Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk: 978-87-7735-177-8 LO-varenummer: 4210 Oktober 2011 1
2
Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Metode... 6 Overordnede tendenser og resultater... 6 1 Køn... 11 1.1 Køn og valg af uddannelse... 11 1.2 Køn og uddannelsesforløb... 12 2 Oprindelse... 17 2.1 Oprindelse og valg af uddannelse... 17 2.2 Oprindelse og uddannelsesforløb... 18 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst... 24 3.1 Tilknytning til arbejdsmarkedet november 2008... 24 3.2 Indkomst i 2008... 30 4. Forældres baggrund... 35 4.1 Forældres uddannelse... 35 4.2 Forældres civilstand... 36 5. De te uddannelser... 39 5.1 Status i året efter t uddannelse... 39 5.2 Længden af de te uddannelser... 41 5.3 Forløbet af te uddannelser... 46 3
Forord Danmarks Statistik har for LO indhentet data om årgang 1988 s uddannelsesforløb fra de var 15 år og indtil de var 20 år. Formålet er at få en dybere indsigt i de bevægelser, der sker inden for ungdomsuddannelsesområdet særligt med fokus på de unge, som falder fra uddannelserne. Der er hidtil ikke lavet lignende undersøgelse, der systematisk følger en hel ungdomsårgang og belyser dennes uddannelsesadfærd. Nærværende undersøgelse giver dermed et bredt indblik i en hel årgang fem år efter de er gået ud af 9.klasse. Resultaterne i denne undersøgelse viser på mange måder et bedrøvende billede af en årgang, hvor hele 61,6 pct. har haft ét eller flere uddannelses som 20årige. Kun 60,4 pct. har færdiggjort en ungdomsuddannelse som 20årige. Hele 7.241 har t sin uddannelse to gange eller mere, og 3.976 unge er aldrig påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen. Sigtet med Øje på uddannelse er at fremstille de væsentligste data med fokus på køn, etnisk baggrund, indkomst, forældres uddannelsesbaggrund, forældres civilstand, samt grundigere at se på de personer, der har et eller flere uddannelses med udgangspunkt i længden af det og forløbet omkring det. Således bliver det tydeligere over for hvem, og hvor man skal lave en styrket indsats i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. LO mener, at de unge skal sikres muligheden for at udfolde deres potentialer i samfundslivet og på arbejdsmarkedet, hvilket styrkes gennem uddannelse. Med dette udgangspunkt er det LO s opfattelse, at alle unge i Danmark skal have garanti for at gennemføre minimum enten en gymnasial uddannelse, en fuld og hel erhvervsuddannelse eller mindst tre års uddannelse oven på grundskolen. Det er vores opfattelse, at dette i fremtiden vil være et minimum for, at klare sig både på arbejdsmarkedet og som samfundsborger. Det vil ligeledes være et afgørende skridt i retning af at kunne realisere 95 pct. af målsætningen. 4
Indledning Denne Øje på uddannelse er udarbejdet på baggrund af en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for LO, omhandlende årgang 1988 uddannelsesmønstre og belyser en hel ungdomsårgang. Nedslagspunktet sker fem år efter afsluttet folkeskole og inkludere alle 62.748 personer i årgangen, der er registreret i Danmarks Statistiks Elevregister. Analysen tager således afsæt i et datasæt, udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Statistik og LO. LO har valgt primært at belyse de elever, der har t deres uddannelsesforløb ud fra en forventning om derigennem at opnå en dybere indsigt i disse udsatte unges uddannelsesforløb. Sigtet med rapporten er at lave nogle nedslagspunkter i datamaterialet med fokus på køn, oprindelse, indkomst, forældres uddannelsesbaggrund, forældres civilstand, samt en yderligere belysning af de personer, der har et eller flere uddannelses med udgangspunkt i længden af det og forløbet omkring det. Gennemført. Kun 37.897 personer ud af 62.748 har gennemført en ungdomsuddannelse som 20-årige, hvilket svarer til 60,4 pct. Afbrudt. Hele 61,6 pct. har t en ungdomsuddannelse mindst én gang, hvilket svarer til 38.695 personer. Ingen uddannelse. Hele 3.711 personer svarende til 5,9 pct. af årgang 1988 er aldrig påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen, og har dermed kun 10 års skolegang. Data i denne rapport bygger på faktiske tal, og ikke gætterier som i Undervisningsministeriets profilmodel. Disse tal understreger, at der er lang vej til Undervisningsministeriets målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Der er grund til at være bekymret for samfundsudviklingen, da det i sidste ende betyder, at 39,6 pct. af årgang 1988 som 20-årige ikke har en ungdomsuddannelse og derfor er i risikozonen for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet og leve af offentlig forsørgelse, hvilket har store samfundsøkonomiske konsekvenser. er opvokset i en periode med økonomisk fremgang, hvilket ikke længere er tilfældet på det nuværende arbejdsmarked med stigende ungdomsarbejdsløshed. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fattigdommen blandt unge er fordoblet siden 2002, når man fraregner studerende, hvilket endnu engang understreger behovet for at uddanne de unge. En stor del af uddannelsesfrafaldet sker inden for erhvervsuddannelserne, hvorfor der er et stort behov for at skabe flere praktikpladser, samt at skabe mere kvalitet i skolepraktikken, således at flere unge har muligheden for at komme i praktik og dermed få en solid erhvervsfaglig uddannelse. For yderligere information om materialet kan man henvende sig til Morten Smistrup eller Anna Bruun Bondeson. 5
