Fåborg Midtfyn kommune Dato : 21. Januar 2008 Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Journalnr. : 16.03.26-K09-77-07



Relaterede dokumenter
Generel godkendelse Undersøgelse og vurdering

Undersøgelse og vurdering

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Opholdsstedets navn. Dato Dato for Tilsynsbesøg

Tilsynsrapport 2012 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

Satelitten. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato Dato for Tilsynsbesøg

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Studentereksamen for unge med Autisme/Aspergers Syndrom

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Tilsynsrapport juni 2010

Opholdsstedet Tinggaarden

YDELSESKATALOG for Opholdsstedet Søndertoftegård.

Anmeldt tilsyn på Tølløse Børne- og Ungdomspension, Københavns Kommune. Mandag den 14. december 2009 fra kl

VI SER DET ENKELTE M ENNESKE SOM HAVENDE IBOENDE POTENTIALER DER UDVIKLES I SAMSPIL MED ANDRE

Anmeldt tilsyn på Akutinstitutionen Frederiksholm, Københavns Kommune. Tirsdag den 1. december 2009 fra kl

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

Lejemålet er pt. godkendt til at huse et opholdssted, men ikke med intern skole.

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

Hyblerne, Børn og Unge

TILSYNSRAPPORT. Team Ravning

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Familiebo. et opholdssted for familier

UDDRAG AF LOVTEKST VEDR. PRIVATE OPHOLDSSTEDER Dato

Tinggaarden. Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Lykkegard. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsynsenheden

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

BEBOERHÅNDBOG. for Stoa Botilbud

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødested Huset Trappebæksvej. Mødedeltagere

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Henriette Hansen Gershøjvej 14 A 4070 Kirke Hyllinge dato 2009

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt tilsyn på Børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej, Københavns Kommune. Torsdag den 16. februar 2012 fra kl

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Børne- og Ungerådgivningscentret Vadsbyvej Hedehusene samt

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Villa Vivamus, Københavns Kommune

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsenheden. Tilsyn Uanmeldt tilsyn Vinding børnehave. Gyvelvej Sørvad. Leder: Mie Pedersen

CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge

U/Anmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Onsdag den 10. marts 2010 fra kl

Vejledning til brug for ansøgning om godkendelse af privat opholdssted for børn og unge, serviceloven 66, nr. 5, jf. 142 stk. 7 Frederikssund kommune

Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Bofællesskabet Frøjkgården UANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN. Indsæt et billede her:

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade september 2013

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Anmeldt tilsyn på Skole- og behandlingshjemmet Spanager, Københavns Kommune. Fredag den 11. december 2009 fra kl

Vejledning til tilsynsbesøg og tilsynsrapport

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

PH Pleje. Tilsynsrapport Socialcentret

Anmeldt tilsyn på Sølund, Boenhed 8, Skanderborg Kommune. Tirsdag den 21. september 2010 fra kl

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Information til forældre til børn i Svanehuset

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Tilsyn dagsorden og rapport

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Ydelseskatalog. Botilbud Ebberød. Boligerne Sophie Magdelenes vej 4. August August 2014

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

Faaborg Midtfyn Kommune Center for Botilbud, Opholdssteder og Plejefamilier Journal nr K Undersøgelse og vurdering

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Oversigt over re-godkendelser af sociale tilbud 2014

Transkript:

Fåborg Midtfyn kommune Dato : 21. Januar 2008 Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Journalnr. : 16.03.26-K09-77-07 Mellemgade 12 Konsulent : Peter Wejergang 5600 Faaborg Mail : pewej@faaborgmidtfyn.d Tlf. Nr. : 72 53 30 08 Undersøgelse og vurdering af Fonden Rosenvej s ansøgning om godkendelse til, at drive socialpædagogisk opholdssted. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier (Centeret), har undersøgt og vurderet ansøgning fra Fonden Rosenvej, Rosenvej 18, 5250 Odense (Rosenvej), der søger om godkendelse til at drive socialpædagogisk opholdssted. Der har været afholdt møder med ansøgerne og været telefon og mailkontakt, således at ansøgningen undervejs i forløbet er blevet rettet til efter de anbefalinger, som centeret har givet. Ændringerne er særlig foretaget omkring målgruppebeskrivelse, det pædagogiske tilbud og økonomi. Desuden er der foretaget indskærpede ændringer i forhold til familiebehandlingen. Centeret har desuden indhentet straffeattester, børneattester og helbredserklæringer på personalet. Undersøgelsen omfatter en beskrivelse og vurdering af: Organisatoriske forhold Fysiske rammer Målgruppe Personalemæssige forhold Metoder Økonomi Jfr. Centerets ydelseskatalog. Undersøgelsen og vurderingen er foretaget med udgangspunkt i Velfærdsministeriets Bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 (bekendtgørelsen) og Kommunernes Landsforenings (KL s) vejledninger for området. Vedlagt undersøgelsen er følgende bilag: Ansøgning Vedtægter Budget 2008 Udkast til bevillingsskrivelse. Ansøgning Fonden Rosenvej søger med henvisning til Servicelovens 142 stk. 5 om godkendelse til at oprette et socialpædagogisk opholdssted med 4 døgnpladser for flygtningebørn/-unge eller børn/ unge af anden etnisk oprindelse med psykosociale problemer og indlæringsmæssige vanskeligheder. Den ansøgte aldersgruppe er 6 18 (23) år, dog kun mellem 6 16 år på indskrivningstidspunktet. Der ansøges om en personalenormering på 4,5 stilling, svarende til en personalenorm på 1,125 pr. beboer. Opholdsstedet skal have til huse i ansøgernes hjem, som er et større parcelhus i Odense. Den ansøgte opholdspris pr. beboer er kr. 51.399 pr. måned inkl. tøj/lommepenge. Side 1 af 13

