INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG



Relaterede dokumenter
INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Om besvarelse af skemaet

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Temapakker fra PPR August 2013

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Forståelse af sig selv og andre

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen. Sønderborg Kommune. Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber

Børneinstitution Hunderup

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Understøttende undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Nibe Skole Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Inklusion kræver en demokratisk proces

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Anmeldt tilsyn Rapport

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Lærerne er fundamentet for en god skole

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Tilbudsbeskrivelse. Dysleksitilbuddet Vindinge Skole

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Sammenhængende børnepolitik

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Middle Management Program (MMP)

Raketten - klar til folkeskolereformen

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Hanna Cohen s Holy Communion

BILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Raketten - klar til folkeskolereformen

Opholdssted NELTON ApS

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

SKOLEN ISHØJGÅRD. Ishøj Kommune Ishøjgård

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Hvad lærer børn når de fortæller?

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen. Velkommen til et nyt skoleår. 11. august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Når katastrofen rammer

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Fra person til profession Om at blive til noget

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S

Børne- og Skoleudvalget 31. august 2015

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

undervisningsassistenten

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

Arbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse

Transkript:

Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion. @/ Besvarelsen af spørgsmålene forventes at tage højst 25 minutter. @/@/ Spørgsmålene skal besvares på baggrund af forholdene i skolens almenundervisning. Dette spørgeskema kan du i dets helhed finde i den mail vi har sendt dig samt på Inklusionspanelets hjemmeside: www.sfi.dk/inklusionspanelet, hvis du f.eks. gerne vil printe den ud. 1

TEKST 1. Først et par spørgsmål om din uddannelsesmæssige baggrund samt erhvervserfaring. 1 Hvilken grundlæggende uddannelse har du? 2 Hvor mange år har du arbejdet som skoleleder? Udelad så vidt muligt længere fraværsperioder (eksempelvis perioder, hvor du har arbejdet som andet end skoleleder). Læreruddan nelse Det er mit første år Læreruddan nelse plus lederuddann else Kandidatudd annelse fra universitetet Anden uddannelse smæssig baggrund, skriv hvilken: 1-3 år 4-10 år 11-15 år Over 15 år 2A Besvarede du spørgeskemaet til skoleledere i sidste runde af Inklusionspanelet? Ja Nej TEKST 2. Nu kommer nogle spørgsmål om skolens organisatoriske og pædagogiske rammer samt indsatser i forbindelse med inklusion af elever. F.eks. spørgsmål om undervisningsmetoder, ledelse og strukturering af undervisningen, elevers deltagelse i læringsmiljøet, elevers faglige udvikling og trivsel, lærer-elev relationer og brug af evaluering og feedback. Hvordan er den supplerende undervisning tilrettelagt på skolen? Noter her den procentvise delse: 3 Hvor stor en procentdel af den supplerende undervisning bruges på tolærertimer? (Hvis ingen, skriv 0) 4 Hvor stor en procentdel af den supplerende undervisning bruges på lærerassistenter? (Hvis ingen, skriv 0) 5 Hvor stor en procentdel af den supplerende undervisning bruges på@/ ressourcecenter uden for den almindelige undervisning? (Hvis ingen, skriv 0) 6 Hvor stor en procentdel af den supplerende undervisning bruges på andet end det allerede nævnte? (Hvis ingen, skriv 0) Hvis højere end 0 procent Noter her, hvilken/hvilke andre supplerende undervisningstilbud procent procent procent procent 2

7 I hvilken der din skole pædagogiske metoder eller analysemodeller? I høj I nog en I mindr e Slet Hvilke pædagogiske metoder eller analysemodeller des (helt eller delvist) i det daglige arbejde på din skole (i almenundervisningen)? dt mindr e end 1 år dt 1 til 3 år dt mere end 3 år dt, men gør det længere Vi de r dette på skolen Ved I hvor mange år er de blevet dt på skolen? 8 PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) 9 LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) 10 KASA (Klasseledelse, Anerkendelse, Sammenhæng og Arbejdsmiljø) 11 Klasserumsledelse 12 Cooperative Learning 13 Trin for Trin 14 De Utrolige År 15 KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) 16 Anvendes eller har der været dt andre modeller eller metoder i det daglige arbejde? Ja Nej Ved Notér hvilken/hvilke ordning(er): 3