Metode Konkret udgøres datasættet af 62.748 af de 64.794 personer, der blev født i 1988, og som samtidigt var en del af den danske befolkning pr. 1. januar 2009 (pr. 31. dec. 2008 er de alle 20 år). Det betyder, at alle de personer, som er udvandrede eller døde ikke indgår i analysen. Metodisk er personerne matchet med Danmarks Statistiks Elevregistre for at finde oplysninger om deres uddannelsesforløb. Elevregistret indeholder oplysninger om alle påbegyndte uddannelser i perioden 1970-2009. Af de 64.794 personer kan 2.046 personer ikke genfindes med en registreret påbegyndt uddannelse i Elevregistret. Dette bortfald skyldes helt overvejende indvandrede personer, som ikke er registreret med en uddannelse i Danmark, hvorfor der i selve analysen indgår 62.748 personer. Brugen af registerdata betyder, at data har en høj grad af pålidelighed, da data ikke ligger under for eksempelvis dårlige udformede spørgeskemaer. data giver et nutidigt billede af en ungdomsårgangs uddannelsesvalg fra afsluttet folkeskole og fem år frem. Eftersom data for årgang 1988 dækker hele årgangen er analysen ikke underlagt begrænsninger om, at alle ikke er repræsenteret, hvilket betyder, at de konklusioner og tendenser, man kan identificere, er repræsentative for denne specifikke årgang. tallene bygger dermed på faktiske tal, og ikke som Undervisningsministeriets profilberegninger, der danner grundlag for 95 pct. målsætningen, på baggrund af fremskrivninger om den forventede fremtid. Overordnede tendenser og resultater De fem overordnede tendenser i årgang 1988 datasættet fremgår af nedenstående: Køn - På alle uddannelser, undtagen erhvervsuddannelser, er der procentvis flere kvinder, som gennemfører en uddannelses uden. Langt de fleste uddannelses for begge køn sker på erhvervsuddannelserne, hvilket både gælder for dem med ét og flere. I forhold til praktikpladstallene kan det være interessant i forhold til, at det ikke kun er på de traditionelle drengefag, at der er praktikpladsmangel. Forældres uddannelsesbaggrund - Jo højere uddannelse forældrene har, des færre uddannelses har de unge, når man ser bredt på alle uddannelser. Unge med forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse, er det ca. 50 pct., der ikke har t en uddannelse. Forældres civilstand - Hele 44 pct. af de unge, der har t en uddannelse, har forældre, som er skilt, mens 8 pct. aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. For unge, hvor forældrene ikke er skilt, har 35 pct. en t uddannelse, mens 6 pct. aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Etnicitet - Uddannelsesmønstrene for unge med dansk oprindelse såvel som unge fra ikke-vestlige lande er meget ens, dog adskiller de unge fra andre vestlige landes uddannelsesmønstrer sig markant herfra. Status/beskæftigelse efter t uddannelse - At der alene for de erhvervsfaglige uddannelser er 51 pct., som efter ét uddannelses året efter er i 6
gang med en ny uddannelse. Gældende for de unge, der har flere er det kun 43 pct., som året efter er i gang med en ny uddannelse. Afbrudsmønstre - De fleste uddannelses sker efter 1. og 2., hvorefter, at antallet af falder markant. Det betyder, at man bør målrette indsatsen mod de unge, der har haft ét eller to. Status for personernes uddannelsesforløb er defineret på denne måde: Fuldført uden. 14.682 personer har fuldført en kompetencegivende uddannelse uden. Hvis de har en ny igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009, vil de blive placeret i gruppe to Igangværende uddannelse. Igangværende uden. 20.302 personer har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009 og ingen. Inkluderer også de personer, som tidligere har fuldført en uddannelse og derefter er i gang med en ny. Èt. 16.468 personer har t sin uddannelse én gang. Inkluderer også de personer, som evt. har fuldført en uddannelse og/eller har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009. Flere. 7.320 personer har t sin uddannelse flere gange. Inkluderer også de personer, som evt. har fuldført en uddannelse og/eller har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009. Aldrig påbegyndt. 3.976 personer har aldrig påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen. Det er underforstået, at de personer, der er i tabellerne er placeret under en videregående uddannelse samtidigt har fuldført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, dog kan disse personer i princippet også have haft et uddannelses tidligere. Disse fem ovenstående grupper er gennemgående for hele notatet. Deres uddannelsesstatus er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks hovedgrupperinger: 1. Fuldført uden : Den senest fuldførte uddannelse. 2. Igangværende uden : Den igangværende uddannelse pr. 1. okt. 2009. 3. Èt : Den senest te uddannelse. 4. Flere : Den senest te uddannelse. 5. Aldrig påbegyndt: Er aldrig påbegyndt en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af figur 1 har hele 38 pct. haft et eller flere uddannelses på en ungdomsuddannelse som 20-årig. Dertil kommer, at 6 pct. aldrig er påbegyndt en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Dog har 56 pct. ingen ungdomsuddannelses og er enten i gang eller har fuldført en uddannelse. 7
Figur 0.1 Status på elevernes uddannelsesforløb pr. 1. oktober 2009 12% 6% 24% 1. Fuldført uden afrbud 26% 32% 2. Igangværende uden 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt Tabel 0.1 Status for uddannelsesforløb fordelt på senest fuldførte uddannelse Status for uddannelsesforløb 1. Fuldført uden 2. I gangværende 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt uden I alt Hovedgruppe for uddannelse Ingen ungdomsuddannelse 0 0 0 0 3.976 3.976 Almengymnasiale 6.677 166 2.928 732 0 10.503 Erhvervsgymnasiale 2.431 176 1.265 351 0 4.223 Erhvervsfaglige 5.382 4.831 10.377 5.944 0 26.534 Korte videregående 163 1.716 348 70 0 2.297 Mellemlange videregående 4 4.261 440 115 0 4.820 Bachelor og lange videregående 25 9.152 1.110 108 0 10.395 I alt 14.682 20.302 16.468 7.320 3.976 62.748 Som det fremgår af ovenstående tabel, har kun 14.682 personer fuldført en ungdomsuddannelse uden som 20-årig, hvilket svarer til 23,4 pct. af hele årgang 1988. I alt 20.302 personer eller 32,3 pct. er i gang med en ungdomsuddannelse, og har ikke haft noget. Dertil kommer, at 26,2 pct., svarende til 16.468 personer, har haft ét uddannelses på en ungdomsuddannelse, samtidig har 11,7 pct. eller 7.320 personer haft flere uddannelses på en ungdomsuddannelse. Det vil sige, at hele 23.788 personer, hvilket svarer til knap 40 pct. af hele årgang 1988, har t en uddannelse en eller flere gange som 20-årig. Disse tal understreger, at der er lang vej til Undervisningsministeriets målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. 8
