Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via email. Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på www.sst.dk/inspektorordning. Skemaet skal i udfyldt stand mailes/sendes til inspektorerne og sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden det planlagte besøg. Sekretariatet for Inspektorordningen: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: 1@sst.dk
Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer Århus Sygehus, NBG Røntgendiagnostisk afd. Diagnostisk Radiologi Fagområder A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde Århus Kommune- og Amt samt lands-og landsdelsfunktion Afdelingens normerede sengetal Antal udskrevne patienter Antal henvendelser afsluttet i skadestue Antal ambulante konsultationer Antal dagbehandlinger Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) heraf UL ca. 24000, CT ca. 9000, MR 2100. Ca. 106.333 undersøgelser pr år Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) Antal ambulante operationer Antal dagkirurgiske operationer Antal akutte operationer Andre relevante aktiviteter A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid 08:00-15:00 17 17 17 17 17 7 7 Vagttid 15:00-08:00 7 7 7 7 7 7 7 1
A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag se bilag - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt 11 11 Overlæger med vagt Afdelingslæger 9 10 1. reservelæger 2 2 Reservelæger 2 2 A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer 2 2 Reservelæger: undervisningsstilling 2 2 Reservelæger: supplerende uddannelse 0 0 Reservelæger: introduktionsuddannelse 0 0 Reservelæger: almen medicin 0 0 Reservelæger: turnus 0 0 2
A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt fase2 senvagt (15-17) Mellemvagt Bagvagt 1. reservelæger, afdelingslæger tilstedeværende og rådighed Beredskab A 8. Har afdelingen... Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 2 Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) 6+2 uddannelsessøgende A 9. Deltagelse i vejlederkursus Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 3 + (1 maj 2004) A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Ja Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 3
A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? Uddannelsesplan, introduktions og afdelingsbeskrivelse, vagtplan, introduktionsskema, dosisgrænser for personale (pjece), patientidentifikation, traumemanualen, målbeskrivelsen for radiologi, lov om patienters retsstilling, MR-Røntgenkontrast bogen, tre orto-hæfter. I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? Vagtfri 1 uge og afhængig af kompetencer. Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? Den uddannnelsessøgende er surnummereret og introduceres i henhold til bilag Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Afhængigt af om den uddannelsessøgende læge skal gå i bagvagt fra starten introduceres hun/han hurtigt i apperatbetjening, men i øvrigt introduceres stile og roligt i afdelingens øvrige afsnit. Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? Introduktionen er skemalagt. I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? I det omfang der er brug for nye vejledninger inddrages de uddannelsessøgende, f.eks. multitraumevejledning og CT vejledning A 11.1.b Introduktion Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Man kan altid gøre introduktione til en stor afdeling bedre, men vi gør hvad vi kan i relation til de ressourcer vi har. A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret? Efteråret 2003 og april 2001 Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? Ved introduktionssamtalen. Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? Sendes ud med introduktionsmaterialet 1 måned før ansættelsen Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? 4
Ja det er operationelt og det opfyldes ved aktiv tjeneste der hvor de forskellige undersøgelsestyper forekommer, som oftest i en sammenhængende periode og afhængig af hvilken kompetence den uddannelsessøgende har opnået. Der er i vid udstrækning supervision, ligeledes i forhold til lægens kompetencer. I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? Ved at de uddannende viser et godt eksempel. I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? De enkelte overlæger som har ansvaret for en bestemt del af uddannelsen får besked hvis der er mangelfuld uddannelse i et eller flere af uddannelseselementerne. Der sendes en gang om året en skriftlig beretning til sygehusledelsen. I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? Den uddannelsessøgende har en fast rotation mellem de enkelte modaliter og undersøgelsestyper, men jævnlige uformelle samtaler under vejs har en høj prioritet med henblik på at justere udannelsen i relation til kompetencer. A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? Vi glæder os til at tage de nye logbøger (det hedder de vist ikke mere) i brug, da de er meget udførlige i deres udformning og krav. Vi regner med at de skal lægges ind på en personlig PDA, hvilket også vil indebære betydelige fordele da andre lærende dokumenter også kan lægges ind på disse. A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Nej, men den er læst Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? Der aftales en fast dato for næste samtale, sædvanligvis en torsdag Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Vejlederne er også ansvarlige for afdelingens arbejdsskemaplanlægning, så det er ret enkelt at justere i uddannelsesplanen. Der er hyppige uformelle samtaler mellem de uddannelsessøgende og vejledere/uddannelsesansvarlig overlæge undervejs mellem de formaliserede samtaler. Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? Det er gode samtaler som alle parter er tilfredse med. Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen? Ja, en gang om året. 5
A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? Når de nye "logbøger" tages i brug er intet overladt til tilfældighederne. A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? Ja Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? 2 Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Nej Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? De udnævnes af den uddannelsesansvarlige overlæge, som har et indgående kendskab til den pågældendes kompetencer og interesser. Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? De uddannelsessøgende opleverat det er godt at have en person i hverdagen som de kan henvende sig til vedrørende uddannelsen og at denne person har mulighed for at korregere i denne. Vejlederne synes det kan være svært altid at honorere den uddannelsessøgendes anmodninger i forhold til den aktuelle bemanding. Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Generelt er stemningen positiv, men der er områder hvor den kunne være bedre. Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? Nej Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Ja Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? Vi deltager alle aktivt i uddannelsesopgaverne men det er helt klart at det er den uddannelsesansvarlige overlæge som har det overordnede ansvar. A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? Vejlederne sendes på amtets vejlederkurser som er et tre dages internatkursus. 6
