Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er afgørende for, om man er glad for at komme i skole, om man lærer, og for hvordan man indgår i de sociale sammenhænge. Trivslen forstås bredt og angår både de fysiske rammer, æstetikken og de sociale og læringsmæssige sammenhænge. Her er kommunikation, læring, fællesskab, rummelighed og tid centrale ord. Mobning står i vejen for trivsel. Mobning En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer. Principper 1. Vi accepterer ikke mobning på skolerne og i SFO erne. 2. Vi vil arbejde på at forbygge og forhindre mobning både i vores hverdag og gennem særlige tiltag. 3. Når vi opdager, at der finder mobning sted, vil vi håndtere det professionelt ud fra en anerkendende tilgang til det mobbede barn, de aktive mobbere og den børnegruppe/klasse, der er tale om. Det vil ske i et samarbejde mellem personale, børn og forældre. 1
Handleplan Grundsyn Vi arbejder grundliggende ud fra en anerkendende pædagogik og det børnesyn, der er beskrevet i Varde Kommune og Blåvandshuk Skoles vision. Personalet Personalet debatterer og reflekterer den enkeltes og vores fælles forståelse af trivsel og mobning. Det sker som punkt på afdelings- og klasseteammøder. LKT-teamet læring, kontakt og trivsel består af trivselspædagoger, LKT-lærere og tosprogslærere. Teamet inddrages, når der er behov for hjælp og støtte til inklusion, læring, samtaler, holddannelse eller andre tiltag i grupper, klasser eller for enkelte børn. De metoder, der afprøves i enkelte klasser/afdelinger/teams, som har til formål at udvikle elevernes og klassernes trivsel, bliver diskuteret og analyseret i teamene. Konklusionerne kan tages med til møder med forældre og til skole-hjemsamtaler. Den enkelte afdeling/det enkelte team indarbejder sociale læringsstrategier i undervisningen. Vi bruger skolens tilbagevendende traditioner til at understrege fællesskab og omsorg for hinanden. Det gælder motionsdag, julefest, fastelavn, featureuger m.m. Det sker bl.a. ved at: have fokus på bekymringsbørn, deres sociale relationer og rolle i klassen analyseres i klasse/årgangsteam for at styrke deres selvværd og selvbillede, deres position i børnegruppen/klassen. SAPP-modellen kan bruges som analyseredskab (Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis). personalet reflekterer over deres respons på børnene, deres forskellige håndtering af konflikter og andre episoder. videregive gode erfaringer og dele viden om god praksis. der samarbejdes med børnene, f.eks. ved brug af Plan-B samtaler, hvor både barnets og den voksnes anliggender drøftes, og man sammen finder en løsning. de enkelte og teamene bruger trivselspædagogerne og ledelsen som sparringspartnere. 2
Børnene Vi inddrager børnene gennem konkrete projekter, der synliggør og udvikler deres medansvar for skolens anerkendende kultur: elevrådene legepatruljen skolepatruljen venskabsklasser / store - venner / konfliktmæglere velkomst til nye elever fejring af overgange fra en afdeling til en anden tilbagevendende trivselsundersøgelser Forældrene Hvert år bliver nye forældre inddraget i debat og samtale om trivsel ud fra tanken: Dit barn trives, når alle trives. Trivsel er et fælles ansvar, og alles indsats er betydningsfuld. Forældrene er med til at diskutere f.eks. - chat-stil, klasse-kultur, fællesskabets faldgruber og forventninger og børns robusthed, på forældremøder gennem skoleårene. Her skal gode erfaringer og viden bringes videre til forældre og mellem forældre. Forældre opfordres til at bruge skolens hjemmeside, hvor både aktuelle og grundliggende holdninger i mobbespørgsmål præsenteres, og gode råd ikke er dyre. Forældre inddrages i klassens liv ved at: forældrene deltager både i planlægning og gennemførelse af klassearrangementer gæstebesøg / åbent hus legeaftaler fødselsdagsfest /-aftaler debat og undersøgelse af den gode klasse skolebestyrelsen besøger alle afdelingers forældremøder, hvor de præsenterer de deres tanker og konkrete ideer til forældrene skolebestyrelsen deltager i temadage på skolen 3
Akut beredskab ved mobning Når vi får viden om mobning, gør vi følgende: Samtale med det mobbede barn: - det mobbede barn bliver bragt til et roligt sted med en rolig voksen - den voksne spørger til og lytter efter såvel den konkrete episode, som sammenhængen med barnets hverdag i øvrigt - der bliver noteret undervejs - barnet får at vide, at der nu f.eks. bliver: en samtale med de andre involverede børn samtale med forældrene samtale med lærerne at eleven og den voksne skal tale sammen igen dagen efter og igen om 5-7 dage, og at eleven kan tage en ven/veninde med til den næste samtale, hvis ønsket. Samtale med de umiddelbart involverede børn - ro og tid er vigtigt i samtalen og samtalens formål er som ovenfor at afdække såvel den konkrete episode som dens sammenhæng med hverdagen - i klassen, i klubben, på nettet, andre steder. Derudover orienteres børnene om, hvad der nu sker, og barnet får at vide, at der nu f.eks. bliver: - en samtale med offeret - at der bliver en samtale med forældrene - hvad formålet med den er - at lærerne vil tale om det og planlægge, hvordan den konkrete gruppe af børn også skal inddrages. Samtale med involverede kolleger Formålet er: at høre deres version af en eventuelt konkret episode og lærernes vurdering af barnets/børnenes indbyrdes relationer op til henvendelsen om mobning. at støtte og supervisere den kollega, der har været tæt på en konkret episode eller på den børnegruppe, det drejer sig om gennem længere tid. at bearbejde eventuelle negative oplevelser af afmagt og rådvildhed, eller f.eks. vrede og frustration hos den enkelte eller i personalegruppen. 4
Samtale med forældrene Forældrene skal orienteres omgående. Et møde planlægges evt. Formålet er: Orientering om eventuelle detaljer og få forelagt den umiddelbare vurdering af, hvad der er sket og hvilket mønster, de voksne vurderer, der er tale om Vurdering af problematikken sammen med forældrene Orientering om, hvad der nu bliver gjort i klassen/børnegruppen Afklaring af aftaler Samtale med personalet Orientering af børnegruppens lærere og pædagoger, for i fællesskab at kunne analysere. mønsteret i klassen og børnegruppen og beslutte sig for tiltag, der kan forandre barnets position og skabe en stærkere fælles forståelse af, hvad der er sket, og hvad det er vigtigt at gøre for hver enkelt. Personalet må sammen vurdere det nødvendige omfang - flytte pladser, samarbejdet i de forskellige fag, samtaler i klassen, klassemøde/elevmøde, fælles positive og glædesfyldte oplevelser, samarbejdsøvelser, social læring osv. Aftale opfølgning og evaluering (1-3 måneder) samt forældre/barn-kontakt Forældregruppen skal orienteres om det skete og om, hvad der er sat i værk. Der kan blive tale om ekstraordinært forældremøde. skriftlig orientering via Intra skal gennem trivselspædagog og ledelse. 5