Figur 0.2. Overordnet fordeling af årgang 1988 pr. 1.oktober 2009, procent Afsluttet ungdomsuddannelse I gang med en ungdomsuddannelse Afbrudt udd. ikke påbegyndt ny udd. Ikke fuldført folkeskolen Kun afsluttet folkeskole Desuden er 3.976 personer ikke påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen. Det betyder, at 6,3 pct. kun har 10 år eller mindre skolegang, og tidligere analyser viser, at unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse har væsentlig dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end dem, som får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. 24.851 personer svarende til 39,6 pct. har som 20-årig ikke nogen ungdomsuddannelse, og har dermed kun grundskolen i bagagen. Ifølge en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har hver fjerde 25-årig ingen ungdomsuddannelse. Tallet for årgang 1988 ligger således langt over dette, hvor hele 39,6 pct. ikke har en ungdomsuddannelse som 20-årige. På trods af, at det er muligt at få en ungdomsuddannelse efter man er fyldt 20 år viser disse tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en alarmerende tendens, da en ungdomsuddannelse er den bedste vej til fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Manglende uddannelse betyder dermed, at de unge senere i livet potentielt set kan komme til at stå helt uden for arbejdsmarkedet. Der er grund til at være bekymret for samfundsudviklingen, da det i sidste ende betyder, at 39,6 pct. af årgang 1988 som 20-årige ikke har en ungdomsuddannelse og derfor er i risikozonen for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet og leve af offentlig forsørgelse, hvilket har store samfundsøkonomiske konsekvenser. er opvokset i en periode med økonomisk fremgang, hvilket ikke længere er tilfældet på det nuværende arbejdsmarked med stigende ungdomsarbejdsløshed. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fattigdom blandt unge er fordoblet siden 2002, når man fraregner studerende, hvilket endnu engang understreger behovet for at uddanne de unge. Dette er ikke kun for at leve op til 95 pct. målsætningen, men også for at imødekomme de krav, der bliver stillet på det fremtidige arbejdsmarked, hvor efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder, hvilket i fremtiden vil skabe store samfundsmæssige udfordringer. 9
Ifølge LO s fremskrivninger for arbejdsmarkedet komme der til at mangle 59.000 faglærte i 2020 og samtidig vil der være 110.000 for mange ufaglærte end i dag. Anskuer man de gymnasiale uddannelser, vil der ifølge fremskrivningerne være 75.000 flere, end i dag med en gymnasial uddannelse. Denne vurdering bygger ikke på et gæt om fremtiden, men er i høj grad en forsættelse af en udvikling, der allerede er i gang. Det er således en samfundsmæssig udfordring at få folk til at gennemføre en ungdomsuddannelse, så disse personer ikke bliver marginaliseret på arbejdsmarkedet og i sidste ende risikerer at blive morgendagens socialklienter. Det er med afsæt i denne udfordring, at LO finder det interessant på baggrund af en deskriptiv analyse af en ungdomsårgang at få et aktuelt indblik i en ungdomsårgangs uddannelsesvalg fra afsluttet folkeskole og fem år frem for blandt andet på den baggrund at forholde os politisk og strategisk til de uddannelsesmæssige udfordringer. 10
1 Køn I dette afsnit stilles der skarpt på den kønsmæssige fordeling i forhold til uddannelsesvalg i relation til, om man har t, fuldført eller er i gang med en uddannelse fordelt på mænd og kvinder. 1.1 Køn og valg af uddannelse Belyser man køn og uddannelse fordelt på uddannelsesvalg i forhold til senest påbegyndt uddannelse, identificeres den mest i øjenfaldende skønnede forskel på uddannelsesvalget inden for erhvervsuddannelserne, hvor hele 50 pct. af mændene i årgang 1988, og op i mod 34 pct. af kvinderne befinder sig. Kvinderne har en større tendens til at vælge de almengymnasiale, mellemlang- og lange videregående uddannelser. De erhvervsfaglige uddannelser er dog stadig den største uddannelsesretning for begge køn, hvilket fremgår af såvel tabel 1.1 og figur 1.1. Tabel 1. 1 Hovedgruppe for uddannelse og køn Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd Antal Antal Antal Pct. Pct. Hovedgruppe for uddannelse Ingen ungdomsuddannelse 1.996 1.980 3.976 7 6 Almengymnasiale uddannelser 6.005 4.498 10.503 20 14 Erhvervsgymnasiale uddannelser 1.570 2.653 4.223 5 8 Erhvervsfaglige uddannelser 10.485 16.049 26.534 34 50 Korte videregående uddannelser 1.196 1.101 2.297 4 3 Mellemlange videregående uddannelser 3.437 1.383 4.820 11 4 Bachelor og lange videregående uddannelser 5.840 4.555 10.395 19 14 I alt 30.529 32.219 62.748 100 100 Der er således lige mange kvinder og mænd, som ikke har påbegyndt nogen ungdomsuddannelse med henholdsvis 7 pct. og 6 pct. efter folkeskolen. 11
Figur 1.1. Antal personer fordelt på uddannelse og køn 0 5.000 10.000 15.000 20.000 0. Ingen ungdomsuddannelse 1. Almengymnasiale uddannelser 2. Erhvervsgymnasiale uddannelser 3. Erhvervsfaglige uddannelser 4. Korte videregående uddannelser 5. Mellemlange videregående 6. Bachelor og lange videregående Mænd Kvinder Som det fremgår af ovenstående figur dominerer de erhvervsfaglige uddannelser både i forhold til mænd og kvinder når man kigger på senest påbegyndt uddannelse, hvorfor det er et begrænset antal personer, såvel mænd som kvinder, som er påbegyndt en videregående uddannelse. 1.2 Køn og uddannelsesforløb For at belyse den kønsmæssige fordeling af personerne i årgang 1988 uddannelsesforløb fordeles tabellerne på de forskellige statusgrupper for uddannelsesforløbet. Disse grupper indeholder, som beskrevet indledningsvist, fem statusgrupper: Fuldført uden, igangværende uden, ét, flere og aldrig påbegyndt. Tabel 1.2. Antal personer fordelt på status for uddannelsesforløb og køn Antal personer Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd Antal Antal Antal Pct. Pct. Status for uddannelse 1. Fuldført uden 6.639 8.043 14.682 22 25 2. Igangværende uden 11.144 9.158 20.302 37 28 3. Ét 7.670 8.798 16.468 25 27 4. Flere 3.080 4.240 7.320 10 13 5. Aldrig påbegyndt 1.996 1.980 3.976 7 6 I alt 30.529 32.219 62.748 100 100 Den mest iøjenfaldende tendens er, at kvinderne i langt højere grad end mændene har en igangværende uddannelse, uden at have t en tidligere uddannelse. Som det fremgår af tabel 1.1 og figur 1.1 vælger kvinder desuden i højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der er flere mænd, som har fuldført uden end kvinder. Relativt flere mænd end kvinder har t deres uddannelse, idet 40 pct. af mændene har mindst ét uddannelses mod 35 pct. blandt kvinderne i årgang 1988. 12
