BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF BESKÆFTIGELSEN OG EFTERSPØRGSLEN I INDUSTRIEN PÅ FYN September 2014
Indhold 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien på Fyn... 3 1.1. Sammenfatning af analysen... 3 1.2. Indhold i analysen... 4 2. Arbejdsstyrke og beskæftigelse i industrien... 5 2.1. Arbejdsstyrke og beskæftigede... 5 2.2. Demografien i industrien... 7 2.3. Aldersfordeling for Dansk Metals medlemmer... 7 2.4. Forhold som kan påvirke efterspørgslen efter faglært arbejdskraft... 9 2.5. Beskæftigelsen i industrien... 9 3. Den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft i industrien Arbejdsmarkedsbalancen og survey mv.... 13 3.1. Arbejdsmarkedsbalancen... 13 3.2. Survey udarbejdet til denne analyse... 15 3.3. Hvilke faggrupper efterspørges af virksomhederne... 16 3.4. Højtuddannede virksomheder forventer især at ansætte ingeniører... 17 3.5. Faglært arbejdskraft virksomheder forventer især at ansætte smede / svejsere.. 17 3.6. Ufaglært arbejdskraft... 19 Bilag: Kompetencebehov for udvalgte faggrupper... 21 Smed... 21 Svejser... 22 Industritekniker... 23 2
1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien på Fyn På baggrund af faldende ledighed og tendenser til stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft inden for industrien i Syddanmark, udarbejdes denne analyse med fokus på industriens kvalifikationsbehov i fremtiden og prognose for efterspørgslen efter arbejdskraft i de kommende 2 år. 1.1. Sammenfatning af analysen Ledigheden har været stigende og beskæftigelsen faldende siden krisen. Den situation har ændret sig, og ledigheden har et stykke tid været faldende, og beskæftigelsen har i et stykke tid været stagnerende, men viser tegn på at stige. Prognoserne fra blandt andet regeringen viser også, at konjunkturerne vender og er positive i de kommende år med følgende stigende beskæftigelse. Samtidig er den demografiske udvikling med til at øge presset på arbejdsmarkedet, da arbejdsstyrken er faldende. Generelt ventes en stigende beskæftigelse for industrien som helhed ventes beskæftigelsen at være stagnerende eller uændret. Det er den positive påvirkning af de bedre konjunkturer, da den historiske trend ellers tilskriver faldende beskæftigelse i industrien pga. outsourcing, automatiseringer etc. Tendensen er, at industrien efterspørger uddannet arbejdskraft. Således er andelen af faglærte og højtuddannede blandt de beskæftigede i industrien stigende, mens andelen af ufaglærte er faldende. Den demografiske udvikling blandt Dansk Metals medlemmer viser, at der kan blive mangel på faglærte som f.eks. industriteknikere. Der kan også blive demografiske udfordringer i nogle af industribrancherne som f.eks. maskinindustrien. Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance for Syddanmark viser, at der er en stigende efterspørgsel efter flere stillingsbetegnelser/fagområder målrettet industrien, men samlet set er der fortsat ikke en større efterspørgsel i industrien end gennemsnittet for Syddanmark. Der meldes dog om rekrutteringsproblemer i mindre omfang, og det drejer sig især om højtuddannede, herunder især ingeniører og faglærte grupper såsom svejsere, smede og industriteknikere. Til analysen har Beskæftigelsesregionen udarbejdet en mindre survey/spørgeskemaundersøgelse blandt 330 syddanske industrivirksomheder om deres forventninger til ansættelser i de kommende 6 måneder. Her har 89 virksomheder svaret på spørgsmålene, og o o o o 40 ud af de 89 forventer at ansætte i de kommende 6 måneder. Flest virksomheder forventer at ansætte højtuddannede og faglærte grupper. Her er det ingeniører og faglærte grupper som smede og svejsere, som flest virksomheder forventer at ansætte. Det bekræfter resultaterne fra arbejdsmarkedsbalancen. Der forventes også ansættelser af ufaglært arbejdskraft, men dog ikke i helt så høj grad som de uddannede grupper. Virksomhederne blev spurgt mere dybtgående ind til særlige kompetencer/kvalifikationer for de enkelte faggrupper, men på grund af få tilbagemeldinger suppleres kvalifikationsbehovene med yderligere aktuelle kilder i bilagene. 3
Nuværende og fremtidige kompetence/kvalifikationsbehov for smede, svejsere og industriteknikere er beskrevet i bilag til analysen Endelig viser en undersøgelse, som fagforbundet Metal har gennemført, at der er en reserve af arbejdskraft, der arbejder uden for industrien, der måske kan mobiliseres, men det kræver sandsynligvis en opdatering af kvalifikationer. Ligeledes peger analysen på, at ufaglærtes afgang fra arbejdsmarkedet kan give et øget pres på uddannet arbejdskraft, idet en del ufaglærte job reelt forudsætter faglærte kvalifikationer. 1.2. Indhold i analysen Analysen beskriver først forholdet mellem beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed samt en prognose og fremskrivninger for disse frem til år 2015. Herefter ses der på demografien i industrien, og efterfølgende er der et mere detaljeret fokus på beskæftigelsesudviklingen og prognose for delbrancherne i industrien. Endelig ses der på efterspørgslen efter de forskellige faggrupper og de kvalifikationer, der efterspørges inden for industrien med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og survey til industrivirksomheder i Syddanmark samt andre relevante kilder til afdækning af kvalifikationsbehovene. En del af dataene i analysen er på Syddanmark-niveau, men hvor det har været muligt, er der data for Fyn. I bilagsdelen er der dels en beskrivelse af nuværende og fremtidige kvalifikationsbehov for udvalgte faggrupper, dels yderligere figurer, som viser den strukturelle udvikling i beskæftigelsen og for faggrupper mv. 4
