Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: H:S Hvidovre Hospital Infektionsmedicinsk afd. Speciale/specialer: Infektionsmedicin Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 12/12 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: -/2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 3 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): Introduktionstilling: 2 Supplerende:1 1. reservelæger: 3 Andre relevante personalegrupper: 2 sygeplejersker, inklusive oversygeplejerske fra afd.ledelsen. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der gives 1½ dags tværfaglig introduktion i afdelingen. 1ste uge er vagtfri. Introduktionslæger fandt at instruksbogen giver en god introduktion og vejledning til afdelingens faglige udfordringer. Fra de uddannelsessøgende læger er der ingen forslag til ændring af introduktion. Plejegruppen finder at den praktiske oplæring af lægerne er for teoretisk og foreslår et introduktionsprogram der også tilgodeser praktiske aspekter. Der foregår ikke nogen færdighedstræning i kliniske procedurer, f.eks. lumbalpunktur, men uddannelsessøgende mulighed for at lære denne finder sted i takt med at der er patienter, der skal have udført proceduren. Læger i forvagtslag føler sig trygge selv i akutte situationer, idet det er let at få hjælp fra bagvagter og at det forventes at bagvagten kontaktes i de situationer, hvor forvagten finder det nødvendigt. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Blev ikke drøftet specifikt B 3.3. Evalueringssystemet 1

3 Der afholdes vejlednings- og evalueringssamtaler svarende til gældende normer. Afdelingens anvendelse af det formelle evalueringssystem har en pligtmæssig karakter. Det fremgår, at afdelingens størrelse og de seniore lægers tætte kontakt med uddannelsessøgende læger i høj grad befordrer at der foregår en uformel, løbende og for alle parter tilfredsstillende evaluering af yngre lægers uddannelsesforløb i afdelingen. Der er i afdelingen ingen forslag til forbedring af evalueringssystemet. B 3.4. Vejledning Uddannelsessøgende læger har alle tildelt en vejleder. Der er mulighed for hyppig kontakt med vejleder og vejledningssystemet. Vejledningsmiljøet opfattes som værende positivt og konstruktivt B 3.5. Konferencer Afdelingens konferencer får stor ros fra alle deltagere for deres uddannelsesmæssige værdi og opfattes som meget konstruktive og med høj faglig kvalitet. Der er en uformel, imødekommende og venlig afdelingskultur der gør yngre læger trygge og hvor de tør spørge til råds. Det forventes at alle deltager aktivt i konferencen. Konferencerne er problembaserede og bidrager med indirekte supervision på f.eks. stuegangsfunktionen. Konferencerne har en karakter og afdelingen en uddannelsesmæssig størrelse der ikke nødvendiggør egentlige teamkonferencer. B 3.6. Undervisning Der udbydes ca. 1 times undervisning ugentligt i forbindelse med konference. Kursusreservelæger tilrettelægger journal club. I arbejdstilrettelæggelsen tages hensyn til undervisning således at YL kan deltage. Det fremgår dog at den formelle undervisning lider under manglende fremmøde. Der udtrykkes behov for mere formaliseret undervisning af de yngste læger i f.eks. sepsis, meningitis og HIV. Der er velfungerende patologi-konference en gang månedligt. Der mangler formaliseret undervisning i hospitalets mediciner-gruppe I afdelingen er der god mulighed for at deltage i kurser og kongresser. Imidlertid forventes det at yngre læger deltager i disse i deres fritid og som hovedregel gives der ikke løn til deltagelse i kurser også selvom det er afdelingsrelevant kursusaktivitet. Videreuddannelse og kursusaktivitet er ikke budgetsat. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er stor velvilje og konkret opbakning fra afdelingsledelsen til forskning og afdelingen er præget af et aktivt forskningsmiljø. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Afdelingsledelsen har uddelegeret arbejdstilrettelæggelsen til yngre læger, som derfor har en betydelig grad af frihed til at tilrettelægge denne. Et hovedproblem er imidlertid manglende kontinuitet i dagarbejdstiden, idet vagter og overarbejde skal afspadseres og ikke kan udbetales. Yngre læger har ingen konkrete forslag til hvorledes der kan skabes større kontinuitet uden at det påvirker den fleksibilitet i arbejdstilrettelægelsen som opfattes som særdeles værdifuldt i forhold til deltagelse i kurser, kongresser, møder og forskning. De fastansatte læger finder også at YL har for lidt dagtid men man er i tilrettelæggelsen bundet af såvel budgetter som overenskomst. Det vurderes at større smidighed i arbejdstilrettelæggelsen vil kunne bidrage til bedre undervisning og uddannelse. Den nylige tilkomne vagtforpligtelse vedrørende apopleksi afsnittet findes at være uden uddannelsesmæssig værdi. Der er i arbejdstilrettelæggelen ikke afsat tid til direkte supervision af uddannelsessøgende læger. Direkte supervision forekommer dog ad hoc, bliver meget rost, men er i høj grad personafhængig. Yngre læger finder at læringsgivende situationer kan udnyttes bedre til kompetenceudvikling af YL 2