Baggrund for ansøgningen Ægteparret Jila Abadi og Sepahdar Bakhshaie, som er initiativtagere til ansøgningen og stiftere af fonden, er begge pædagoger med mange års erfaring i arbejdet med målgruppen, både som pleje- /aflastningsfamilie og som ansatte på Odenseanske institutioner, skoler m.m.. De ønsker nu, at starte et familielignende opholdssted, i deres hjem, hvor de har boet med 4 egne børn, som nu er flyttet hjemmefra. De mener, at der er et stort behov for et opholdssted for børn og unge med en anden etnisk baggrund. Det er Jila Abadi, der skal være leder af opholdsstedet, mens hendes mand Sepahdar Bakhaire skal være pædagog på opholdsstedet. Fra deres arbejde som pleje-/aflastningsfamilie ved de hvad det indebærer, at hjemmet bliver offentligt og også skal fungere som arbejdsplads. Centeret finder ansøgningen detaljeret, velbeskrevet og faglig velunderbygget. Den bærer tydeligt præg af, at lederparret og den pædagog som de ønsker at ansætte, har gjort sig nogle grundige faglige og praktiske overvejelser. Organisatoriske forhold Den selvejende institution Rosenvej er organiseret som en fond. Fonden er stiftet d. 10. Januar 2008 af Ægteparret Jila Abadi og Sepahdar Bakhshaie, Rosenvej 18, 5250 Odense SV. Fondens bestyrelse består af følgende: Karen Madsen, Psykiatrichef i Kolding kommune Falkevej 15, 6000 Kolding, tlf.: 75520207 / 40250702, Mail: karrncamino@mail.com Ronit Frederiksen, Antropolog, projektleder og supervisor Helgavej, 5230 Odense M, Tlf.: 66 190 319 Mobil: 23 41 01 26 E-mail: ROFR@ucl.dk / arbejde: ronit.frederiksen@odense.dk Bahareh Bakhshaie, Læge Floravænget 25, 2. tv, 5250 Odense SV, tlf.: 50 43 91 39, E-mail: Rangarang02@hotmail.com Peter D. Brigham, Psykolog / behandlingsleder og stedfortræder på Rehabiliteringscenter for Traumatiserede flygtninge i Odense. Akkerupvej 14, 5683, Hårby, Mobil:60 95 01 21, Tlf. arb.: 63136703, E-mail: pb@rct.fyns-amt.dk Den første bestyrelse er udpeget af stifteren, herefter er bestyrelsen selvsupplerende. I henhold til bekendtgørelsen skal fondens vedtægter indeholde: Angivelse af navn, hjemsted og formål Egenkapitalens størrelse ved oprettelsen og hvorledes den er indbetalt Udpegning af ledelse og ledelsens ansvar og dispositioner Regler om hæftelse ved gældsforpligtigelser Regler m.h.t. budgetlægning, regnskabsføring og revision Procedurer for vedtægtsændringer Regler for kapitalen i tilfælde af nedlæggelse Regler om bestyrelsens sammensætning Side 2 af 13

Regler for at der skal ske henvendelse til tilsynsmyndigheden med henblik på godkendelse af ekstraordinære økonomiske dispositioner Bestyrelsen har i samarbejde med Advokat Lene Diemer, Hovedgaden 45, 1. sal, 2970 Hørsholm vedtaget et sæt vedtægter. Centeret har gennemgået vedtægterne og kan konstatere at de opfylder ovenstående krav. Der er tale om en fond, som er undtaget Lov om fonde og visse foreninger 1 stk. 2 nr.7, idet det er konstateret at følgende forhold er opfyldt: Driften dækkes af kommunale midler Fonden vil være undergivet tilsyn fra det offentlige Det er i vedtægterne fastsat at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning. Centerets vurdering Centeret har vurderet at de indsendte vedtægterne opfylder ovenstående krav. Det er endvidere Centerets vurdering, at fonden er lovligt etableret i henhold til lov om social service og bekendgørelsens 7, da: der er en klar adskillelse mellem stifternes og fondes økonom vedtægternes regler om anvendelse af fondes formue ved ophør er i overensstemmelse med fondes formål ansøgningen vedtægterne opfylder de krav, der kan stilles i henhold til bekendtgørelsens 5. Der er dokumentation for, at der er deponeret kr. 10.000.- til oprettelse af fonden på konto i Danske bank i Bellinge. Bestyrelsen er sammensat således, at den er uafhængig af stifter. Det kan derfor anbefales at vedtægterne godkendes. Fysiske rammer Der er tale om et 220m2 stort parcelhus i bunden af et lukket vænge i et roligt parcelhuskvarter i Dalum. Parret har tidligere haft 4 egne børn boende, de er nu alle flyttet hjemmefra. I den bagerste ende af huset, er der 4 rummelige, gode og lyse værelser, som er hyggeligt møblerede. I midten af huset er der køkken/ alrum med udgang til en terrasse, på den ene side og på den anden et stort badeværelse med separat brus og kar. Længere fremme er hovedindgangen, som flankeres af et soveværelse på den ene side og et toilet på den anden. I den forreste ende af huset ligger to store stuer, hvor der er udgang til en overdækket terrasse fra den ene. Fra den anden, hvor der er adgang fra gangen, er der adgang til henholdsvis et lille og et stort værelse. Huset ligger på en 1200m2 grund, den store have er lukket, velplejet og godt indrettet til børn. Huset ligger tæt på Bellinges en mangfoldighed af børnehaver, skoler, offentlig transport og div. fritidstilbud. Her findes fx ungdomsklub, div. sportsklubber, idrætshal/ -anlæg, svømmehal, rideskole m.m.. Der er desuden ikke langt til natur, skov og Odense å. Side 3 af 13

