Vejledning - Selvevalueringsskema

Transkript

1 Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand mailes/sendes til inspektorerne og sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden det planlagte besøg. Sekretariatet for Inspektorordningen: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer Sygehus Vendsyssel, Hjørring Pædiatrisk afd. Pædiatri Fagområder Pædiatri A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde Afdelingens normerede sengetal 24 Antal udskrevne patienter 1873 Antal henvendelser afsluttet i skadestue 0 Antal ambulante konsultationer 2782 Antal dagbehandlinger 0 Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) 0 Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) 0 Antal ambulante operationer 0 Antal dagkirurgiske operationer 0 Antal akutte operationer 0 Andre relevante aktiviteter 975 tilsyn inkl. konsulentfunktion fødeafdelingen Frederikshavn, Fælles ambulatorium på Reumatologisk afdeling A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid - Vagttid - 1

3 A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Røntgen 08:00-08:15 08:00-08:15 09:00-09:15 08:00-08:15 08:00-08: Afdeling 08:15-09:00 08:15-09:00 08:45-09:00 08:15-09:00 08:15-09: Afdeling, tværfaglig 12:15-12:45 12:15-13:15 12:15-12:45 12:15-12:45 12:15-13: Fys. konf. 12:30-12: A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt 3 3 Overlæger med vagt 1 2 Afdelingslæger reservelæger 1 1 Reservelæger 6 6 A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer 0 1 Reservelæger: undervisningsstilling 0 0 Reservelæger: supplerende uddannelse 0 0 Reservelæger: introduktionsuddannelse 1 2 Reservelæger: almen medicin 3 3 Reservelæger: turnus 0 0 2

4 A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt Reservelæge Vagtværelse Mellemvagt Bagvagt Overlæge/afdelingslæge Fra bolig Beredskab Overlæge Fra bolig A 8. Har afdelingen... Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 5 Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) A 9. Deltagelse i vejlederkursus Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 1 A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Ja Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 3

5 A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? Introduktion til afdelingen. Vagtskema. Information om introduktion til sygehuset (nyansatte ved Sygeus Vendsyssel). Afdelingens værdigrundlag. I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? De første 2 uger er vagtfri og der er mulighed for 2 følvagter i aften-nattid foruden at der er mulighed for at følge vagthavende i dagtid i hele introduktionsperioden. Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? Først central introduktion en hel dag med administrativ oplysning fra sygehusets side, inkl. brandkursus. Dereftger vagthavende eller anden reservelæge, der viser rundt. Derefter samtale med administrerende overlæge, oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske, psykolog, pædagog, socialrådgiver, fysioterapeut, ambulatoriesygeplejerske, ledende sekretær, afdelingssekretær. Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Ved udsendt materiale samt ved fastlagt introduktionsprogram. Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? Instruksmapper med diverse retningslinjer opstillet strategiske steder. I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? I begrænset omfang. A 11.1.b Introduktion Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Er under revision. A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret? Nye er under udarbejdelse på centralt plan. Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? Det bliver sendt ud med introduktionsmaterialet. Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? Det bliver sendt ud med introduktionsmaterialet. Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? 4

6 Ja, vi anvender Dansk Pædiatrisk Selskabs vejledning. I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? I noget omfang. Diskussion af forældrekompetence/personalekompetence, diskussion af behandlingsindikation og diskussion af adfærd i forbindelse med sygdom, fødsel, død, overgreb. Diskussion af det syge barns rettigheder og personalets adfærd i forbindelse med for barnet uønskede behandlinger. I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? I vidt omfang. I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? Uddannelsesplanerne er generelle, men den enkelte læges kompetence belyses ved ankomst og ønske om uddannelse opfyldes i meget høj grad ved fokuserede uddannelsesforløb, der aftales med den enkelte tutor. A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? P.t. arbejder afdelingen sammen med de øvrige børneafdelinger i Region Nord om implementering af den nye uddannelsesplan. A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? Det gør vi bare. Rutinecheckes af uddannelsesansvarlig overlæge. Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Ved samtaler i dagligdagen. Kort kommunikationsvej mellem speciallæge og yngre læge. Diskussion af faglige problemer ved konferencer. Supervision af nye procedurer. Ved systematisk gennemgang af emner, der er aftalt, f.eks. undervisning ved ambulatoriepersonalet eller andre ressourcepersoner. Korrigerende efterkritik gives af tutor. Henvisning til litteratur. Efterfølgende opfølgning på emnet. Aftaler om specifikke læringsområder. Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? Gennemgående positiv, idet vejlederne får et godt indtryk af det nye personale og de uddannelsessøgende udtrykker, at de føler, de bliver talt mere med og at der bliver fulgt mere op på samtalerne på denne afdeling i modsætning til de øvrige afdelinger. Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen? 5