2. Arbejdsstyrke og beskæftigelse i industrien 2.1. Arbejdsstyrke og beskæftigede På Fyn steg både beskæftigelsen og arbejdsstyrken i højkonjunkturen fra 2006-2008 og faldt kraftigt i forbindelse med den økonomiske krise i 2008/2009. Forventningen til beskæftigelsesudviklingen på Fyn tager udgangspunkt i Økonomi- og indenrigsministeriets prognose 1, hvor der forventes en beskæftigelsesfremgang i 2014 og 2015 på 0,8 % i begge årene. Fremskrivningen af arbejdsstyrken sker på baggrund af befolkningssammensætningen på Fyn, og tendensen viser fortsat en faldende arbejdsstyrke. Ledigheden på Fyn har været faldende siden 2010, hvor den er faldet fra 15.500 personer til 14.400 personer i 2013, og prognosen for ledighedsudviklingen viser, at ledigheden falder til omkring 11.500 i 2015. Med forventninger om en stigende beskæftigelse og faldende arbejdsstyrke og ledighed i de kommende 2 år, forventes der et øget pres på efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på Fyn. Det er især inden for privat service, der forventes beskæftigelsesfremgang, mens industrien forventes at have en mindre tilbagegang i beskæftigelsen på 0,3 pct. i 2014 og uændret i 2015. Efterspørgslen efter arbejdskraft vil dog være forskellig i industriens underbrancher, jf. senere herom. For at mindske risikoen for mangel på arbejdskraft, er der behov for, at den nuværende arbejdsstyrke omskoles og opkvalificeres til at matche de kvalifikationer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked. Fremtidens efterspørgsel efter arbejdskraft vil især rette sig mod faglært og videregående uddannet arbejdskraft, mens ufaglært arbejdskraft efterspørges mindre. Figur 1. Udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen på Fyn samt fremskrivning af arbejdsstyrken og prognose for beskæftigelsen (14-64 år) for årene 2014 og 2015. 240000 Arbejdsstyrke Beskæftigede 230000 220000 210000 200000 190000 180000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Jobindsats.dk, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Beskæftigelsesprognosen baserer sig især på, at der vil ske en øget eksport til udlandet, mens hjemmemarkedet fortsat ikke er kommet i samme høje omdrejninger som tidligere. Der er dog også visse usikkerheder omkring især den europæiske vækst, som kan påvirke 1 Prognose for beskæftigelsen i Syddanmark er baseret på Økonomi- og indenrigsministeriet økonomisk redegørelse, august 2014. Der er anvendt samme procentfremskrivning i Syddanmark som i hele landet. For at sammenligne arbejdsstyrken og beskæftigelsen er de 16-64-årige valgt som reference. 5
prognosen, og det gælder ikke mindst for industrien, hvor det især er eksportbrancher, som trækker beskæftigelsen. Udviklingen for arbejdsstyrken og beskæftigede i industrien har den samme faldende udviklingstrend som arbejdsstyrken og beskæftigede generelt. Selvom der er et overskud af faglært uddannede i industrien, er det ikke nødvendigvis de rette uddannelser og kvalifikationer, de besidder til fremtidens arbejdsmarked. I figur 2 er det alle med en faglært uddannelse inden for industrien, men de arbejder ikke nødvendigvis i industrien. Der findes alene tal for Syddanmark og ikke Fyn for uddannelsesgrupper. Figur 2. Udviklingen i arbejdsstyrken og faglærte beskæftigede i industrien i Syddanmark, 2001 til 2013 50.000 beskæftigede arbejdsstyrke 48.000 46.000 44.000 42.000 40.000 38.000 36.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Tilbage i 2001 var der i Syddanmark beskæftiget 46.000 med industriuddannelse, og i 2013 udgjorde de 40.000, et fald på 6.000. Det er dog ikke alle med en industriuddannelse, som arbejder inden for industrien. Faktisk viser undersøgelser 2, at under halvdelen af f.eks. smedene og maskinarbejderne/industriteknikerne arbejder i industrien. Figur 3. Beskæftigelsesudviklingen for faglærte i industrien i Syddanmark, 2001-2013 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Smede Maskinarbejder Mekaniker Elektronik Plast Metal i øvrigt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Selvom der har været en tilbagegang i beskæftigelsen for de faglærte i Syddanmark, har der dog været beskæftigelsesfremgang for faglærte inden for plast- og elektronikuddannede, mens de øvrige uddannelser har haft et fald. Det største beskæftigelsesfald har været for maskinarbejdere med et fald på 30 pct. eller 3.375 faglærte. 2 Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien, 2013 6
