Fodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang

Relaterede dokumenter
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Fodring af søer, gylte og polte

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

SEGES P/S seges.dk 1

Viden, værdi og samspil

Stil skarpt på poltene

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Du passer soen og soen passer grisene

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Antal blandinger til fremtidens sohold

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Korrekt fodring af polte

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SENESTE NYT OM SOFODRING

DLG's fodersortiment til søer

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Det lugter lidt af gris

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Viden, værdi og samspil

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

Spar på krudtet i dit sofoder

- så den kan passe 15 grise

Fodrer hollænderne klogere end danskerne?

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet Dyrlæge Børge Mundbjerg

BEDRE BEN. Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 DOK NR: Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig so må aflives?

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Professionel tørfodring

Den økonomisk bedste slætstrategi

Fodermøde Program

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Aktuelt nyt om foder

Optimal fodring af soen før og efter faring

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Proteinniveau til unge kvier

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Transkript:

Fodring af polten Hvad ved vi i dag Svinerådgiver Henning Bang

Poltefodring Fodringen i opvækstperioden er ikke uden betydning for de senere reproduktionsresultater, derfor skal fodringen sikre, at poltene er: Ensartede ved samme alder God mavesundhed ved løbning God konstitution og benstyrke En ensartet fedningsgrad (huld) Optimal knoglestyrke Poltene skal ved første løbning være 230-260 dage gamle, veje 130-140 kg og have en rygspæktykkelse på 12-18 mm. Kilde VSP

VSP anbefaler Vægt interval FE/dag Blandingstype Ford. råprotein/fe 30-60 kg Ad libitum Slagtesvinebl. Min. 125-130 gr 60-90 Maks. 2,5 FE Dieblanding Min. 110 gr 90- løbning Huld (2-3 FE/dag) Dieblanding? 110 gr * 5-10 dage f. løbn. Ca. 3,5 FE Dieblanding 110 gr * *) Fra 90 kg kan det blive aktuelt at anvende en blanding med et lavere proteinindhold end en diegivningsblanding, således at poltene har en rygspæktykkelse på 12-18 mm på løbetidspunktet og en vægt på 130-140 kg Vi mangler en egentlig næringsstofnorm for poltefoder!

Udenlandske forsøg Effekt af huldet ved første løbning på soen samlede livsproduktion Optimalt med en vægt på mellem 125-140 kg og en rygspæktykkelse mellem 18 og 20 mm.

Rygspæktykkelsens indflydelse på produktiviteten Gammel undersøgelse, men formentlig stadig gældende

Fra kvægets verden Fra malkekvæg er det kendt at: Hvis kvien fodres for energirigt afsættes mere fedt i yveret Det hæmmer kirteludviklingen Mælkeproduktionen forringes Derfor giver man lidt kraftfoder og meget strå Det er meget sandsynligt at det ikke kan overføres til grise

Tilvæksthastighed og benproblemer Almindelig antagelse at høj tilvækst øger risikoen for benproblemer Dermed også forventeligt at høj tilvækst i polteperioden svækker dyrets holdbarhed som so

Tilvækstens indflydelse på produktiviteten VSP meddelelse 916

Tilvækstens indflydelse på produktiviteten

Tilvækstens indflydelse på holdbarheden

Mindre polte=mindre søer Hollænderne har mindre sofoderforbrug end os Mindre (ikke yngre) polte ved løbning= mindre søer Mindre søer har mindre vedligeholdelsesbehov + 40 kg kropsvægt ved løbning = +ca 10% drægtighedsfoder (sikkert også mindre diefoder)

Mindre polte på adlib fodring Meget restriktiv fodertildeling, betyder uro, uensartet huld og mindre rygspæk(magre dyr) Tilvæksten kan holdes ned ved en drægtighedslignende blanding, men med mineral- og vitaminforsyning, som til diegivende søer fra ca. 30 kg Desuden opnås meget rolige dyr og risiko for skader undgås Eneste fodermiddel der for alvor sænker optagelsen er roepiller <10% Forslag til adlib polteblanding fra 30 kg frem til 90 kg med reduceret tilvækst. FE/kg 98 Råvarer Ford. råprotein Fiber/fylde Maks. 100 gr/fe Ford. lysin/fe 4,5 Ford. fosfor gr/fe (Die min.) 2,70 Adlib helt frem til flushing vil kræve en anden blanding fra 90 kg

Pris sammenligning 4,5 gr. ford. lysin/feso Alm polte blanding laveste FE/pris 105 FE/hkg Fiberrig polte blanding med lavt energiindhold, 98 FE/hkg

Undgå mavesår især ved poltene Arvæv kan betyde forringet evne til foderopta- gelse og dermed forringet ydeevne hele livet Struktur, Struktur og struktur Hjemmeblandere: Formalingsgraden grovere, det er muligt hvis rent sohold eller hvis man har skivemølle Foder indkøber: Blandinger med korn udenom pelleteringen (Helse, VAK, Grov, alternativt ekspandat) Fiberholdige råvarer: Byg, havre, roepiller, grønmel, solsikkeskrå

Råvarekvalitet Undgå toxinbefængte råvarer Eksempler på polte der er varigt skadede af toxiner i foder tidligt i væksten Små avlspolte med hævede kønslæber kasséres

Kilde: Alltech %

Konklusion Poltefodring, hvad ved vi Polten fodres som øvrige grise indtil afgang fra klimastald Fra 30 kg 90 kg kan polten for at sænke væksten, fodres adlib med en blanding med lav energi/næringsstof indhold, men med en mineral og vitaminforsyning som til diegivende søer Foderet skal indeholde fiberrige råvarer for at nedbringe energiindholdet og risikoen for mavesår Færdigfoder-indkøbere bør bruge blandinger med 10-15% korn udenom pelleteringen for at reducere forekomsten af mavesår Undgå især toxinholdigt foder til polte og kassér polte der har vist tegn på toxinskader Polte skal flushes med 3,5 FE/dag i 5-10 dage før løbning Påstand: Fodring af soen/gylten er langt vigtigere for produktiviteten end poltefodringen