Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neurologisk Afdeling (F) er en medicinsk afdeling på (AUH), Nørrebrogade (NBG), hvor patienter indlægges eller kommer ambulant på baggrund af eller til udredning for lidelser i nervesystemet. er opdelt i 5 centre, hvor Neurologisk afdeling er en del af Hoved-Hjerte- Centret. For nærmere beskrivelse se endvidere s hjemmeside: www.auh.dk Neurologisk Afdeling består af: F1 Et neurologisk specialeafsnit med 17 sengepladser samt to pladser til video-eeg overvågning. Afsnittet har patienter indlagt fra lokalområdet med alle former for neurologiske lidelser. Endvidere har afsnittet en række højtspecialiserede funktioner for patienter i Vestdanmark. F2 Et specialiseret og akut apopleksi modtageafsnit med modtagestue til trombolyse og 16 sengepladser. Alle patienter i Region Midt, som indlægges på mistanke om apopleksi, indlægges i F2 eller på Neurologisk Afdeling i Holstebro, hvor de udredes på baggrund af forskellige undersøgelser. Neurologisk Ambulatorium og klinikker indenfor de specifikke neurologiske sygdomme: I ambulatoriet og klinikkerne er der kontakt til ca. 12.000 patienter ambulant om året fra hele Vestdanmark. Ambulatoriet består også af en Dagklinik, hvor der kommer patienter med milde tegn på en apopleksi eller anden neurologisk sygdom. Mennesker med multibel sclerose er tilknyttet scleroseklinikken, som er en del af Neurologisk Ambulatorium. Denne beskrivelse omfatter forløb i. Forløbet er kombineret med klinisk studieforløb på Modul 11 i Neurologisk Sengeafsnit F1, da der er sammenhæng i patientforløb, symptomer og i fysisk beliggenhed mellem sengeafsnittet og klinikken. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle har internt i Neurologisk Afdeling et tæt samarbejde med Neurologisk Sengeafsnit F1. Internt på AUH samarbejdes med undersøgelsesafdelinger, da et forløb i ofte kræver udredende undersøgelser. Der arbejdes bl.a. sammen med: Neuroradiologisk Afdeling, som udfører CT og MR scanning samt røntgen af thorax Neurofysiologisk Afdeling, som udfører diverse udredende undersøgelser for sygdomme i det perifere og centrale nervesystem K-lab, som analyserer blodprøver Klinisk mikrobiologisk afdeling på AUH Skejby, som bl.a. udfører dyrkning og resistens på urin Side 1 af 6
Sygeplejersken har et tæt samarbejde med lægen omkring de enkelte patientforløb. Det tværfaglige samarbejde foregår både internt og eksternt og omfatter læger, sygeplejersker, sekretærer, serviceassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister, socialrådgivere, psykologer og pædagoger. Der er således også mange samarbejdsrelationer med primærsektor og privatpraktiserende læger. Vi har også samarbejde med institutioner som f.eks. Sclerosehospitalet i Ry. Patientkategorier/borgerkategorier Det neurologiske speciale med særlig fokus på sclerose omfatter undersøgelse, diagnosticering, behandling, pleje og kontrol af sygdomsudvikling. I kommer patienter til udredning, behandling, kontrol, støtte, vejledning og undervisning i forhold til deres sclerose eller mistanke om sclerose. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienter, der kommer i, enten lever med en kronisk sygdom eller er til udredning for en sådan. Dette kan blandt andet medføre en sygeplejefaglig problemstilling i forhold til at støtte mestring hos kronisk syge, hvor nogle af patienterne i har en forværring af deres symptomer. Centrale Sygeplejefaglige problemstillinger kan ellers være at opretholde fysiologiske funktioner, forebygge komplikationer, støtte patienten i at træne eller genoptræne sit funktionsniveau. Sygeplejehandlinger kan have form af information, vejledning og undervisning med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse. En sygeplejefaglig udfordring er på baggrund af faglige og patientnære prioriteringer at skabe organisatorisk og administrativt overblik og sammenhæng og i et patientforløb. Sygeplejersken skal være med til at sikre, at patientens besøg i er veltilrettelagt. Typiske kliniske sygeplejeopgaver I er sygeplejen præget af mødet med mange patienter og hurtige kontakter, hvilket kræver overblik, målrettet kommunikation, sikkerhed i at identificere problemområder samt prioriteringsevne. Sygeplejen er karakteriseret ved vurderinger af medicin virkning og bivirkninger både i opstartsfasen og efter længere tids behandling, vejlednings- og undervisningsopgaver samt flere instrumentelle sygeplejeopgaver. I kontakten med patienterne tages udgangspunkt i patienternes ressourcer, behov og ønsker. Sammen med patienterne planlægges behandling, pleje og undervisning således at patientens egenomsorg styrkes. Sygepleje kan som bekendt deles op i de fire virksomhedsområder: At udføre, formidle, lede og udvikle. På er det primære fokus at lede og udvikle sygepleje, men der indgår i høj grad også elementer af de Side 2 af 6