Centerets vurdering Det er Centerets vurdering, at der er tale om gode fysiske rammer for 4 børn. Både ind og udvendigt, virker de fysiske rammer velholdte, hyggelige og velegnede til målgruppen. Opholdsstedet tætte placering på skole, fritidstilbud, offentlige transportmidler er medvirkende til at den geografiske placering er velegnet til målgruppen. Målgruppen Der er ansøgt om følgende målgruppe: 4 børn /unge mellem 6-18 (23) år af anden etnisk oprindelse en dansk, som på indskrivningstidspunktet er mellem 4-16 år. Der er tale om børn med psykosociale problemer og indlæringsmæssige vanskeligheder. Det kan være børn og unge: med adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder, med tilknytnings- og kontaktforstyrrelser, med indlæringsvanskeligheder, som er sent udviklede p.g.a. deres opvækstvilkår, med uløste integrationsproblemer, som er vokset op i hjem præget af traumer, som fx er forårsaget af krig og totur, som har brug for familielignende rammer og omsorg. Opholdsstedet ønsker ikke at modtage børn og unge: med svære tilknytnings og kontaktforstyrrelser, herunder børn og unge med autistlignende træk som Asberger syndrom, atypisk autisme ol.. med svære psykiske og fysiske handicaps, med svære psykiatriske problemstillinger, som er voldelige, kriminelle, narkomaner eller misbrugere. Personale Der ansøges om en personalenormering på 4,5 stilling, svarende til en personalenorm på 1,125 pr. beboer, fordelt på følgende stillingskategorier: 1 leder, 3 uddannede pædagoger og 0,5 medhjælp. Centeret har i forbindelse med undersøgelsen haft personsamtaler med lederparret samt en pædagog der forventes ansat. Dels med henblik på en vurdering af deres faglige og personlige kompetencer, herunder den ledelsesmæssige kompetence og dels for at vurdere deres mulighed for at omsætte det pædagogiske konceptet i praksis. Der er i den forbindelse også vurderet på CV, eksamensbeviser samt referencer fra tidligere arbejdsforhold. Endvidere er der indhentet straffeattester, børneattester samt udfærdiget helbredserklæringer. Der er intet at bemærke. Jila Abadi Jila har læst pædagogik og børnepsykologi på universitetet i Iran, hvor hun også har været leder i en børnehave og i en børnehaveklasse. Efterfølgende har undervist på gymnasieniveau i 13år. Side 4 af 13

I Danmark har Jila taget en 1årig uddannelse på Fyns Pædagog Seminarium i Odense. Hun har desuden en diplomuddannelse i familieterapi samt en hel del længerevarende efteruddannelsesforløb, som er rettet mod den ansøgte målgruppe. Som pædagog har Jila arbejdet på forskellige institutioner i Odense. Hun bl.a. været ansat som: pædagog på Provstegårdsskolens SFO i 1993-1995. leder af pigeklubben Frigatten i Odense i 1994-1994. pædagog og familieterapeut i dagbehandlingsinstitutionen Villa Rosa, hvor hun på et tidspunkt også var sikkerhedsrepræsentant, i 1995-2003 pædagog og familiebehandler på behandlingsinstitutionen Egehuset i Odense i 2003-2006. Jila og Sepahdar blev desuden godkendt som professionel plejefamilie af Odense kommune i 1999 og er godkendt til 7 aflastningspladser. Uddrag af ledersamtalen Under samtalen blev følgende drøftet: Regnskab, huslejekontrakt og lejekontrakt for indbo lejekontrakt. Under ledersamtalen var vi ligeledes inde på lederens erfaringer, viden og tanker i forhold til ledelse og administration. Leder har erfaring med ledelse og administration fra sine leder job i Iran og fra pigeklubben Frigatten i Odense og hun er tydeligvist meget bevidst om sit lederansvar. Hun har været i MED- og ansættelsesudvalget på Villa Rosa og har et godt kendskab til den måde, det danske arbejdsmarked fungerer på. Jila vægter egenskaber som høj faglighed, kommunikation, omsorg, orden, stabilitet og ærlighed, både hos sig selv og sine medarbejdere. Jila har erfaring med udarbejdelse af statusrapporter og afholdelse af statusmøder. Centerets vurdering Jila, som skal være leder på opholdsstedet, er vurderet ud fra hendes CV både veluddannet og erfaren. Under de møder der har været afholdt i undersøgelsesforløbet, herunder ledersamtalen, har Jila givet nogle yderst kompetente og fyldestgørende svar på de stillede spørgsmål og begge Centerets repræsentanter har et indtryk af hendes person som fagligt velfunderet, ordentlig, velstruktureret, rummelig, harmonisk, hjertevarm, åben og lydhør. Dette er et indtryk, som bekræftes i de anbefalinger/ udtalelser, som hun har vedlagt sit CV, samt af hendes voksne udeboende datter Bahareh, som var til stede ved et af møderne. Ligeledes har Jila fra undersøgelsen startede udvist overblik, ordenssans og handlekraft. Hun har altid været velforberedt, aftaler er blevet effektueret hurtigt og grundigt og alle papirer i sagen er efterhånden blevet ordnet systematisk i mapper. Sepahdar Bakhshaie Sepahdar som er gift med Jila har ikke deltaget i møder undervejs, men har deltaget i ledersamtalen. Sepahdar har en bacheloruddannelse i biologi fra Iran, hvor han bl.a. også har arbejdet som pædagog, lærer og viseskoleinspektør. I Danmark har han bl.a. været ansat som: Underviser i Højstrup Ungdomsskole i 1994 1995 Lærer på Risingeskolen 1995 2007 Side 5 af 13

