Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: H:S Rigshospitalet Afdeling: Diagnostisk Center: Diagnostisk Radiologisk Klinik 2023 Speciale/specialer: Diagnostisk radiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): besat) 2 fase I, 5 fase II, 2 fase III (alle B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Sygehusledelsen deltog ikke. Deltog med centerdirektøren samt repræsentation fra afdelingsle- Center-/afdelingsledelsen: delsen ved adm. overlæge. Uddannelsesansvarlig overlæge: Uddannelsesansvarlig overlæge deltog. Desuden deltog 7 ud af 11 øvrige ansatte overlæger i afdelingen.. Øvrige speciallæger: 5 speciallæger deltog, hvor af de 4 var vejledere, 12 speciallæger i afdelingen deltog ikke i interviewet. Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): Fase I: 2 deltog. Fase II: 2 deltog. Fase III: Ingen deltagende læger. Andre relevante personalegrupper: Ingen. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Evalueringstemaer: A: Produktionspres - manglende tid til refleksion. B: Forskning. C: Realistiske mål - littereraturlister og lærebøger. D: Vagternes belastningsgrad og uddannelsesværdi. E: Har alle yngre læger glæde af, at være i afdelingen el. er det specielt i nogle faser, man udnytter Rigshospitalets muligheder bedst? F: Registrering og synligggørelse af uddannelsesindsats i afdelingen mhp. budgetlægning. Introduktion: Der foreligger i afdelingen en meget udførlig skriftlig introduktion, som samtlige yngre læger under uddannelse var vel inde i. Desuden gennemføres en omhyggelig introduktion personligt ved ansættelse i afdelingen. Denne bliver varetaget af den udd.ansv. overlæge samt en yngre læge og en i afdelingen ansat afdelingssygeplejerske, der informerer om praktiske ting i afdelingen. Alt dette er velfungerende. I hver enkelt sektion foreligger der skematiseret instruktion, heri introduktion omkring procedurebøger og hvilke procedurer den enkelte sektion udfører. 1

3 B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der anvendes tjeklister således som de er udformet fra Radiologisk Selskabs side, men der blev klart givet udtryk for, især fra overlægers side, at de uddannelsessøgende har et urealistisk højt ambitionsniveau i forhold til den korte tid de er i sektionerne. Det kunne tænkes at en mere målrettet introduktion kunne fjerne det skisma der er ml. hvad der reelt set er muligt indenfor den givne tid og det niveau som nogle af de yngre læger forventer de skal opnå. Tjeklisterne ansås derfor ikke for at være fuldt operationelle i hver enkelt sektion. Det gjaldt bl.a. ultralyd og pædiatri. I hver enkelt sektion blev den yngre læge introduceret til opgaverne enten ved den ansvarlige overlæge eller den afdelingslæge, der var tilknyttet. Der var stor opmærksomhed i afdelingen overfor at tilpasse de enkelte uddannelsesprogrammer til de yngre læger, der blev ansat i afdelingen, således at de blev "personlige". Den uddannelsesansvarlige overlæge har gjort opmærksom på, at ved hver revision af checklisterne er disse forelagt overlægekollegerne til udtalelse. Det samme gælder de uddannelsessøgende, som er bedt om kommentarer til checklisterne ved slutevalueringssamtalerne. B 3.3. Evalueringssystemet Evalueringssystemet var fuldt tilstrækkeligt for de læger, som var velfungerende under uddannelsen, men såvel overlæger som vejledere og den udd.ansv. overlæge og fase I og II lægerne gav udtryk for at svære og "skæve" forløb med langsom/dårlig indlæring og dårlig tilpasning har været problematiske at håndtere. Dette kan dog næppe tilskrives afdelingens evne til at håndtere uddannelse, men er et problem, der er intrinsic i selve uddannelsesopbygningen og evalueringssystemet, samt RH's overvægt af komplekse sygdomsforløb, hvor de "normale" undersøgelser er i absolut mindretal. Samtlige samtaler både med vejledere, overlæger i de enkelte sektioner og den udd.ansv. overlæge blev gennemført til de yngre lægers tilfredshed og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udmeldinger. B 3.4. Vejledning Der foreligger en velfungerende vejlederfunktion, hvor det endvidere er meritgivende for afdelingslægerne, at påtage sig vejlederrollen. Således synes man i afdelingen, at anvende vejlederrollen både som uddannelse for speciallæger mhp. at træne håndteringen af uddannelsesforløb samt til at understøtte de yngre læger, der er under uddannelse. Der blev udtrykt tilfredshed fra såvel vejledere som fra yngre lægers side med ordningen. Det blev specielt påpeget at vejlederne er synlige i afdelingen, og at der i arbejdstiden er sat tid af til de nødvendige "snakke". B 3.5. Konferencer Afdelingen holder et utal af konferencer. De yngre læger (fase I) gav udtryk for, at de gerne i højere grad end det er tilfældet, med supervision ville deltage i konferencesituationerne.det oplevedes at der ikke i "produktionen" var taget højde for fase I lægens tidsbehov til konferencesituationens forberedelse, gennemførelse og efterbehandling. Således påpegede såvel overlæger som yngre læger, at man efter 1 år på RH, som introduktionslæge kunne risikere ikke at have holdt en eneste konference. Fra fase III og fase II læger blev der givet udtryk for, at supervisionen under konferencerne var god, at der var rige muligheder for at stille spørgsmål, og at man på disse niveauer havde rig mulighed for at udfolde sine evner og prøve konferencesituationen af. Vagtsituation med indflydelse på uddannelse: 2