to andre områder. Patientantal og selvstændighed i forhold til varetagelse af alle aspekter af sygeplejen hos den enkelte patient eller gruppen af patienter udbygges gradvist på baggrund af øgning i dine kompetencer. At udføre Identificere patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemstillinger Identificere patientbehov, opstille mål, udføre, evaluere og justere sygeplejen Klare sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Det kan være patienter, hvor der fordres observation og intervention i relation til den medicinske behandling Kendskab til udvalgte medicinske præparater, der bruges i behandlingen til patienter med sclerose Oplære patienter i injektionsteknik Oplære patienter til RIK (ren intermitterende katerisation) Inddrage patientens pårørende med respekt for patientens ønsker Varetage uddelegeret opgave med dispensering af medicin både pr os og som injektion s.c, i.m og i.v. Der er lokale retningslinje for, hvad du må administrere. At formidle Identificere patientens individuelle behov for information, vejledning og undervisning samt tilrettelægge og gennemføre vejledningen og undervisningen Varetage patientsamtaler og støtte patienten og pårørende i beslutninger vedrørende patientens sygdom og sundhed med respekt for patientens selvbestemmelse og integritet Undervise og vejlede personale i primærsektor, på bosteder og i patientforeningen Dokumentere i den elektroniske patientjournal (EPJ) med henblik på at sikre kontinuitet i patientforløbet At lede Med stigende selvstændighed varetage de administrative og koordinerende opgaver ved patientforløb Planlægge, koordinere og gennemføre patientens undersøgelses- og behandlingsforløb i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere internt og på tværs af sektorer Med stigende selvstændighed varetage og koordinere sygeplejeopgaver herunder konsultationer når patienten er i afdelingen Tage initiativ til etiske drøftelser i plejegruppen vedrørende pleje og behandling af den enkelte patient Medvirke til at skabe et godt miljø i afdelingen, så patienten og eventuelle pårørende følger sig trygge og involveret og på en måde så individuelle ønsker og behov kommer frem At udvikle Inddrage nyeste viden fra kliniske retningslinjer samt udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling Side 3 af 6
Identificere sygeplejefaglig udviklingsbehov ved at forholde sig undrende og kritisk til praksis Tage initiativ til at drøfte udviklingspotentialer i plejegruppen Typiske patientforløb/borgerforløb I har patienterne aftalte tider til samtale med forskellige faggrupper samt til undersøgelser og behandlinger. Patienterne kan også ringe eller maile for at få svar på undersøgelser, ændre tider eller få råd og vejledning. Nogle patienter er i afdelingen i flere timer til intravenøs behandling, andre for at vurdere effekten af en behandling. Der kommer patienter til fyldning af deres medicinpumpe eller til f.eks. oplæring i injektionsteknik. Sygeplejemetoder I sygeplejen arbejder vi ud fra sygeplejeprocessen, med dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering. I dataindsamlingen gør vi brug af forskellige scoringsredskaber for at kvalificere data. Nærmere information om disse får du under de kliniske studier. Den elektroniske patientjournal (EPJ) anvendes til målrettet dokumentation af den udførte pleje, men også til evaluering og fremadrettet planlægning af plejen. Til at kvalificere plejen, sikre bedste praksis og kontinuitet i pleje og behandling anvendes retningslinjer, instrukser og politikker som er struktureret i databasen E-Dok. Vi er hele tiden opmærksomme på patientsikkerhed og hvordan denne kan optimeres. Utilsigtede hændelser indberettes og vurderes internt i afdelingen i Patientsikkerhedsudvalget med henblik på at vurdere, om en hændelse skal medføre ændret praksis. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Indenfor sygeplejen er der i stabsfunktion til afdelingsledelsen ansat tre sygeplejersker. Én klinisk sygeplejespecialist med ph.d grad, én kvalitetskoordinator med masteruddannelse og én uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske med masteruddannelse. I samarbejde med ledelsen varetager sygeplejerskerne i staben en prioritering og koordinering af kliniske udviklingsprojekter. På afdelingen arbejdes med udvikling af kliniske retningslinjer, hvor der aktuelt finders evidensbaserede kliniske retningslinjer indenfor områderne ernæring, udskillelse og mundpleje. Endvidere er der lige afsluttet et forskningsprojekt (ph.d) omkring Træthed efter apopleksi, men området har relevans for flere af de kroniske neurologiske sygdomme bl.a. hos patienter med multibel sclerose. Side 4 af 6
