkerhed afspejler informanternes sande mening (14). Idet alle forskere deltog i analysen, øges sandsynligheden for, at fortolkningen er sand, da der var enighed i betydningen af informanternes udsagn, hvilket har påvirket reliabiliteten. Derudover kunne vi have øget reliabiliteten ved at have fremsendt de endelige meningsfortolkninger til informanterne, for at sikre vores forståelse af deres udsagn. Idet vores resultater har en tæt sammenhæng med problemstillingens formål og at undersøgelsen dermed undersøgte, det den havde til formål (14), vurderer vi en høj validitet og reliabilitet i vores projekt Ekstern validitet Når interviewundersøgelsens resultater bliver vurderet til at være forholdsvis pålidelige og gyldige, vil spørgsmålet lyde på, om resultaterne kan generaliseres til andre kontekster. Altså om de samme resultater ville opnås, hvis undersøgelsen blev udført i andre situationer og på andre interviewpersoner. Generaliseringen har, ifølge Kvale og Brinkmann, en forudsætning om, at interviewundersøgelsens endelige produkt har tydelige beskrivelser af interviewprocessen, herunder en kvalitetsbevidst beskrivelse af valg af metode og analyse (14), hvilket vi vurderer vi har gjort. Projektets generaliserbarhed kunne ligeledes øges ved, at vi havde udvalgt informanter fra tilfældige steder i landet, frem for fra ét undersøgelsessted. Det har ikke været muligt, på baggrund af vores søgestrategi, at finde danske undersøgelser vedrørende emnet, og vi har dermed kun taget udgangspunkt i udenlandsk forskning. Desuden har vores søgestrategi ikke udmundet i forskning på skemaet for evidensniveau (29). Søgestrategi og forskning kan muligvis have påvirket vores undersøgelsesproces, da forskningen var med til at danne vores forforståelse og er dermed grundlag for udarbejdelsen af interviewguide. Endvidere 48

49 har diskussionen taget udgangspunkt i forskningen, hvilket kan have påvirket sammenligningsgrundlaget til danske kontekster, da vi ikke har stort kendskab til udenlandsk retspsykiatri. På grund af søgestrategien ledte vi efter et bestemt perspektiv i retspsykiatrien, hvilket har medført, at vi fandt forskning, der passede til vores forforståelse. I litteratursøgningen forsøgte vi, som tidligere nævnt, at lægge vores forforståelse bag os. Der kan sættes spørgsmålstegn til hvorvidt dette er lykkedes os, da vi kun har fundet forskning, der matchede vores forforståelse. Hvis vi havde fundet modstridende forskning til vores forforståelse, kunne det have resulteret i en anderledes diskussion. Miles og Huberman fastslår, at der ikke er bestemte regler, der kan fastslå validiteten af en kvalitativ forskning, men at validiteten kan øges ved at teste og bekræfte ens resultater igennem hele forskningsprocessen (14). Resultater af fundne forskningsartikler har ligheder til vores forskning, hvorudfra vi vurderer, at vores resultater kan generaliseres i andre kontekster indenfor retspsykiatrien. 49

50 8. Konklusion For at besvare vores problemstilling Hvordan oplever ergoterapeuter omgivelsernes påvirkning af muligheden for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter, hos patienter på én retspsykiatrisk afdeling? kan vi konkludere, at omgivelserne er meget begrænsende ift. patienternes udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. Antallet af retspsykiatriske patienter er stigende, derfor er der behov for at undersøge omgivelsernes betydning for rehabiliteringsprocessen og hvilke begrænsninger, der forefindes. Omgivelsesmæssige begrænsninger, giver sig til udtryk i få aktivitetsmuligheder grundet indretningen samt de restriktioner, som afdelingen er underlagt. Restriktionerne viser sig ved manglende personaleressourcer og høje sikkerhedsforanstaltninger, herunder udgang, som påvirker normalitetsfølelsen negativt. Yderligere sikkerhedsrestriktioner forbyder ophæng af billeder, hvilket sænker følelsen af hjemlighed. Disse restriktioner betyder, at patienterne mister engagementet for betydningsfulde aktiviteter, da aktiviteterne ikke er formålstjenlige. De fysiske omgivelser påvirker patienternes livskvalitet, derfor er det vigtigt, at patienterne føler sig tilpas. Manglende grovværksteder kan påvirke, særligt mandlige, patienters aktivitetsmuligheder, der kan opfylde deres behov. Det er nødvendigt, at de fysiske omgivelser opfylder behovene for, at patienterne kan trives og derved finde motivation for behandling. Disse begrænsede aktivitetsmuligheder, kan påvirke patienternes trivsel og sundhed i en negativ retning, da der kan opstå en ubalance mellem aktiviteter inden for produktivitet, egenomsorg og fritid. Aflåsning af kreative værksteder og manglende udgang, kan medføre aktivitetsdeprivation, som påvirker følelsen af mening og kontrol. Desuden kan aflysninger af aktiviteter medføre følelsen af magtesløshed, derfor er det vigtigt med en vis kontinuerlighed i det ergoterapeutiske arbejde med patienterne. Derudover kan restriktionerne begrænse ergoterapeutens fleksibilitet i forbindelse med at tilbyde aktivitetsmuligheder. Det er en nødvendighed, at finde andre aktiviteter, der skal opfylde patienternes aktivitetsbehov. Derfor er den ergoterapeutiske kreativitet sat på prøve! 50

51 9. Perspektivering Undersøgelsen gav et indblik i, hvilke oplevelser ergoterapeuter, på én retspsykiatrisk afdeling, har omkring omgivelserne og dens begrænsninger. Vores resultater viste, at afdelingen ikke var hensigtsmæssigt indrettet til at være en retspsykiatrisk afdeling, da der ikke var bred mulighed for aktiviteter. Gennem vores undersøgelse har vi fundet frem til, at der er ved at blive bygget en ny retspsykiatrisk afdeling med nye og bedre muligheder for aktivitet, som retspsykiatriske patienter skal flyttes hen i, omkring år 2019 (30). I forbindelse med flytningen kunne det være interessant, at lave en undersøgelse på patienternes tilfredshed på den nuværende afdeling og igen seks måneder efter flytning og implementering af de nye omgivelser. Dette kunne gøres for at finde frem til, hvad omgivelserne og dens muligheder gør ved patienterne og deres rehabiliteringsproces. I forbindelse hermed, kunne det være relevant at overveje hjemlighedens betydning for patienternes engagement i rehabiliteringsprocessen, som studiet med Long et al., har belyst (6). Her tænker vi bl.a. på egne møbler på værelserne, udsmykning af væggene i fællesrum og gange, for at minimere hospitaliseringen samt behandlingsrummet skal placeres uden for etagen med patientstuer. På baggrund af, at vi ikke har kunnet finde dansk forskningslitteratur om emnet, vurderer vi ligeledes, at en undersøgelse er relevant ift. de danske retspsykiatriske patienter og hvad de vægter højt i deres rehabiliteringsproces. Inklusionskriterier til sådan en undersøgelse, tænker vi ville være, patienter med generel god erkendelse for egen situation, støttet op af ergoterapeuters oplevelse. Når disse undersøgelser er foretaget på den nye retspsykiatriske afdeling, kunne resultaterne anvendes til andre retspsykiatriske afdelinger i landet. Umiddelbart ved vi ikke, hvordan andre retspsykiatriske afdelinger er indrettet. Vi formoder, at de er tilsvarende vores undersøgelsessted og oplever derfor lignende problematikker. Den fremtidige undersøgelse ville yderligere åbne op for vigtigheden af omgivelser og tilgængelige aktivitetsmuligheder i en rehabiliteringsproces. Vi mener på baggrund af vores undersøgelse har en vis form for generaliserbarhed, ville resultaterne af den fremtidige undersøgelse også kunne generaliseres. 51