7 Ja, de får kopi af evalueringsskemaerne. A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? Det nye evalueringssystem af uddannelsen med logbøger bør først prøves af. A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? 1-2. Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? Med henblik på fagligt niveau: Vedkommende vil altid have en del erfaring i at være i en sitlling, der ligger efter den uddannelsessøgendes. Sædvanligvis er vejlederne speciallæger i pædiatri, hovedsageligt overlæger. Med henblik på pædagogisk uddannelse er afdelingen i gang med at videreuddanne de kliniske vejledere. Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? Se vedlagte. Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Passende. Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? Nej. Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? 6

8 Overvejelse i forhold til den nye speciallægeuddannelses tilrettelæggelse med henblik på udarbejdelse af indlæringssystemer. Med henblik på supervision overvejer vi en homogenisering de forskellige vejledere imellem. A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? Morgekonferencen er en gennemgang af akut indlagte patienter, hvorunder undersøgelse og behandlingsstrategi diskuteres. Der er mulighed for at diskutere problempatienter, man har mødt. Middagskonferencerne fungerer som problemkonferencer, hvor diagnostiske, behandlingsmæssige, plejemæssige problemer kan diskuteres. Endvidere er der to gange ugentligt konference, hvor samtlige patienter gennemgås med klinisk forløb samt diskussion med øvrige faggrupper, pædagog, psykolog og socialrådgiver. Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? Høj.. Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? Det fremhæves, at de har ret og pligt til at deltage aktivt i konferencerne med den viden, de kommer med fra universitetet og andre afdelinger. Endvidere er der ved konferencen for alle faggrupper kort og koncis fremlægning af de enkelte patienter. Ved undervisningskonferencer fremlægges oversigter/referater af kurser samt oplæg til diskussion. Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? Indpasset i dagsprogrammet. (Vagthavende kan være forhindret på grund af akut arbejde). Endvidere har de læger, der har ambulatorie, ikke mulighed for at deltage i middagskonferencen. A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? Der skal til stadighed arbejdes med stringens for at bevare tidsperspektiv og opmærksomhed. Endvidere er der en tænkning om fremlægning af problempatienter, cases sammenholdt med en gennemgang af state of the art indenfor aktuelle områder. A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? 45 minutter ugentligt. Fælles afdelingsundervisning. Endvidere psykologkonferencer med gennemgang af fagligt relevante psykologiske områder. Syndromkonferencer fælles med Aalborg. Genetisk vejlending ved Århus Universitet hver 2. måned. Mikrobiolog konference hver 14. dag, 15 minutter hver gang, med gennemgang af dyrkningsresultater, diskussion af behandlingsregimer eller opfølgning på udredningsregimer. Deltagelse i visitationskonference med henblik på oplæring i kontakten mellem primær sektor og afdelingen. 7