I afdelingen afvikles flere projekter, som varetages af læger, hvor metoden primært er kliniske kontrollerede forsøg. Der er tilknyttet projektsygeplejersker, som deltager i gennemførelse af disse undersøgelser. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I vil du blive tilknyttet en klinisk vejleder, som har ansvar for dit kliniske studieforløb. er et lille afsnit med 5 sygeplejersker og du vil derfor hurtigt lære alle at kende. De vil alle fungere som daglige vejledere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er overordnet ansvarlig for uddannelsestilrettelæggelsen og samarbejder tæt med den kliniske vejleder i. Den kliniske vejleder vil være tilstede på de fleste hverdage, og vil sammen med dig være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder. Læringsmuligheder vil tage udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. I planlægningen af dine studieaktiviteter kan du støttes af de muligheder, der er i Praktikportalen. Den kliniske vejleder strukturerer i samarbejde med dig, hvordan dit uddannelsesforløb skal være, herunder aftaler om mødetid. har kun åbent på hverdage i dagtiden. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder introducerer dig til, og én af de første dage vil der blive afviklet en indledende planlægningssamtale. Du vil blive tilbudt en ugentlig vejledningssamtale af ca. én times varighed. Indholdet i denne samtale kan være evaluering af din udvikling i forhold til mål og den individuelle kliniske studieplan, diskussion af en konkret oplevelse med en patient eller en teoretisk drøftelse af et emne, som du eller din vejleder finder relevant. Det er ved den ugentlige vejledningssamtale aftales og planlægges nye udfordringer for dig. Udgangspunktet kan være dine egne ønsker, eller den kliniske vejleders vurdering af, hvad du med fordel kan arbejde med. Du er som studerende medansvarlig for planlægning af indholdet i ugesamtalerne. Den daglige vejledning består generelt af før- under og efter- vejledning. Den kliniske vejleder tilbyder vejledning i forhold til udarbejdelse af det skriftlige oplæg til seminar, afvikling af seminar og efterfølgende tilbagemelding på forløbet. Ligeledes vil der være vejledning i forhold til den planlagte studieaktivitet: Udvikling af klinisk sygepleje. Side 5 af 6
Forventninger til den studerende Vi forventer, at du som studerende fremtræder engageret og har interesse i at lære afsnittes sygepleje og afsnittets personale at kende. Engagement og interesse kan du vise ved at forberede dig i forhold til aftaler, selv tager initiativer og stille spørgsmål samt ved at vise interesse og omsorg for patienter. Du kan også vise det ved aktivt at indgå i samarbejdet med personalet i forhold til den direkte patientpleje, i refleksioner omkring patientplejen og ved uformel snak i eksempelvis pauser. Vi forventer, at du møder på aftalt tidspunkt, samt at du ved sygdom eller andre fraværsårsager giver afsnittet besked. Vi forventer, du ikke forlader afsnittet i arbejdstiden uden dette er aftalt med den kliniske vejleder eller daglige vejleder du arbejder sammen med den pågældende dag. De beskrevne forventninger skal bidrage til at skabe de bedste muligheder for din læring. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har mange års erfaring som sygeplejerske og stort specialekendskab. Som pædagogisk baggrund har vejlederen endnu ikke gennemført diplommodul i klinisk vejledning (har kursus som daglig vejleder) og samarbejder derfor tæt med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i forhold til tilrettelæggelse af klinikforløbet, planlagte studieaktiviteter samt intern klinisk prøve. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes til dig sammen med et velkomstbrev 14 dage før studiestart. Der skal indgå selvvalgt pensum på 90 150 sider, som du skal dokumenterer i Praktikportalen senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder og uddannelsesansvarlig sygeplejerske skal godkende din selvvalgte pensum senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at du kan deltage i den interne kliniske prøve, skal du være studieaktiv. Det indebærer at du: Aktivt deltager i de sygeplejeopgaver, der er beskrevet ovenfor Udarbejder en individuel klinisk studieplan og løbende anvender og ajourfører denne Afvikler de to planlagte studieaktiviteter: Seminar og udviklingsopgaven jf. retningslinjerne herfor Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur og dokumenterer denne på praktik portalen. Udarbejdet af uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Neurologisk Afdeling i samarbejde med klinisk vejleder i, november 2015. Godkendt af, december 2015. Side 6 af 6