52 10. Litteraturhenvisninger 1. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kapacitet, sammenhæng og struktur, bilagsrapport [Citeret ]. Hentet fra: %20Publikationer_i_pdf/2013/Rapport-psykiatriudvalg-okt-2013/ /rapport_psykiatri_regeringen_bilag1_pdfa.ashx 2. Videbech P, Kjølbye M, Sørensen T, Vestergaard P. Psykiatri - En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 4. udgave. København: FALS s forlag; Hansen O. Ergoterapi i retspsykiartien. I: Nyboe L, Hvalsøe B. Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark; s Polatajko HJ, Davis J, Cantin N, Amoroso B, Purdie L, Zimmerman D. Specifikation af sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I: Townsend EA, Polatajoko HJ, red. Menneskelig aktivitet II - En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; s Craik C, Bryant W, Ryan A, Barclay S, Brooke N, Mason A, Russel P. A qualitative study of service user experiences of occupation in forensic mental health. Australian Occupational Theraphy Journal. 2010;57: Long C.G, Langford V, Clay R, Craig L, Hollin C.R. Architectural change and the effects on the perceptions of the ward environment in a medium secure unit for women. The British Journal of Forensic Practice. 2011;3(13): Brown S.A, Lewis K. Hope for Succesful Implementation if Psychosocial/Psychiatric Rehabilitation in the Forensic Mental Health Setting. Psychiatric Rehabilitation Journal. 2014;8:1-6 52

53 8. Stewart P, Craik C. Occupation, Mental Illness and Medium Security: Exploring Time-Use in Forensic Regional Secure Units. British Journal of Occupational Therapy. 2007;70(10): Stadnyk RL, Townsend EA, Wilcock AA. Occupational Justice. I: Christiansen CH, Townsend EA. Introduction to Occupation the art and science of living. New Jersey: Pearson; s Polatajko HJ, Molke D, Baptiste S, Boble S, Santha JC, Kirsh B, Beagan B, Kumas-Tan Z, Iwama M, Rudman DL, Thibeault R, Stadnyk R. Aktivitetsvidenskab: En bydende nødvendighed for ergoterapi. I: Townsend EA, Polatajko HJ, red. Menneskelig aktivitet II - En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; s Ergoterapeutforeningen. Professionsgrundlaget for ergoterapi - en dokumentsamling om mission, visioner, værdier, faglig etik og samarbejde. København: Ergoterapeutforeningen; Polatajko HJ, Backman C, Baptiste S, Davis J, Eftekhar P, Harvey A, Jarman J, Krupa T, Lin N, Pentland W, Rudman DL, Amoroso B, Connor-Schisler A. Menneskers betydningsfulde aktiviteter i omgivelserne. I: Townsend EA, Polatajko HJ, red. Menneskelig aktivitet II - En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; s Townsend E, Wilcock AA. Occupational justice and client-centres pracitice: A dialogue in progress. Canadian Journal of Occupational Therapy (2): Kvale S, Brinkmann S. InterView. 2. udgave. København: Hans Reitzel Forlag Danmark; Thisted J. Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark;

54 16. Priebe G, Landström C. Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger grundlæggende videnskabsteori. I: Henricson M, redaktør. Videnskabelig teori og metode: fra idé til eksamination. København: Munksgaard Danmark; s Boolsen MW. Grounded theory. I: Brinkmann S, Tanggaard L. Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag; s SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd. Kvinder og mænd i den offentlige sektor - karrieremønstre, lederønsker og ledermuligheder. København. SFI: Ergoterapeutforeningen. Evidensbaseret ergoterapi. Ergoterapeutforeningen; Garrard J. Health sciences literature review made easy: the matrix method. 4. udgave. Burlington, MA: Jonas & Bartlett Learning; Lægeforeningen. Helsinki-deklerationen [Citeret den ] Hentet fra: %20regler/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN 22. Datatilsynet. Standardvilkår for forskningsprojekter [Citeret den ]. Hentet fra: Eide T, Eide H. Kommunikation i praksis - Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Århus: Klim; Andersen I. Dataindsamling og spørgeteknikker i projektarbejde indenfor sundhedsvidenskaberne. København: Samfundslitteratur; Jepsen BG, Larsen AE. Ergoterapeutisk intervention. I: Brandt Å, Madsen AJ, Peoples H. Basisbog i ergoterapi. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark; s

55 26. Flood B. An introduction to occupational therapy in forensic psychiatry. Occupational Therapy Supplement. 1997;7(4): Vithner J. At kreere mulighed for at gøre nytte. I: Gamborg G, Madsen J, Hansen BW. Kreativitet i ergoterapi. København: Munksgaard Danmark; s Institut for menneskerettigheder. FN s erklæring om menneskerettigheder. København; Institut for menneskerettigheder 29. Sundhedsstyrrelsen. Evidensniveauer og styrkegraderinger af anbefalinger. [Citeret ]. Hentet fra: Regionmidtjylland. Vejen banet for nyt psykiatrihospital i Aarhus [citeret ]. Hentet fra: 55

56 11. Bilagsfortegnelse Bilag 1. Søgehistorie Bilag 2. Matrix over forskningslitteratur Bilag 3. Informantbrev Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Anmodning om samtykke Bilag 6. Interviewguide Bilag 7. Retningslinjer for transskription Bilag 8. Meningskondensering, informant A Bilag 9. Meningskondensering, informant B Bilag 10. Meningskondensering, informant C Bilag 11. Meningsfortolkning, informant A Bilag 12. Meningsfortolkning, informant B Bilag 13. Meningsfortolkning, informant C 56

57 Bilag 1 Søgestrategi Hvordan oplever ergoterapeuter omgivelsernes påvirkning af muligheden for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter, hos patienter på én retspsykiatrisk afdeling? Nøgle ord: Alternativt ord, 1 Alternativt ord, 2 Alternativt ord, 3 Alternativt ord, 4 Alternativt ord, 5 Ergoterapi (A) Occupational therapy Aktivitet ADL (PADL, IADL) Deltagelse Beskæftigelse Aktivitetsmæssige begrænsninger (B) (B1) (B2) (B3) (B4) Activity Retspsykiatri ADL (BADL, IADL) Psykiatrisk afdeling Participation Psykiatrisk facilitet Occupation Activity limitations (C) (C1) (C2) Forensic psychiatry Psykiatrisk hospital Psychiatric ward Psykiatrisk hospitalsbehandling Psychiatry facility Psykiatri Retspsykiatrisk rehabillitering 57

58 (D) (D1) (D2) (D3) Psychiatric hospital Omgivelser Psychiatric hospital care Omgivelsesmæssige påvirkninger Psychiatry Omgivelsesmæssige barrierer Forensic Rehabillitation Omgivelsesmæssige begrænsninger Omgivelsesmæssige Omgivelsesmæssige faktorer (E) (E1) (E2) (E3) (E4) (E5) Environment Aktivitetsudøvelse Environmental influence Funktionsevne Environmental barriers Muliggøre aktivitet Environmental limitations Enivironmental Environmental factors (F) (F1) (F2) Activity performance Canadisk model for aktivitetsudøvelse og engagement Functioning CMOP-E Enabling occupations CMOP (G) (G1) (G2) Canadian model of Occupational Performance and Engagement Empowerment CMOP-E CMOP (H) 58

59 Empowerment Fysiske omgivelser (I) Physical environment Omgivelses compliance (I1) Environmental compliance 59

60 Databaser og kombinationer af ord Databaser Cinahl Bibliotek Danmark OT-seeker Psycinfo A + C (30 hits) C (23 hits) C (2 hits) A + C (30 hits) C2 + E (0 hits) A + D2 (1 hit) A + G (1 hit) C + E1 (0 hits) C1 + B (0 hits) C + B (329 hits) D2 + E1 (2 hits) C + E (244 hits) D2 + E (431 hits) C + E1 (1 hit) D2 + A + E1 (0 hits) D2 + E1 (326 C + A + E1 (0 hits) hits) D2 + A + E (2 hits) D2 + E3 (13 hits) A + C (30 hits) D + E3 (3 hits) E4 + C (4 hits) D + E2 (0 hits) E4 + D1 (0 hits) D1 + E (72 hits) E4 + C (0 hits) C1 + E (347 hits) E4 + C/D1 (190 C1 + E1 (3 hits) hits) C1 + E3 (0 hits) D + E (141 hits) B1 + C1 (5 hits) A + D + E (3 hits) B1 + G1 (0 hits) G + C (1 hit) B2 + D2 (4.126 G + D2 (5 hits) hits) C + B3 (5 hits) C2 + B (129 hits) C + B (6 hits) C2 + B + E (16 A + B + C (0 hits) hits) C + F (0 hits) E6 + I (11 hits) E5 + D2 (31 hits) D2 + I1 (3 hits) H + C (4 hits) C + B3 (15 hits) F2 (22 hits) B4 + B3 (0 hits) B3 + D2 (35 hits) 60

