Vejledning - Selvevalueringsskema

Transkript

1 Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand mailes/sendes til inspektorerne og sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden det planlagte besøg. Sekretariatet for Inspektorordningen: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer Amtssygehuset i Herlev Klinisk kemisk afd. Klinisk biokemi Fagområder Klinisk Biokemi A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde på personer. Indlagte og ambulante patienter på KAS Herlev med optage område Afdelingens normerede sengetal 0 Antal udskrevne patienter 0 Antal henvendelser afsluttet i skadestue 0 Antal ambulante konsultationer 80,000 per år Antal dagbehandlinger 0 Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) 0 Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) 0 Antal ambulante operationer 0 Antal dagkirurgiske operationer 0 Antal akutte operationer 0 Andre relevante aktiviteter (heraf 2 DNA undersøgelser) 2,100,000 analyser per år fordelt på >200 forskellige komponenter A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid - Vagttid - 1

3 A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Driftmøde :00-10: Personalemøde :30-14: Forskning : Journalclub/DNA : A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt 2 2 Overlæger med vagt Afdelingslæger reservelæger 1 1 Reservelæger 2 2 A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer 1 1 Reservelæger: undervisningsstilling 1 1 Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: introduktionsuddannelse 1 2 Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus 2

4 A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt 0 Mellemvagt 0 Bagvagt 0 Beredskab dagtid alle læger på skift A 8. Har afdelingen... Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) 6 A 9. Deltagelse i vejlederkursus Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 3

5 A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? Følgende skriftlige materiale fremsendes fra klinisk biokemisk afd. til alt nyt personale: 1) Velkommen til Klinisk Biokemisk Afdeling. 2) Sygefravær på Klinisk Biokemisk Afdeling. 3) Instruks for bioanalytikere, laboranter og studerende vedr. patientkontakt. 4) Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Sygehus: Mål og visioner, juni ) Indhold på afdelingens webside ( 6) Overordnet udvikling af Klinisk Biokemisk Afdeling. 7) Introduktion om arbejdsmiljø på Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Amtssygehus. 8) Kort over Klinisk Biokemisk Afdeling. 9) Kort over KAS Herlev med placering af Klinisk Biokemisk Afdeling. Herudover udleveres følgende materiale til alle nye ansatte på hele hospitalet ved introduktionen første mandag i hver måned: 1) Introduktionsprogram for nyansat personale 2) Vejledning til lønseddel 3) Oversigt over hovedudvalgets medlemmer 4) Organisationsdiagram for Amtssygehuset i Herlev 5) Arbejdsmiljøpolitik, Københavns Amt 6) Den gode henvisning, den gode epikrise, det gode ambulante notat, Københavns Amt 7) Personalepolitik, Amtssygehuset i Herlev 8) Den fælles personalepolitik, Københavns Amt 9) Idrætsforeningen AH 76, Amtssygehuset i Herlev 10) Fagbiblioteket, Herlev Sygehus 11) Retningslinier ved brand, Amtssygehuset i Herlev 12 Tillidsrepræsentanter 13) Skobet, Personaleblad for Universitetssygehuset i Herlev 14) Årsberetning, Amtssygehuset i Herlev I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? Til alle Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? Overlæge, 1. reservelæge, kemiker, sekretær, afdelingsbioanalytiker Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Opgaver: af overlæge, 1. reservelæge. Rutiner: af overlæge, 1. reservelæge, kemiker, sekretær, afdelingsbioanalytiker Personale: af overlæge på personalemøde Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? Plan for elementer i uddannelsen i introduktionsstilling, og fase 1 og 2 i ny speciallægeuddannelse. I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? Inddrages ad hoc i udarbejdelse af instrukser etc. A 11.1.b Introduktion 4

6 Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Nej. A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret?, April Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? Fra overlæge. Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? Alle relevante dokumenter ligger på afdelingens intranet, bl.a. målbeskrivelser. Alle ansatte har adgang til intranet såvel som internet. Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? Det tilstræbes, at alle uddannelsessøgende læger uddannes i at forstå/udføre 1) rutineproduktion inklusiv specialproduktion som DNA analyser 2) undervisning af lægestuderende og andre 3) forskning med henblik på erhvervelse af ph.d. og/eller dr. med. grader 4) kvalitetssikring af rutineproduktion, undervisning og forskning 5) ledelse af en klinisk biokemisk afdeling I løbet af uddannelsen i klinisk biokemi inddrages den uddannelsessøgende yngre læge i tiltagende mere komplicerede elementer af alle 5 ovennævnte områder (se specifikke uddannelsesprogrammer for de 3 typer af uddannelsesstillinger). Fremskridt diskuteres løbende med overlæge. I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? Stor fokus på hvordan man kommer igennem med ting i forhold til egen og andre faggrupper, dvs. evnen til at samarbejde med og tage hensyn til andre ansatte. Derudover er der i forbindelse med forskeruddannelsen (dvs. DNA/forsknings- og journalclub møder) stor fokus på optimal præsentationsteknik, hvilket fremmer at man kan få gennemført ting man brænder for. I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? Justeres kontinuerligt. Alle gode forslag tages seriøst og forsøges implementeret så hurtigt som muligt. Uddannelsessøgende læge opfordres til selv at komme med et oplæg. I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? Al uddannelse er individualiseret: der aftales individuelle uddannelsesplaner for hver læge i hvert uddannelsesforløb. A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? 5

7 Ingen A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse?. Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? Aftales fra møde til møde. Forudsætning for honorar til uddannelses ansvarlig overlæge er at slutevalueringen sendes til sygehusdirektionen. Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Løbende, næsten på dagligt niveau. Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? Uddannelsessøgende: OK, fornuftige. Vejleder: værdifulde Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen?, slutevalueringen. A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? Nej A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? ja Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? 2-4 Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? Afdelingens 2 vejledere er begge overlæge, speciallæge, og dr. med. Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? Uddannelsessøgende: veltilrettelagt, passende, udmærket. Vejleder: god p.g.a. den daglige tætte kontakt. 6

