LOKALPLAN 11-023 BOLIGER M.M. VED SAMSØGADE VEJGÅRD VEST

LOKALPLAN 11-023 BOLIGER M.M. VED SAMSØGADE VEJGÅRD VEST AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DECEMBER 2006

Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Forsidebilledet viser lokalplanens område set fra luften

Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...9 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...11 Servitutter...11 Planbestemmelser Indledning...13 1. Formål...14 2. Område og zonestatus...14 3. Arealanvendelse...14 4. Udstykning...14 5. Bebyggelsens placering og omfang...15 6. Bebyggelsens udseende...16 7. Ubebyggede arealer...16 8. Veje, stier og parkering...17 9. Tekniske anlæg...17 10. Miljø...17 11. Grundejerforening...18 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...18 13. Lokalplan og byplanvedtægt...18 14. Servitutter...18 15. Retsvirkninger...18 Vedtagelse...19 Tinglysning...20 Bilag Støj fra trafik, Bilag C *...21 Parkeringsnormer, Bilag F *...23 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Støj fra trafik og Parkeringsnormer. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, Aalborg Kommune 5

Redegørelse Sjællandsgade Vendsysselgade Læsøgade Langelandsgade Odinsgade Lyøgade Østre Alle Strynøgade Lyøgade Hjortøgade Østre Alle Bernstorffsgade Petersborgvej Thorsgade Samsøgade Fredensgade Karnersvej Karnersvej Baldersgade Edvardsvej Riishøjsvej Sohngårdsholmsvej Hvedevænget Bygholmen Vonsyldsgade Heilskovsgade Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Luftfoto optaget 2004. Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet, fordi den gamle skøjtehal ved Østre Alle og Samsøgade har udspillet sin rolle, når der opføres en ny skøjtehal ved Gigantium i Aalborg Øst. Ejendommen skal overgå til andre formål. Området er i den eksisterende byplanvedtægt udlagt til offentlige formål. Imidlertid ønsker Aalborg Kommune at afhænde ejendommen til en privat investor, og der har været forskellige overvejelser over, hvad ejendommen kan anvendes til i fremtiden. Med baggrund i disse overvejelser fremlægges en byplanløsning, hvor de eksisterende skøjtehalsbygninger kan nedrives, og der kan bygges boliger. December 2006 7

Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanens ejendomme er en del af et område som i 60'erne blev opført til folkeskole, insitution og idrætsanlæg. Der findes p.t. en svømmehal og en skøjtehal. Svømmehallen er for nyligt blevet istandsat, mens skøjtehallen må betegnes som væsentligt nedslidt og utidssvarende. Lokalplanens område afgrænses mod vest af en børneinsitution, mod nord af private idrætsbygninger, mod øst af parcelhusbebyggelse langs Bernstorffsgade og mod syd af Samsøgade. Adgangen til lokalplanens område sker via Samsøgades tilslutning til Østre Alle. Samsøgade er lukket med en bussluse ved lokalplanens område. Hele lokalplanens område ligger i byzone. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanens område ligger i overgangen mellem Øgadekvarterets karré og stok-bebyggelse, og Vejgårds parcelhusbebyggelse. Der er et stort terrænspring på ca. 3 m fra skøjtehallens område op til boligerne på Bernstorffsgade. Lokalplanens indhold Bebyggelsens beskrivelse og placering Lokalplanen udlægger området til offentlige formål og boliger. Det offentlige formål er områdets eksisterende svømmehal, og et areal til parkering som kan være en offentlig P-plads, men som også kan indgå ved løsning af boligernes parkeringsbehov, afhængigt af den valgte boligform og bebyggelsestype. Den nye bebyggelse placeres som en rækkehusbebyggelse langs Bernstorffsgade og Samsøgade. Boligerne er tænkt som tæt-lavt byggeri med lodrette lejlighesskel. Det store terrænspring fra Bernstorffsgade ned til terrænniveau ved skøjtehallen kan anvendes til at skabe spændende huse i forskudte planer: Mod Bernstorfsgade vil husene kunne bygges i 1½ etage svarende til gadens eksisterende huse, mens der i facaden mod haven (hvor der i dag er skøjtehal) vil kunne bygges 2½ etage, hvor der fra den nederste etage kan etableres niveaufri adgang til haven. Langs Samsøgade er der ikke i samme grad et udnytteligt terrænspring. Skøjtehallens areal grænser op til et boligområde. Her er Bernstorffsgade. Til højre ses gadens boliger, der overvejende er inspireret af stilarten "Bedre Byggeskik". Begge vejes nye boligbebyggelse er rykket ca. 5 m ind i forhold til skel mod vej. Dette giver plads til grønne forhaver lige som i resten af kvarteret, og der bliver mulighed for at have parkering ved indgangen til boligen. 8 December 2006