61 Bilag 2 Matrix over vurdering af forskningslitteratur Forfattere Titel Tidsskrift Land og udgivelsesår Formål Informanter Metoder Resultater Vurdering Long C.G, Storbritannien Beskrive de I studiet indgik 9 Metodetriangulering: Den nye enhed blev De laver en dyb Langford V, Clay, 2011 arkitektoniske kvindelige patienter Interviews og vurderet som mere beskrivelse af R, Craig L, Holiin design i alderen år. checklister. hjemlig. Ændringen af omgivelsernes betydning C.R overvejelser og Derudover indgik Sammenligning af den miljø øgede ikke for individet, som giver virkninger af at 16 personaler med gamle og nye enhed risikoadfærd og var en god forståelse for Architectural flytte patienter forskellige fra både patienter og forbundet med en helheden af projektet. change and the fra en tilpasset uddannelsesmæssig personalets side. reduktion i Begreber og relationer effects of the medium sikker baggrund. symptomatologi hos blev tydeliggjort via perceptions of enhed til en patienterne. overskrifter, tabeller og the ward enhed bygget en beskrivende tekst til environment in a efter formålet. tabellen. medium secure Trianguleringen sker ved unit for women. at det både er patienternes og 61

62 The British personalets oplevelser, Journal of der undersøges. Forensic Practice Desuden sker en metodetriangulering med kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Stewart P., Craik Storbritannien Undersøge, I studiet indgik 5 Metodetriangulering: Meningsfulde Der tages udgangspunkt i C., 2007 hvordan patienter fra 2 Kvalitativt studie, aktiviteter kan udøves skizofreni, mennesker med retspsykiatriske semistrukturerede på retspsykiatriske aktivitetsengagement og Occupation, skizofreni oplever afdelinger, heraf 2 interviews afdelinger på trods af miljøpåvirkninger herpå. Mental Illness aktivitetsengage kvinder og 3 mænd. barrierer i form af Med afsæt i Kielhofner and Medium ment på en Kvantitativt studie, sikkerhedsforanstaltni og hans begreber. Security: retspsykiatrisk Inklusionskriterier: OQ-spørgeskema nger. Kvantitativ studie i form Exploring Time- afdeling. skizofreni som af OQ spørgeskema. Use in Forensic primær diagnose, Det kvalitative er brugt Regional Secure rimelige for at få uddybet det Units. engelskkundskaber, kvantitative via kunne deltage i individuelle The British dataindsamlingen semistruktureret Journal of (vurderet af interview med 8 62

63 Occupational personale) og spørgsmål. Therapy. kunne give Kvalitativ og kvantitativ informeret undersøgelse for at samtykke. styrke pålideligheden og troværdigheden. Craik C, Bryant Australien, Udforske I studiet indgik nuværende Deltagerne Der belyses de W, Ryan A, 2010 aktivitetsengage informanter inddelt retsmedicinske fremhævede tidligere begrænsningerne, der er Barclay S, Brooke ment af de i 5 grupper. mentale aktiviteter, aktuelle i det fysiske miljø N, Mason A, indlagte i sundhedspatienter aktiviteter og (retslige begrænsninger), Russell P. retsmedicinske Inklusionskriterier: deltog i fem forhåbninger. Vigtige i forbindelse med enheder. haft mere end 3 fokusgrupper, som var aspekter var kontrol udøvelsen af A qualitative Juridiske og måneders erfaring lydoptaget, ordret over betydningsfulde study of service institutionelle indenfor transskriberet og beslutningsprocessen, aktiviteter. user experiences begrænsninger retspsykiatriske underkastet konstant motivation og støtte, Kvalitativ undersøgelse of occupation in for aktivitet har afdelinger. sammenlignende genererer forslag er valgt for at forstå forensic mental konsekvenser for Samtykke fra analyse. sammen positive patienternes individuelle health. deres sundhed og patientens erfaringer med aktivitetsbehov. velvære. konsulent. ergoterapi. Komparativ analyse, hvor Australian Eksklusionskriterie: udsagnene bliver Occupational de, der ikke kunne sammenlignet. 63

64 Therapy Journal. deltage alle dage. Brown S.A, Lewis Canada, Udforske I studiet indgik 17 Tværsnitsundersøgels Alle aspekter af PSR De belyser personalets K. personalets informanter. e med et kvalitativ bliver implementeret i opfattelser omkring opfattelse af beskrivende design og retsmedicinske succeser og barrierer ifm. Hope for succeser og Inklusionskriterier: fokusgruppeinterviews indstillinger. Barrierer, Implementering af Successful barrierer for fuldtidsansatte med blandt personalet. der begrænser Psychosocial/Psychiatric Implementation implementering sygeplejerske 4 fokusgrupper med 3- omfattende Rehabilitation model of af den eller lignende 5 deltagere i hver. gennemførelse (PSR) i retspsykiatriske Psychosocial/psy psykosociale / sundhedsroller omfatter; enheder. chiatric psykiatrisk (ergoterapeute, hospitalsprocesser, Kvalitativt Rehabilitation in rehabiliterings socialrådgivere, juridiske tværsnitsstudie, hvor the Forensic (PSR) model i psykologer m.f.) komponenter, kliniske data beskrives og Mental health retsmedicinske klient præsentationer, sammenlignes. setting. mental sundheds personale attributter Troværdigheden øges enheder og og interaktioner, og ved ansattes kontrol af Psychiatric identificere mangel på ressourcer. data og triangulering af Rehabilitation personalets For at fremme større forskernes perspektiv. Journal. fornødne støtte gennemførelse, til større kræves støtte til gennemførelse. medarbejderne til at 64

65 forbedre tværfaglige interaktioner og erhverve yderligere ressourcer og uddannelse. 65

66 Bilag 3 Informantbrev Kære Tusind tak fordi, du vil deltage i vores kvalitative undersøgelse i forbindelse med vores bachelorprojekt. Vi vil gerne bekræfte vores aftale om interview den XX.XX kl. XX.XX (Sted følger). Bachelorprojekts formål, er at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever de fysiske rammers betydning for udførsel af betydningsfulde aktiviteter hos patienter på én retspsykiatrisk afdeling. I forbindelse med vores undersøgelse sender vi hermed dine rettigheder samt information omkring selve undersøgelsen. Vedhæftet i denne mail, er en samtykkeerklæring, denne bedes du læse inden selve interviewet. Til interviewet medbringer vi erklæringen som udskrift, da vi gerne vil bede om din underskrift. Interviewet forventer vi tager omkring 45 minutter. Der vil være én primær- samt én sekundær interviewer. Vi vil meget gerne have lov at optage interviewet på diktafon. Optagelsen og alle andre informationer vil blive behandlet efter persondatalovens forskrifter. Hvis dette ikke er i orden, vil vi gerne bede dig om at henvende dig inden interviewet. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på: Tlf.: XXX Mail: XXX På forhånd tak for din deltagelse - vi ser frem til at møde dig. Med venlig hilsen Jeanett Lindgaard Nielsen, Kia Schacht Brogens & Nina Bossow. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus 66

67 Bilag 4 Samtykkeerklæring Bachelorprojekts formål, er at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever de fysiske rammers betydning for udførsel af betydningsfulde aktiviteter hos patienter på én retspsykiatris afdeling. Undersøgelsen data findes ved individuelle interviews af ergoterapeuter fra én retspsykiatris afdeling. Jeg bekræfter hermed: at have modtaget skriftlig information om undersøgelsens formål at jeg deltager i undersøgelsen som frivillig informant at jeg giver tilladelse til, at interviewet bliver optaget samt bearbejdet af bachelorgruppens medlemmer; Jeanett Lindgaard Nielsen, Kia Schacht Brogens & Nina Bossow at data behandles og opbevares korrekt, i forhold til persondatalovens forskrifter. at jeg er bekendt med, at alt data slettes ved bachelorprojektets aflevering d at jeg kan forlade undersøgelsen, og dermed trække min deltagelse tilbage til en hver tid. Jeg accepterer ovenstående punkter. Dato den Navn Underskrift 67