2.2. Demografien i industrien Maskin- og metalindustrien udgør 39,4 pct. af de beskæftigede i industrien på Fyn, og de to brancher beskæftiger mange inden for faggrupper, der kan blive mangel på såsom smede, svejsere maskinarbejdere/industriteknikere. Som indikator for demografiudviklingen ses der på, hvor mange ældre over 60 år som inden for en kort tidshorisont kan træde ud af arbejdsmarkedet, og hvor mange unge under 24 år som er tilgået arbejdsmarkedet inden for maskin- og metalindustrien. Hvis der er færre unge, som er tilgået arbejdsmarkedet, end der er ældre, som forlader arbejdsmarkedet, kan demografien være årsag til kommende mangel på arbejdskraft. Figur 4. Aldersfordelingen for beskæftigede i maskinindustrien og metalindustrien på Fyn, 2013 120 100 80 60 40 20 0 Metalindustri Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Maskinindustri over 60 år 55-59 år 25-55 år 20-24 år under 20 år I maskinindustrien udgør beskæftigede over 60 år 7,5 pct. mens de helt unge under 20 år kun udgør 3 pct. og de 20-24 årige udgør 3,5 pct. Der er her væsentlig færre unge op til 24 år som træder ind på arbejdsmarkedet, end der er beskæftigede som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for en kort tidshorisont. I metalindustrien udgør beskæftigede over 60 år næsten 8 pct. mens de helt unge under 20 år udgør 3,5 pct. og de 20-24 årige udgør 4 pct. Der er også her færre unge under 24 år som træder ind på arbejdsmarkedet, end der er beskæftigede som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden en kort tidshorisont. Demografien kan blive en udfordring, hvis de beskæftigelsestunge industrier ikke får uddannet nok unge i forhold til, hvor mange ældre beskæftigede der har mulighed for at forlade inden for en kort tidsperiode. Det kan give en udfordring i forhold til at fastholde industriproduktionen på Fyn. 2.3. Aldersfordeling for Dansk Metals medlemmer Ses der specifikt på aldersfordelingen for faggrupper blandt Dansk Metals medlemmer i Syddanmark er der demografiske udfordringer for flere af fagområderne. I august 2014 var der omkring 20.500 medlemmer i Metals afdelinger i Syddanmark. På Fyn er der 8.600 medlemmer. For faggrupperne er der kun data for Syddanmark. 7
Figur 5. Aldersfordelingen for medlemmer i Dansk Metal fordelt på udvalgte faggrupper 3 i Syddanmark, 2014 120 100 60-65 80 55-59 60 25-54 40 18-24 20 0 Kilde: Dansk Metal. Smede omfatter flere typer af kleinsmede, rørsmede, pladesmede m.fl. ligesom data og elektrofagtekniker omfatter datatekniker uddannelsen, it-support mv. Maskinarbejdere/industriteknikere er et stort uddannelsesområde med næsten 3.700 medlemmer i Dansk Metal i Syddanmark. Omkring 20 pct. af maskinarbejderne er over 60 år, og de har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for få år samtidig med, at der kun er omkring 5 pct. unge 18-24 årige, som har uddannelsen, jf. figur 5. Dette indikerer, at demografien om ganske få år kan være årsag til mangel på maskinarbejder/ industriteknikere. Dansk Metals analyse 4 om demografien i industrien viser ligeledes, at blandt industriens uddannelser er maskin- og industriteknisk den uddannelse, som vurderes at have størst risiko for mangel på grund af demografien. Analysen her peger også på, at der er flere med uddannelse som forlader arbejdsmarkedet, end der er unge industriteknikere, som kommer ind på arbejdsmarkedet. En stor andel af maskinarbejdere/industriteknikere er ansat i metal- og maskinindustrien, som er to beskæftigelsestunge industrier i Syddanmark. Det er derfor væsentlig at have fokus på, at den forventede vækst i maskinindustrien i de kommende par år ikke begrænses af mangel på industriteknikere. Smedene udgør den største faggruppe hos Dansk Metal i Syddanmark med 5.300 smede. Blandt smedene i Syddanmark er der godt 10 pct. over 60 år, som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for kort tid. Dog er der 12 pct. af smedene, som er under 24 år, og det indikerer, at demografien ikke er en udfordring. I Metals analyse er vurderingen også, at der er balance mellem tilgang og afgang fra uddannelsen. Ligesom industriteknikere er der også en stor andel smede ansat i metal- og maskinindustrien. Det er derfor væsentligt at have fokus på, om der er specifikke typer af kompetencer hos smedene, der efterspørges, som f.eks. smede med kompetencer inden for rustfast arbejde. 3 Opgørelse fra Dansk Metal, august 2014 4 Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien, 2013 8
Inden for Data- og elektronikområdet er der omkring 1.700 medlemmer i Dansk metal i Syddanmark og de over 60-årige udgør omkring 14 pct. af medlemmerne, mens de unge 18-24-årige udgør omkring 8 pct. Det er ikke et område, som har udtalte rekrutteringsproblemer lige p.t., men demografisammensætningen kan give udfordringer de kommende år. Der er omkring 4.000 auto- og lastvognsmekanikere blandt Metals medlemmer i Syddanmark og de over 60-årige udgør omkring 13 pct. af medlemmerne, mens de unge 18-24-årige udgør omkring 26 pct. Den demografiske udvikling tilsiger ikke udfordringer her. Der er omkring 340 værktøjsmagere blandt Metals medlemmer i Syddanmark, og både de over 60-årige og de 18-24-årige udgør 13 pct. af medlemmerne i Metal. Den demografiske udvikling tilsiger ikke udfordringer her. Der er omkring 650 svejsere blandt Metals medlemmer i Syddanmark, men mange af svejserne er også organiseret inden for andre faglige organisationer som f.eks. 3F og Krifa, hvorfor Metals medlemmer ikke er tilstrækkelige til at udtale sig om den demografiske udvikling for svejsere. 