Redegørelse De eksisterende huse i Bernstorffsgade er 1½ etagers enfamiliehuse, hvor især stilarten Bedre Byggeskik ses i husenes udtryk. De er bygget i klassiske danske byggematerialer som røde og gule tegl, murværk med puds, røde vingetegltage og sprossede vinduer. Der er murede gesimsbånd og stik over vinduerne, som er karakteristisk for "Bedre Byggeskik". Den nye bebyggelse kan opføres i moderne arkitektur, men der er valgt en materialepalette, som harmonerer med husene i området, for at skabe et harmonisk gadebillede. Af samme årsag er bebyggelsens højder også fastlagt under hensyn til, at det nye byggeri, set fra Bernstorfsgade i højden, skal svare et 1½ etages enfamiliehus. Udstykning I forbindelse med Aalborg Kommunes salg af skøjtehallen bliver der foretaget en udstykning, hvor skellet placeres på langs gennem bygningerne som huser svømmehal og skøjtehal. De to bygninger er sammenbyggede. Svømmehallen skal forblive i offentligt eje. Skøjtehallens område bliver efter udstykningen ca. 5200 m 2. Den største del af arealet er i dag bebygget. Resten er en ubebygget, træbeplantet skrænt mod Bernstorffsgade. Det er meningen at skøjtehallen skal nedrives, og at der kan bygges boliger. Vejbetjening Boligerne vejbetjenes af Bernstorffsgade og Samsøgade. Bebyggelsen kan indrettes så hovedindgangen til den enkelte bolig placeres langs en af de to veje, men man kan også vælge at etabere fælles parkering langs svømmehallen, og have boligernes indgange i facaden mod Østre Alle. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er omfattet af kystzonen, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Inden for denne zone skal der efter planloven redegøres for, hvordan det område, der planlægges for, påvirker kysten visuelt. Inden for lokalplanens område bliver der givet mulighed for byggeri i en højde, der svarer til det eksisterende byggeri. Der er massiv bebyggelse mellem fjorden og lokalplanens område, og derfor vil påvirkningen af kystlandskabet være helt ubetydelig eller ikke eksisterende i forhold til situationen i dag. Kommuneplanen Lokalplanens område er omfattet af kommuneplanens ramme nr. 4.1.B5 Petersborgvej m.m. Den har været i offentlig høring samtidig med lokalplan forslaget og vedtages på byrådsmødet før, eller på samme møde som vedtagelsen af lokalplan 11-023 forventes at finde sted. Byplanvedtægt nr. 25 Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 25 fra februar 1966. Den udlægger området til offentlige formål (offentlige bygninger og anlæg). Byplanvedtægten ophæves for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse. Kollektiv trafik Området busbetjenes fra Bornholmsgade og Sjællandsgade, hvortil der i begge tilfælde er ca. 400 m. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. December 2006 9

