Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1
En mellemstor by på Sjælland, september 2013
3
4
5
6
7
8
9
Platformen brænder Investeringerne fokuseres i vækstområderne Faldende befolkningstal (bortset fra de mest dynamiske byer) Faldende boligpriser mange steder Rigtig mange tomme kontorlokaler Mange tomme butikslokaler Prognoser forudsiger, at mange udvalgsvarebutikker forsvinder Mange steder er bymidterne let forfaldne 10
Hvad jeg vil argumentere for Bymidterne er afgørende Kommunerne skal tage det fulde ansvar for bymidtens udvikling God fysisk planlægning (bymidteafgrænsning, tilgængelighed, grønne områder mv.) Placering af funktioner aktivt søge investorerne Understøtte bosætning, liv og events i bymidten Organisering og samarbejde Skab den fornødne viden og henvis til best cases 11
1. Afgræns bymidten Planlæg for en tæt bymidte Bymidteafgrænsningen er for løs Planloven løser ikke problemet Blå = funktionel bymidte Gul = administrativ bymidte Rød = rumlig bymidte To løsninger: fylde mere ind eller indskrænke bymidten 12 Illustration fra DAC/Naturstyrelsens rapport 2012; forestiller Slagelse
"Tæt på bopæl" er langt den vigtigste årsag til at vælge Holbæk Bymidte som indkøbssted = flere beboere i bymidten giver mere omsætning Interviewundersøgelse gennemført maj 2012 af COWI. 13 31. JANUAR 2013 BYMIDTER OG BUTIKKER
Hvad var det vigtigste formål med dit sidste besøg i Holbæk Bymidte? Indkøb er langt den vigtigste grund til, at folk besøger bymidten Sundhedstilbud mv. er nr. 2 14 31. JANUAR 2013 BYMIDTER OG BUTIKKER Interviewundersøgelse gennemført maj 2012 af COWI.
2. Flere boliger i bymidten Flere beboere i bymidten giver mere liv Det styrker også kundeunderlaget De unge, singlerne, de ældre Husstande med to voksne og hjemmeboende børn udgør kun ¼ af befolkningen Seniorbofællesskaber er blevet populære (Ny bog: Det store eksperiment, 2013) Byggegrupper? Et sted i bymidten, hvor man kan prøve at bo i nogle måneder?
3. Skab en koncentreret bymidte gå systematisk frem Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Sundhedstilbud Cafeer/restauranter Bibliotek, kulturtilbud mv. Virksomheder Uddannelser Gallerier, værksteder, foreninger Socialøkonomiske virksomheder 16 Bosætning
4. Inddrag borgerne Masterplan for Ringe 2011 Ideværksted (50 deltagere) temaer Bypanel (30 deltagere) tre møder, byvandring Facebook-side "Ringe By 2025" (tiltaler en stor gruppe borgere) Møder/interviews med aktører med særlige interesser/ressourcer (handel/erhverv/idræt) Møder med firmaer, der investerer i byudvikling og detailhandel 17
5. Inddrag investorerne De har behov for, at I tager initiativet De skal kende jeres planer De har behov for tryghed Hav permanent dialog Tag dem med tidligt i processen ift. konkrete projekter Lav årlige handleplaner, hold kaffemøder, bring investorerne sammen 18 Anne Skovbro, direktør i Københavns Kommune: "Vi pakker investorerne fuldstændig ind i vat"
6. Tilgængelighed og rekreative kvaliteter Grønne og blå kvaliteter Stiforbindelser, cykelstier Parkeringsmuligheder Skiltning 19
Ringe en usædvanligt velplanlagt by Klar afslutning på handelsgaden; parkering En tæt og levende handelsgade P P P Parkering, ophold og indgang til bibliotek P P 20
21
22
23
24
25
26
7. Understøt liv og events i bymidten Horsens, Viborg, Herning City Manager (Vordingborg Kommune) Bymidtekoordinator med årligt budget på 1 mio kr. (Herning) Herning: Brug byen (hjemmeside) 27