4 Vagtbelastningen, både kvantitativt og kvalitativt set har været afskrækkende for yngre læger ansat i afdelingen. Man har nu indført en "positivliste", og alle gav udtryk for, at dette var blevet modtaget godt af kliniske afdelinger, og havde stor betydning for afviklingen af vagten. Der foreligger i afdelingen ingen formaliseret overlægevagt, men der blev givet udtryk for, at der var god mulighed for kontakt til overlæger ved belastede vagtsituationer. Til trods for dette var det et generelt ønske med en mere formaliseret adgang til ældre lægers kompetence, men pga. antallet af overlæger i afdelingen for nuværende, synes dette ikke muligt. Det blev påpeget fra yngre lægers side, at den manglende tilstedeværelse for fase I lægerne i vagt var uheldig samt det faktum, at 2. års kursisterne var ene i vagt, kunne føles ensomt, og man ikke udnyttede vagten i tilstrækkelig høj grad til uddannelse. B 3.6. Undervisning Den formaliserede undervisning udgøres udover A-kurserne af mandagsundervisning med cases, der specielt henvender sig til yngre læger. Det anførtes, at det kunne være vanskeligt for de yngre læger, at frigøre sig fra stuearbejdet for at kunne deltage, og man ønskede en større opmærksomhed ved planlægningen således at de yngre læger kunne deltage i denne undervisning hver gang. Derudover er der et møde for samtlige af afdelingens læger om torsdagen, og der var et godt fremmøde af de uddannelsessøgende. Det var derimod vanskeligt at gøre disse møde-/undervisningsseancer attraktive for special- og overlæger i afdelingen. Overlægerne var aktive, og for så vidt også de øvrige speciallæger, mhp. undervisning til disse møder, mens de yngre læger havde svært ved at påtage sig at undervise, og det synes som om, dette skyldes usikkerhed om egen formåen. Det blev fra overlæger og speciallæger fremført, at man i højere grad kunne gå ud fra cases ved disse møder, idet dette måske ville gøre det lettere tilgængeligt for de yngre læger. Men i øvrigt var det oplevelsen, at torsdagsmødernes undervisningsindhold til en vis grad blev tilsidesat for information af adminstrativ karakter og til dels firmapræsentation. Hvad angik begge møder udtrykte de yngre læger at de oplevede, at produktivitet i afdelingen tilsyneladende havde en højere prioritet end uddannelse og undervisning, og dette til trods for at den adm. overlæge direkte adspurgt tydeligt gav udtryk for, at om nødvendigt måtte produktionen vige for bedre uddannelse. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen er særdeles aktiv indenfor forskning, men denne hviler fortrinsvist, for ikke at sige næsten udelukkende på overlæger og speciallæger, og med den ansættelsesform der gælder i afdelingen for yngre læger, synes hverken de yngre læger eller overlægerne at have overskud til at etablere et forskningsstimulerende miljø for de yngre læger. Kun i den udstrækning de yngre læger var involveret i ph.d. arbejde, synes man at kunne finde den tilstrækkelige tid og overskud til inddragelse i forskning. Når man ser de uddannelsesprogrammer der ligger i afdelingen for de yngre læger gennem den korte tid de er i afdelingen, synes det heller ikke hverken attraktivt eller muligt. Det blev diskuteret såvel i overlægegruppen som blandt de yngre læger, om en ændret sammensætning af faser, der er tilknyttet afdelingen kunne bedre dette. Fx kunne man forestille sig at de yngre læger var i 2-årige kursusstillinger efterfulgt af min. 1-1½ år som 1. reservelæge i afdelingen. Med den nye opbygning af speciallægeuddannelsen bør man have denne problemstilling in mente. Udviklings- og kvalitetetssikringsarbejde: Yngre læger, men specielt fase III læger har været involveret i kvalitetssikring igennem udarbejdelse af metodebøger, opdatering etc. De yngre læger er interesserede i at indgå i ovenstående, og man har også fra den udd.ansv. overlæges side i selvevalueringsrapporten gjort rede for, at man meget gerne inviterer yngre læger med i sådanne grupper. Det kunne være vejen ind til mere forskningsprægede opgaver. 3