Personerne er yderligere opdelt i tabel 1.3 end i de foregående tabeller, eftersom uddannelsesstatus her er kombineret med senest påbegyndte uddannelse fordelt på køn. Derfor indgår gruppen Aldrig påbegyndt ikke i denne tabel. Tabel 1.3 Antal personer fordelt på hovedgruppe for uddannelse, status for uddannelsesforløb og køn Status for uddannelsesforløb 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Hovedgruppe for uddannelse 3.849 2.828 97 69 1.702 1.226 357 375 1. Almengymnasiale 2. Erhvervsgymnasiale 938 1.493 49 127 444 821 139 212 3. Erhvervsfaglige 1.725 3.657 1.956 2.875 4.404 5.973 2.400 3.544 4. Korte videregående uddannelser 111 52 885 831 168 180 32 38 5. Mellemlange videregående uddannelser 1 3 3.029 1.232 323 117 84 31 6. Bachelor og lange videregående uddannelser 15 10 5.128 4.024 629 481 68 40 I alt 6.639 8.043 11.144 9.158 7.670 8.798 3.080 4.240 Tabel 1.3.1 Personer fordelt på hovedgruppe for uddannelse, status for uddannelsesforløb og køn, i procent Status for uddannelsesforløb 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Hovedgruppe for uddannelse 58 35 1 1 22 14 12 9 1. Almengymnasiale 2. Erhvervsgymnasiale 14 19 0 1 6 9 5 5 3. Erhvervsfaglige 26 45 18 31 57 68 78 84 4. Korte videregående uddannelser 2 1 8 9 2 2 1 1 5. Mellemlange videregående uddannelser 0 0 27 13 4 1 3 1 6. Bachelor og lange videregående uddannelser 0 0 46 44 8 5 2 1 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Som det fremgår af tabel 1.3.1 er der procentvis flere kvinder, der gennemfører en uddannelse uden på de gymnasiale uddannelser, dog adskiller denne tendens sig på de erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, hvor der blandt mændene er en højere procentdel, som gennemfører deres uddannelse uden. Bely- 13
ser man i stedet de i gangværende uddannelser, er over 50 pct. af hhv. mændene og kvinderne i gang med enten en lang eller mellemlang videregående uddannelse, når de er 20 år, hvilket er et relativt pænt tal. Dog skal man holde for øje, at antallet samlet set for begge køn udgør 21,4 pct. for hele årgangen. De fleste uddannelses for begge køn sker på de erhvervsfaglige uddannelser, hvilket både gælder for ét og flere uddannelses. Den relative fordeling for hhv. kvinder og mænd på status og uddannelse fremgår af tabel 1.4 og 1.5, mens figur 1.2 viser de relative fordelinger på hovedgruppe for uddannelse. Tabel 1.4. Procentvis andel af kvinder fordelt på status for uddannelse pr. hovedgruppe for uddannelse Kvinder Status 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale uddannelser 64 2 28 6 100 2. Erhvervsgymnasiale uddannelser 60 3 28 9 100 3. Erhvervsfaglige uddannelser 16 19 42 23 100 4. Korte videregående uddannelser 9 74 14 3 100 5. Mellemlange videregående uddannelser 0 88 9 2 100 6. Bachelor og lange videregående uddannelser 0 88 11 1 100 I alt 23 39 27 11 100 Langt de fleste kvinder er som 20-årig i gang med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse, dog er der stadig en del, som har haft et uddannelses på en erhvervsfaglig uddannelse. Tendensen er således i overensstemmelse med den, som er identificeret ovenfor. Tabel 1.5. Procentvis andel af mænd fordelt på status for uddannelse pr. hovedgruppe for uddannelse Mænd Status 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale uddannelser 63 2 27 8 100 2. Erhvervsgymnasiale uddannelser 56 5 31 8 100 3. Erhvervsfaglige uddannelser 23 18 37 22 100 4. Korte videregående uddannelser 5 75 16 3 100 5. Mellemlange videregående uddannelser 0 89 8 2 100 6. Bachelor og lange videregående uddannelser 0 88 11 1 100 I alt 27 30 29 14 100 I alt I alt 14
For de almengymnasiale uddannelser er der ikke stor forskel på kvinders og mænds uddannelsesforløb, da ca. 65 pct. har fuldført eller er i gang med en uddannelse uden og ca. 35 pct. har mindst et. Figur 1.2. Procentvis andel af hhv. kvinder og mænd fordelt på status for uddannelse med almengymnasial uddannelse som seneste påbegyndt uddannelse For de erhvervsgymnasiale uddannelser er der en lille tendens til, at kvinderne i højere grad fuldfører uden med 60 pct. mod 56 pct. hos mændene. Der er dog samtidigt en lidt større andel af mænd, der er i gang med uddannelsen, hvilket betyder, at andelen med ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Figur 1.3. Procentvis andel af hhv. kvinder og mænd fordelt på status for uddannelse med erhvervsgymnasiale uddannelser som senest påbegyndt uddannelse 70 60 50 40 30 20 10 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Erhvervsgymnasiale uddannelser Mænd Erhvervsgymnasiale uddannelser Kvinder For de erhvervsfaglige uddannelser har mændene en større andel, der fuldfører uden med 23 pct. mod kvindernes 16 pct. For begge køn er 18-19 pct. fortsat i gang med uddannelsen, mens kvinderne har 65 pct. med mindst ét mod mændenes 59 pct. 15
Figur 1.4. Procentvis andel af hhv. kvinder og mænd fordelt på status for uddannelse med erhvervsfaglig uddannelse som senest påbegyndt uddannelse 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Erhvervsfaglige uddannelser Mænd Erhvervsfaglige uddannelser Kvinder For de videregående uddannelser er mønstret for kvinder og mænd helt identisk, men her spiller det nok en rolle, at langt de fleste er i gang med uddannelsen og kun få har nået at fuldføre eller afbryde en uddannelse. Figur 1.5. Procentvis andel af hhv. kvinder og mænd fordelt på status for uddannelse med en videregående uddannelse som senest påbegyndt uddannelse 100 80 60 40 20 Videregående uddannelser Mænd Videregående uddannelser Kvinder 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Den overordnede tendens er, at der på alle uddannelser undtagen erhvervsuddannelser er procentvis flere kvinder, som gennemfører en uddannelse uden. Langt de fleste uddannelses for begge køn sker på erhvervsuddannelserne, hvilket både gælder for dem med ét og flere. 16
