Vejledning - Selvevalueringsskema

Transkript

1 Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand mailes/sendes til inspektorerne og sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden det planlagte besøg. Sekretariatet for Inspektorordningen: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer H:S Rigshospitalet HovedOtoCentret: Klinikken for plastikkirurgi og brandsårsbeh. Plastikkirurgi Fagområder Plastikkirurgi og brandsår A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde H:S vedr. lokalområde, Øst-Danmark vedr. landsdelsfunktion og hele Danmark vedr. landsfunktion (herunder Grønland) samt ansatte i Udenrigsministeriet, der arbejder i udlandet. Afdelingens normerede sengetal 52 Antal udskrevne patienter Antal henvendelser afsluttet i skadestue Antal ambulante konsultationer Antal dagbehandlinger 0 Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) forundersøgelser Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) Antal ambulante operationer Antal dagkirurgiske operationer 0 Antal akutte operationer 97 Andre relevante aktiviteter Ca. 100 operationer på fremmede afdelinger Herudover har klinikken afholdt en række kurser: Operativ brystkirurgi med direkte transmission af operation til kursusdeltagerne og internationalt undervisninggspanel. Kursus i sentinel node biopsi med internationalt undervisningspanel i samarbejde med Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling. Kursus i lapkirurgi med internationalt undervisningspanel i samarbejde med Anatomisk Institut, Københavns Universitet, kurset gentages x 1 årligt. Kurser i mikrokirurgi. 1

3 Herudover løbende planlægning af fremtidige kurser, s.s. kursus i fedtsugning/-kirurgi med live transmission. Supplerende til nedestående oversigt over operationsstuer til rådighed: Mandage og tirsdag opereres på det ene leje til kl A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid 08:00-15: Vagttid 15:00-08: A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgenkonference 08:00-08:15 08:00-08:15 08:00-08:15 08:00-08:15 08:00-08: Uddannelseskonf. - 07:30-08: Klin. tværfagl. konf :15-08: A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt 8 8 Overlæger med vagt 0 0 Afdelingslæger reservelæger 6 4 Reservelæger 6 7 2

4 A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer 4 4 Reservelæger: undervisningsstilling 1 2 Reservelæger: supplerende uddannelse 0 0 Reservelæger: introduktionsuddannelse 4 5 Reservelæger: almen medicin 0 0 Reservelæger: turnus 0 0 3

5 A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt Reservelæge / kursist Bunden vagt fra vagtværelse Mellemvagt Bagvagt 1. res.læge / afd.læge Vagt fra bolig Beredskab 4 overlæger (2 mikrokir. + 2 brand) --- A 8. Har afdelingen... Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 6 Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) 4 / 2 / 0 A 9. Deltagelse i vejlederkursus Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 5 A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 4

6 A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? Introduktionsmappe med introduktionsprogram med navn på kontaktperson / klinisk vejleder, vagtskema, uddannelsesprogram, vejledning til uddannelsessamtaler, skemaer til uddannelsessamtaler, retningslinier for hyppigst forekommende sygdoms-/behandlingsforløb (herunder brandsår og malignt melanom), retningslinier for epikriseskrivning og udfyldning af medicinskema. I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? Så vidt muligt i 2-4 uger Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? Fællesintroduktion for HovedOrtoCentret og efterfølgende i klinikken, hvor det tilstræbes at uddannelsessøgende følger kollega med samme charge 1 dag. Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Introduceres for klinikkens instruktionsbog og omvises med mundtlig information Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? Som led i akkrediteringen foreligger et stort antal procedurevejledninger dels tværgående administrative, dels lokale kliniske og operative. Procedurevejledningerne er tilgængelige i elektronisk form samt i udprintet form for de for klinikken særligt vedkommende vejledninger. I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? Involveres ved behov samt når den uddannelsessøgende viser interesse. A 11.1.b Introduktion Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Nej A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret?. Sidst revideret maj 2003 Der foreligger desuden uddannelsesprogram for svenske læger, der som led i udvekslingsprogram med Plastikkirurgiska Kliniken, Universitetssjukhuset MAS i Malmö. Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? Uddannelsesprogram og checkliste / logbog fremsendes inden ansættelsens 1. dag. Program og checkliste / logbog gennemgås sammen med den kliniske vejleder under introduktionssamtalen. 5