Støtteperson for 4 problematiske unge af palæstinensisk oprindelse i distrikt Rosengaard siden 2004. Under ledersamtalen hvor Sepahdar deltog, blev der spurgt ind til, hvordan Jila og Sepahdar havde forestillet sig, at arbejdsfordelingen imellem dem skulle være. Her fortalte de, at de dels havde arbejdet sammen som gymnasielærere i Iran og dels som plejefamilie i gennem de sidste 8 år. Desuden har de været sammen om opdragelsen af deres egne 4 børn. Der er tilsyneladende en god harmoni og ligeværdighed i forholdet. Dog var det overvejende Jila, som førte ordet under samtalen. Sepahdar har ingen problemer med, at det er hans kone, som er leder og anerkender fuldt ud, Jilas ordenssans samt faglige og administrativt indsigt, hvor han i højere grad har sin styrke i den direkte omgang med børnene og deres forældre. Sepahdar fortalte, han at han igennem sit arbejde med de 4 unge, som han er støtteperson for, havde opnået respekt og en god kontakt til både dem og deres familie. Centerets vurdering I de anbefalinger/ udtalelser, som Sepahdar har vedlagt sit CV, fremstilles han som en rolig, varm og myndig person, som har en god kontakt til børnene. Desuden fremhæves det, at han udfører sit arbejde med orden og præcision og at begreber som integration og mellemfolkelig forståelse, betyder meget for ham. Dette ligger helt på linie med det indtryk Centeret fik under samtalen. Sepahdar har han mange års erfaring med den ansøgte målgruppe, både i undervisnings- og fritidssammenhæng. Familie Jila og Sepahdar har 4 børn, som alle er velfungerende og velintegrerede i det danske samfund. Ud over den nævnte datter Bahareh på 29år, som er læge, har parret en søn på 27år, som er elektroingeniør og to sønner på henholdsvis 24 og 19år, som begge studerer medicinteknologi på Ålborg universitet. Jila og børnene kom til Danmark fra Iran i 1988 og Sepahdar i 1990. Familien bekender sig til den muslimske tro og oplyser, at de ikke praktiserer troen med bøn, tørklæde o.s.v., men fastholder dens traditioner. Medarbejdere Der skal ansættes 2,5 medarbejdere og centeret har i undersøgelsesforløbet talt med, Askin Kibarkaya, som har tyrkisk familiebaggrund og som Jila ønsker at ansætte. Hun er uddannet pædagog på Odense socialpædagogiske seminarium og har erfaring fra arbejde med målgruppen bl.a. fra dagbehandlingsinstitutionen Vila Rosa, hvor hun har arbejdet sammen med Jila. Det er Centerets indtryk, at hun virkede både faglig og personlig kompetent. Det virkede desuden som om, at der både var faglig enighed og god kemi mellem hende og familien. Internt samarbejde og supervision. Der vil blive uarbejdet en fast vagtplan for de ansatte. Jila og Sepahdar som bor på stedet, vil ud over de daglige opgaver varetage nattevagterne. Der afholdes personalemøder minimum hver 2. uge. Personalegruppen vil modtage supervision ca. hver 4. uge. Indholdet, strukturen og hyppigheden af faglige møder vedrørende det enkelte barn vil blive skræddersyet efter barnets/ den unges behov. Side 6 af 13