2 Oprindelse 2.1 Oprindelse og valg af uddannelse For at belyse de forskellige personers oprindelse benyttes Danmarks Statistiks oplysninger om indvandrere og efterkommere. Indvandrere er personer, født i udlandet, hvor begge forældre enten er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er hverken danske statsborgere eller født i Danmark. Personer med dansk oprindelse har således mindst én forælder, der er dansk statsborger eller født i Danmark. Tabellerne og figurerne, som indgår i dette afsnit er i overensstemmelse med det foregående afsnit fordelt på uddannelsesgrupper. Tabel 2. 1 Hovedgruppe for uddannelse og oprindelse Ikkevestlige Vestlige Ikkevestlige Vestlige Danmark lande lande I alt lan- Danmark de lande Antal Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Hovedgruppe for uddannelse Ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 3.317 49 610 3.976 6 3 11 Almengymnasiale 9.678 168 657 10.503 17 11 12 Erhvervsgymnasiale 3.867 29 327 4.223 7 2 6 Erhvervsfaglige 23.829 298 2.407 26.534 43 20 44 Korte videregående 1.660 280 357 2.297 3 19 7 Mellemlange videregående 4.190 222 408 4.820 8 15 8 Bachelor og lange videregående 9.289 444 662 10.395 17 30 12 I alt 55.830 1.490 5.428 62.748 100 100 100 Det iøjenfaldende i tabel 2.1 såvel som i figur 2.1 er, at personer med oprindelse fra andre vestlige lande end Danmark har en meget stor overvægt på de videregående uddannelser. Her skal der imidlertid gøres opmærksom på, at denne gruppe er kendetegnet ved bortfald, da en stor andel af de indvandrede fra vestlige lande ikke findes med en registreret uddannelse i Danmark og indgår slet ikke i tabel 2.1 jf. omtalen i det indledende kapitel. 17
Figur 2. 1 Hovedgruppe for uddannelse og oprindelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande 0. Ingen ungdomsuddannelse 1. Almengymnasiale uddannelser 2. Erhvervsgymnasiale uddannelser 3. Erhvervsfaglige uddannelser 4. Videregående uddannelser Når man ser på personer med oprindelse fra ikke-vestlige lande gælder det, at 11 pct. ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Denne andel er væsentligt højre end hos personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 6 pct. Der ses også en forskel i andelene for almengymnasial uddannelse, med 17 pct. for personer med dansk oprindelse og 12 pct. for personer med ikke-vestlig baggrund. På de erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er billedet det samme for personer med dansk oprindelse og personer med ikke vestlig baggrund. Ser man på de videregående uddannelser under ét, er der også stor lighed jf. figur 2.1. 2.2 Oprindelse og uddannelsesforløb I tillæg til tabel 2.1 viser tabel 2.2 de unges oprindelsesland fordelt på status for uddannelsesforløb både fordelt på antal og procent. Tabel 2. 2 Personer på status for uddannelsesforløb og oprindelse 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikkevestlige lande I alt 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikkevestlige lande Antal Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Status for uddannelse 1. Fuldført uden 2. Igangværende uden 13.882 17.900 200 842 600 14.682 1.560 20.302 25 32 13 57 11 29 3. Ét 14.366 313 1.789 16.468 26 21 33 4. Flere 6.365 86 869 7.320 11 6 16 5. Aldrig påbegyndt 3.317 49 610 3.976 6 3 11 I alt 55.830 1.490 5.428 62.748 100 100 100 18
Det fremgår, at personer med vestlig oprindelse bortset fra dansk er kendetegnet ved, at over 50 pct. har en igangværende uddannelse uden jf. figur 2.2. Desuden viser tabel 2.2, at personer med en ikke-vestlig baggrund har den største sandel, idet knap 50 pct. har t en uddannelse. Yderligere 11 pct. har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Til sammenligning har 37 pct. med dansk oprindelse en t uddannelse og 6 pct. har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Således er der procentvis en større andel af unge med oprindelse i andre vestlige lande end Danmark, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hvorimod unge fra ikke vestlige lande og unge med dansk oprindelse i mindre grad er i gang med en ungdomsuddannelse. Denne tendens adskiller sig fra tidligere undersøgelser, da tallene her nuanceres i den forstand, at unge fra ikke-vestlige lande og unge fra Danmark har lignende uddannelsesmønstre. Figur 2. 2 Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelsesforløb 60 50 40 30 20 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande 10 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig begyndt Figur 2.2 illustrerer den ovenfor beskrevet tendens, hvor man tydeligt kan se sammenhængene og udsvingene. Den relative fordeling i forhold til oprindelse på uddannelser og status for uddannelsesforløb fremgår af de tre nedenstående tabeller, samt figur 2.3. Personer, der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse indgår ikke i fordelingerne. 19
Tabel 2.3 Dansk oprindelse, procentvis andel pr. uddannelse fordelt på status for uddannelsesforløb Danmark Pct. på uddannelse Status 1. Fuldført 2. Igangværende 4. Flere uden 3. Ét I alt Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale 66 1 27 6 100 2. Erhvervsgymnasiale 60 3 29 8 100 3. Erhvervsfaglige 21 18 38 22 100 4. Korte videregående 5 80 13 3 100 5. Mellemlange videregående 0 89 9 2 100 6. Bachelor og lange videregående 0 88 10 1 100 I alt 26 34 27 12 100 Tabel 2.4. Vestlig oprindelse bortset fra dansk, procentvis andel pr. uddannelse fordelt på status for uddannelsesforløb Vestlige lande Pct. på uddannelse Status 1. Fuldført 2. Igangværende 4. Flere uden 3. Ét I alt Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale 54 2 37 8 100 2. Erhvervsgymnasiale 48 10 31 10 100 3. Erhvervsfaglige 8 31 40 21 100 4. Korte videregående 22 58 19 1 100 5. Mellemlange videregående 1 88 9 1 100 6. Bachelor og lange videregående 1 87 11 1 100 I alt 14 58 22 6 100 20
Tabel 2.5. Ikke vestlig oprindelse, procentvis andel pr. uddannelse fordelt på status for uddannelsesforløb Ikke-vestlige lande Pct. på uddannelse Status 1. Fuldført 2. Igangværende 4. Flere uden 3. Ét I alt Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale 36 8 42 14 100 2. Erhvervsgymnasiale 32 15 39 14 100 3. Erhvervsfaglige 10 14 48 28 100 4. Korte videregående 5 64 24 6 100 5. Mellemlange videregående 0 82 12 6 100 6. Bachelor og lange videregående 0 83 14 2 100 I alt 12 32 37 18 100 Det gennemgående træk er, at personer med ikke-vestlig baggrund har den største andel med te uddannelser, mens personer af dansk oprindelse har den største andel med fuldførte uddannelser, hvis man ser bort fra de videregående uddannelser. Af de nedenstående figurer fremgår den ovenfor beskrevet fordeling grafisk, som ligeledes er fordelt på uddannelser. Figur 2.3. Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelse for de almengymnasiale uddannelser 70 60 50 40 30 20 10 0 Almengymnasiale udd. 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande 21