68 Bilag 5 Anmodning om samtykke Hej informant I forbindelse med vores bachelor-projekt, har I alle snakket om DNU i jeres interview. Vi finder det rigtig spændende og relevant at bruge, især i perspektiveringen. HVIS vi nævner DNU i opgaven, vil det blive svært at anonymisere hospitalet og jeres afdeling. I nævnes ikke med navne eller andet identificerbart, men for at det er muligt at inddrage i opgaven, kræver det jeres tilladelse? M.V.H Nina, Kia og Jeanett Hej kliniske underviser I forbindelse med vores BA-projekt, har vi fået tilladelse af vores informanter til at bruge deres udtalelser ifm. DNU i vores opgave. Dette medfører at Århus i denne forbindelse så ikke kan anonymiseres, selvom byen ikke navngives. Idét Århus kun har ét psykiatrisk hospital, vil I/vores undersøgelsessted kunne genkendes. I den forbindelse vil vi høre dig om det er okay, at vi benævner dig i vores opgave? Du benævnes ikke ved navn, men som "klinisk underviser" og du vil i den forbindelse kunne "genkendes". M.V. H Nina, Kia og Jeanett 68

69 Bilag 6 Interviewguide Briefing Tak fordi du vil deltage i vores interview, det er vi rigtig glade for. Allerførst vil vi fortælle dig, at vi forventer interviewet tager 45 minutter. Som du ved, så optager vi interviewet på diktafon. Du vil naturligvis være anonym i undersøgelsens besvarelse, og optagelsen vil blive slettet, så snart vi har afleveret vores bachelorprojekt den 8. januar Vi vil i projektet undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever de fysiske rammers betydning for udførslen af betydningsfulde aktiviteter hos patienter på én retspsykiatris afdeling. Det første spørgsmål, jeg gerne vil stille dig er: Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Uddybende spørgsmål Hvad er terapeutens baggrund? Hvor længe har du været uddannet ergoterapeut? Hvor længe har du været ansat i den retspsykiatriske afdeling? Hvor længe har du arbejdet i psykiatrien? Prøv at beskriv en almindelig arbejdsdag for dig, hvilke arbejdsopgaver er de primær? Hvordan er strukturen? Er der daglige faste rutiner? Hvad er din rolle ifm. hermed? 69

70 Hvordan er en ergoterapeutisk intervention? Hvilke redskaber anvender du i interventionen med patienterne? Arbejdes der ud fra individuelle målsætninger/handleplaner? Hvis ja, hvordan sættes målene? (i samarbejde med patienten?) Hvilken tilgang har du til patienterne? Hvordan oplever du patienternes reaktion på udøvelse af aktiviteter? Hvordan støttes patienten til aktivitet? Benytter du dig fx af CMCEs muliggørende færdigheder eller ergoterapeutiske strategier? Her menes, mht. sindsstemning, humør og på længere sigt om det har en effekt på patients adfærd. Hvordan skabes der tillid mellem dig og den pågældende patient? Hvordan benytter du dette i arbejdet med at motivere til aktivitet? Hvor stor en indflydelse har patienterne på aktivitetsvalget? Tages der højde for patientens betydningsfulde aktiviteter? Betydningsfulde aktiviteter vs. erhvervsrettet 70

71 vs. fritid Oplever du, patientens aktivitets engagement ved aktivitetsudøvelse? Hvordan påvirker de fysiske rammer interventionen med patienterne? Synes du, der er nok fokus på aktivitetsudøvelse i patientens behandlingsforløb? Hvilke restriktioner påvirker det terapeutiske arbejde? Er der nok bemanding/ergoterapeuter ansatte til at dække afdelings behov ift. om patienterne kan udføre deres betydningsfulde aktiviteter? - Hvordan er dit drømme scenarie Her menes, fysiske, juridiske, ledelse og patientens begrænsninger. Oplever du, at de restriktive rammer sætter begrænsning for aktivitet? Således, at patientens ønsker om aktiviteter ikke kan opfyldes? Hvilke aktiviteter arbejdes der mest med? Fritid, arbejde og egenomsorg Hvilken aktivitetskategori giver bedst udbytte for patienterne? Hvilke muligheder er der for aktivitetsudøvelse på nuværende tidspunkt på afdelingen? Hvor muligt er det, at lave ud-af-husetaktiviteter? Erfare du, at patienterne oplever begrænsninger ift. hvilke aktiviteter, der er mulige at udføre? Hvis det er muligt, hvilke aktiviteter er der mulighed for? På hospitalsgrunden eller udenfor? 71

72 Hvordan bruges naturen til at skabe rammer for aktivitetsudøvelse? Hvordan ser ergoterapeutens rolle ud ift. Det nye Universitetshospital? Hvordan ville en optimal afdeling se ud i dine øjne ift. de fysiske omgivelser? Hvad var din rolle ifm. DNU? Hvilke overvejelser havde du omkring de fysiske rammer på DNU? Hvornår i et behandlingsforløb er det muligt at tage patienten ud af afdelingen? Og hvilke ressourcer er der til dette? Hvordan kommer de omgivelsesmæssige rammer til at være? Hvad tænker du om at samle SOMA og psykiatriske patienter? Hvad tænker du om de muligheder der bliver for at tage brug af naturen? Tænker du at det kan øge muligheden for udøvelses af betydningsfulde aktiviteter at flytte i DNU? 72

73 Debriefing: Inden vi slutter af, vil jeg gerne høre om der er vigtige emner, vi endnu ikke er kommet omkring i forbindelse med de fysiske rammers betydning for patienterne? Herefter vil jeg gerne kort opsummere, det jeg har noteret mig, du har fortalt for at sikre mig, det er rigtig forstået, så du må endelig rette mig ved behov. Sekundær interviewer, har du noget at tilføje? Såfremt du skulle få spørgsmål eller yderligere kommentarer er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os efter interviewet. Endnu en gang mange tak for din deltagelse. 73

74 Bilag 7 Retningslinjer for transskription Som transskribent er så objektiv som muligt, dette gøres ved at transskribere et interview man ikke har været deltagende i. Transskriptionen skal være så tro mod det sagte som muligt. Aktiv lytning/anerkendende lyde og ord medtages ikke. Fyldord såsom øhh og øhm medtages ikke. Betoninger af ord markeres med understregning. Grin med lyd markeres således (griner). Tænkepauser markeres med (pause). Personer og stednavne anonymiseres med X. Linjerne i transskriptionen nummereres. Taleord konverteres til skriftsprog, fx hva bliver til hvad. Ord eller sætninger, der ikke kan tydes markeres med (?). Interviewerens/sekundær interviewers udsagn bliver markeret med fed. Ved samtidig tale, skrives sætningerne hver for sig, men markeres med efterfølgende (samtidig udsagn). Primær interviewer betegnes som I. Sekundær interviewer betegnes som S1 eller S2. Informanter betegnes henholdsvis som A, B og C. 74

75 Bilag 8 Meningskondensering, Informant A Koder Naturlig enhed 1 Centralt tema Ergoterapeutens arbejde herunder rolle og tilgang Linje 10-50, 52-53, 57-74, 77-81, 86-92, , , , , , , og Patienternes udfordring Linje 53-56, 85-86, , Begrænsninger i omgivelserne , , og Linje 81-85, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , og Arbejdsgang, - rutine, -roller og - tilgang. Undersøgelsesredskaber. Behandlingspakker. Tværfagligt samarbejde. Klientcentrering. Målsætning. Relation. Uformel/formel. Magtfordeling. Manglende sygdomserkendelse. Tankegang. Manglende realitetsorientering. Wannabe aktivitet. Aktivitetsdeprivation. Initiativløs. Nedsat motivation. Tværfaglige udfordringer. Begrænset aktivitetsmuligheder. Begrænset fysiske omgivelser. Begrænset af DDKM. Manglende personaleressourcer. Manglende viden fra plejepersonale. Manglende udgangstilladelse. Juridiske restriktioner. 1 Vi har valgt at indsætte linjenumre frem for hele citater. Dette er ligeledes gældende ved bilag 9 og 10 75

76 Manglende fokus på aktiviteter fra plejepersonalet. Nuværende aktiviteter Linje , , 196, 254, Ergoterapeutens ønsker omkring omgivelser, herunder fremtidig hospital , , , og Linje 212, , , , , , og Patienternes behov Linje , , , , , Ulige magtfordeling. Manglende faglig leder. Sikkerhedsforanstaltninger. Faste tilbud. Aktivitetsmuligheder: fysisk træning, madlavning, kortspil, spinning, lystbetonede -, ud-afhuset og kreative aktiviteter, løbegruppe, fodboldtræning. Flere ergoterapeuter. Rehabiliteringsuddannelse. Grove værksteder. Mere fokus på ADL. Brug af natur. Beliggenhed. Adgang til fælles områder. Meningsfulde aktiviteter. Aktivitetsbalance. Ønsker. Udgang. Normalitetsfølelse. 76