Magtanvendelse Centeret har overordnet gennemgået reglerne for magtanvendelse sammen med personalet og det er Centerets indtryk, at Jila og hendes ansatte kender til reglerne fra deres tidligere arbejde. Centeret har fremsendt bekendtgørelse vedr. magtanvendelse samt skema til indberetning. Centerets vurdering Det er centerets vurdering at parrets arbejde som pleje-/aflastningsfamilie, har givet dem et realistisk billede af, hvad det indebærer, at arbejde med børn og unge i eget hjem. Det er centerets vurdering at familiens etniske baggrund og muslimske tro, giver en klar fordel i forhold til samarbejdet med andre muslimsk troende familier med anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig bidrager et sådant opholdssted til opfyldelse af FN s børnekonvention, som tilsiger, at der i anbringelsessager, skal tags hensyn til børnenes kulturelle, etniske og religiøse baggrund. Det er centerets vurdering at lederparret, begge er veluddannede, velintegrerede og vurderet ud udtalelse og anbefalinger fra tidligere arbejdspladser samt de samtaler, som Centeret har haft med dem, er de sammen og hver for sig, i besiddelse af faglige, personlige og sociale kompetencer, som er relevante i forhold til målgruppen, og som sikrer at de kan leve op til opholdsstedets formålsparagraf. Det er endvidere centerets vurdering, at Jila har de kompetencer, der er nødvendige for at påtage sig det ledelsesmæssige ansvar for opholdsstedet, herunder ansvar for ansættelse af personale, udarbejdelse af statusrapporter, økonomistyring og samarbejde med offentlige myndigheder, herunder et tilstrækkeligt kendskab til gældende dansk lov på anbringelsesområdet. Metode Centeret har gennemgået og diskuteret de pædagogiske metoder med Jila, Sepahdar, Bahareh og Askin Kibarkaya. Undersøgelsen har vist os, at de fint kan gøre rede for det pædagogiske indhold i den velkvalificerede ansøgning. Formål Gennem en række socialpædagogiske tiltag, at afhjælpe adfærdsmæssige, psykiske, sociale og indlæringsmæssige problemer, hos børn og unge fra etniske minoritetsfamilier eller med andre religiøse tilhørsforhold, samt hjælpe dem til at lære forholdet mellem frihed og ansvar, udvikle selvstændighed og skabe følelsesmæssige og sociale relationer. Værdigrundlag Værdigrundlaget for arbejdet er, at hvert enkelt barn/ ung er et unikt individ, som har krav på at få netop den opmærksomhed, kærlighed, omsorg og tryghed og opdragelse, som er afgørende for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed, og at hvert enkelt barn / ung har krav på kontinuitet og stabilitet i sit liv. Værdigrundlaget omfatter også den kultur og de normer, der opbyttes på opholdsstedet, som skal gøre det så hjemligt som muligt for børnene. Overordnet set er det Opholdsstedets mål at skabe et tillidsfuldt forhold til det enkelte barn/unge og bringe barnet/ den unge ind i et positivt udviklingsforløb samt et forpligtende og oplevelsesrigt socialt samspil med dets omgivelser. Side 7 af 13

Rosenvej vil, ved hjælp af personalegruppens særlige viden samt sproglige og kulturelle kompetencer, at sikre kontinuitet for børn og unge fra etniske minoriteter og skabe mulighed for at støtte de af dem, der befinder sig i et kulturelt dilemma, til at finde balancen og opdage muligheden for at leve som selvstændige og ansvarsbevidste medlemmer af det danske samfund. Rosenvej vil arbejde for at skabe et opholdssted, hvor de unge føler sig velkomne, trygge og værdsatte og hvor de kan opnå succes og anerkendelse i deres dagligdag. Rosenvej vil satse meget stærkt på et tæt familiesamarbejde, hvor børnenes familie skal være partnere og indgå som en naturlig del i den sociale indsats, der skal bygges op omkring den enkelte unge, hvorved institutionen kan række længere ud og også påvirke og støtte familien som helhed. Pædagogisk metode. Rosenvejens pædagogiske grundholdning tager udgangspunkt i den gensidige påvirkning mellem barnet/den unge som et selvstændigt individ og samfundet. Derfor vil de, i det daglige pædagogisk arbejde lægge vægt på, at lære barnet/den unge at forstå, acceptere og handle efter eksisterende normer og samtidig give barnet/ den unge et fundament af tryghed, indsigt i egen situation og selvværdsfølelse til på en hensigtsmæssig måde at kunne fungere i og påvirke disse. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i at skabe tryghed, stabilitet og genkendelighed. Hertil kommer de voksnes tilbud om nærhed, involvering og omsorg. Gennem bevidst tilrettelagte praksisformer, arbejdsopgaver og kammeratskabsrelationer, skal det enkelte barn udvikle de kompetencer, som det har brug for, for at kunne håndtere sig selv og sit liv på en fornuftig måde. På Rosenvej vil man støtte børnene i at finde egne ressourcer /succeser. Der lægges vægt på at øge barnets ressourcer og kompetencer indenfor følgende områder: -erkendelse af egne behov og følelser, -indlevelse i andre mennesker, -etablering af relationer samt andre sociale færdigheder, -skolemæssige færdigheder og indsigt i egen historie, kultur og evt. sprog. I arbejdet med børnene, kan Jila inddrage sine kundskaber i tegneterapi. På Rosenvej vil man desuden vægte et godt og velfungerende samspil mellem Rosenvejens medarbejdere og banet/den unge, lokalsamfundet, skolen, den unges familie samt anbringende og tilsynsførende myndigheder. På Rosenvej vil man respektere det enkelte barn / unges religiøse tilhørsforhold bl.a. også hvad kost angår. På Rosenvej vil man lægge vægt på, at barnet /den unge får kendskab til danske traditioner og skikke og bliver bekendt med fx danske måder at holde fødselsdag, jul og andre højtider på. Man vil også fejre de vigtigste højtider for det enkelte barn såsom iransk nytår eller Eid Fetr (Ramadan festen). Forældresamarbejde En positiv og jævnlig kontakt til forældre og andet netværk, anses som vigtigt for barnet / den unges udvikling. Derfor vil Rosenvej have fokus på børnenes netværk (familie, venner) og man vil værne om og udvikle barnets/ den unges relationer til familien. Man vil tilstræbe et højt informationsniveau og inddragelse af forældre og det familiære netværk via jævnlig telefonkontakt, gæstebesøg, fællesarrangementer, udviklingssamtaler, samarbejdsmøder, m.v.. Den unge har så vidt muligt faste aftaler om besøg hos forældre. Ved aflevering og afhentning vil det være naturligt med samtaler. Side 8 af 13