5 B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Ang. fase I læger: Afdelingen tager på udmærket vis hånd om at fase I lægerne roterer i sektionerne, således at de får både den ultralyd og CT, som er en forudsætning for deres videreuddannelse. Yngre læger føler at kravene til dem er store, men samtidig har de også en urealistisk oplevelse af egen formået og hvilket niveau de kan nå over et så kort tidsrum. Derimod er der ingen mangel på supervision, og der er gode muligheder for at udvikle sig, hvis man har evnerne. Samtlige yngre læger gav udtryk for, at man gerne ville holde flere konferenfer end det faktisk sker, selvfølgelig under supervision. Ang. vagten: Fase I lægerne er ikke vagtbærende, men de gav generelt udtryk for at de ønskede at deltage i vagt, evt. som udvidet dagsarbejde til fx kl. 21, forudsat at den nuværende vagtordning fortsætter. Man må se dette som et tiltag alene mhp. uddannelse og mulighed for at finde ud af, hvad man evner som radiolog, idet man ikke kan forvente at fase I lægerne i større udstrækning vil bidrage til produktionen. Ang. fase II lægerne: De er der kun i ét år, nemlig i deres 2. kursusår. Til trods for at vagten er belastet, fik man klart det indtryk, at den nye positivliste med klart definerede undersøgelser man kan kræve udført i vagten, giver en stor fordel, også ved kommunikation med de kliniske afdelinger. Modsat overlægerne fandt de yngre læger ikke at multitraumesituationen var belastende, men fandt derimod at det var givende og at de lærte en hel del i vagterne, samt at der var god kontakt til overlægerne. Derimod synes feedback på opgaveløsningen i vagterne usikker, og man ville gerne have en bedre sikring af såvel positive som negative forløb kommenteres til den yngre læge. Der er var ingen deltagende fase III læger, derfor kunne deres problemstillinger ikke diskuteres. Derimod fremgik det af samtaler med speciallæger og overlæger i afdelingen, at der var gode muligheder for via arbejdstilrettelæggelsen, at tilgodese specielle ønsker i fase III. Som alle påpeger var arbejdspresset af en sådan karakter, at refleksion blev tilsidesat for at holde tempoet i afdelingen. B 3.9. Uddannelsesmiljø Afdelingen har til trods for produktionspres og sit akademiske høje niveau, et tiltalende uddannelsesmiljø med klart focus og klar interesse blandt samtlige speciallæger for at undervise, supervisere og vejlede. Man kunne efterlyse, at de yngre læger udviste en større forpligtelse overfor egen uddannelsessituation. Måske ville caseorienteret undervisning om torsdagen frigøre de yngre læger fra deres usikkerhed om niveauet, der skal fremlægges på. Desuden fik man den fornemmelse, at man i nogen grad gemte sig bagved ordet produktion som en undskyldning for ikke selv at gå ind og ændre adfærd, hvor uddannelsen kunne forbedres. Mange af de læger, der kom på RH i uddannelsesstillinger syntes at være for ambitiøse mht. niveauet de skulle nå; en fokuseret vejledning vil givetvis bedre dette. Til trods for den store kompetenceforskel var der en naturlig respekt på tværs af hierakiet. Man følte ikke angst for at vise manglende erfaring, og på den måde var uddannelsesmiljøet stimulerende. B Andet Generelt synes afdelingen især præget af en relativ lille stab af faste overlæger i forhold til de opgaveløsninger, der ligger i afdelingen. Dvs. at produktionen kommer til at fylde voldsomt i forhold til den "produktion" der forefindes i afdelingen i form af undervisning, uddannelse, forskning, udviklingsopgaver etc. Mangel på læger i speciallægestillinger (der mangler i øjeblikket 5 afdelingslæger ud af 22) samt en manglende mulighed for at etablere egentlige overlægebagvagt eller speciallægebagvagt, synes at vanskelligøre et sådant tiltag.til trods for dette var der både engagement og entusiasme samt beredvillighed at spore hos de overordnede læger til at tage hånd om situationen. Mhp. at lette funktionen for den uddannelsesansvarlige koordinerer en af de fem vejledere den fælles torsdagsundervisning. Der er altså allerede nu en mulighed for meritgivende vejlederopgaver. 4