7. Understøt liv og events i bymidten Alingsås ved Göteborg, 30.000 indbyggere. Byen var lidt kedelig - og de unge forsvandt Lysfestival hvert år i oktober, siden 1999 Prof. lysdesignere og studerende udsmykker seks pladser hvert år midlertidigt 80.000 gæster, hotellerne fuldt bookede hele oktober. Guidede rundvisninger etc. Udviklingschef Kjell Hult: "Jeg kan kun anbefale andre byer at gøre det samme" Billede fra Esbjerg 28
8. Styrk erhvervslivet i bymidten Placer nye byerhverv i bymidten Esbjerg, Viborg, Aalborg: medlemsbetalte citychefer Lav matchmaking: tomme butikslokaler + unge, der vil prøve at være iværksættere Understøt generationsskifter i butikslivet Mentorordninger til erhvervsdrivende Osnabruck: strategisk udvikling af detailhandlen Placer erhvervsliv og uddannelser sammen Spinderihallerne, Vejle 29
9. Fremhæv byens sjæl og historie Det er historien, der adskiller byen fra indkøbscentrene Gamle gadeskilte, plader med byens historie, kloakdæksler med byvåben etc. Varde Bymidte: hjemmeside og designmanual gør det nemt for borgerne at passe på deres by Rote Strasse, Flensburg 30
31 Rote Strasse i Flensburg - en destination i byen
Rote Strasse, Flensburg Gade med 40 specialbutikker mv. Kaffe, the, vin, gallerier det appellerer til sanserne! Et tæt og intenst miljø en destination i byen Omhyggelig skiltning, sans for detaljen Det er ikke arkitekturen, der gør forskellen Det er dimensionerne, skalaen og det man gør ud af det 32
Rote Strasse, Flensburg 33
Rote Strasse, Flensburg 34
Rote Strasse, Flensburg 35
10. Skab stærke samarbejder - Esbjerg Bymidteforum Siden 1995 i Esbjerg Udvidet til Ribe og Bramming i 2007 Eksempel på strategisk byledelse Udvalgsformænd, forvaltning, grundejere, foreningsliv, handlende mv. ca 50 i alt Mødes tre gange om året Drøfter bymidten og laver handleplaner Aftaler bl.a. privat medfinanisering af konkrete anlægsprojekter 36
11. Invester i viden Undersøg hvordan folk bevæger sig i bymidten, og hvor længe de bliver der Hvad er borgerne (mindre) glade for ved bymidten? Hvor meget detailhandel er der underlag for? Hvem kunne tænke sig at bo i bymidten? Spørg borgere og virksomheder i kommunen: "Hvad skal der til, for at det er udelukket, at I flytter?" Lær af byer, der har succes 37
38 Herning - en proces fra 2006 til i dag
Herning Drive og iværksætterånd Danmarks bedste erhvervsklima 2012 (nr. 2 i 2010 og 2011) Indbyggertallet i kommunen vokser (2008: 85.088; 2013: 86.778 = stigning på 2%) Svært ved at fastholde de unge og veluddannede Bymidten er en af udfordringerne Proces fra 2006 til i dag 39
Herning proces 2006-2006: Interviews med 29 nøglepersoner, analyse, forslag til vision/indsatser, politisk stillingtagen 2007: Bredere borgerinddragelse 2007: Ekspertworkshop og idekonkurrence om udvikling af bymidten 2007- : Fysiske forbedringer i bymidten 2011: Strategiplan: kommunen skubber til private aktører 2012: Lars Krarups Tipunktsplan med inddragelse af ambassadører (nøglepersoner)
Borgmesterens tipunktsplan 2012: Den tredje vej for bymidten 1. Den tredje vej er forudsætningen (private medfinansierer) 2. Brug byen (hjemmeside, bymidtekoordinator) 3. Flere skal bo i centrum (unge, højhuspolitik) 4. Der skal se ordentligt ud (belægning, vedligeholdelse, renholdelse, tomme butikker, tryghed) 5. Brunchkultur (man skal kunne spise brunch i bymidten) 6. Vi vil informere digitalt (synliggøre de tilbud, der reelt er) 7. Fire stjerner til Herning Midtby (et hotel mere) 8. To spændende muligheder i City (nyt bycenter; retsbygningen) 9. Vinden kan vi ikke gøre noget ved eller kan vi? (læmuligheder) 10. Det er ikke altid, solen skinner (fleksibel overdækning) Der er dannet arbejdsgrupper om alle punkterne med repræsentanter for forvaltning/erhvervsliv
Tak for jeres opmærksomhed! tbjn@cowi.dk 4160 4028 42