2.4. Forhold som kan påvirke efterspørgslen efter faglært arbejdskraft Ud over den demografiske sammensætning, kan de ufaglærtes afgang fra arbejdsmarkedet også givet et øget pres på efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft, idet en del ufaglærte job reelt forudsætter faglærte kompetencer. Det er især gældende inden for 2 industribrancher, jern- og maskinindustrien, som udgør 35 pct. af de beskæftigede i industrien. Omvendt er det langt fra alle beskæftigede med en uddannelse inden for industrien 5, som arbejder inden for industrien. Ses der på de største faglærte uddannelser som smede, maskinarbejder og mekaniker, så har de en lav andel beskæftiget i industrien, hvor kun 20 pct. af mekanikerne, 40 pct. af smedene og 50 pct. af maskinarbejderne er beskæftiget i industrien. Det er et muligt arbejdskraftspotentiale, som kan opkvalificeres til at arbejde i industrien igen. 2.5. Beskæftigelsen i industrien Beskæftigelsen i industrien har været faldende over en længere periode i hele landet og på Fyn, jf. figur 6. Fra 2001 til 2013 er antallet af arbejdspladser faldet fra 40.000 til 21.500 på Fyn, et fald på 18.500 arbejdspladser. Den økonomiske krise med start i 2008 fik beskæftigelsen til at tage et stort dyk i industrien, hvor der alene på 3 år fra 2008 til 2011 forsvandt 9.000 industriarbejdspladser på Fyn. 5 Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien, 2013 9
Figur 6. Udviklingen i antal arbejdspladser i industrien i hele landet, Syddanmark, Fyn og Sydjylland, 2001-2013, indeks 120 Hele landet Syddanmark Fyn Sydjylland 100 80 60 40 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fra omkring 2011 var der en begyndende opbremsning i faldet af industriarbejdspladser i Syddanmark, mens Fyn fortsat oplevede et fald i industriarbejdspladser. Nedlukningen af skibsværftet på Lindø har betydning for, at industriarbejdspladserne fortsatte med at falde markant på Fyn efter 2011. På Fyn har der i det seneste år været en lille fremgang inden for kemisk industri, medicinalindustri og fremstilling af elektrisk udstyr. Den nyeste prognose for industrien viser, at faldet i industriarbejdspladser er stagnerende til et fald på 0,3 pct. i 2014 og uændret i 2015. Det er især de industribrancher, hvor en stor andel af produktionen går til eksport, som forventer beskæftigelsesfremgang. Brancher med de største forventninger til beskæftigelsesfremgang i industrien er ifølge DIundersøgelse brancher, som har høje eksportandele, mens brancher med lave eksportandele er mere pessimistiske. Ligeledes peger AE s økonomiske prognoser fra september 2014 sammen med Økonomi- og indenrigsministeriets redegørelse på, at det er eksportbrancher som trækker økonomien 6. De industribrancher som forventer størst beskæftigelsesfremgang på Fyn, og som har en forholdsvis stor eksportandel, er maskinindustri, elektronik, fremstilling af elektrisk udstyr samt møbelindustri. De største beskæftigelsesfald forventes inden for fødevareindustrien, tekstilindustrien og transportmiddelindustrien. 6 Dansk Industri indsigt juli 2014, AE Økonomisk prognose september 2014 samt Økonomi- og indenrigsministeriet økonomisk redegørelse peger alle på, at det især er eksporten som trækker beskæftigelsen. 10
Tabel 1. Prognose for udviklingen i industrien fra 2013 til 2015 på Fyn Brancher Beskæftigelsesfremgang 2013-2015 Antal Procent Brancher Beskæftigelsestilbagegang 2013-2015 Antal Procent Maskinindustri 90 (2,0 %) Fødevareindustri -130 (-3,1 %) Elektronikindustri 20 (2,8 %) Transportmiddelindustri -35 (-4,0 %) Møbelindustri mv. 20 (0,7 %) Tekstil- og læderindustri -15 (-5,2 %) Fremst.af elektrisk udstyr 10 (1,7 %) Metalindustri -15 (-0,3 %) Plast- og betonindustri 0 Kemisk industri -10 (-2,1 %) Medicinalindustri 0 Træ- og papirindustri 0 Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Olieraffinaderier mv. 0 Figur 7 viser udvalgte brancher, som typisk beskæftiger mange faglærte og ufaglærte inden for metalområdet, og her forventes brancherne at have beskæftigelsesfremgang eller stort set uændret beskæftigelse. Figur 7. Beskæftigelsesudviklingen i udvalgte industribrancher på Fyn fra 2001-2013 og prognose for beskæftigelsesudviklingen frem mod 2015 30000 Plastindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr 25000 Maskinindustri 20000 15000 10000 5000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Beskæftigelsesfremgangen inden for industribrancherne kan blive udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, idet brancherne ikke nødvendigvis direkte kan anvende arbejdskraften fra de industribrancher, som har tilbagegang. Efterspørgsel efter arbejdskraft vil i stigende grad være efter faglærte eller videregående uddannede, og det kan give et mismatch mellem udbuddet af arbejdskraft, som ikke har de rette kompetencer eller er ufaglærte. Her kan der være behov for omskoling eller opkvalificering af faggrupper fra andre brancher eller øget uddannelse til ufaglærte målrettet jobåbningerne i industrien. Selvom der har været faldende beskæftigelse for faglærte, så har andelen af faglærte været stigende. Ses der på perioden fra lige før og efter finanskrisen fra 2008 til 2013, så har andelen af faglærte sammen med beskæftigede med videregående uddannelse inden for industrien været stigende, mens andelen af ufaglærte er faldet. 11