Redegørelse Grundvand Området har begrænsede drikkevandsinteresser. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunes spildevandsplan. Lokalplanområdet er planlagt separatkloakeret ved lejlighed. Det indebærer krav om, at man ved nybyggeri eller væsentlig ombygning af Skøjtehallen skal adskille overfladevand og spildevand på grunden inden tilslutning til offentlig kloak. Området er i dag fælleskloakeret. Vand fra svømmehallen samt drænvand fra omfangsdræn afledes dog til særskilte tilslutnings-punkter. Efter separatkloakering skal overfladevand og spildevand fra lokalplanområdet tilsluttet offentlige ledninger i Samsøgade. Der må ikke i fremtiden afledes mere overfladevand fra grunden, end det er tilfældet i dag. Hvis ændring eller udvidelse af bebyggelsen forøger afledningen af overfladevand, skal der således internt på grunden kompenseres via forsinkelse inden afledning til den offentlige kloak. Kloakforsyningen påregner at ændre de eksisterende stiktilslutningspunkter for overfladevand og spildevand fra området ved Skøjtehallen til et nyt offentligt separatsystem, der etableres i Samsøgade. Det må påregnes, at der vil gå minimum 6 måneder fra en beslutning om projektets udførelse, til der kan ske afledning fra området til de nye stiktilslutningspunkter. I mellemtiden opretholdes de eksisterende tilslutningspunkter for området. I forbindelse med den interne separatkloakering af området skal afledningen af vand fra svømmebassinet, der betragtes som spildevand, ændres. Afledningen skal ske til samme tilslutningspunkt for spildevand, som for den øvrige del af lokalplanområdet. Under regn udledes opspædt spildevand fra området til Kanalen (Østerå) ved Sønderbro. På sigt vil overfladevandet blive afledt via en separat overfladevandsledning og udledt direkte til Kanalen, ligeledes ved Sønderbro. Spildevand fra området afledes til rensning på Renseanlæg Vest. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation - tæt-lav beboelse I områder med tæt-lav bebyggelse vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer i området. Ved større bebyggelser (over 20 husstande) bør der som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige materialer (eksempelvis glas og papir). Opsamlingen kan ske i kuber, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. 10 December 2006

Redegørelse Støj De omboende, især på Bernstorffsgade har gennem snart mange år oplevet støj fra skøjtehallens aktiviteter. Når denne lokalplan bliver realiseret, vil støjbelastningen af området blive mindre end i dag (2006). Trafikstøj Der er foretaget en støjberegning som viser, at der kan være problemer med at overholde grænseværdierne for støj fra trafikken på en begrænset del af Samsøgade (tættest på Østre Alle). Bygherren bør være opmærksom herpå ved indretning af bebyggelsen. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Lov om miljøvurdering Aalborg Kommune har foretaget en screening i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (lov nr. 316 af 5.5.2004) og vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: - At planen omfatter et mindre område på lokalt plan. - At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. - At planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). December 2006 11

Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf. 9931 2000 Planbestemmelser Sjællandsgade Vendsysselgade Vendsysselgade Læsøgade Himmerlandsgade Langelandsgade Odinsgade Lyøgade Lyøgade Østre Alle Strynøgade Hjortøgade Østre Alle Samsøgade Samsøgade Bernstorffsgade Petersborgvej Thorsgade Enghavevej Fredensgade Karnersvej Karnersvej Edvardsvej Riishøjvej Vonsyldsgade Baldersgade Sohngårdsholmsvej Riishøjsvej Hvedevænget Bygholmen Vonsyldsgade Heilskovsgade Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. December 2006 13

Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området fortsat kan anvendes til offentligt formål (svømmehal), 1.2 at der kan bygges boliger, når skøjtehallen fjernes, 1.3 at boligernes højder og placering i forhold til vejskel ved Samsøgade og Bernstorfsgade harmonerer med de øvrige boliger i området, 1.4 at boligerne får centralt beliggende fælles opholdsarealer, 1.5 at fælles parkering indrettes med plads til opstammede træer. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Sohngårdsholm Hovedgård, Aalborg Jorder 1 et, samt alle parceller, der efter den 26.01.2006 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde A og B som vist på Bilag 1 og 2. 2.3 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A Offentlige formål (svømmehal, parkering). 3.2 Anvendelse, delområde B Boliger. 3.3 Småerhverv, delområde B Der kan inden for de enkelte ejendomme, som benyttes til boligformål, drives et sådant erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at det af virksomhedsdriften afledte parkeringsbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygningens karakter af beboelsesbygning ikke brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. 3.4 Tekniske anlæg Indenfor hele lokalplanens område kan der opføres eller indrettes tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Lokalplanens øvrige punkter gælder også for disse anlæg. 4. Udstykning 4.1 Udstykning gennem et sammenhængende bygningskompleks Der kan ske udstykning af matr. nr. 1 et, så skellet placeres gennem de p.t. sammenbyggede bygninger. Svømmehal og skøjtehal er sammenbyggede. I forbindelse med kommunens salg af skøjtehallen lægges ejendomsgrænsen langs svømmehallens og skøjtehallens fælles mur. Den nydannede ejendom udbydes som storparcel, men der er intet til hinder for, at denne udstykkes yderligere, f.eks. i moduler. Imidlertid er terræn- og friarealforholdene sådan, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udstykke enkelthuse med egne haver, fordi haverne da bliver smalle, små og mindre egnede til ophold og rekreation. Lokalplanen forhindrer dog ikke en sådan udstykning, men mindstegrundsstørrelsen vil næppe kunne opnås. 14 December 2006

Planbestemmelser 5 m bred zone, der ikke må bebygges 1½ etage Skel mod vej/fortov Illustrationen viser et højdegrænseplan (linen), der gælder for hele byggefeltet. De højeste punkter på bygningernes tage må ikke overskride niveauplanen, som er fastlagt til kote 22,5 DVR90. Skorstene og ventilationskast er undtaget for højdebegrænsningen. Meningen er at sikre, at husene, set fra Bernstorffsgades niveau ikke bliver højere end 1½ etages huse. Illustrationen viser, at bebyggelsen skal placeres mindst 5 m fra ejendommens skel mod den offentlige vej (se byggelinie, Bilag 2). Der er ikke krav om at bebyggelsens facader skal placeres i byggelinen. Bebyggelsen kan varieres og behøver ikke orientere sig mod de offentlige veje. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelse, delområde A Der fastlægges ikke bebyggelsesprocent. Der er ret til at genopføre svømmehallen i sin nuværende størrelse efter brand eller andre bygningsskader. Der må ikke bygges yderligere inden for delområdet. 5.2 Mur i skel ved svømmehal Uanset bygningsreglementernes bestemmelser om bygningshøjde og afstande i forhold til skel, må der opføres en mur til inddækning og støtte af svømmehallen således: Muren må opføres i samme højde som svømmehallen og langs det nye skel mellem svømmehallen og den nye ejendom til boligbebyggelse. Muren er nødvendig, fordi skøjtehallens nedrivning forudsætter, at der etableres en ny ydermur ved svømmehallen på det sted, hvor de to bygninger tidligere har været bygget sammen. 5.3 Bebyggelsesprocent, delområde B Bebyggelsesprocent maks. 55% for den enkelte ejendom. 5.4 Facadebyggelinje, delområde B Boligbebyggelse skal placeres i byggefeltet, som er vist på Bilag 2. Der er lagt en facadebyggelinie langs vejene, hvor der i en afstand på 5 m fra vejskel ikke må bygges, jf. Bilag 2. 5.5 Bygningshøjde, delområde B Øverste punkt på bygningernes tage må ikke overstige kote 22,50 DVR90. Skorstene, antenner og December 2006 15