Figur 2.4. Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelse for de erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasial udd. 70 60 50 40 30 20 10 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande Figur 2.5. Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelse for de erhvervsfaglige uddannelser 60 50 Erhvervsfaglige udd. 40 30 20 10 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 22
Figur 2.6. Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelse for de videregående uddannelser 100 Videregående udd. 80 60 40 20 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 23
3. Tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst Oplysningerne om tilknytning til arbejdsmarkedet er hentet i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og viser en statusopgørelse med hensyn til befolkningens beskæftigelse pr. ultimo november 2008. Indkomsterne er årlige indkomster for 2008. En stor del af 1988 årgangen var under uddannelse i 2008 og de personer, som havde en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2008 er ikke medtaget i dette afsnit. Det vil sige, at i alt 27.660 personer ikke indgår i afsnittet. 3.1 Tilknytning til arbejdsmarkedet november 2008 I tabel 3.1 og figur 3.1 fordeles personerne på deres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres status for uddannelsesforløb. Tabel 3. 1 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb. Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende 1. Fuldført uden *) 4. Flere 5. Aldrig påbe- uden 3. Ét gyndt Alle Antal Antal Antal Antal Antal Antal Tilknytning til arbejdsmarkedet I beskæftigelse 8.533 7.092 6.272 2.743 1.484 26.124 Ikke i beskæftigelse 1.180 1.387 2.743 1.552 2.102 8.964 I alt 9.713 8.479 9.015 4.295 3.586 35.088 Pct. I beskæftigelse 88 84 70 64 41 74 Ikke i beskæftigelse 12 16 30 36 59 26 I alt 100 100 100 100 100 100 *) Kategorien Igangværende uden består af personer der har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009 men ikke pr. 1. oktober 2008. Både personer med fuldført uddannelse og med igangværende uddannelse uden er kendetegnet ved en relativ høj beskæftigelse på hhv. 88 og 84 pct. For personer med te uddannelser ligger beskæftigelsen en del lavere, idet personer med ét har en beskæftigelse på 70 pct. og personer med flere har en beskæftigelse på 64 pct. For personer, der aldrig har startet en ungdomsuddannelse, er næsten 60 pct. ikke i beskæftigelse, hvilket i sig selv er et incitament for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 24
Figur 3. 1 Tilknytning til arbejdsmarkedet i pct., fordelt på status for uddannelsesforløb 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende I beskæftigelse 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt Ikke i beskæftigelse I nedenstående tabeller og i figur 3.2 opdeles personerne på valg af uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og status for uddannelsesforløb. Tendensen er i næsten alle tilfælde, at personer med te uddannelser har en lavere beskæftigelsesfrekvens end personer uden t uddannelser. For personer med videregående uddannelser ses dog et andet mønster, men her er der kun ganske få personer, som endnu har hhv. fuldført eller t deres uddannelser. Tabel 3. 2 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb for de almengymnasiale uddannelser Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende uden 3. Ét af- 1. Fuldført uden brud 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet, Antal I beskæftigelse 5.122 27 1.298 254 6.701 Ikke i beskæftigelse 796 19 495 154 1.464 I alt 5.918 46 1.793 408 8.165 Tilknytning til arbejdsmarkedet, Pct. I beskæftigelse 87 59 72 62 82 Ikke i beskæftigelse 13 41 28 38 18 I alt 100 100 100 100 100 Alle 25
Tabel 3. 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb for de erhvervsgymnasiale uddannelser Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende uden 3. Ét af- 1. Fuldført uden brud 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet, Antal I beskæftigelse 1.826 29 477 133 2.465 Ikke i beskæftigelse 198 5 146 46 395 I alt 2.024 34 623 179 2.860 Tilknytning til arbejdsmarkedet, Pct. I beskæftigelse 90 85 77 74 86 Ikke i beskæftigelse 10 15 23 26 14 I alt 100 100 100 100 100 Tabel 3.4 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb for de erhvervsfaglige uddannelser Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende uden 3. Ét af- 1. Fuldført uden brud 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet, Antal I beskæftigelse 1.568 906 4.237 2.301 9.012 Ikke i beskæftigelse 180 321 2.017 1.341 3.859 I alt 1.748 1.227 6.254 3.642 12.871 Tilknytning til arbejdsmarkedet, Pct. I beskæftigelse 90 74 68 63 70 Ikke i beskæftigelse 10 26 32 37 30 I alt 100 100 100 100 100 Alle Alle 26
Tabel 3.5 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb for de videregående uddannelser Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende uden 3. Ét af- 1. Fuldført uden brud 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet, Antal I beskæftigelse 17 6.130 260 55 6.462 Ikke i beskæftigelse 6 1.042 85 11 1.144 I alt 23 7.172 345 66 7.606 Tilknytning til arbejdsmarkedet, Pct. I beskæftigelse 74 85 75 83 85 Ikke i beskæftigelse 26 15 25 17 15 I alt 100 100 100 100 100 Figur 3.2. Procentvis andel mht. beskæftigelse fordelt på status for uddannelse for almengymnasiale uddannelser Alle 100 Almengymnasiale uddannelser 80 60 40 20 I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 27
Figur 3.3. Procentvis andel mht. beskæftigelse fordelt på status for uddannelse for de erhvervsgymnasiale uddannelser 100 Erhvervsgymnasial udd. 80 60 40 20 I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Figur 3.4. Procentvis andel mht. beskæftigelse fordelt på status for uddannelse for de erhvervsfaglige uddannelser 100 Erhvervsfaglige udd. 80 60 40 20 I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 28
Figur 3.5. Procentvis andel mht. beskæftigelse fordelt på status for uddannelse for de videregående uddannelser 100 Vidregående udd. 80 60 40 20 I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 29