For at få et nært kendskab til familien, arrangeres forældre ture sammen med børnene, dagsture med familien, en sommerfest samt et julearrangement hvor der laves konfekt, bages kager, laves juledekorationer og pakkespil. Der vil blive udarbejdet en årsplan for aktiviteter, samvær og besøgsdage på Rosenvej. Jila vil med fordel kunne bruge sin familieterapiuddannelse og i forhold til samarbejde med forældrene, som ofte vil være desintegrerede eller traumatiserede. Desuden kan Jila og Sepahdar med fordel bruge deres kendskab til arabisktalende muslimer samt deres egne erfaringer med integration i forhold til rådgivning og vejledning. Dagligdag Der lægges vægt på at der kommer en fast rytme i dagligdagen både for de voksne og for børnene. Dagen starter med at alle kommer op i god tid, vasker sig, børster tænder og får rent tøj på.. Der lægges vægt på, at der er god tid til morgenmaden og at denne er sund. Efter behov bliver man kørt til skolen, men der lægges vægt på at børnene lærer at cykle selvstændigt. Når alle er hjemme midt på eftermiddagen, er der fælles hygge, saftevand, kage, frugt eller lignende. Her planlægger de tilstedeværende voksne sammen med børnene, hvad der skal ske resten dagen, når børnene er færdige med deres lektier. Der lægges vægt på, at børnene har et aktivt fritidsliv og alle børn skal deltage i min. 1 fritidsaktivitet ude i lokalsamfundet. Børnene stimuleres til at hjælpe med aftensmad, borddækning og afrydning. På Rosenvej lægger man vægt på, at børnene lærer god bordskik og får gode madvaner. Der lægges også vægt på, at måltiderne et hyggeligt samlingspunkt, hvor der deles oplevelser og samtales om hvad der rør sig i huset. Efter aftensmaden kan børnene endnu nå at lege lidt, at se børnetime eller lignende, men man starter i god tid med at lægge børnene i seng, så der er tid til at få dem vasket, børste tænder, læse godnathistorie og få en snak på sengekanten. Børnene har ingen faste pligter ud over at hjælpe med orden på deres værelser og lave lektier. I weekender og ferier er strukturen mere flydende. Der er mere tid og det prioriteres højt, at børnene får mange oplevelser. Rejser og ferieture. Rosenvej tager på ferieture sammen med børnene 2-3 gange i løbet af året, fordelt på sommer, efterår og forår. Formålet med vores ferieture er at komme hjemmefra, deltage i sociale aktiviteter, udfolde sig sammen med andre og opleve nyt. Der er også planlagt ture hvor forældre og familie deltager. Visitation Ledelsen vil i samarbejde med de øvrige ansatte tilstræbe at sammensætningen af anbragte børn og unge er passende matchet til opholdsstedets ressourcer og målgruppe. Derfor lægges der vægt på en grundig visitationsproces. Ved henvendelse fra en anbringende myndighed, vil opholdsstedet bede om at få fremsendt et sags resumé. Hvis Rosenvej ud fra dette, ønsker at arbejde videre med sagen, inviteres sagsbehandler, barnet og familie blive tilbudt et uforpligtende for-besøg på stedet. Herefter vil der blive aftalt et møde for visitationsdrøftelserne, hvor repræsentanter for opholdsstedet, sagsbehandler og en pædagogisk-psykologisk konsulent deltager. Hvis man på mødet bliver enige om, at fortsætte indvisiteringen vil der efterfølgende blive afholdt et møde hvor barnet/ den unge deltager evt. sammen med familienetværk. Side 9 af 13