Planbestemmelser ventilationsafkast er ikke omfattet af begrænsningen. Koten er fastlagt ud fra Bernstorffsgades niveau, og under hensyn til at de nye boliger set fra Bernstorffsgade maks. må have samme højde som 1½ etages huse. Bernstorffsgades niveau liggger mellem kote 12,6 DVR90 og 13,9 DVR90. Da der er et terrænspring på ca. en etage fra vejen og ind mod havesiden på grunden, vil det være muligt at bygge huse, der set fra havesiden/østre Alle er 2½ etage, mens de, set fra Samsøgade og Bernstorffsgade, vil have samme højde som 1½ etages huse. DVR90 er det nye højdereferencesystem, som har afløst DNN. 5.6 Bygningsdybde, delområde B Bygningsdybden må være maks. 11 m inkl. altaner. 5.7 Etager, delområde B Bygningerne må maks. opføres i 2½ etager. Den halve etage er en tagetage. Bemærk højdebegrænsningerne i bestemmelse 5.5. 5.8 Mindre, sekundære bygninger Carporte, redskabsskure, cykelskure, miljøstationer, drivhuse og andre mindre, sekundære bygninger må opføres uden for byggefelterne, dog ikke i de bebyggelsesfrie 5 m brede zoner langs vejene jf. Bilag 2. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Tag, delområde A Tage skal fremstå flade. 6.2 Facader, delområde A Facader skal udføres som blank mur i gule teglsten. Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af bygningen) kan udføres i andre materialer, fx træ, metal, sten og glaserede tegl. 6.3 Vinduer og døre, delområde A og B Vinduer og døre skal fremstå med rammer og karme af træ, metal, eller en kombination af disse materialer. 6.4 Facader, delområde B Facader skal udføres som blank mur i teglsten, der kan vandskures og males eller kalkes. Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af bygningen) kan udføres i andre materialer, fx træ, metal, sten og glaserede tegl. Facader på mindre, sekundære bygninger som skure, carporte og drivhuse må tillige udføres i glas, træ og metal. 6.5 Tagmaterialer, delområde B Tagbeklædningen på tage, der ikke er flade, skal udføres i matte tagsten af tegl eller beton, eller af tagpap på trekantlister. Med "matte tagsten" menes tagsten hvis overflade svarer til en malet overflade med et maks. glanstal på 20. 6.6 Altangange, trapper og elevatorer, delområde B Der må ikke etableres udvendige altangange. Trapper og elevatorer må kun etableres inde i bygningen. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Friareal, delområde B Opholdsarealet på terræn skal mindst udgøre 75% af bygningernes etageareal. 1/3 af dette areal skal udlægges som et centralt beliggende fælles opholdsareal. Det er vigtigt, at ubebyggede arealer - ikke mindst fælles opholdsarealer - disponeres på en hensigtsmæssig måde hvad angår terræn, indretning, beplantning, udstyr og belysning. Aalborg Kommune står gerne til rådighed med råd og vejledning. Henvendelse kan ske til Park & Natur, tlf. 9931 3131. 16 December 2006

Planbestemmelser 7.2 Indretning af bebyggelsesfri zone langs vejene Det udlagte bebyggelsesfrie areal langs Bernstoffsvej og Samsøgade, som vist på Bilag 2, skal fremtræde med en grøn karakter. Der må ikke etableres faste hegn. 7.3 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. 7.4 Oplag Oplag af fritidsbåde, campingvogne og uindregistrerede køretøjer må ikke finde sted. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejbetjening Området vejbetjenes fra Samsøgade og Bernstorffsgade. Busslusen i Samsøgade opretholdes. Den viste vendeplads i lokalplanens område ved Bernstorffsgade kan flyttes, såfremt dette er nødvendigt for en god bebyggelsesplan. Bilag 2 viser hvilke muligheder, der er for flytning af vendepladsen. 8.2 Parkering Anlæg af parkering skal ske i overensstemmelse med de P-normer, der er angivet i Bilag F. 8.3 Indretning af P-plads ved boliger Såfremt der etableres parkering i direkte tilknytning til boligerne skal dette ske fra facaderne mod Bernstorffsgade og langs svømmehallen. Parkeringen skal indrettes, så der er mindst 12 m fra P- pladsens forkant til kantsten ved modstående vejside. 8.4 Indretning af fælles parkering langs Svømmehallen Fælles parkering til bebyggelsen skal etableres i arealudlægget hertil, jf. Bilag 2. Parkeringspladsen skal indrettes med opstammede træer. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, edb, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke placeres højere end det højeste punkt på bygningerne (jf. den fastlagte maksimale bygningshøjde i afsnit 5). 9.3 Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens øvrige punkter, herunder om anvendelse og udseende. 9.4 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. 9.5 Vandforsyning I Vandforsyningsplanen ligger den nye ejendom i delområde B inden for Aalborg Kommune, Vandforsynings forsyningsområde jf. Vandforsyningsplan 2004-2015. Ny bebyggelse skal tilsluttes Aalborg Kommune, Vandforsyningen. 10. Miljø 10.1 Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører bebyggelsen og December 2006 17