77 Bilag 9 Meningskondensering, informant B Koder Naturlig enhed Centralt tema Ergoterapeutens arbejde herunder rolle og tilgang Linje 7-21, 23-27, 44-59, 66-83, 87-95, , 162, , , , , , , Patienternes udfordring Linje , , , Begrænsninger i omgivelserne , Linje 139, 141, , , , , 232, , , , , , , , , , , Nuværende aktiviteter Linje 27-36, 38-41, , Ergoterapeutens ønsker omkring omgivelser, herunder fremtidig hospital , , 210, 229, Linje , Arbejdsgange, -opgaver, -tilgange og -roller. Undersøgelsesredskaber. Formel/uformel. Behandlingsplan. Tryghed. Aktivitet skaber kontakt. Tidsforbrug. ADL. Meningsløshed. Kommunikationsfærdigheder. Misbrug. Manglende udgang. Sygdomserkendelse. Manglende fysiske rammer. Sikkerhedsforanstaltninger. Udgang. Manglende ressourcer. Arbejdsgange. Aktivitetsmuligheder: Køkkengruppe, værkstedsdage, kreative ting, socialt samvær, bage, fodbold, fysisk aktivitet, ud-af-huset aktiviteter. Tilvalgsmuligheder. Flere ergoterapeuter. Grov-værksted. Aktivitetsvalg. Patienternes behov Linje , , , Sindsstemning og adfærd. 77

78 303-10, Aktivitetens påvirkning. Kontinuitet og struktur. Håb og tro på egne færdigheder. Anderkendelse. Interesser. 78

79 Bilag 10 Meningskondensering, informant C Koder Naturlig enhed Centralt tema Ergoterapeutens arbejde herunder rolle og tilgang Linje 8-24, 27-30, 36-42, 69, 78-85, , , , Patienternes udfordring Linje 45-51, 74, 75-76, 92-95, Begrænsninger i omgivelserne 97-98, , Linje , , , , , , , , Nuværende aktiviteter Linje 74-75, , , Ergoterapeutens ønsker omkring omgivelser, herunder fremtidig hospital , 205, , , 270, Linje 120, , Arbejdsopgaver, -rutiner og - roller. Tilgang til patienterne. Undersøgelsesredskaber. Målsætning. Udfordringer. Synliggøre aktivitet. Sygdomserkendelse. Nedsat motivation. Kriminelle adfærd. Initiativløs. Udgangstilladelse. Ansættelsesvilkår. Fysiske omgivelser. Begrænsende mulighed for aktivitet. Ubalance i aktivitetsmuligheder. Sikkerhedsforanstaltninger begrænser synlighed. Aktivitetsmuligheder: gåtur, kreative ting, ud-af-husetaktiviteter, træning, aktivitetsrum, køkkengruppe, løbetræning, cykelture, badning, kortspil. Flere ergoterapeuter. Bedre indretning og aktivitetsmuligheder. Patienternes behov Linje 31-34, 42-43, 70-72, 98, Aktivitetsvalg. 79

80 113-14, , Målsætning. Aktivitetens påvirkning. Lange forløb. Succesbehov. Aktivitetspotentiale. 80

81 Bilag 11 Meningsfortolkning, informant A Koder Meningsbærende enhed Fortolkning Begrænsninger i omgivelserne (L ) Fordi der er ingen tvivl om, at der er en masse plejepersonale, der mener de ved bedst. Så det der med at patienterne får lov til, og sige hvad vil de egentlig jer med det her ophold. Der skabes begrænsninger fra plejepersonalets side, da der ikke er fokus på aktivitetsbehovet hos patienterne. Plejepersonalet er uddannet indenfor pleje, hvor ergoterapeuterne arbejder med rehabiliteringsfokus med et aktivitetsbaseret perspektiv. (L ) men hvis man ikke har været vant til den slags (fysisk aktivitet og madlavning) og man overhovedet ikke interessere sig for det, så er det jo virkelig begrænset. (L ) Det var oprindeligt ergoterapeuter, der havde de der værksteder, men det er jo sådan noget der bliver sparet væk. (L ) jamen så skal aktivitetstilbuddene være uden for afsnittene, men problemet er bare at rammerne er ikke til det. (L ) fordi der er vi jo også begrænset af Den Danske Kvalitetsmodel og der er en Muligheder for andre aktiviteter, end madlavning og fysisk aktivitet, er meget begrænset på afdelingen, da de fysiske rammer ikke støtter op om det. På grund af besparelser, skærpes og mindskes mulighederne for ergoterapeutiske aktivitetsrum, som f.eks. værkstedsaktiviteter. Derved tabes de patienter, der finder grovværkstedsaktiviteter betydningsfulde. For at optimere muligheden for dette, kræves det, at hospitalsrammerne indbyder til aktivitet, hvilket det på dette tidspunkt, ikke gør. Overordnet skal man hurtigt udskrives efter 81

82 masse ting man ikke må, fordi vi er et hospital, ikke? Og det er måske der, hvor man også nogle gange clasher med rehabiliteringstanken. (L ) også fordi vi er en rehabiliteringsafsnit, men det er meget få af det personalegrupper der er her, personale - eller fagpersoner, der er her der faktisk er uddannet i rehabilitering. De er uddannet i pleje og mange af vores patienter, hvis de er akut syge, så har de også brug for pleje, men det er de færreste, der har brug for akut pleje. (L ) vi kan tilbyde nogle ting, men jeg kan jo ikke gå ind og sige hvad der er meningsfuldt for den enkelte. Og det er svært indenfor de her rammer at sige, at vi har et bredt udvalg til alle jeg ved, at der er meget fokus på det er. (L ) Og han har overfuset en af mine kollegaer noget så voldsomt. Og hvis du spørger ham, om hvad der kan forhindre, at han får de her ture igen, jamen så siger han, at han har brug for at bruge psykiatrisk indlæggelse og derfor er disse tilbud blevet sparet væk. Det betyder, at retspsykiatriske patienter skal udenfor hospitalsgrunden for at kunne udføre aktiviteterne. Dette begrænses af juridiske restriktioner med henblik på om patienten har udgang og hvor længe denne er. Dette kulminerer med rehabiliteringstankegangen, hvor patienternes ønsker og behov er svære at efterleve i disse rammer. Hvis patientens aktivitetsbehov ikke imødekommes kan der opstå aktivitetsdeprivation, og dette kan medføre konflikter mellem personale og patienter. Nogle patienter bruger aktiviteter til at komme af med 82

83 noget energi. Men fordi han har haft den her tur, hvor han overfuser en af mine kollegaer så mister han sin udgang. (L ) Så vores behandling går egentlig stik imod det han siger, der hjælper ham i sådan nogle situationer. (L ) Men i stedet for lukker hele systemet ned omkring ham, også kan han ikke andet end at sidde inde på sin stue. Og det er jo, altså det er jo sørgeligt egentlig, at der sådan nogle øvre regler, der siger, at sådan skære vi alle over en kam, fordi der også er patienter, der ville have rigtig rigtig godt af, at de ikke fik noget stimuli i en periode, og de så skulle forholde sig lidt mere roligt. Men lige præcis for ham, giver det ikke mening. Og der er der bare nogle fælles regler, der gælder for alle. (L ) Jeg tror nok bare, det er det her med, at jeg synes nok også bare nogle gange, at der er for meget fokus udadtil og lidt for lidt på det, der skal få deres hverdag til at fungere, fordi det ophobet energi og konflikter kan medføre inddragelse af udgangstilladelse og aktivitetstilbud. Ved dette styrkes aktivitetsdeprivationen yderligere og herved er klientcentreringen ikke i fokus. Dette kan være medvirkende til patienterne oplever at dagene føles lange. Dog er der nogle patienter, der kan yde gavn af skærmning i sådanne konfliktsituationer, hvor stimuli mindskes i en periode. A mener at der nogle gange er for stor fokus på patienternes ønsker som giver en overbeskæftiget i lystbetonede aktiviteter. Dette skaber en underbeskæftigelse i ADLaktiviteter, da dette bliver udført 83

