Sådan går det i esbjerg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark
Kære kommunalpolitiker i Esbjerg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Esbjerg Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3
Pendling INd og Ud af kommunen i 2010 arbejdspladser i esbjerg Kommune 58.337 indpendlere 12.467 Heraf fra: varde Kommune 4.392 vejen Kommune 1.7 0 1 tønder Kommune 696 fanø Kommune 538 Ø øvrige kommuner 5.140 udpendlere -9.349 Heraf til: varde Kommune -2.472 vejen Kommune -1.406 kolding Kommune -637 tønder Kommune -5 5 1 Ø øvrige kommuner -4.283 Borgere med bopæl i esbjerg Kommune, der har et job 55.2 19 I Esbjerg bliver cirka 20 procent af arbejdspladserne besat af pendlere fra andre kommuner. Det er færre end i de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark. I gennemsnit besætter pendlere 29 procent af kommunernes arbejdspladser. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. Hvert femte job besættes af pendlere Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Esbjerg Kommune, men strømmen er kraftigst i den indadgående retning. Der er 58.337 arbejdspladser i Esbjerg. Heraf besættes 12.467 af borgere fra andre kommuner. Det er altså over 20 procent af alle arbejdspladser, som beklædes af personer, der hver morgen krydser kommunegrænsen. Det største antal morgentrafikanter kommer fra Varde. 4.392 personer pendler til Esbjerg fra nabokommunen mod nord, mens Vejen, Tønder og Fanø ligger på de næste pladser. Trafikken går dog ikke kun ind i kommunen. Ud af 55.219 esbjergensere, der har et job, pendler 9.349 ud af kommunen for at arbejde. Den største gruppe tager til Varde Kommune, men der er også mange, der kører til Vejen, Kolding og Tønder. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på 3.118, som er det antal personer, der alt i alt dagligt kommer til kommunen for at arbejde. Tallet viser, at der er flere arbejdspladser i Esbjerg Kommune, end der bor beskæftigede borgere. Hvor 55.219 borgere som nævnt har et job, er der 58.337 arbejdspladser i kommunen. Udsigt til vækst i arbejdspladser Esbjerg Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at udviklingen vender i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 58.337 vokse med cirka 3.300 frem til 2020. En vækst på 5,7 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Esbjerg Kommune ifølge prognosen vil genvinde de arbejdspladser, som kommunen har mistet i de seneste ti år, og mere til. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med over to tusinde siden 2001. Esbjerg Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka 39.000 arbejdspladser siden 2001. Esbjerg har dog ikke været så hårdt ramt som andre kommuner. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 4,0 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Samtidig kan Esbjerg Kommune se frem til en jobvækst, der er større, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 5,7 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i esbjerg Kommune 62.000 60.000 58.000 56.000 54.000 2001 2010 2020 Esbjerg Kommune har udsigt til at genvinde de arbejdspladser, som er gået tabt i løbet af de seneste ti år, og mere til. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5
Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne i syd- og sønderjylland 61 % 22 % 17 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Arbejdsstyrken skrumper, befolkningen vokser I Esbjerg Kommune vil det kommende årti byde på et faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder, mens det samlede antal borgere stiger. Der bliver altså færre til at forsørge flere. I 2010 var der 77.397 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med fire procent til cirka 74.600 personer i 2020. Samtidig vokser den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med en procent frem til 2020. For de tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for Esbjergs arbejdsstyrke svarer altså stort set til den generelle prognose for Syd- og Sønderjylland. Udviklingen i Esbjerg betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 67 procent af befolkningen i 2010 til 64 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. VARDE -4 % BILLUND -3 % VEJLE 0 % Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. FANØ -13 % ESBJERG -4 % VEJEN -1 % KOLDING 0% HADERSLEV -6 % FREDERICIA -2 % Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. TØNDER -9 % AABENRAA -7 % SØNDERBORG -6 % Bortset fra i Vejle og Kolding vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7
Antal overførselsmodtagere i esbjerg Kommune Færre på offentlig forsørgelse 2005 2010 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge 2.839 2.452 Kontanthjælp 3.9 1 1 3.358 Sygedagpenge 1.747 2.071 I alt på midlertidige ydelser 8.497 7.881 Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse 1.223 1.681 Førtidspension 6.438 6.441 I alt på permanente ydelser 7.661 8.122 I alt på overførselsindkomst 16.158 16.003 Andel af befolkning i alderen 16-66 år 21,0% 20,7% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. I Esbjerg Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, faldet med omkring 150 personer fra 2005 til 2010. Men mønsteret har ændret sig, i forhold til hvilke ydelser borgerne modtager. Færre borgere modtager midlertidige ydelser, mens flere modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er faldet med 616 siden 2005. Modsat er antallet af personer på permanente ydelser steget med 461 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er faldet fra 16.158 til 16.003 personer. I 2005 udgjorde overførselsmodtagerne 21,0 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 20,7 procent. Det er altså hver femte i den arbejdsdygtige alder i Esbjerg Kommune, der lever af en overførselsindkomst. I Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er andelen af overførselsmodtagere lidt mindre i 2010. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister i Syd- og Sønderjylland viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets tolv kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Esbjerg Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 145 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 187 flyttet væk. Netto er der altså flyttet 42 førtidspensionister væk fra Esbjerg. De 42 færre personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 6.441 førtidspensionister i kommunen. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettofraflytning på 22 førtidspensionister fra Syd- og Sønderjylland. Det betyder, at fraflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 33.700 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om 0,7 promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) FANØ +2 MM VARDE +3 MM ESBJERG -42 MM BILLUND -15 MM TØNDER -8 MM VEJEN -14 MM VEJLE +16 MM KOLDING +18 MM HADERSLEV +17 MM AABENRAA -17 MM FREDERICIA +29 MM SØNDERBORG -11 MM Billedet er det samme i de syd- og sønderjyske kommuner: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9
Uændret prognose for ungdomsuddannelser Stort set lige så mange folkeskoleelever i Esbjerg Kommune vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som tidligere. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 83 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. For årgang 2000 gælder det 84 procent. Også når man sammenligner drenge og piger, er det omtrent samme andel, der tager en ungdomsuddannelse. 84 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 82 procent af drengene. Esbjergs elever følger samme udvikling som de unge i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. I regionen under ét forventes 84 procent af 9.-klasseeleverne fra årgang 2009 at tage en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 88 86 84 82 esbjerg kommune syddanmark 80 78 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Som det fremgår, ligner Esbjerg de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark, når man ser på eleverne fra 2000 til 2009. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10
Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12