Figur 8. Andelen af ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien i Syddanmark, 2008-2013, indeks 60,0 Ufaglærte Faglærte Videregående 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 12
3. Den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft i industrien Arbejdsmarkedsbalancen og survey mv. 3.1. Arbejdsmarkedsbalancen Den gældende arbejdsmarkedsbalance for efteråret 2014 viser, at 64 pct. af alle stillingsbetegnelser er placeret i kategorierne gode eller meget gode jobmuligheder, og 36 pct. er placeret i mindre gode. Det er et udtryk for, at der muligheder på det Syddanske arbejdsmarked. Ser vi på de stillingsbetegnelser, som vi henregner inden for industriområdet, er der en fordeling på 61 pct. placeret i gode eller meget gode, mens 39 pct. er placeret inden for mindre gode. Det vil sige, at der er en lidt større andel af stillingsbetegnelser/fagområder, der er placeret i mindre gode for industriområdet sammenlignet med alle stillingsbetegnelser, og det kan tolkes som, at industrien fortsat er et område, hvor der ikke er mere efterspørgsel end for andre brancher. Til arbejdsmarkedsbalancen gennemføres en større spørgeskemaundersøgelse vedr. rekrutteringsproblemer i de danske virksomheder. Her svarer ca. 14.000 virksomheder hvert halvår, om de har haft problemer med at rekruttere den ønskede arbejdskraft, fordelt på stillingsbetegnelser. I Syddanmark spørges ca. 3.500 virksomheder, som dækker ca. 40-45 pct. af alle beskæftigede. I den følgende figur fremgår indmeldingerne om rekrutteringsproblemer for Syddanmark fordelt på brancher. Figur 9. Stillinger, der er rekrutteret forgæves til i foråret 2014 i Syddanmark fordelt på brancher 600 500 503 481 400 300 200 100 0 267 253 198 173 116 48 45 44 32 26 22 19 14 9 0 0 0 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Bygge og anlæg Handel Vidensservice Industri Sundhedsvæsen Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Andre serviceydelser mv. Hoteller og restauranter Transport Undervisning Information og kommunikation Vandforsyning og renovation Offentlig administration, forsvar og politi Finansiering og forsikring Råstofindvinding Energiforsyning Kultur og fritid Kilde: Virksomhedssurvey gennemført forår 2014 af Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering Ovenstående tabel viser, er industrien er den branche, hvor der er meldt 5. flest rekrutteringsproblemer ind. Der er meldt flest ind i operationel service (rengøring mv.), bygge og anlæg samt handel. Der er dog forskel på de forskellige branchers størrelse, og ser man 13
på de indmeldte rekrutteringsproblemer i forhold til branchens størrelse, så kan det konstateres, at rekrutteringsproblemerne i industrien er nogenlunde gennemsnitlig. I Syddanmark som helhed udgør rekrutteringsproblemerne 0,4 pct. af beskæftigelsen, mens den i industrien udgør 0,3 pct. Tabel 2. Rekrutteringssituationen for brancher i Syddanmark Rekrutteringssituationen - antal og ift. beskæftigelsen Branche - Syddanmark Forgæves rekrutteringer forår 2014 I % af beskæftigelsen i den enkelte branche Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 503 1,9% Bygge og anlæg 481 1,5% Vidensservice 253 1,2% Vandforsyning og renovation 19 0,7% Landbrug, skovbrug og fiskeri 116 0,5% Ejendomshandel og udlejning 48 0,5% Andre serviceydelser mv. 45 0,4% Industri 198 0,3% Handel 267 0,3% Hoteller og restauranter 44 0,2% Information og kommunikation 22 0,2% Sundhedsvæsen 173 0,2% Transport 32 0,1% Finansiering og forsikring 9 0,1% Offentlig administration, forsvar og politi 14 0,1% Undervisning 26 0,1% Råstofindvinding 0 0,0% Energiforsyning 0 0,0% Kultur og fritid 0 0,0% Uoplyst aktivitet 0 0,0% I alt 2.249 0,4% Kilde: Virksomhedssurvey gennemført forår 2014 af Styrelse for Arbejdsmarked og rekruttering Ser vi nærmere på efterspørgslen på de enkelte fagområder, så er der en række fagområder, hvor der er indmeldt om rekrutteringsproblemer i arbejdsmarkedsbalancen. Det drejer sig om højtuddannede herunder forskellige typer ingeniører. Det er især maskiningeniør, men også produktionsingeniør, bygningsingeniør, elektroingeniør, kemiingeniør mv. Der er ligeledes meldt om rekrutteringsproblemer for maskinmester. Desuden er der meldt om rekrutteringsproblemer inden for nogle faglærte fagområder. Det drejer sig især om svejsere og smede, men bl.a. også i mindre grad om jern- og metalsliber, plastmager, køletekniker, elektronikfagtekniker og automatikfagtekniker. Endelig er der stort set ikke meldt om rekrutteringsproblemer for det ufaglærte område. 14