9 Afdelingsundervisning i bestemte emner 3-4 gange, 2 timer, per semester. Oplæringskursus i genoplivning, teoretisk og på fantom, 1 time ved ankomst. Oplæring i navlevenekateterlægning, ½ time ved ankomsten. Praktisk gennemgang af droplægning, lumbalpunktur, blærepunktur og evt. knoglemarv. Supervision i forbindelse med genoplivning/modtagelse af nyfødte indtil sikkerhed er opnået, 3-5 timer. Gennemgang af den praktiske undersøgelse af børn med henblik på psykomotorisk udvikling, 1 time. Gennemgang af undersøgelse med henblik på udvikling, KunoBeller, MPU, 1 time. Gennemgang af sociallovgivningen ved socialrådgiver, 1 time. Gennemgang af allergiudredning, kutantest, peakflowmåling, lungefunktionsundersøgelse, løbetest. Gennemgang af urinudredning, flowundersøgelser. Enkelte dobbeltambulatorier med diabetes, vækstforstyrrelser. Børne-ungdoms psyk. konference x 1 per måned Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? Uddannelsesansvarlig overlæge og uddannelsesansvarlig yngre læge efter konference med afdelingens øvrige personale, når det gælder formel undervisning. Hver enkelt underviser tilrettelægger selv undervisningsseancen, og de forskellige personalegrupper underviser i hver deres specifikke kompetenceområder. Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Yngre læger: Afdelingens læger. Speciallæger: Yngre læger. Socialrådgiver: Yngre læger. Ledende fysioterapeut: Yngre læger. Psykolog: Afdelingens personale. Fælles konferencer: Gynækologer, pædiatriske læger unerviser og deltager. Fælles undervisning: Overlæger, afdelingens personale. Mikrobiolog: Hovedsageligt lægerne. Genetisk konference: Hovedsageligt overlægerne. Handicapkonference: Overlæger, sygeplejersker, socialrådgiver, fysioterapeut, få yngre læger. Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Skemalagt. Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? Rimelig. 1-2 forløb hver. Naturligvis al obligatorisk uddannelse. Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? Dårlig. Afdelingens budget lille. Gratis kursusforløb som neonatalkursus, der afholdes af amtets egne læger samt medicinalfinancierede kurser + obligatoriske kurser bliver derfor grundbestanddelen. A 11.6.b Undervisning Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? Der er forskellige undervisningsmetoder og forløb afhængig af hvem der er ansat i afdelingen. A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Det fælles forskningsoverlægeråd er nedlagt. 8

10 Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den? Ja, men de uddannelsessøsgende har sjældent interesse i at sætte sig ind i den, ligesom den forskningsmæssige indsats på sygehuset er ekstrem lille. Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? 1. Diabetes. Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? Nej. Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? Nej. I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Lederforum. A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? Bedre udnyttelse af tiderne i ambulatoriet med henblik på udeblivelser og aflysninger. A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Ved tildeling af patienter om morgenen. Ved til stadighed ved opslag i lægekonferencerummet at gøre opmærksom på, hvilke procedurer man endnu ikke har udført eller viden, man øsnker at få. Ved at den uddannelsessøgende aktivt finder ambulatorier med de ting, de gerne vil lære og allokeres hertil. Ved at den uddannelsessøgende træffer aftaler med de personer, der er sat til at varetage forskellige kompetenceområder om tidspunkter for indlæring. Tid til at læse i dagligdagen. Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner? I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? I høj grad. Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse? I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? 9

11 Ringe grad. I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? Høj grad. A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? Gennem arbejdstilrettelæggelse i ambulatoriet få overblik over specielle diagnosegrupper, de uddannelsessøgende skal have kendskab til. Her igennem kan opnås relevant deltagelse i ambulatoriefunktionen. A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger? I forbindelse med sygehusets personalepolitik er der en almen tilkendegivelse om at man ønsker at uddanne personalet. Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? I ringe grad. Stigende kursusdeltagelse (obligatorisk) øger afdelingens underskud på uddannelsesbudgettet, således at der i vid udstrækning ikke er råd til ret meget yderligere uddannelse af yngre læger, når de øvrige personalegrupper har fået deres uddannelesbehov. I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? Der er rimelig god forståelse herfor. I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? Formentlig ikke godt nok. I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? Hvis kursusfravær kunne dækkes ville det være tilstrækkeligt. I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? Almen tilfredshed. Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? Godt. A 11.9.b Uddannelsesmiljø 10

12 Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Nej, p.t. ikke udover det, de rligger i implementeringen af den nye speciallægereform. A a Andet Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? Nej. A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: De stærke sider er overblik (afdelingens størrelse), tæt speciallægekontakt, tid til fordybelse vedrørende specielle patienter, også i vagten. Afdelingen står svagt på nogle områder vedrørende specielle patientkategorier (afdelingens størrelse). Afdelingen har mange specielle diagnoser, som er sjældne, og derfor er der god mulighed for at se syndromer m.v. Den lille afdeling gør, at der er et meget åbent miljø med henblik på at diskutere patienter, og de yngre læger angiver, at de oplever det faglige klima meget stærkt. A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: A 15. Idékatalog Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på Vedrørende 13, 14 og 15 er det svært at uddifferentiere yderligere initiativer ud over dem, der ligger i implementeringen af den nye speciallægereform a. strukturerede uddannelsesforløb b. fokuserede ophold c. mere systematiseret syupervision d. osv. 11

13 A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 12