3.2 Indkomst i 2008 I dette afsnit ses på den gennemsnitlige personlige indkomst for de 35.088 personer, som også indgik i afsnit 3.1. Der skal tages forbehold over for periodiseringen af oplysningerne. Personer, der er registreret som værende i beskæftigelse/ikke i beskæftigelse (ultimo november) kan således have skiftet status i løbet af året. Fx kan en beskæftiget person have haft en igangværende uddannelse og fuldført denne i midten af 2008, dvs. at årsindkomsten vil bestå af dels en studenterindkomst og dels en indkomst fra beskæftigelsen. Tabel 3.6 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb Gennemsnitlig personlig indkomst I alt 1. Fuldført uden 2. Igangværende uden *) 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt 134.000 141.000 124.000 141.000 129.000 130.000 I beskæftigelse 150.000 148.000 133.000 164.000 155.000 174.000 Ikke i beskæftigelse 87.000 91.000 75.000 87.000 82.000 99.000 *) Kategorien Igangværende uden består af personer der har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009 men ikke pr. 1. oktober 2008. De højeste indkomster ses hos de personer, der aldrig har påbegyndt en uddannelse, hvor den gennemsnitlige indkomst er 174.000 kr. for personer i beskæftigelse og 99.000 for personer, som ikke er i beskæftigelse. Ellers er tendensen, at personer med te uddannelser har en lidt højere indkomst end personer uden te uddannelser. Figur 3.3 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 148.000 133.000 164.000 155.000 174.000 91.000 75.000 87.000 82.000 99.000 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt 30
Når man ser på valg af uddannelse kendetegnes de gymnasiale uddannelser ved, at der ikke er stor forskel på indkomsten for personer, som har fuldført uddannelsen uden, og dem som har t uddannelsen. Personer med en igangværende uddannelse ligger noget højere, dog skal det tages i betragtning, at gruppen består af ganske få personer (jf. tabel 3.2 og tabel 3.3). For de erhvervsfaglige uddannelser gælder det, at det er de personer med en fuldført uddannelse, som har den højeste indkomst, mens der ikke er stor forskel i indkomsterne for de øvrige grupper. For de videregående uddannelser har næsten alle en status som igangværende (se tabel 3.5). Det generelle billede er, at der ikke er stor forskel på indkomsten mellem de personer, der har en igangværende uddannelse og de personer, som har t en videregående uddannelse. Se tabel 3.7 3.10 og figur 3.4 3.7. Tabel 3.7 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb, almengymnasiale uddannelser Gennemsnitlig personlig indkomst I alt 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt 118.000 118.000 136.000 118.000 111.000 I beskæftigelse 128.000 125.000 173.000 136.000 134.000 Ikke i beskæftigelse 74.000 77.000 83.000 69.000 73.000 Tabel 3.8 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb, erhvervsgymnasiale uddannelser Gennemsnitlig personlig indkomst I alt 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt 135.000 133.000 168.000 137.000 138.000 I beskæftigelse 144.000 140.000 182.000 155.000 158.000 Ikke i beskæftigelse 74.000 69.000 87.000 78.000 80.000 31
Tabel 3.9 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb, erhvervsfaglige uddannelser Gennemsnitlig personlig indkomst I alt 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt 153.000 225.000 138.000 148.000 130.000 I beskæftigelse 178.000 231.000 156.000 175.000 158.000 Ikke i beskæftigelse 93.000 181.000 87.000 92.000 83.000 Tabel 3.10 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb, videregående uddannelser Gennemsnitlig personlig indkomst 1. Fuldført I alt uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt 121.000 98.000 121.000 123.000 126.000 I beskæftigelse 130.000 126.000 130.000 143.000 138.000 Ikke i beskæftigelse 70.000 20.000 71.000 62.000 68.000 32
Figur 3.4 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet for de almengymnasiale uddannelser 200.000 Almengymnasiale udd. 150.000 100.000 50.000 I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Figur 3.5 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet for de erhvervsgymnasiale uddannelser 200.000 Erhvervsgymnasial udd. 150.000 100.000 50.000 I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Figur 3.6 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet for de erhvervsfaglige uddannelser 250.000 200.000 Erhvervsfaglige udd. 150.000 100.000 50.000 I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 33
Figur 3.7 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet for de videregående uddannelser 200.000 Videregående udd. 150.000 100.000 50.000 I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 34
4. Forældres baggrund 4.1 Forældres uddannelse Til belysning af forældres uddannelse bruges deres højeste fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2009. Metodemæssigt udvælges kun én uddannelse pr. barn ved at tage den af forældrene med den højeste uddannelse. Af tabel 4.1 fremgår det, at der er flest forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, de udgør ca. 40 pct., mens forældre med mellemlange videregående uddannelser er næststørste gruppe og de udgør ca. 22 pct. Tabel 4.1 Forældres højeste fuldførte uddannelse og status for børnenes uddannelsesforløb Ingen Afbrud 2. I gangværende 1. Fuldført uden afbrubrud 3. Ét af- 4. Flere 5. Aldrig på- uden begyndt I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Forældres uddannelse 10. Grundskole 1.291 1.443 2.689 1.406 1.188 8.017 20. Almengymnasiale 230 352 361 157 111 1.211 25. Erhvervsgymnasiale 87 135 89 41 18 370 35. Erhvervsfaglige 6.260 6.999 7.357 3.474 1.565 25.655 40. Korte videregående 1.220 1.540 1.048 498 188 4.494 50. Mellemlange videregående 3.814 5.244 3.096 1.238 564 13.956 60. Bachelor 100 209 103 39 15 466 65. Lange videregående 1.391 3.014 1.141 336 165 6.047 70. Forskeruddannelser 100 297 89 15 8 509 99. Uoplyst 189 1.069 495 116 154 2.023 I alt 14.682 20.302 16.468 7.320 3.976 62.748 *) At nogen børn har en uoplyst forældreuddannelse skyldes enten en manglede forældrehenvisning eller, at deres forældre ikke er i den danske befolkning pr. 1. januar 2010. I tabel 4.2 og i figur 4.1 ses den procentvise fordeling i forhold til status for børnenes uddannelsesforløb på de enkelte uddannelsesgrupper for forældrene. Jo højere uddannelse hos forældrene des færre te uddannelser ses hos børnene. For børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse er 15 pct. aldrig påbegyndt en ungdomsuddannelse og yderligere 52 pct. har t en uddannelse. Modsat har børn af forældre med lange videregående uddannelser en andel på 73 pct., der ikke har t en uddannelse. For børn med forældre, som har en erhvervsfaglig uddannelse er det ca. 50 pct., der ikke har t en uddannelse. 35