3.2. Survey udarbejdet til denne analyse Til denne analyse udarbejdes en survey, hvor 332 virksomheder inden for industrien er blevet inviteret til at besvare et spørgeskema. 29 pct. eller 89 industrivirksomheder har svaret på spørgsmål om, hvorvidt de forventer eller ikke forventer at ansætte i de kommende 6 måneder, og hvilke faggrupper, de forventer at ansætte. Det er en overvægt af fynske virksomheder, der har besvaret surveyen, og de udgør ca. 2/3 af besvarelserne, mens de sydjyske virksomheder udgør ca. 1/3 af besvarelserne. Fordelingen mellem antal ansatte i de adspurgte virksomheder viser en overvægt af mindre og mellemstore virksomheder. Figur 10. Antal ansatte i virksomhederne 30 25 26 27 20 15 10 5 2 11 15 11 4 0 0-5 6-10 11-25 26-50 51-100 101-200 201- Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 42 pct. af de adspurgte virksomheder i Syddanmark forventer at ansætte i de kommende 6 måneder. Der er ikke den store forskel på fordelingen for henholdsvis fynske og sydjyske virksomheder. I Sydjylland er det 43,3 pct., og på Fyn er det 41,5 pct. Der er ligeledes ikke en overvægt af store eller små virksomheder, der forventer fremtidige ansættelser. Der er en jævn fordeling blandt alle virksomhedsstørrelser i både det sydjyske og fynske. Figur 11. Hvor mange virksomheder i procent forventer at ansætte i de kommende 6 måneder? 60 56 50 40 42 30 20 10 0 2 ja nej ved ikke Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 Det vidner om, at der er positive tendenser i flere industrivirksomheder og behov for at ansætte, men samtidig svarer 56 pct. af virksomhederne, at de ikke forventer at ansætte. Det underbygger prognoserne om, at der ikke nødvendigvis forventes beskæftigelsesfremgang i alle dele af industrien. 15
3.3. Hvilke faggrupper efterspørges af virksomhederne I surveyen er der desuden blevet spurgt ind til, hvilke faggrupper der forventes at blive ansat. Som det fremgår af dette afsnit, underbygger surveyen resultaterne fra Arbejdsmarkedsbalancen (se også foregående afsnit). I surveyen er billedet mere klart i retning af, at det især er de faglærte og højtuddannede faggrupper, der vil blive efterspurgt, og virksomhederne melder i mindre grad om efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Figur 12. Antal virksomheder, der forventer flere ansatte fordelt på faggrupper 40 21 28 16 Antal virksomheder Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 Når de 21virksomheder skal pege på, hvilke stillingstyper de forventer at ansætte, er det især faglærte og højtuddannede faggrupper, som de peger på og i mindre grad ufaglærte. En virksomhed kan pege på flere stillingsbetegnelser, og derfor kan summen godt være større end 21, og næste figur viser eksempelvis, at de 21 virksomheder, der forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft, peger på 47 stillingsbetegnelser. Heraf kan flere være den samme stillingsbetegnelse. I surveyen blev der desuden spurgt til, hvor mange af hver stillingsbetegnelse virksomhederne forventer at ansætte, men her har mange virksomheder ikke svaret eller været i stand til at svare, så det giver ikke mening at vise resultaterne. Surveyen peger ligesom arbejdsmarkedsbalancen især på forventet ansættelse af højtuddannede faggrupper som maskiningeniør, produktionsingeniør og maskinmester og for det faglærte område er det især kommende ansættelser af faggrupper, som smed, klejnsmed, svejser, industritekniker og plastmager. Der er i surveyen desuden spurgt ind til specifikke kvalifikationer og kompetencer hos eksempelvis svejsere etc., men her er det kun få virksomheder, der har givet besvarelser. Der har eksempelvis været 4 virksomheder, der har meldt, at de vil ansætte svejsere, og det drejer sig om svejsere med certifikater inden for MAG med massiv tråd, MAG med pulverfyldt rørtråd, TIG med Argon Rustfri eller sortstål CNC-fræsning. I det efterfølgende belyses efterspørgslen mere indgående fordelt faggrupper og stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelserne, som virksomhederne har kunnet pege på, er baseret på stillingsbetegnelser fra arbejdsmarkedsbalancen inden for industriområdet. 16
3.4. Højtuddannede virksomheder forventer især at ansætte ingeniører Der er i alt 21 virksomheder ud af de 40 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Det svarer til 52,5 pct. I Sydjylland forventer 7 virksomheder at ansætte, og på Fyn forventer 14 virksomheder at ansætte højtuddannet arbejdskraft, svarende til henholdsvis 54 pct. i Sydjylland og 67 pct. på Fyn. Figur 13. Antal virksomheder, der forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft i de kommende 6 måneder 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 1 1 1 1 Eksportingeniør Bygningsingeniør Kemiingeniør IT-ingeniør 2 2 2 Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 Procesteknolog Skibsingeniør Elektroingeniør Stærkstrømstekniker 3 Værkfører 5 Produktionsteknolog 6 6 Produktionsingeniør Maskinmester 8 8 Andre faggrupper Maskiningeniør Flest virksomheder forventer at ansætte inden for ingeniørområdet, især maskin- og produktionsingeniører samt maskinmestre og produktionsteknologer. Der er ikke den store forskel mellem Fyn og Sydjylland i forhold til, hvilke højtuddannede faggrupper virksomhederne forventer at ansætte. I forhold til de højtuddannede faggrupper angiver virksomhederne ikke i væsentligt omfang, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/kompetencer. En virksomhed angiver, at maskiningeniøren skal have hovedvægt på pladekonstruktion. Derudover er der angivet af enkelte virksomheder, at højtuddannede skal have kundskaber i eks. engelsk, projektledelse og konstruktion i 3D. 3.5. Faglært arbejdskraft virksomheder forventer især at ansætte smede og svejsere Der er i alt 28 virksomheder ud af de 40 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte faglært arbejdskraft. Det svarer til 70 pct. I Sydjylland forventer 12 virksomheder at ansætte, og på Fyn forventer 16 virksomheder at ansætte faglært arbejdskraft, svarende til henholdsvis 92 pct. i Sydjylland og 76 pct. på Fyn. Det er således især faglært arbejdskraft de 40 virksomheder forventer at ansætte. 17