7 Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? Fremsendes inden ansættelsen og uddannelsessamtalerne (introduktion, justering og slutevaluering) tager udgangspunkt i uddannelsesprogrammet, som også indeholder målbeskrivelse. Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? Tilstræbes operationaliseret og opfyldt i den daglige klinik. Opfyldelsen overvåges af uddannelsessøgende og dennes kliniske vejleder i samarbejde. I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? De 7 lægeroller / kompetencer er indeholdt i uddannelsesprogrammet og målbeskrivelsen. I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? Benyttes løbende, idet evalueringerne gennemgås centralt i HovedOrtoCentrets møde med uddannelsesansvarlige overlæger minimum 2 gange årligt, hvor justeringsmuligheder drøftes. I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? Uddannelsessøgendes individuelle uddannelsesplan og mål danner grundlag for den daglige arbejdstilrettelæggelse i det omfang klinikkens samlede arbejdstilrettelæggelse tillader det. A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? Uddannelsesprogrammerne kan løbende tilpasses ændringer i klinikkens patientsammensætning. Bør også revideres løbende, så de er realistiske i forhold til arbejdsbyrden i klinikken. A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? Uddannelsesanvarlige overlæger overvåger, at uddannelsessamtalerne gennemføres. Desuden udarbejder RH's Videreuddannelsesudvalg løbende statistik over indkomne evalueringer, således at gennemførelse af klinikkens uddannelsessamtaler også herigennem sikres. Se nedenfor. Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Dels løbende dialog med den kliniske vejleder, dels formelle justeringssamtaler efter behov. Evt. dialog med uddannelsesansvarlige overlæge. Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? God Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen? 6

8 Rutinemæssigt sendes kopi af den uddannelsessøgendes slutevaluering til Rigshospitalets Videreuddannelsesudvalg, hvorfra der udsendes statistik minimum 2 gange årligt. Samme indgår i drøftelserne ved HovedOrtoCentrets møder med uddannelsesansvarlige overlæger. A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? Evalueringssystemet ikke tilstrækkeligt detaljeret og præcist til, at den derved opnåede information om en given kliniks uddannelsestilbud er værdifuld for den pågældende klinik. De målbare parametre giver ikke et realistisk billede af, hvorledes uddannelsestilbuddet er i en klinik. Den mundtlige, evt. skriftlige kritik, som den uddannelsessøgende kan give i forbindelse med slutevalueringssamtalen som led i den afsluttende dialog med den kliniske vejleder skønnes mere værdifuld. A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? 1-2 Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Nej Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? Alle kliniske vejledere har været på klinisk vejlederkursus på nær én, og alle er erfarne speciallæger med særlig interesse for uddannelse. Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? Det er ønskeligt at afsætte mere tid til supervision af den uddannelsessøgende ved dennes kliniske vejleder, således at den løbende kompetenceudvikling sikres. Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Der afsættes tid til de formelle uddannelsessamtaler. Herudover er der ikke formelt afsat tid mellem den uddannelsessøgende og kliniske vejleder, men søges indarbejdet i den daglige arbejdstilrettelæggelse Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? 7