84 desværre bliver gjort for dem. Og det er jo min tankegang, overhovedet ikke rehabilitering, altså det finder man tilbage til den der pleje, som faktisk pacificerer vores patienter helt vildt, ikke? (L ) Og det (at male) var folk vildt motiveret mod, indtil vi fik at vide over fra teknisk afdeling at vi ikke måtte hænge nogle af malerierne op på grund af brandfare. (L ) Det er virkelig, så bliver en dag altså lang, hvis man bare ikke må noget som helst, altså. (L ) også bliver det bare endnu mere tydeligt det her med, at vi er patienter og I er personale, fordi I skal gøre alting for os, ikke. for dem af personalet. Dog er disse aktiviteter nødvendige at kunne udføre efter udskrivelse, for at kunne klare hverdagen. Denne ubalance kan have negativ indvirkning på individets helbred. Retningslinjer sætter begrænsninger for patienternes motivation for aktivitet, da fremstillede produkter, som f.eks. malerier ikke må hænges på væggene grundet brandfare. På grund af de institutionelle rammer, er opdelingen tydeliggjort mellem patienter og personalet, hvilket A oplever som et problem, da det er medvirkende til at skabe en ulige magtfordeling. Dette påvirker patienternes normalitetsfølelse. (L ) bare det at vi ikke har nogen faglig leder her, så man kan godt mærke, at aktivitet ikke altid bliver vurderet til at være det vigtigste. (L ) Jeg har en gang Institutionelle rammer er medvirkende til at der ikke er ansat en faglig leder i afdelingen. Derved prioriteres aktivitet ikke i patienternes behandling. A oplever en stigmatisering hos 84

85 hørt en kollega, har sagt om en patient, er blevet udvist, når han blev udskrevet herfra. Jamen det skulle han da have tænkt over inden han begik den kriminalitet han begik. sine kollegaer omkring patienterne, deres sygdom og kriminelle baggrund. Dette skaber en begrænsning i rehabiliteringen, da fordomme kan påvirke personalets tilgang og relation til patienten. Patienternes udfordring (L ) Der er jo tit aktiviteter her, der ikke kan blive til noget fordi der ikke er nok på arbejde, og der er en sikkerhedsnormering og der skal være så og så mange på afsnit. (L ) De fleste mener egentligt ikke, at de har nogle problematikker, udover at de har begået noget kriminelt og at det var dumt. (L ) Men i forhold til rehabilitering så skulle vores patienter ud på et eller andet tidspunkt. Kan man gøre rent, hvis man i 10 år ikke selv har gjort det? Det er så spørgsmålet. Hvis man ikke har været vant til det. (L ) Og det han selv siger, der skete den dag var, det var han havde brug for at komme ud for at bruge noget energi, og det får han nej til, Patienternes ønsker om udøvelse af betydningsfulde aktiviteter er ofte svære at efterkomme, da der er ressourcemangel i personalet, der besværliggør at opfylde sikkerhedsnormeringen. Dette er medvirkende til at aktiviteter aflyses. Patienterne lider under manglende sygdomserkendelse, men er klar over de har begået kriminalitet. Rehabiliteringsmålet er udskrivelse med henblik på at de kan klare sig selv i det virkelige liv udenfor hospitalets rammer, her skal de varetage dagligdags aktiviteter på eget initiativ. Grundet manglende indøvelse af rutiner og vaner gennem indlæggelsesperioden er dette vanskeliggjort. A oplever at det er vigtigt at der er balance mellem de aktiviteter 85

86 Ergoterapeutens arbejde herunder rolle og tilgang også bliver han vred. Så det er der, hvor det også clasher med vores altså det vi egentlig gerne vil i forhold til klientcentrering. (L ) Og vi kan ikke forvente af vores patienter tager initiativ til ting, der måske ikke giver så meget mening lige nu og her. (L ) Ja altså, jeg møder lidt senere end dem der er i plejen. Så jeg er udelukkende ergoterapeut, jeg går ikke ind i plejen, jeg er i den behandlende del sammen med læger, fysioterapeuter, psykologer, men er tilknyttet det her afsnit, jeg har ikke min gang på andre afsnit. (L ) Også er min dag egentlig fyldt med aktiviteter, det kan enten være ud-afhuset eller her i afdelingen, det handler meget om patienterne, om de har udgang på nuværende tidspunkt. (L ) fordi vi arbejder så meget relationen her, og kontinuiteten, så det er vigtigt, at man egentlig er her. (L ) at der skal være der bliver tilbudt og de aktivitetsbehov den enkelte patient har. Dette skal gøres for at holde klientcentreringen i fokus. Personalet kan ikke forvente at patienter tager initiativ til betydningsfulde aktiviteter uden ydre påvirkninger fra omgivelserne A arbejder udelukkende som ergoterapeut, og indgår derfor ikke i plejen. A s arbejdsdag er struktureret af aktiviteter afhængige af patienterne. A s tilstedeværelse er vigtigt for relationen og kontinuitet Behandlingspakker er svære at 86

87 sådan nogle behandlingspakker, det er rigtigt svært at indfører i praksis. Også fordi vores patienter er jo forskellige, de er individer alle sammen. Så det er meget svært at arbejde med nogle fastsatte mål. indføre i praksis, da patienternes målsætninger kan være forskellige fra de forudbestemte behandlingspakker. Derfor bør der arbejdes ud fra individuelle mål og behov. Dog er muligheden for individuelle mål begrænset grundet juridiske restriktioner. (L ) Men det er rigtig vigtig at få snakke med dem, hvad tænker du selv, du skal opnå med den tid du er her, og er der noget du gerne vil arbejde med. Også får de også indflydelse på deres egen behandling. (L. 111) jeg har klientcentrering med, når jeg går til patienterne. (L ) Men også fordi man arbejder så meget med relationen og vi arbejder så meget med de meningsfulde aktiviteter (L ) Og det er meget, det her med at vi har en anden tilgang, det er ikke i hvert fald for min vedkommende, at-jeg-vedbedst-tilgang, men du er eksperten i dit eget liv. (L ) Så egentlig altid at For at patienterne får indflydelse på egen behandling tages udgangspunkt i deres meninger og tanker. Og derved arbejdes der med den klientcentrende tilgang. Ved at der arbejdes med meningsfulde aktiviteter øges relationen mellem patienter og ergoterapeuter. Derved er meningsfulde aktiviteter relationsskabende. Da ergoterapeuterne arbejder ud fra at patienterne er ekspert i eget liv, skabes der bedre balance i magtfordelingen Patienterne mødes ofte med 87

88 have den der tilgang, jeg kan egentlig godt høre hvad du siger og der er jo nogle årsager til du er motiveret på den måde du nu engang er motiveret, i stedet for at sige, det må du ikke, lukket. Fordi det har vores patienter mødt tusindvis af gange i systemet i forvejen. (L ) at man egentlig altid giver en forklaring på, hvorfor jeg er nødsaget til at sige nej i den her situation, der er en regel der siger jamen jeg ikke har kompetencen til at give dig udgang, selvom jeg gerne ville. (L ) Altså man kan sige, selvom vi prøver på at involvere dem i det, så hvis jeg skal være helt ærlig, så har de jo ikke særlig stor indflydelse. afvisninger i systemet, A mener at de skal høres og anerkendes i deres nuværende livssituation. A arbejder med at forklare patienterne hvad hun er i stand til at tilbyde dem og hvorfor nogle ønsker ikke er muligt på baggrund af juridiske restriktioner. 88