Tidsrammen for endelig beslutning (underskrivelse af kontrakt) efter visitationsmødet er 1-7 dage. Inden selve anbringelsen, kræver Rosenvej, at der foreligger en realistisk og operationel handleplan. Indslusning Rosenvej har procedurer for modtagelse og indslusning af nye beboere, herunder hilse- på - runde og rundvisning i lokalområdet, etablering af værelse, indvielsesritualer mm.. Barnet/den unge får tilknyttet en kontaktperson. Følgende opgaver gælder for indslusningsperioden; tillids- og relationsopbygning, observation /afprøvning i diverse situationer, uddybende udredning og formulering af udviklings-/ behandlingsplan. Indslusningsperioden varer i ca. 3 måneder. Status og opfølgning Efter indslusningsperioden vil der blive afholdt et statusmøde med alle involverede parter, hvor man drøfter udviklingsmål, beslutninger omkring aktiviteter og udfordringer, foreløbig tidsramme for opholdet og eventuelt en justering af handleplanen. Der afholdes opfølgnings- / statusmøde hver 3. til 6. måned alt efter barnets/den unges behov. Der vil foreligge en skriftlig statusrapport før og en skriftlig udviklingsplan efter statusmøderne. Eksterne samarbejdsrelationer Samarbejdet med sagsbehandler og det øvrige professionelle netværk (faglig konsulent, psykolog/psykiater, SSP, speciallærer, tilsynsførende) fastholdes via personalemøder, statusmøder, udviklingssamtaler, samarbejdsmøder og supervision. Indholdet, strukturen og hyppigheden i forhold til disse møder, vil blive skræddersyet efter barnets/ den unges behov. Der sikres en regelmæssig feedback/evaluering fra diverse interessenter i forløbet, herunder beboere, forældre, sagsbehandlere, tilsynsførende, professionelt netværk, supervisor m.v., gennem samtaler, spørgeskemaer, intern/ekstern evaluering og medarbejderudviklingssamtaler. Udslusning Barnet / den unge overgår til udslusning efter en forud aftalt periode som er fastsat i den sociale handleplan, efter alder, efter opnået kompetence til selvhjulpethed og evt. andet grundlag pga. andre forhold. De typiske ændringer der sker for eleven ved skift til udslusning, er boligskift, mindre kontakt/kontrol på personalets initiativ og øget ansvar for egne forhold i dagligdagen. Tidsrammen for et udslusningsforløb er 3-6 måneder. Barnets / den unges familiære og lokale sociale netværk inddrages som centrale aktører i udslusningsforløbet via netværksmøder, opfølgende statusmøder, sociale arrangementer, regelmæssig telefonkontakt og udslusningskonference. Et forløb på opholdsstedet afsluttes med en afslutningsceremoni for den unge, familien og de involverede samarbejdspartnere samt et evaluerings-/udskrivningsmøde og afsluttende indberetning. Hvis man flytter fra Rosenvej ud i sin egen selvstændig bolig, får man nogle startkasser med til at klare sig den første tid. Her er alt hvad den unge behøver til at opretholde livet. Man flytter ikke tomhændet Hjemmefra. Efterværn Opholdsstedet Rosenvej har et tilbud om efterværn i forlængelse af det ordinære ophold. Kerneydelsen i efterværnstilbudet, er fortsat kontakt til et kendt socialt netværk, livline til et Side 10 af 13

støttende miljø og et bagland at trække på ved modgang. Efterværn planlægges i god tid sammen med de involverede samarbejdspartner. Efterværn vil være meget individuelt tilrettelagt ud fra den unges egne ønsker sammenholdt med, hvilke specifikke behov, der er tale om. Typisk vil det være en eller to medarbejdere fra opholdstedet, som fortsætter som støtteperson. Dette sikrer en kontinuitet i forløbet, og den unge er tryg ved pågældende person. Centerets vurdering Der er tale om alment anerkendte pædagogiske metoder, som overvejende bygger på det familielignende, med stabile og faste rammer, nærhed, omsorg, gode fritidstilbud og et tæt samarbejde med biologiske forældre /familie og øvrige eksterne samarbejdspartnere. Centeret er ikke i tvivl om, at de tre pædagoger, der indtil videre er tale om, er i stand til at gennemføre det pædagogiske koncept i praksis. Opholdsstedet ønsker at benytte ekstern supervision. Centeret bifalder, at dette benyttes flittigt i opstartsfasen. Der er taget stilling til, hvordan man ønsker, at visitationsprocessen skal foregå og denne virker efter Centerets vurdering både hensigtsmæssigt og realistisk. Centeret ser meget positivt på, at opholdsstedet aktivt og regelmæssigt, vil arbejde med evaluering i forhold til alle interessenter omkring barnet inkl. barnet selv. Dette skal foregå via feedback i samtale-, interview-, og spørgeskemaform, MUS-samtaler m.m.. Opholdsstedet har taget stilling til indslusning, udslusning og efterværn, hvilket også virker fornuftigt og realistisk. I forbindelse med udslusning og efterværn, ønsker man løbende at afholde udslusningskonferencer, hvor udslusningsforløbet evalueres og justeres, sammen med den unge og øvrige involverede parter. Dette anser Centeret som en kvalitet. De pædagogiske metoder, som er vel beskrevne i det indsendte materiale, virker velovervejede, realistiske og relevante i forhold til målgruppen. Økonomi Fonden har fremsendt forslag til et driftsbudget, hvoraf det fremgår at den ansøgte opholdspris er Kr. 51.399 pr. måned pr. anbragt inkl. tøj/lommepenge. Budgetforudsætningerne er 4 anbragte unge og en personalenormering på 1 leder, 3 pædagogisk uddannede og 0,5 medhjælp. Nøgletal i driftsbudget 2008 Kr. Lønninger 4,5 medarbejdere 1.643.645 Ejendomsudgifter 165.467 Øvrig drift 409.680 Særlige udgifter 125.000 Samlede udgifter 2.343.792 Indregnet 95% belægning 123.357 Opholdspris i alt 2.467.149 Centeret har gennemgået og diskuteret budgettet med Rosenvej. Side 11 af 13