9 A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? Uddannelsesansvarlige overlæge holder møde med klinikkens kliniske vejledere 1-2 gange årligt til drøftelse af uddannelsesforløbende samt diskussion af justeringsmuligheder. Herudover holdes møde efter behov, f.eks. ved problematiske uddannelsesforløb. Endvidere holdes kliniske vejledere ajour med pædagogiske uddannelsesmuligheder. A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? Ved den daglige morgenkonference opøves evnen til at præsentere kliniske problemstillinger kort og relevant. Ved den ugentlige uddannelseskonference tirsdag morgen holdes foredrag af såvel interne undervisere som undervisere udefra. Desuden har uddannelsessøgende mulighed for at holde mere detaljerede indlæg, f.eks. baseret på litteraturgennemgang. Ved den ugentlige kliniske tværfaglige konference torsdag morgen gennemgås kliniske problemstillinger blandt de indlagte patienter, og der diskuteres mere principielle spørgsmål, som evt. kan danne grundlag for udarbejdelse af procedurevejledning. Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? Vekslende problembaserede og evidensbaserede jf. foregående punkt. Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? Kunne godt udnyttes bedre, deltagerne kunne deltage mere aktivt. Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? Særlige kompetencer søges udnyttet og uddannelsessøgende opfordres til at præsentere litteraturgennemgang og opgørelser (produktions- og kvalitetskontrol) Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? Deltagelse er obligatorisk for alle fremmødte ved alle konferencer bortset fra uddannelseskonferencen, hvor klinikkens læger frivilligt og uden honorering møder en ½ time før dagarbejdstid. Fremmødet ved uddannelseskonferencen sikres ved, at uddannelsessøgende er med til at bestemme indholdet og ved at tilstræbe relevante, kompetente indlæg på højt fagligt niveau. A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? Ikke umiddelbart hvad angår eksisterende konferencer. Derimod ønskes regelmæssig patologkonference, evt. også dermatologkonference. A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? ½ time pr. uge (uddannelseskonference tirsdag morgen ) 8

10 Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? Planlægningen går på skift blandt 1. reservelæger under supervision af uddannelsesansvarlige overlæge. Emner tilrettelægges efter løbende behov og aktuelle problemstillinger. Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Eksterne og interne undervisere. Alle fremmødte læger deltager frivilligt. Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Undervisningen ligger umiddelbart før dagarbejdstiden og er baseret på frivillig deltagelse. Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? Kursusdeltagelse prioriteres højt, dog under hensyntagen til fremmødebehov / aktiviteter i klinikken. Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? Klinikkens budget til økonomisk støtte til deltagelse i kurser er for lille, hvorfor en prioritering i forhold til relevans for klinikken er nødvendig. Der ydes tjenestefri med løn ved relevante kurser / studieophold. Således ydes tjenestefri med løn samt 2 ugers studieophold i Canada for en 1. reservelæge i dette efterår. A 11.6.b Undervisning Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? Det er ønskeligt at kravene til klinikkens produktion rummer tid til 1 times undervisning ugentligt i dagarbejdstiden. A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den?, tilgængelig på RH's intranet Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? PhD afhandling vedrørende malignt melanom netop afleveret til Københavns Universitet til bedømmelse. 2 kliniske assistenter (PhD-studerende) med projekter hhv. inden for stadiebestemmelse af malignt melanom ved sentinel node biopsi samt bestemmelse af blodgennemstrømning af frie perforantlapper. Desuden deltager klinikken i: Skandinavisk multicenterundersøgelse af betydningen af resektionsafstand på overlevelse og recidivfrekvens ved malignt melanom tykkere end 2 mm. Studiet netop afsluttet og statistisk bearbejdning påbegyndt. EORTC behandlingsprotokol med randomiseret, adjuverende gangliosidevaccination til patienter behandlet for malignt melanom. 9

11 Scandcleft Project, en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af den kirurgiske behandling af læbegumme-gane spalte. PhD projekt vedr. genetiske årsager til læbeganespalte herunder cytogenetiske aspekter, under udarbejdelse. Undersøgelse af betydningen af indgift af Novoseven for blødning ved behandling af store brandsår. Undersøgelse af betydningen af anvendelsen af COX-2 hæmmere som smertestillende ved store brandsår. Herudover er en række mindre projekter, retrospektive opgørelser, produktions- og kvalitetskontrol. Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? Alle uddannelsessøgende opfordres til at deltage i forsknings-, udviklings- og kvalitetsarbejde som led i introduktionssamtalen. Herefter forventes også en aktiv indsats fra de uddannelsessøgende selv. Herunder introduceres uddannelsessøgende også for klinikkens kliniske databaser vedr. mikrokirurgi, brandsår og læbe-gumme-ganespalte samt introduktion til DMG databasen, som fysisk har til huse på RH. Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Dels ved klinikkens ugenlige overlægemøde, dels ved uformelle samtaler, ligesom emnet også drøftes løbende i forbindelse med morgenkonference. A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? Løbende at informere om aktuelle, pågående projekter, og derved stimulere et godt miljø. Skabe en positiv og støttende holdning til forskning-, udviklings- og kvalitetsarbejde. A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Arbejdsbyrden i klinikken er vekslende og i perioder er det ikke muligt at tilrettelægge arbejdet således, at de uddannelsessøgende læger superviseres i tilfredsstillende omfang. I perioder, hvor forholdet mellem produktionskrav og bemanding er mere realistisk, prøver vi at indhente det forsømte. Dette fordrer en stor ansvarlighed både hos de uddannelsessøgende og deres kliniske vejledere. Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner? Se ovenfor. Der er ikke konsekvent plads til supervision og dublering af funktioner, og såvel unddannelsessøgende som kliniske vejledere må være meget opmærksomme på at alle muligheder udnyttes. I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? Der er udelukkende skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger (her forstås kliniske vejleder) til de formaliserede uddannelsessamtaler. Herudover planlægges supervision / dublering mere kortsigtet under hensyntagen til dagsprogram. 10