8 Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Tilfredsstillende, da der altid er afsat den nødvendige tid. Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? Kun uddannelses ansvarlig overlæge og ledende overlæge A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? Ingen konkrete. A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? Yngre læger er mødeledere ved driftmøder. Yngre læger fremlægger ofte de resultater, der er kommet ud af deres forskellige opgaver i afdelingen. Dette kommenteres af alle andre ansatte, specielt andre akademikere og den uddannelses ansvarlige overlæge. Uddannaleseansvarlige overlæge og andre gennemgår ofte emner af relevans for yngre lægers uddannelse. Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? Både og. Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? Driftmøde: uddannelseværdi mhp. rutineproduktion, kvalitetssikring og ledelse. Personalemøde: uddannelseværdi mhp. rutineproduktion, kvalitetssikring og ledelse. Forskning: uddannelseværdi mhp. forskning og undervisning. DNA: uddannelseværdi mhp. rutineproduktion og kvalitetssikring af DNA analyser. Journalclub: uddannelseværdi mhp. forskning og undervisning. Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? De uddannelsessøgende præsenterer emner ved samtlige typer af konferencer. Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? Mødepligt A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? 7

9 Ikke aktuelt A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? Ad hoc personlig vejledning 1-3 timer per yngre læge per uge. Yngre læge tilbydes derudover relevante eksterne kurser eller kongresser, 2-4 per år. Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? Indholdet af personlig vejledning afhænger fra uge til uge af i hvilken af nedenstående 5 områder den yngre læge aktuelt er beskæftiget: 1) rutineproduktion inklusiv specialproduktion som DNA analyser 2) undervisning af lægestuderende og andre 3) forskning med henblik på erhvervelse af ph.d. og/eller dr. med. grader 4) kvalitetssikring af rutineproduktion, undervisning og forskning 5) ledelse af en klinisk biokemisk afdeling Den yngre læge opfordres desuden til selvstudium i arbejdstiden, som en meget værdifuld indlæringsform. Eksterne kurser eller kongresser bestemmes af den yngre læge og den uddannelsesansvarlige og ledende overlæge i fællesskab, afhængig af ønsker og behov. Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Personlig vejledning af alle yngre læger af uddannelsesansvarlig og ledende overlæge. Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Via videnskabelig aktivitet sikres de deltagelse i kurser og kongresser af relevans for klinisk biokemi. Herudover oblikatoriske kurser i klinisk biokemi mhp. speciallægeuddannelse. Endelig ph.d. kurser i forbindelse med ph.d uddannelse, som alle ynge læger forventes at gennemgå. Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? God. Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? God financiering. Altid fri med løn. A 11.6.b Undervisning Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? Nej. A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8

10 Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den? Sygehuset har en forskningspolitik, som de uddannelsessøgende bør have kenskab til. Som Universitetshospital er forskning højt prioriteret på KAS Herlev. Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? > 30 forskellige projekter indenfor genetikken bag multifaktorielle befolkningssygdomme (blodprop i hjertet og hjernen, kræft, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, hypertension, hæmachromatose), point of care testing samt kvalitetssikring af klinisk biokemiske analyser. Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? Alle yngre læger deltager stort set hver dag. Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Ad hoc blandt afdelingens forskellige akademikere samt til driftmøder, personalemøder, forsknings møder, DNA møder og til journalclub møder. A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? At alle yngre læger bør stræbe efter ph.d. og/eller dr. med. grader. A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Daglig personlig vejledning. Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner?. I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? 100% fraset ferier og kongress deltagelse. Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Ikke relevant i klinisk biokemi. I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? Yngre læger leder teams til forskningsprojekter og i rutineproduktionsopgaver. 9

11 I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? Ingen vagt. A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? Ingen aktuelle. A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger?, se folderen "Personalepolitik, Amtssygehuset i Herlev", som udleveres til alle nyansatte. Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? Normerede uddannelsesstillinger i klinisk biokemi. I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? I høj grad alle personalekategorier. I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? Alle nye gode ideer er yderst velkomne. I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? Tilstrækkelig med plads, da uddannelse prioriteres højt i afdelingen. I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? Stor tilfredshed. Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? God A 11.9.b Uddannelsesmiljø Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Ikke aktuelt A a Andet 10

12 Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? Nej A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: Stærke sider: Personlig daglig vejledning af samtlige yngre læger med fokus på uddannelse i rutineproduktion, undervisning, forskning, kvalitetssikring såvel som ledelse. Svage sider: Har lidt færre specialområder i forhold til Rigshospitalet, specielt mhp koagulationsforstyrrelser der i Københavns Amt findes på KAS Gentofte. A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: Ingen. A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: Tid og organisation. Ingen modstand for nogen personalegrupper. A 15. Idékatalog Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på Yngre læger er mødeledere ved konferencer. Kritik fra yngre læger følges op af forslag om at den pågældende selv kommer med en konkret plan for hvordan forholdene kan forbedres - som så implementeres. Yngre lægers undervisning følges op af et evalueringsskema udfyldt af samtlige tilhørere mhp.1) om indholdet var relevant for tilhørerne, 2) kvaliteten af fremlæggelsen, 3) tilhørerens personlige udbytte, og 4) hvordan det faglige niveau var. Alle disse punkter gradueres 1,2,3 eller 4 (1 dårligst og 4 bedst). Vurderingen vises til den yngre læge, og det diskuteres derefter hvordan undervisningen kan forbedres til næste gang. 11

13 A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 12