4 B 3.9. Uddannelsesmiljø Alle deltagere i inspektorbesøget er enige i at afdelingen har et særdeles godt uddannelsesmiljø begrundet i høj faglighed, god kollegialitet, tæt og hyppig kontakt med seniore læger; positiv, venlig og uformel omgangsform og tværfaglig respekt. B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring 1. Praktisk oplæring: Det foreslås at ynge læger i den første uge af ansættelsen tilbydes færdighedstræning i f.eks. lumbalpunktur. Dette kan ske dels som træning i færdighedslaboratorium og ved at indgå aftale med anæsthesiafdeling ved anlæggelse af elektive spinalanæsthesier. 2. Specialespecifik undervisning: Det foreslås at afdelingen etablerer et problem-/case-baseret undervisningsprogram vedrørende de hyppigste forekommende/ livstruende problemstillinger som de uddannelsessøgende læger forventes at håndtere. Målet herved at at kunne indlære anvendelse af teoretisk viden, det skal derfor supplere afdelingens udmærkede instruksbog og ikke erstatte denne. Undervisningsprogrammet vil optimalt skulle afvikles i begyndelse af ansættelsen, men da dette vil være ressourcemæssigt krævende grundet at anættelse af YL sker løbende hele året, foreslås at programmet kan tilrettelægges i en halvårlig cyklus. Undervisning heri kan med fordel varetages af 1.reservelæger/afdelingslæger. 3. Uddannelseudbyttet i afdelingen er stort og værdifuld, men indsatsen er uformel, implicit og kun i mindre grad resultat af bevidst uddannelses-tænkning. For at øge de yngre lægers engagement i egen læring og uddannelse; for at forpligte alle aktører i den lægelige videreuddannelse, for synliggøre indsatsen og for at udvikle afdelingen som uddannelssted foreslås oprettet et videreuddannelsesudvalg med deltagelse af repræsentanter for yngre lægers to vagtlag, uddannelsesansvarlige overlæge og evt. afdelingsledelsen. Udvalget foreslås at have regelmæssige møder med referat af disse til øvrige læger. Udvalget varetager udvikling, implementering og evaluering af f.eks. introduktionsprogram, formelle undervisning, supervision, vejledning, feed-back, færdighedstrænings mm. 4. Mangel på dagtids kontinuitet er et væsentligt problem i forhold til uddannelse, men det er vanskeligt at se at der kan tages initiativer på afdelingsniveau til at løse dette. Sygehusledelsen foreslås at tage initiativer der kan afhjælpe dette problem, som er generelt og ikke specifikt for infektionsmedicinsk afdeling. B 5. Konklusion Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital er et velfungerende uddannelsessted. Der er et særdeles godt og positivt uddannelsesmiljø. Bredden og kompleksiteten af patienter i afdelingen gør afdelingen velkvalificeret til introduktionsuddannelse i medicin og særdels kvalificeret til speciallægeuddannelse i intern medicin:infektionsmedicin. Afdelingen foreslås at være mere konkret og bevidst om sin uddannelsesindsats. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til 3

5 afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 4

6 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 5

7 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6