12 Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse?, hvad angår uddannelsessamtaler. Herudover i tilfælde, hvor der ikke er tale om ad hoc aftale. I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? Klinikkens læger er fordelt i 5 ekspertområder, såkaldte søjler: Brandsår, onkologi, almen plastikkirurgi, børnekirurgi og mikrokir./traume. Hver søjle består af en fast stab af speciallæger samt en roterende stab af uddannelsessøgende læger. Reservelæger og kursist roterer hver 3. måned, 1. reservelæger roterer hver 6. måned. I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? Vagterne, forvagt for reservelæger og kursist, bagvagt for 1. reservelæger inddår som et væsentligt element i uddannelsen - specielt håndteringen af akutte skader, herunder store brandsår. A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? I kontraktstyringen af kravene til klinikkens produktion ønskes afsat mere tid til supervision, hvilket helt konkret vil sige, at der er mulighed for, at afsætte min. 2 læger til en operation. A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger? Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? Der er afsat midler til uddannelse, men disse er for få, hvorfor der må prioriteres meget hårdt. I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? I stor udstrækning, men også blandt plejepersonalet er der et krav om ressourcer til uddannelse inden for plejegruppen. I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? Tilfredsstillende I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? Inden for de nuværende rammer er der ikke tilfredsstillende plads til uddannelse. I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? I tilfredsstillende grad. Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? 11

13 Samarbejdet er godt og tæt med konsekvent opfølgning. Dog følger de økonomiske ressourcer slet ikke med A 11.9.b Uddannelsesmiljø Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Der ønskes større økonomiske midler centralt fra til kursusvirksomhed og uddannelse. Mulighed for bed-side undervisning og superviserede operationer. A a Andet Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? Nej A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: Stærke sider: Patientsammensætningen er bred og alsidig som følge af lands-/landsdelsfunktionerne. Høj produktion, hvorved udd.søgende læger præsenteres for stor bredde i patientbehandlingen. Giver desuden mulighed for hurtigt at komme til at arbejde selvstændigt. Mange internationale kontakter og tillidsposter blandt klinikkens speciallæger. Deltagelse i europæske og skandinaviske projekter samt en række projekter, med mulighed for deltagelse. Svage sider: Bemandingen er i perioder ikke tilstrækkelig i forhold til produktionskrav. Få og utilstrækkelige midler i udd. budgettet Omlægninger, herunder økonomiske tilpasningsplaner, som interfererer med planlagte aktiviteter. A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: Vedblive at påpege misforholdet mellem bemanding og produktion, som i perioder ikke giver tilfredsstillende mulighed for supervision, og som ikke levner tid til fælles undervisning i dagtiden. Udnytte uddannelsesmulighederne bedst muligt. A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: Økonomi A 15. Idékatalog 12

14 Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på Fast ambulatoriedag for alle 1. reservelæger Reservelæger planlægger / aftaler selv ambulatoriedage Ugentlig, frivillig, uhonoreret uddannelseskonference ½ før dagarbejdtid 13

15 A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 14