Forløbskoordination behovet for en bred organisatorisk tilgang? Chefkonsulent Steen Rank Petersen Ingen er uenige i målet om sammenhæng! Det er nok snarere usikkerhed om, hvilket midler der sikrer sammenhæng. Mangel på evidens Begreber er løse i kødet Et meget politiseret område En tendens til, at alt skal løses med en koordinatorfunktion Det er en bred palet af midler, der skal til for sikre bedre koordinering. Hvorfor: Det er et strukturelt problem!
Specialisering vanskeliggør koordination Det er ikke noget nyt, at den enkelte har skullet bidrage ind i et større system Sundhedsvæsenet bliver mere specialiseret og det øger risikoen for brudte forløb ikke mindst p.g.a opgaveglidning Flere ældre og ny teknologi øger antallet af forløb. Centralisering øger afstande Borgerne udskrives hurtigere 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0-64 år 65-79 år 80+ år I alt 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Begreber får ny betydning Indlæggelse og udskrivning er begreber med ny betydning Er en indlæggelse af en KOL-patient på en FAM reelt en indlæggelse, når vedkomne sendes hjem efter tre timer? Faste telefontider fungerer ikke i den nye virkelighed Forløbskoordination skal kompenserer Forløbskoordination skal kompensere Funktionsbærende enheder har generelt øget fagligheden, men på bekostning af sammenhængen Generalisterne har fået det sværere pres, også fra faglige organisationer om specialiststillinger
Funktionsbærende enheder i kommunerne Hjemmesygepleje Egen ledelse Selvstændigt budget Egen dokumentation Hjemmehjælp Egen ledelse Selvstændigt budget Egen dokumentation Træning Egne ledelse Selvstændigt budget Egen dokumentation Det komplekse borgerforløb Hvor og hvorfor forløbskoordination På tværs af de kommunale tilbud Mellem sektorer Fokus på borgerens mulighed for at bevare overblik og selvstændighed Inddragelse af borgerens netværk
Er specifik forløbskoordination svaret på strukturelle problemer? Enkeltstående koordinatorer/forløbskoordination kan kompensere, men ikke i stor nok udstrækning. Fremskudte visitationer på sygehusene er en succes, fordi det skaber nogle konkrete relationer mellem visitatorer og medarbejdere på afdelingerne. Det man glemmer er, at det ikke fremmer relationerne til de mange flere sygeplejerske, der sidder i kommunerne de bliver afkoblet Kan koordination udskilles som en isoleret funktion? Pointen er, at det er risikabelt at udskille koordination som en særskilt funktion Færre få ansvar for koodination, der logisk ligger som en integreret del af de flestes arbejde Få for skabt de rigtige relationer, hvorimod de mange mister netværkskapital og afkobles. Mængden af forløb betyder, at det er umuligt at ansatte koordinatorer til dem alle, ikke mindst set i forhold til mængden af diagnoser.
Mainstreaming koordinering Alle bidrager ind i et større system end deres eget Flere sektorovergang er et vilkår, der øges med specialiseringen, både indenfor og i mellem sektorer Alle tre systemer udvikler sig med stor hast, men i høj grad hver for sig. Det betyder, at vores forestillinger om hinanden er kronisk ude af takt. Relationsarbejde over en bred kam ikke kun de få men for de mange og ikke kun i form af midlertidige projekter Hvad er en bred tilgang til koordination? Velfærdsledelse brobygning og relationsdannelse på tværs en primær ledelseskompetence Forpligtende og konkrete sundhedsaftaler, der giver mening i driften Konkrete aftaler i samordningsudvalg om de komplekse forløb Organisationsudvikling på tværs (sundhedshuse, teams, kompetenceudvikling, it-understøttelse, fælles skolebænk etc) Kommunalt-lægelige udvalg skal bruges bedre Kliniske retningslinjer i kommunerne