A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? Den uddannelsessøgende holder eller deltager i de forskellige konferencer under supervision, afhængig af kompetencer. Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? De er i høj grad problembaserede og de diagnostiske vurderinger bygger naturligvis på evidens. Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? Højt Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? De afholder dem afhængigt af kompetencer. Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? Skemalagt. A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? Nej, de foregår så godt som de kan. A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? Tre timer om måneden sammen med de uddannelsessøgende fra de tre andre afdelinger i Århus. Her undervises de af afdelingerneds overlæger og afdelingslæger. Der er staff metings med tværfaglige emner for de lægelige specialer. Hver onsdag er der en times morgenmøde, hvor der kan være undervisning eller en af de uddannelsessøgende gennemgår en videnskabelig artikel. Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? De uddannelsessøgende afgør selv hvilke emner de ønsker undervisning i, afhængigt af om de føler de har huller inden for omådet. Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Overlæger og afdelingslæger. Undervisningen er for alle de udddannelsessøgende i diagnostisk radiologi i Århus. Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? De får fri til det. Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? Der er mulighed for frihed og økonomisk støtte til korte indenlandskurser. 7
Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? Der er mulighed for frihed og økonomisk støtte til korte indenlandskurser. A 11.6.b Undervisning Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? Ja, læsegrupper og f. eks. komputerbaseret undrvisning. A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Ja til kvalitetssikring. De uddannelsessøgende opfordres til at kontakte de mest forskningsaktive overlæger med henblik på at deltage i projekter. Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den? Ja,nej Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? Ca. 30 Se bilag. Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? De opfordres til at kontakte de mest forskningsaktive overlæger. Der er to som deltager i projekter aktuelt, de er dog begge draget videre i uddannelsen til andre afdelinger i Århus. To af de uddannelsessøgende er Ph.d og den ene er vejleder for to Ph.d studerende. Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? For lidt, desværre. I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Onsdagsmøderne. A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? Ansætese af yderligere en professor i diagnostisk radiologi.. A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Der er som oftest skemasat en overlæge til supervisionen. 8
Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner? Ja. I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? Nok i 80%. Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Ja. I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? CT, Ultralyd, fixrumsarbejde, traumeteam. I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? Fase 3 har vagt mens fase 2 oftest må nøjes med en "lille" vagt 15-18. Der har tidliger været et forvatslag bestående af fase 2 og en enkelt reservelæge, men da var de uddannelsessøgende læger aldrig eller kun lidt tilstede i dagtiden, hvor de uddannende læger er tilstede. A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? Ingen, det fungerer godt. A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger? Ja. Dette er offentliggjort i en pjece. Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? Der er afsat et mindre beløb i fdelingsbugettet til uddannelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge har mulighed for at tage sig af de uddannelses søgende en gang om ugen. I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? Rationaliseringer og besparelser har sært nok ikke taget pippet helt fra personalet og de er fortsat indstillede på at de yngre læger skal uddannes. I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? Der lægge ikke skjul på begejstringen over godt udført arbejde. Gode ideer til evt. at ændre arbejsgange har derimod lidt vanskeligere vilkår. I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? 9
Der er ingen tvivl om at de tiltagende nedskæringer og effektiviseringer på længer sigt vil skade uddannelses mulighederne. I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? Vi får gode evalueringer. Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? Godt, der er mange gode intentioner. A 11.9.b Uddannelsesmiljø Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Afsæt tid til læsegrupper. A 11.10.a Andet Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? Nærmere A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: Vi har ind til nu kunnet supervisere og undervise i dagligdagen på en god måde. Det er vanskeligt at inddrage de uddannelsessøgende i videnskabelige projekter.. A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: Afsat tid til læse grupper. PC-baseret undervisning og løbende tests. A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: Besparelser og tiltagende arbejspres A 15. Idékatalog 10
Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på www.sst.dk/inspektorordning: Projekt financeret af Århus amt, med henblik på at bedre uddannelse i forbindelse med at følge op på vagtarbejdet. De uddannelsessøgende bagvagter er ikke tilstede efter vagt og har derfor ikke mulighed for umiddelbart at konferere vanskelige undersøgelser eller diagnostiske tiltag med mere kompetente læge. De kunne derfor udfylde et skema med de relevante patienters cpr.nr og en bestemt sekretær fandt så papirer og billeder på de pågældende frem til en nærmere aftalt dato hvor den uddannelses søgende så kom ind på en betalt fridag. Meningen var så at den uddannelsessøgende så skulle konferere billeder og beslutningsgrundlag med en specialkyndig. Den yngre læge var så surnummereret resten af dagen ved f.eks. MR eller andet som var et svagt uddannelsesområde. Reducere vagtarbejde for fase 2 til preioden 15-18 for at reducer fravær i dagtiden hvor der er supervision og uddannelseskapacitet til stede. Den uddannelsessøgende gøres ved introduktionssamtalen klart at de relevante papirer som hun/han skal indsende til sundhedsstyrelsen byttes mod en fyldig literaturliste, som den uddannelsessøgende har læst om relevante ting under uddannelsesopholdeet på afdelingen. 11
A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 12