6 Afdelingsledelsen gav udtryk for en positiv indstilling mhp. at opprioritere uddannelse, men den udd.ansv. overlæge gav samtidig udtryk for, at der ikke i dagligdagen var tid nok til at tilrettelægge undervisning, uddannelse etc. Sidstnævnte syntes at stå relativt alene med disse opgaver, til trods for at der er 5 vejledere i afdelingen. Man kunne evt. tilgodese en mere strukturel uddannelse ved at bruge fase III læger til at koordinere uddannelsessituationer, fx mandags- og torsdagsundervisning med de yngre læger. Dette ville samtidig være meritgivende. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Produktion i form af undersøgelser og behandling er naturligt højt prioriteret, men det synes at være et problem, at man ikke kan synliggøre og dermed heller ikke budgetlægge eller regnskabsmæssigt gøre rede for hvor stor en del af afdelingens dagligdag, der egentlig bruges til uddannelse. Det er fx meget svært at få beskrevet præcist hvor megen tid de enkelte læger bruger af deres daglige arbejdstid i uddannelsessituationer, fx supervision, dobbeltgranskning af billeder, feedback, diskussioner med yngre læger og refleksion over undersøgelsesforløb. Der var en klar diskrepans ml. overlægers og speciallægers opfattelse af niveauet en yngre læge skal nå under ansættelsen og de yngre lægers forventninger. Det var bemærkelsesværdigt at de situationer, som de fastansatte læger mente belastede de yngre læger, ikke blev betragtet som værende hæmmende af fase I, II og III læger. Sidstnævnte gav således udtryk for, at man gerne ville påtage sig yderligere, at man gerne vil bruge noget tid om eftermiddagen på at forberede konferenfer, og at man gerne vil deltage i vagt af uddannelsesmæssige årsager. Det vil kun være muligt at diskutere ændringer i vagtens sammensætning i afdelingen under den forudsætning, at der er tilstrækkeligt med speciallæger, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket samt under den forudsætning, at vagten ikke længere kun har produktionsmæssig indhold, men betragtes som havende uddannelsesindhold. Overordnet må man sige at afdelingen har en særdeles velfungerende uddannelsesstruktur, at alle formelle ting er på plads, og at der er en positiv stemning samt et godt uddannelsesmiljø, hvor man forsøger at tage hånd om de enkelte yngre læger der kommer i afdelingen Det er af betydning at det er meritgivende at være vejleder, og at vejlederen gives tid i dagligdagen. Den kvalitetsforbedring, som synes mest påtrængende, er en mulighed for større refleksion ml. overlæger og yngre læger. Klar definering af den udd.ansv. overlæges ret/pligt til at gennemføre en del af planlægningen i dagarbejdstiden. Mhp. kvalitetsforbedring kunne man foreslå følgende områder: 1. Synliggørelse af uddannelsesindsatsen i budgetlægning og regnskab såvel udadtil som indadtil i afdelingen. 2. Længere perioder hvor de yngre læger var tilknyttet afdelingen. Det må således tages op til diskussion, om afdelingen skal tilbyde introduktionsstillinger eller om man i stedet skal overgå til at have længerevarende forløb for læger senere i uddannelse. Dette diskuteres aktuelt i Uddannelsesråd Øst, som led i udmøntningen af den nye uddannelsesstruktur på baggrund af speciallægekommissionens anbefalinger. 3. En højere prioritering af indføring i forskning af yngre læger. Forudsætningen for dette er tid til refleksion og realistiske mål. 4. En tydeliggørelse af de niveauer som de yngre læger skal nå synes nødvendig. Man kunne forestille en formaliseret, skemalagt samtale ml. vejleder og yngre læge, måske med en visuel analog skala (VAS) med en tydeliggørelse af, om man vitterlig havde nået sit mål. 5. Mere detaljerede litteraturlister og lærebøger, der specielt henvender sig til læger tidligt under uddannelsen synes nødvendige. B 5. Konklusion RH er en særdeles velfungerende afdeling når det gælder uddannelse, men den er præget af et højt stress- og højt produktionsniveau, som hindrer den nødvendige refleksion blandt overlæger og yngre læger. Det er for svært af synliggøre den produktion og den indsats der gøres indenfor uddannelse og forskning, men der er ingen tvivl om, at afdelingen har viljen, og man også fra afdelingsledelsens side vil fokusere på ovennævnte. De væsentligste evalueringstemaer er angivet ovenfor. 5

7 Ad. afsnit B 6.3 Introduktionsprogram, uddannelsesprogram og den daglige arbejdsplanlægning bliver forsøgt løbende justeret på baggrund af udtalelser, der fremkom ved slutevalueringssamtalerne. Fx kan vi nævne, at det sidste nye tiltag med følgevagter for nyankomne og introduktion til multitraumevagterne er foranledet af ovenstående. Ad. afsnit B 6.7 Fase III læger deltager i udviklingen af kvalitetssikringsarbejde, om end forskningsopgaver ikke har kunnet etableres som en fast del af undervisningen bl.a. på grund af de korte forløb i afdelingen. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for 6

8 den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde 7

9 Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 8