89 Bilag 12 Meningsfortolkning, informant B Koder Meningsbærende enhed Fortolkning Begrænsninger i omgivelserne (L ) Vi kan ikke svejse og sådan noget. Vi har forsøgt at svejse Så kræver det en masse udluftning. De fysiske omgivelser lægger ikke op til grovværkstedsaktiviteter, bl.a. på grund af dårlig udluftning. (L ) nøglen har hængt et sted også har personalet skulle tage nøglen og finde en nål, saks og tråd og hvad han skulle bruge, ikke? Og gå ind med ham, hvis han skulle skære. Det er så blevet lukket nu. (pause) af forskellige grunde. Det er han ikke glad for, han sover meget mere. I altså.. Hvis han ved han kommer hen i værkstedet, så står han op. (L. 228) Men igen det, så hvad der er muligheder for igen og igen, det handler selvfølgelig også om lokaler. (L ) Hvis man havde et køkken man kunne bruge sådan oppe i afsnittet, så kunne han sagtens være med og betyde meget for dem. (L. 339) Ja, og der går mere end et år inden de kan komme De juridiske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger er blevet skærpet, hvilket har lukket tidligere aktivitetsmuligheder ned på afdelingen. B oplever en patient, som har mistet motivationen, da adgangen til værkstedet ikke er der længere. Det kommer til udtryk i, at han har svært ved at stå op om morgenen. Aktivitetsmuligheder afhænger af plads og hvilke lokaler, der er til rådighed. Deltagelse i aktiviteter ville muliggøres for alle patienter, hvis lokaliteterne var tilgængelige på afsnittet. Patienterne kan først opnå udgang efter det første 89

90 med længere ud. (L ) De har jo heller ikke bare udgang hele tiden, det er begrænset. Og den udgang, for nogle, så ryger den meget op og ned og altså, stopper. Det giver store begrænsninger for aktivitet. (L ) Altså mange gange er det mere det organisatoriske, der ligesom er begrænsende, synes jeg, for aktiviteter. (L ) Så derfor kræver det (grovværksteder) også noget lidt.. stort ydre, for det nytter ikke noget man bare reparerer noget også ikke kan se om det virker ordenligt eller kan prøve det af, det er der ikke så meget ved. (L ) det er de sikkerhedsmæssige begrænsninger tid også. Vi kan sagtens tage nogle cykler ud i haven for at reparere. Vi skal være to personaler. (L ) Men altså, så skal vi sige det er altså (pause), det er meget personalemanglen og de der meget skrappe regler. indlæggelses år. Derefter kan udgangstilladelserne svinge og dermed i høj grad påvirke aktivitetsmulighederne for den enkelte. B vurderer det ofte er de organisatoriske restriktioner, der begrænser aktivitetsmuligheder for patienterne. Hospitalsgrunden og det enkelte afsnit har ikke omgivelserne til at kunne rumme værksteder, samt afprøvning af produkter. Derudover begrænser sikkerhedsmæssige restriktioner yderligere, da sikkerhedsnormeringen skal kunne opfyldes. (L ) Det er begrænset hvad vi har, det er også derfor Det er begrænset hvad mulighederne for aktivitet er på 90

91 Patienternes udfordring det med aktivitet med madlavning er gået, ikke, som rigtig mange er glade for. Ikke alle personale er glade for det, for der er nogen, der ikke bryder sig.. som ikke. Som i forvejen synes det er stort det der med at lave mad, for uoverskueligt, ikke? Men dem, der ikke synes det og som har haft mange borgere, bruger meget god tid til de patienter, de er kontaktpersoner for, i køkkenet (?). Nu ved jeg godt det ikke er ergoterapeuten jeg snakker om, men det går lidt udover at.. Det betyder også noget for det ergoterapeutiske. Vi føler vi får mere travlt og vi skal.. og vi synes ikke vi når ud der hvor vi skal, ikke? Fordi der er rigtig mange ting. (L ) Det giver jo ikke så meget mening for dem tit synes de ved at være her, vel? afsnittet, men mange patienter er glade for madlavning. Dog er det ikke alt personale, der synes om det. Dette medvirker at ergoterapeuten altid påtager sig denne opgave og dermed har de mere travlt. Patienterne har ringe sygdomserkendelse og har derfor svært ved at finde mening i deres indlæggelse. (L ) Mange af dem, der tager stoffer er også dem, der handler med dem. Og bliver skærmet for at og beskytte dem for ikke at inddrage nogle af de andre. B tænker, at aktivitet er medvirkende til at mindske misbrug hos patienterne. Ved opdagelse af misbrug, bliver patienten skærmet fra sine medpatienter og dermed også 91

92 Ergoterapeutens arbejde herunder rolle og tilgang (L ) jo mere aktivitet de har, jo mindre, jo nemmere har de også ved at tage stoffer tidligt, ikke? (L ) Oftest så tilrettelægger vi ud fra hvad patienterne selv vil. Og også de lokaliteter, der selvfølgelig er der. Som vi må tage udgangspunkt i. aktiviteter. På denne måde sænkes risikoen for at inddrage andre patienter. B planlægger aktiviteter ud fra patienternes ønsker og ud fra hvad der er af mulighed i forhold til de fysiske rammer. (L.54-55) køkkengruppen, der bruger jeg sådan.. Der har jeg.. bruger jeg noget positiv psykologi uddannelse. B er uddannet i positiv psykologi og bruger det i sin tilgang til patienterne, særligt i forbindelse med køkkengruppe. (L ) Altså, når der kommer nye patienter til så.. Så er det tit med at bare for at få korte snakke, fordi der er mange, der stivner, hvis man kommer ind med et skema. Så det er egentlig.. Det er tit de samme ting man spørger om, som står i et COPM-skema, altså hvordan det går og hvad, der er svære, og nogle ting man har svært ved. (L ) Der er jo overordnet en behandlingsplan, som er overvejende lægen, der beskriver den. Men alligevel er det sammen med teamet, og I det første møde med en patient, oplever B at patienter trækker sig, hvis hun kommer ind med et skema. Derfor foretrækker hun i den sammenhæng at benytte sig uformelt af COPM, hvor dele alligevel anvendes. Patienternes målsætning sættes ud fra deres individuelle behandlingsplan, udarbejdet af lægen. Behandlingsteamet arbejder med disse mål. 92

93 teamet er der kontaktpersoner og vi går så også ind og arbejder med de mål. (L ) vi på en eller anden måde holder nok status hele tiden, ikke? For at se, det kender i godt, i forhold til NUZO og i forhold til kommunikationen. (L ) Der var en årgang, der brugte jeg meget haven, fordi.. når de er ude at ryge. De har bestemte rygetider, også komme i snak med dem derude, fordi.. Der vidste de også det var sådan en begrænset tid, for så er der en af os, der bare lige lidt.. altså.. Ved nogen, så er det jo.. Så er det mere det med at få hilst.. Få hilst hver dag og bare lige få sagt nogle ord. Også efterhånden begynde at snakke mere og andre prøver vi her at snakke hurtigt. (L ) også bare det der med at kunne sidde, hvis de føler der er en god stemning at være der. Så det betyder også rigtig meget. (L ) Men selvfølgelig også høre om de har nogle tanker og idéer og også prøve Ergoterapeuterne følger løbende op på patienterne og deres målsætning, for at møde patienterne på deres niveau, arbejdes der med NUZO. B anvender patienternes betydningsfulde aktiviteter, f.eks. rygning, til at danne kontakt og relation. Hun oplever at kontakten bedst skabes i små skridt. B oplever at containing kan have positiv indvirkning på patienterne, dette kan være med til at skabe en god stemning. Samtidig åbnes muligheden for at se hvilke aktivitetsmuligheder, der findes og hvad disse indebærer. 93

94 nogle gange at få det omformet til noget. (L ) Og også at arbejde med det er nødvendigt med en struktur og en opskrift, det er så det, det drejer sig om for den enkelte i gruppe. Altså på den måde er det meget forskellige mål og det er noget fælles, men selvfølgelig er der modstand på også, på strukturen, der er når man skal gå efter en opskrift og hælde tingene i en gryde. (L. 215) Det er jo også der, altså, det er også tit i aktiviteten vi får kontakten. (L. 220) Det skaber også tillid og noget.. også danne en relation. (L ) Der er det så en force vi kan gå ind og være os sammen hele tiden, fordi at det andet personale skifter hele tiden. Der er et overordnet behandlingsmål, men for at konkretisere det for den enkelte patient, udarbejdes individuelle mål, som f.eks. at kunne strukturere køkkenaktivitet. Tillid og kontakt skabes igennem aktivitet. Det er ergoterapeuters styrke, at de er kontinuerlige igennem deres arbejdsuge, som skaber genkendelighed og forudsigelighed for patienterne, hvilket øger relationen mellem patienterne og ergoterapeuten. 94