Lønninger De ansøgte lønrammer svarer til de gennemsnitlige lønniveauer for tilsvarende stillingskategorier på offentligt drevne døgninstitutioner. Det gennemsnitlige lønniveau er beregnet som arbejdsgivers samlede omkostninger inkl. pensionsordning. For opholdssteder der ikke har aftale om pensionsordning for medarbejderne, bør der derfor fratrækkes et beløb svarende til den enhver tid gældende overenskomstfastlagte arbejdsgiverandel af pensionsindbetalingen, aktuelt 13,5% af ovenstående gennemsnitlige lønniveau. Ejendomsudgifter Huslejen er baseret på, at opholdsstedet betaler 4:6 af den samlede huslejeudgift. Der foreligger en lejekontrakt, som er underskrevet af bestyrelsen. Der er tale om almindelige lejevilkår og prisen, som er kr. 94.467.- vurderes at svare til markedslejen i området. Øvrig drift Øvrige driftsudgifter svarer til kr. 8.535 inkl. tøj- /lommepenge pr. måned pr. anbragt, hvilket holder sig inden Kommunernes Landsforenings vejledende takst for 2008. Udgifterne til forbrugsomkostninger, husholdning, licens og antennebidrag er baseret på, at lederparret selv betaler 2:6. Særlige udgifter Vejledningerne for området giver mulighed for at særlige udgifter for særligt vanskelige målgrupper kan indregnes i budgettet. Fonden søger her om dækning af tolk, ekstern bistand fra supervisor samt behandlingsture og ture med børnenes familie. Etableringsbudget og finansiering Ansøger har fået tilsagn om en kassekredit på kr. 150.000.- fra den Danske bank i Bellinge. Lånetilsagnet er betinget af godkendelse af ansøgningen. Centeret har fået dette bekræftet i en telefonisk samtale d. 18. Januar 2008, med Marlene Kirsten Ene Pedersen, som er fuldmægtig i banken. Kassekreditten skal anvendes til at dække et eventuelt likviditetsbehov i opstartperioden. Lederparret har desuden indsat kr. 40.000.- til etablering. Centerets vurdering Af bekendtgørelsen fremgår at budgettet kan godkendes, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet set i forhold til prisen og målgruppen. Af vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud fremgår det, at den godkendende myndighed skal godkende opholdsstedets budgetrammer som helhed. Der skal ikke foretages godkendelse af enkeltposter i budgettet, ligesom der heller ikke kan stilles krav til de enkelte poster. Centeret vurderer herefter at prisen for ophold på Rosenvej ud fra budgetrammen afspejler indholdet og kvaliteten af det pædagogiske tilbud i forhold til den ansøgte målgruppe. Budgettet er vedlagt som bilag 2. Sammenfattende vurdering Det er Centerets sammenfattende vurdering at: de organisatoriske forhold, herunder vedtægterne, opfylder de formkrav der kan stilles til fonde, godkendt efter lov om social service 142, stk. 5. de fysiske rammer er velegnede og hensigtsmæssige og at lejeforholdene, herunder pris og lejebetingelser er rimelige Side 12 af 13

personaleforholdene, herunder stillingskategorierne samt personalegruppens personlige og socialfaglige kvalifikationer er relevante og tilstrækkelige i forhold til opgaven ledelsen og den øvrige personalegruppe vil kunne omsætte det pædagogiske koncept i praksis det pædagogiske koncepts mål og metoder er velegnede og realistiske at praktisere i forhold til målgruppen budgettet holder sig indenfor rammerne af Velfærdsministeriets og KL`s vejledninger og der er sammenhæng i mellem personalenormering, opholdspris og opholdsstedets ydelser i forhold til målgruppen og dermed opgavens omfang. Centeret kan herefter anbefale at Fonden Rosenvej godkendes til at drive socialpædagogisk opholdssted for følgende målgruppe: 4 børn /unge mellem 4-18(23)år af anden etnisk oprindelse en dansk, som på indskrivningstidspunktet er mellem 4-16år. Der er tale om børn med psykosociale problemer og indlæringsmæssige vanskeligheder. Det kan være børn og unge: med adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder, med tilknytnings- og kontaktforstyrrelser, med indlæringsvanskeligheder, som er sent udviklede p.g.a. deres opvækstvilkår, med uløste integrationsproblemer, som er vokset op i hjem præget af traumer, som fx er forårsaget af krig og totur, som har brug for familielignende rammer og omsorg. Børnene skal kunne profitere af tætte familielignende rammer og relationer. Opholdsstedet bør ikke at modtage børn og unge: med svære tilknytnings og kontaktforstyrrelser, herunder børn og unge med autistlignende træk som Asberger syndrom, atypisk autisme ol.. med svære psykiske og fysiske handicaps, med svære psykiatriske problemstillinger, som er voldelige, kriminelle, narkomaner eller misbrugere. Det anbefales at Odense kommune godkender opholdsstedet i henhold til vedlagte udkast til bevillingsskrivelse. Med venlig hilsen Peter Wejergang Centeret for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Side 13 af 13