Tabel 4.2 Forældres højeste fuldførte uddannelse og status for børnenes uddannelsesforløb, i procent Ingen Afbrud 2. I gangværende 1. Fuldført uden uden 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Forældres uddannelse 10. Grundskole 16 18 34 18 15 100 20. Almengymnasiale 19 29 30 13 9 100 25. Erhvervsgymnasiale 24 36 24 11 5 100 35. Erhvervsfaglige 24 27 29 14 6 100 40. Korte videregående 27 34 23 11 4 100 50. Mellemlange videregående 27 38 22 9 4 100 60. Bachelor 21 45 22 8 3 100 65. Lange videregående 23 50 19 6 3 100 70. Forskeruddannelser 20 58 17 3 2 100 99. Uoplyst 9 53 24 6 8 100 I alt 23 32 26 12 6 100 Figur 4.1 Forældres højeste fuldførte uddannelse og status for børnenes uddannelsesforløb, i procent 10. Grundskole 20. Almengymnasiale uddannelser 25. Erhvervsgymnasiale uddannelser 35. Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 40. Korte videregående uddannelser 50. Mellemlange videregående uddannelser 60. Bachelor 65. Lange videregående uddannelser 70. Forskeruddannelser 99. Uoplyst 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1. Ingen 2. Afbrud 3. Aldrig påbegyndt 4.2 Forældres civilstand For at få en indikation af forældrebaggrund med hensyn til brudte ægteskaber bruges civilstandsoplysningen fra Befolkningsstatistikken. Hvis blot en af børnenes forældre er blevet skilt på et tidspunkt inden 2003, placeres de i gruppen Skilt. Øvrige børn 36
placeres i gruppen Ikke skilt. I kategorien Uoplyste findes de børn, der ikke har nogen forældrehenvisninger i CPR-registret. Således har 18.025 børn mindst én forældre, der er blevet skilt, hvilket svarer til næsten 30 pct. af børnene (hvis man ser bort fra gruppen af uoplyste). Når man ser på deres uddannelsesforløb har 44 pct. t en uddannelse, mens 8 pct. aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. For børn hvis forældre ikke er skilt, har 35 pct. en t uddannelse, mens 6 pct. aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Forskellen fremgår med al tydelighed af figur 4.2. Tabel 4.3 Forældres civilstand og status for børnenes uddannelsesforløb Ingen Afbrud 1. Fuldført 2. I gang- uden værende uden 4. Flere 5. Aldrig 3. Ét påbegyndt I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Forældres civilstand Ikke skilt 10.872 14.754 10.892 4.530 2.406 43.454 Skilt 3.712 4.718 5.305 2.762 1.528 18.025 Uoplyst 98 830 271 28 42 1.269 I alt 14.682 20.302 16.468 7.320 3.976 62.748 Tabel 4.4 Forældres civilstand og status for børnenes uddannelsesforløb, i procent Ingen Afbrud 1. Fuldført 2. I gang- uden værende uden 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Forældres civilstand Ikke skilt 25 34 25 10 6 100 Skilt 21 26 29 15 8 100 Uoplyst 8 65 21 2 3 100 I alt 23 32 26 12 6 100 37
Figur 4.2 Forældres civilstand og status for børnenes uddannelsesforløb, i procent 70 60 50 40 30 20 1. Ingen 2. Afbrud 3. Aldrig påbegyndt 10 0 Ikke skilt Skilt 38
5. De te uddannelser I dette afsnit fokuseres på de personer, som har t én eller flere uddannelser. Dette sker ved at se på, hvad deres status var i året efter seneste te uddannelse og endvidere beskrives de te uddannelsesforløb i forhold til længden af den senest te uddannelse. Der ses også på forløbet af de te uddannelser for de personer, der har mere end ét. 5.1 Status i året efter t uddannelse Til belysning af, hvilken status personerne har i året efter bruges følgende kriterier: Hvis personen har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober i året efter, placeres denne i kategorien Under uddannelse. Hvis ikke man har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober ses på tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november i året efter, denne kan være I beskæftigelse eller Ikke i beskæftigelse. Det seneste år med beskæftigelsesstatus er ultimo november 2008. Det betyder, at man kun kan inddrage de personer, der har en senest t uddannelse i perioden 2003-2007. Det drejer sig om 15.806 personer, og i tabel 5.1 er disse personer fordelt på uddannelse og status i året efter. De fleste ses inden for erhvervsfaglige uddannelser, mens kun meget få har nået at afbryde en videregående uddannelse inden 2008. Det er derfor vanskeligt at foretage nogle konklusioner i forhold til de videregående uddannelser. Tabel 5.1. Personer med senest t uddannelse 2003-2007 fordelt på hovedgruppe for uddannelse, antal og status i året efter Status året efter I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse Under uddannelse Hovedgruppe for uddannelse Afbrud 1. Almengymnasiale 1. Ét 1.252 472 1.060 2.784 2. Flere 193 125 144 462 2. Erhvervsgymnasiale 1. Ét 416 122 554 1.092 2. Flere 91 28 91 210 3. Erhvervsfaglige 1. Ét 3.503 1.554 3.165 8.222 2. Flere 1.292 674 918 2.884 4. Videregående 1. Ét 34 17 92 143 2. Flere 4 1 4 9 I alt 1. Ét 5.205 2.165 4.871 12.241 2. Flere 1.580 828 1.157 3.565 I alt 39
I tabel 5.2 og figur 5.1 ses de procentvise fordelinger i forhold til status året efter seneste te uddannelse. Personer med kun ét har i højere grad en igangværende uddannelse året efter, andelen er 40 pct. mod 32 pct. for dem, der har flere. Personer med flere er i højere grad ikke i beskæftigelse. Andelen, som er i beskæftigelse, er derimod temmelig ens uanset, om man har ét eller flere. Mønstret er stort set ens for alle typer uddannelser. Tabel 5.2. Personer med senest t uddannelse 2003-2007 fordelt på hovedgruppe for uddannelse, antal og status i året efter, i procent Status året efter Ikke i be- I beskæftigelsskæftigelse Under uddannelse I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Hovedgruppe for uddannelse Afbrud 1. Almengymnasiale 1. Ét 45 17 38 100 2. Flere 42 27 31 100 2. Erhvervsgymnasiale 1. Ét 38 11 51 100 2. Flere 43 13 43 100 3. Erhvervsfaglige 1. Ét 43 19 38 100 2. Flere 45 23 32 100 4. Videregående 1. Ét 24 12 64 100 2. Flere 44 11 44 100 I alt 1. Ét 43 18 40 100 2. Flere 44 23 32 100 40