Planbestemmelser opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj. Se Bilag C, der afspejler de p.t. gældende grænseværdier. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for delområde B, jf. Bilag 2. Afgrænsningen fastsættes af Aalborg Kommune. Kun aktuelt hvis storparcellen udstykkes og får flere ejere. 11.2 Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. 11.3 Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune. 11.4 Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Aalborg Kommune kræver det. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. 12.2 Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Aalborg Kommunes anvisninger. 12.3 Opholdsarealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt fælles opholdsarealer, som anført i lokalplanens punkt 7. 12.4 Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering, som anført under lokalplanens punkt 8. 13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.4 Byplanvedtægt 25 Ved den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgørelse af lokalplan 11-023 ophæves Byplanvedtægt 25, Bernstoffsgade m.v., tinglyst 20.01.1967, for det område, der er omfattet af lokalplan 11-023. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 18 December 2006

Planbestemmelser 15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. 15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 15.8 Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester Jens Kristian Munk kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Lene Dokkedal planlægger December 2006 19

Tinglysning 20 December 2006

Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) maks. 55 db(a) 55-65 db(a) maks. 65 db(a) over 65 db(a) maks. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. December 2006 21

Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. December 2006 23

Matrikelkort: Bilag 1 "bv" Østre Alle x 4dh x "bv" Østre Alle 4eg 1dl 4eh Aalborg Markjorder Samsøgade Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder "aa" x x 1dd 2.51 m 4ei x A 1du 1eg 1yy Samsøgade 1eh 1n Samsøgade 1afa 1et B Bernstorffsgade 1el 1ek 1ei 1em 1cb 1ca 1fa 1ep 1eo 1en 1hz 1hy 1fb 1eq 1hæ Signatur x 1fc Lokalplangrænse 1fd Delområdegrænse Ejerlavsgrænse 1fe 0 25 50 m 1ff 1fg Mål 1:1000 i A4-format 1ga 1fø 1qr 1fz Riishøjsvej 1afp 1hø 1fy 1ia 1gu 1kf 1ke 1kd Aalborg Kommune. Teknisk Forvaltning. 19.10.2006

Arealanvendelse: Bilag 2 Østre Alle 89 87 Østre Alle Samsøgade A 16 Samsøgade 45 16A 25 13 m 52 27 29 Samsøgade 54 45A B 5 m Bernstorffsgade 33 31 35 37 9 m 22 m 41 39 Signatur 28 Mål 1:1000 i A4-format 26 24A 0 25 50 m 24 22 49 47 47B 43 120 Riishøjsvej Lokalplangrænse Delområdegrænse Byggefelt Bebyggelsesfri zone Parkering / friareal Facadebyggelinie Eks. vendeplads Aalborg Kommune. Teknisk Forvaltning. 19.10.2006 26 24 Mulig placering af vendeplads 22

Oversigtskort 11-023 Østerbro Vejgård Stadion Øster Sundby Vej Tivoli Karolinelund Karolinelundsvej Fyensgade Østre Anlæg Sjællandsgade Østre Alle Vejgård Bymidte Færøgade Langelandsgade Sønderbro Odinsgade Heimdalsgade Bornholmsgade Eternitgrunden Karnersvej Samsøgade Sohngårdsholmsvej Vonsyldsgade Riishøjsvej Heilskovsgade Petersborgvej Bernstorffsgade Riishøjsvej Thorsgade Enghavevej Hadsundvej Humlebakken Sohngårdsholmsparken Mål 1:8000 Blegkilde Alle 15.6.2005 Lokalplanskabelon Aalborg Kommune