Figur 14. Antal virksomheder, der forventer at ansætte faglært arbejdskraft i de kommende 6 måneder 12 10 10 10 8 6 4 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 3 3 4 4 5 6 0 værktøjsmager CNC-operatør Servicetekniker, Maskinreparatør automatiktekniker elektronikarbejder industrioperatør automatikmontør skibsmontør Industrisnedker elektriker/indust køletekniker finmekaniker tavlemontør elektrofagtekniker procesoperatør rejsemontør elektrotekniker andre faggrupper plastmager Industritekniker svejser klejnsmed smed Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 Flest virksomheder forventer at ansætte smede og klejnsmede. 10 virksomheder har angivet, at de forventer at ansætte henholdsvis smede og klejnsmede. Herefter følger svejsere, hvor 6 virksomheder forventer at ansætte. Det bekræfter resultaterne fra Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der er indmeldt rekrutteringsproblemer for både smede og svejsere. Derudover er der en række faglærte områder, hvor virksomhederne forventer at ansætte. Det drejer sig bl.a. om industriteknikere og plastmagere. Der er ikke den store forskel mellem Fyn og Sydjylland i forhold til, hvilke faglærte faggrupper virksomhederne forventer at ansætte. I forhold til de faglærte faggrupper det ligeledes ikke mange virksomheder, der besvarer og dermed uddyber, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/ kompetencer. Nedenfor er der en oversigt over, hvilke indmeldinger der er: Særlige kvalifikationer faglærte faggrupper Mindet for at køre med CNC maskiner (industriteknikere) Gerne med svejsepas (smede) Vi forventer vækst indenfor udvikling og installation af røggas rensning på skibsfart. Medarbejderne skal have erfaring indenfor retrofit af udstyr på skibe. skal være uddannet landbrugsmaskinmekaniker med fagområde høstmaskiner Rustfri klejnsmed Erfaring indenfor maskinbygning og rejseopgaver. 18
I surveyen blev virksomheder, der havde svaret, at de forventer at ansætte svejsere (6 virksomheder) særligt spurgt om, hvilke typer certifikat der efterspørges. Svarene var som følger: Hvilken type svejsekurser skal de kommende medarbejdere være i besiddelse af? Lysbuesvejsning med beklædt elektrode 0% Pulversvejsning med massiv tråd elektrode 0% MIG Med inaktiv gas Rustfristål/ALU 0% MAG med Massiv tråd 22% MAG med pulvefyldt rørtråd 11% TIG med Argon Rustfri eller sortstål 33% Gas med oxygen og acetylen (fjernvarme) 0% Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 I arbejdsmarkedsbalancen for Syddanmark er svejser placeret på paradoks-listen på baggrund af, at der er indmeldt rekrutteringsproblemer, men samtidig er der relativt mange, der er ledige og dermed en relativ høj ledighed. Det er værd at overveje, om de ledige har de kompetencer, der efterspørges af virksomhederne. I bilagene vedr. kompetencebehov er der oplistet efterspørgsel efter nuværende og fremtidige kompetencer 7 for udvalgte faggrupper (smede, svejsere og industriteknikere). Pct. 3.6. Ufaglært arbejdskraft Der er i alt 16 virksomheder ud af de 40 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte ufaglært arbejdskraft. Det svarer til 40 pct. og er en lidt lavere andel end forventningerne til både højtuddannet og faglært arbejdskraft. I Sydjylland forventer 6 virksomheder og på Fyn 10 virksomheder at ansætte ufaglært arbejdskraft, svarende til henholdsvis 48 pct. i Sydjylland og 46 pct. på Fyn. Figur 15. Antal virksomheder, der forventer at ansætte ufaglært arbejdskraft i de kommende 6 måneder 7 6 6 5 4 4 4 3 2 1 1 1 0 specialarbejder, sprøjtestøbning og ekstrudering specialarbejder, glasfiber industrioperatør, ikke uddannet Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 specialarbejder, jern og metal Andre faggrupper 7 For yderligere informationer om fremtidens kompetencebehov for faggrupper henvises til hjemmesiden www.fremtidenskompetencebehov.dk som administreres af Beskæftigelsesregion Midtjylland. 19
Det er en blanding af ufaglærte faggrupper, som virksomhederne ventes at ansætte. Den største gruppe er andre-gruppen, hvilket nok også er afspejling af, at arbejdsmarkedsbalancen faktisk ikke rummer mange stillingsbetegnelser, der er direkte målrettet det ufaglærte område. Andre faggrupper omfatter stillingsbetegnelser som kantpresseoperatør, montør, tavlemontør, værkstedsmedarbejder. Derudover er der indmeldt om forventet ansættelse af bl.a. industrioperatør, ikke uddannet, samt specialarbejdere inden for jern- og metal. I forhold til de faglærte faggrupper er det ligeledes ikke mange virksomheder, der besvarer og dermed uddyber, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/ kompetencer. 20