95 Bilag 13 Meningsfortolkning, Informant C Kategorier Meningsbærende enhed Fortolkning Begrænsninger i omgivelserne (L )Men nogen har jo det, der hedder ledsaget udgang, på terrænet. Og nogle har helt alene udgang, men det er der ikke så mange, der har lige nu. Nogen har ledsaget udgang uden for terrænet og nogle har slet ikke. (L. 167) Altså hvis man stikker af, så får man. Så er der lukket ned. På C s afsnit er det få, der har alene udgang, hvilket har indflydelse på patienternes aktivitetsmuligheder. Der er tre former for udgang; ledsaget udgang på terræn og udenfor hospitalsområdet, samt alene udgang. Hvis patienterne ikke overholder regler og aftaler omkring udgang, skærpes reglerne omkring mulighederne for udgang og aktivitetsdeltagelse. (lignende fortolkning som ved A, ved ham det hele lukker ned om) (L. 173) Vi havde tidligere et industriværksted i skovkanten med arbejde. Lønnet arbejde, det har vi ikke. (L ) Jeg synes jo et eller andet sted det er ærgerligt at de ikke kan arbejde, fordi i mange fængsler der er de altså meget mere aktive. Det er jo også fordi det bliver de betalt for. Vores patienter de får deres penge uanset C informerer, at der ikke er mulighed for lønnet arbejde for patienterne. Tidligere var dette en mulighed gennem industriværksted knyttet til afdelingen. C synes der er ærgerligt, at patenterne ikke har mulighed for at udføre lønnet arbejde, da de er pensionister. Dette kan medføre manglende motivation til aktiviteter og normalitetsfølelsen svækkes. 95

96 (L ) Og de kan slet ikke gå ind i rummet (kreativt værksted) selv. Fordi der er alt for mange farlige ting, så det kan de slet ikke. (L ) De sidste to. Mest de to sidste ting. Der er selvfølgelig også nogen, der er selvmordstruet, men det er mest for sikkerhed, hvis de er ud-af-reagerende. Så der er mange ting. (222-23) Ja, eller at hun selv sidder med nogle strikkepinde inde på hendes stue også kan hun bruge dem i andre sammenhænge. Så det er da nogle begrænsninger det sætter. (L.258) Også er det ikke indrettet til at være en retspsykiatrisk afdeling, så. (260-62) Det er også indretningen og pladsforhold. Nogle af vores aktivitetsrum ligger et stykke væk fra afdelingen, så det er også lidt dumt fordi så har vi simpelthen ingen mulighed for bare at gå forbi. Og arg, der foregår noget spændende, jeg slår mig ned der. (L ) At finde en Personalet skal være til stede, når patienterne opholder sig i det kreative værksted, grundet de mange sikkerhedsrestriktioner. Sikkerhedsrestriktionerne er til stede for personale og de øvrige medpatienters sikkerhed. De mange kreative redskaber er låst inde, er for at sikre, at de ud-afreagerende patienter ikke får fat i disse og kan være til fare for andre og dem selv. C mener ikke, at afdelingens lokaliteter er indrettet til at være en retspsykiatrisk afdeling, grundet dårlig indretning og pladsforhold. Nogle aktivitetsrum ligger uden for det enkelte afsnit, hvilket begrænser patienterne i at blive inspireret af de forskellige aktiviteter. 96

97 aktivitet, der sådan kan holde interessen oppe år ud og år ind. (L )Altså, kunne finde nogle aktiviteter, der kunne holde over tid, synes jeg er en udfordring. Og der synes jeg (pause), at noget af det aller bedste er madlavning. Det bliver man ved med at have brug for. (L. 325) Men jeg tror nogle af vores mænd der synes det er noget tøse arbejde. (L ) De kan godt lave lidt træarbejde. Men der hvor jeg er nu, er det heller ikke en mulighed. Fordi vi ikke rigtig har noget værksted. Patienternes lange indlæggelsestid besværliggør at opretholde interessen for de få aktivitetsmuligheder, der kan tilbydes. Aktivitetsmulighederne er primært kreative aktiviteter, som er vanskeligt at motivere de mandlige patienter til. De finder det mere interessant at udføre grovværkstedsaktiviteter, hvilket der ikke er mulighed for på afsnittet. Patienternes udfordring (L ) Så manglende sygdomserkendelse er jo en del af sygdommen tit. I hvert fald for de her rigtig syge patienter og skizofrene. (L ) rigtig mange.. laver så lidt som muligt. (griner). Så det er ikke fordi de sådan selv har vildt mange idéer. (L ) Og så er der jo mange af dem, der har småkriminel adfærd, så de er Mange patienter lider under manglende sygdomserkendelse, hvilket kan besværliggøre rehabiliteringsprocessen. Patienterne har ringe initiativ til aktiviteter. Patienternes adfærd kan være småkriminel, hvor de f.eks. finder det betydningsfuldt at svindle 97

98 Ergoterapeutens arbejde herunder rolle og tilgang interesseret i at svindle med de andre om penge.. (L. 9-10) Altså jeg arbejder, ligesom de andre, I nok har talt med, uden for normeringen. Jeg er ikke en del af det vagtbærende personale. (L )Jeg har en køkkengruppe sammen med en anden ergoterapeut, som kører fast én gang om ugen. Så har jeg.. som regel også gruppeterapi, jeg er også uddannet gruppeterapeut (pause) mest på afdeling 2 og afdeling 3, som er hvor jeg arbejder. Så har jeg også (pause) forskellige værkstedsaktiviteter, sådan lidt afhængigt af, hvad patienterne er interesserede i. (L ) Så har jeg også morgen-gåtur med patienterne nærmest hver dag. (L ) Undersøgelsesredskaber, der bruger jeg mest COPM. Jeg er også AMPS-kalibreret. (L. 69) Og i nærmeste udviklingszone. (L ) det er også noget med at sige det flere gange. Vi med de andre patienter om penge. De fleste ergoterapeuter indgår ikke i normeringen og indgår derfor ikke i plejeopgaver. C arbejder i køkkengruppe samt gruppeterapi og værkstedsaktiviteter, derudover deltager hun i en daglig morgengåtur med patienterne. Værkstedsaktiviteterne afhænger af patienternes interesser. C anvender primært COPM, derudover er hun også AMPSkalibreret og arbejder ud fra NUZO. Tilgangen til patienterne er individuelt vurderet, da man ikke 98

99 har én, hvor man decideret skal sige skal til, hvis han skal, hvis han skal have andre privilegier. Så det er meget individuelt hvordan man går til dem.. den enkelte patient. Det er jo ikke den samme strategi vi bruger overfor alle. De fejler jo heller ikke det samme og må heller ikke det samme. (L ) Det er noget vi skal motivere dem til og arrangere for dem. Præsentere, lægge det for næsen af dem, så de kan se det altså. (L ) Vi kæmper med at holde dem aktive, altså det ikke handler om.. Mange patienter.. hvis de ikke har en struktur i deres hverdag, så lægger de sig i sengen og bliver meget inaktive. Så vi kæmper da meget for at holde dem aktive. kan benytte sig af samme strategi overfor alle patienter, derudover er der nogle der har bestemte restriktioner, som gør, at de ikke har samme tilladelse til aktivitet. C synliggører og tilrettelægger de aktivitetsmuligheder, der er på afsnittet, for at engagere og motivere patienterne til aktiv deltagelse. C oplever, at det kan være svært at aktivere patienterne, når de ikke har nogen struktur i hverdagen. Manglende struktur er medvirkende til, at patienterne bliver inaktive og opholder sig derfor meget i sengen i løbet af dagen. Denne manglende deltagelse i aktiviteter, kan være medvirkende til aktivitetsubalance. (L ) Altså, jeg vil jo sige, en cykeltur ned for at svømme nede i svømmehallen, det er behandlings øjemed, fordi det er noget man ligesom skal motivere dem til. En tur i X sommerland eller en C kan finde behandlingsmuligheder i alle aktiviteter, det handler om at vinkle aktiviteterne på den rigtige måde. Behandlingen kan eksempelvis være at skabe motivation til en cykeltur. I 99

100 bowlingtur, vil man nok sige er en fornøjelsestur, men jeg synes jo også der er noget i det. Så det er jo.. hvordan du definerer det. Men det er da klart, en tur i biografen med en stor pose slik, er måske nok anderledes end en cykeltur rundt om X-søen for nogen. forhold til normaliseringsfølelsen kan en bowlingtur uden for hospitalet, hvor patienterne begår sig i samfundet, ligeledes være en del af behandlingen. 100