_ 16_A Anvender eller har du dt [indsæt tekst fra skrivestreng]? (Hvis der er nævnt flere metoder, så tænk på den væsentligste metode/model) I hvor mange år og måneder er denne metode/model blevet dt på din skole? Anven der denne metod e/mod el / dt, men gør det længer e Hvilke af følgende tiltag arbejder I med for at fremme inklusion? Hvor længe har I arbejdet med dem på skolen? dt mindr e end 1 år dt 1 til 3 år dt mere end 3 år dt, men gør det længere Vi de r dette på skolen Ved Ikke 17 Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering 18 Holddannelse 19 Målrettet arbejde med elevernes trivsel 20 Styrkelse af elevernes sociale kompetencer 21 Styrkelse af lærer-elev relationer 22 Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner 23 Klassemøder og klassekonferencer 24 Tiltag, hvor lærere eller andre 4

voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem f.eks. pige-/drengecaféer, legegrupper el. lign. 25 Tiltag, hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation 26 Samarbejde mellem SFO og lærere 27 Lektiecafe 28 Mentorordninger 29 Hvordan er vægten samlet set mellem forebyggende eller indgribende indsatser på din skole? har været forebyggende har været indgribende Ca. lige mange indsatser har været hhv. forebyggende og indgribende (Forebyggende indsatser forstås som indsatser, der iværksættes, inden vanskeligheder opstår, mens indgribende indsatser, forstås som indsatser, der iværksættes, når vanskelighederne er opstået.) 30 Hvordan er vægten samlet set mellem inkluderende indsatser, der retter sig mod hhv. hele klasser, grupper af elever eller enkelte elever på din skole? har rettet sig mod hele klasser har rettet sig mod grupper af elever har rettet sig mod enkelte elever Nu kommer nogle spørgsmål om lærernes tilrettelæggelse af undervisningen på din skole. Efter din mening: Hvor ofte bør følgende aktiviteter ske i en undervisningslektion i almenundervisningen? 31 Læreren præsenterer klassen for nye emner Aldrig eller næsten aldrig I omkring en fjerdedel af lektionerne I omkring halvdelen af lektionerne I omkring tre fjerdedel af lektionerne 5

32 Læreren fremhæver udtrykkeligt læringsmålene 33 Læreren gennemgår elevernes hjemmearbejde med dem 34 Eleverne arbejder i mindre grupper, der skal finde en fælles løsning på et problem eller en opgave 35 Læreren giver særlige opgaver til elever, der har læringsproblemer og/eller elever, der lærer hurtigere 36 Læreren beder eleverne om forslag eller hjælp til at planlægge klasseaktiviteter eller emner 37 Læreren starter lektionen med et kort resumé af den sidste lektions indhold 38 Læreren ser elevernes opgavehæfter igennem 39 Eleverne arbejder på projekter, det tager mindst en uge at færdiggøre 40 Læreren arbejder med enkelte elever 41 Eleverne vurderer og reflekterer over egen indsats 42 Læreren stiller spørgsmål for at sikre sig, at indholdet af undervisningen er forstået 43 Eleverne arbejder i grupper opdelt efter deres evner 44 Læreren beder eleverne om at lave en skriftlig opgave af et nærmere specificeret omfang, 6

hvor de forklarer deres tankegang eller ræsonnement 45 Eleverne arbejder individuelt med lærebogen eller arbejdsarkene for at øve de sidst gennemgåede emner 46 Eleverne debatterer og argumenterer for et synspunkt, der måske er deres eget TEKST 3: De følgende spørgsmål vedrører samarbejdet med skolens forældre, PPR og forvaltningen i kommunen. Herunder bedes du vurdere samarbejdet omkring inklusion med skolens forældre, forvaltningen i kommunen og PPR. 47 I hvilken fungerer samarbejdet omkring inklusion med forældrene? 48 I hvilken fungerer samarbejdet omkring inklusion med skoleforvaltningen i kommunen? 49 I hvilken fungerer samarbejdet omkring inklusion med socialforvaltningen i kommunen? 50 I hvilken fungerer samarbejdet omkring inklusion med PPR? I meget høj I høj I nogen I mindre Slet TEKST 4: Nu kommer nogle spørgsmål om de kompetencer, som lærere og pædagoger på din skole har i forhold til undervisning af elever med særlige behov. I høj I nogen I mindre Slet Vi har ingen erfaring med elever med 7

51 I hvilken vurderer du, at der elever medgenerelle indlæringsvanskeligheder? 52 I hvilken vurderer du, at der elever med gennemgribende udviklings- og/eller opmærksomhedsforstyrrelser (f.eks. Aspergers syndrom, ADHD/ADD m.fl.)? 53 I hvilken vurderer du, at der elever med socio-emotionelle og/eller miljøbetingede vanskeligheder? 54 I hvilken vurderer du, at der elever med psykiske vanskeligheder? 55 I hvilken vurderer du, at der elever med læse- og/eller skrivevanskeligheder (f.eks. dysleksi)? 56 I hvilken vurderer du, at der elever med tale- og/eller sprogvanskeligheder (i forbindelse med dansk som andet sprog)? 57 I hvilken vurderer du, at der som helhed@/ er tilstrækkeligt med elever med@/høre-, syns-, taleeller bevægevanskeligheder? disse behov Det var det sidste spørgsmål. Mange tak for din deltagelse. Klik på ""pilen"" >, for at overføre dine svar til Danmarks Statistik. 8