Bilag: Kompetencebehov for udvalgte faggrupper Smed En smed er en håndværker i traditionel forstand, som er specialiseret i at svejse, skære, gravere og lodde metal, f.eks. kobber, messing eller jern. Smedefaget indeholder mange forskellige specialer, og faglærte smede finder ansættelse i en bred vifte af arbejdsfunktioner og brancher. En smed kan arbejde på forskellige slags værksteder eller starte egen virksomhed. Hvad enten man har specialiseret sig som smed, aluminiumssmed, rustfri smed, klejnsmed, vvs-energitekniker eller svejser, er det generelt nemt at finde job i den danske industri. Smede ansættes i virksomheder af alle størrelser, lige fra det lille smedeværksted til den store industrivirksomhed. Tabel 1: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Fremtidige kompetencebehov Faglige Manuel og maskinel fremstilling og metalforarbejdning: svejsning, boring, slibning, skæring mv. Bredt repertoire af forarbejdningsteknikker til forskellige materialer og formål. Stigende brug af robotter Stigende IT-anvendelse. Generelle Omstillingsparathed og evnen til at holde sig opdateret med nye teknologier Innovationskompetencer Salgs-, markeds- og kommunikationskompetencer Sprogkompetencer Personlige Fleksibilitet og omstillingsevne At kunne samarbejde i team. At kunne arbejde selvstændigt og kvalitetssikre eget arbejde At kunne arbejde på flere forskellige opgaver samtidig. Faglige Programmering og betjening af automatisk teknologi/robotter Stigende involvering i innovation, omstilling og kundetilpasning af produktionen. Den kreative håndværker Mere specialiseret materialekendskab Øget certificering og kvalitetsarbejde Mere dokumentation af miljøpåvirkning Øget fokus på måleteknik og kontrol i alle led af produktionen Generelle Sprogkompetencer Interkulturel forståelse Forretningsforståelse og forståelse for globaliseringens indflydelse Kommunikation og formidling Personlige Fleksibilitet og omstillingsevne Større selvstændighed og ansvarlighed for eget arbejde. Omstillingsevne og fleksibilitet i produktionen. Videndeling, undervisning af kollegaer 21
Svejser En svejsers arbejde er at svejse metaldele sammen til større enheder i forbindelse med produktionsprocesser, f.eks. ved fremstilling af skibe, kraner, olietanke og sammenføjning af lysmaster, broer og rørledninger. En svejser har derfor et ret bredt beskæftigelsesområde, der rækker ud over selve jern- og metalindustrien. Typiske arbejdssteder for svejsere er skibsværfter, maskinfabrikker, bilindustrien, smedeværksteder og virksomheder, der fremstiller stålkonstruktioner. Tabel 2: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Faglige Fremtidige kompetencebehov Faglige At foretage manuelt arbejde i metalforarbejdning: svejsning, boring, slibning, skæring mv. Bredt kendskab til svejseteknikker og materialetyper Skal kunne styre og programmere svejserobotter IT-kompetencer Dokumentation af faglig opdatering og materialeerfaring. Større omstilling og fleksibilitet i produktionen med mere specifikt tilpassede løsninger Større anvendelse af robotter. Svejsere skal have opdateret viden om robotteknologi Mere specialiseret materialekendskab og metallurgi. Generelle Omstillingsparathed Sprogkompetencer Informationssøgning og dokumentation Kommunikation og formidling. Personlige At kunne samarbejde i team At kunne arbejde selvstændigt Innovationsevne og kreativitet i opgaveløsning Arbejde fleksibelt på flere opgaver samtidig. Generelle Sprogkompetencer og interkulturel forståelse Mere kommunikation og formidling Forretningsforståelse Kvalitetskontrol af gennemført arbejde. Løbende test og certificering. Personlige Større selvstændighed og ansvarlighed for eget arbejde Omstillingsevne og fleksibilitet i produktionen. 22
Industritekniker En industritekniker kan arbejde på mange forskellige slags virksomheder f.eks. skibsværfter, i autobranchen eller i jern- og metalindustrien. En industritekniker arbejder med maskiner, der kan dreje, bore og fræse i f.eks. metal. Industriteknikerens kerne kompetencer er installation og reparation af industrimaskiner, hvad enten der er tale om mekaniske, halv- eller helautomatiske systemer eller industrirobotter. En stigende del af arbejdet går ud på at programmere maskinerne, da mange styres af computere. Tabel 3: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Fremtidige kompetencebehov Faglige Planlægning og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner Udarbejdelse af produktionstegninger og anden dokumentation ved anvendelse af CAD-anlæg Produktion på integrerede anlæg Anvendelse af CAD/CAM-systemer til konstruktion og fremstilling Planlægning og udførelse af opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg. Generelle Faglige Øget viden om højteknologi og digital teknologi Helhedsintegration af automatiseret apparatur Øget automation og brug af robotter Løbende optimering af produktionsprogrammer Teamsamarbejde Nanoteknologi. Generelle Øget samarbejde i team Anvendelse af IT til faglig vidensøgning og kommunikation Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering Produktions- og økonomistyring, projektledelse. Innovation og procesudvikling Almene kompetencer bl.a. matematik og fremmedsprog Økonomiforståelse og produktionsledelse. Personlige Tage ansvar Arbejde selvstændigt Samarbejde på tværs Arbejde systematisk og præcist. Personlige Selvstændighed Kvalitetsorienteret Omstillingsparathed til deltagelse i løbende introduktion af nye processer og nye arbejdsformer. 23