Børneinfo. - En satspuljebevilling til Børnerådet. Dokumentation Resultater Anbefalinger



Relaterede dokumenter
POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅRSBERETNING OG VISIONER

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)

Orientering til Folketingets Uddannelsesudvalg vedrørende kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Børne- og Ungepanelet

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

FAKTA OM RETTIGHEDER

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

DCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018

Mål for GFO i Gentofte Kommune

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

2.1 Fakta om rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børne- og Ungerådets kommentarer til evalueringen af rådet

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Antimobbestrategi 2018

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

En tryg barndom bedre trivsel blandt børn og unge i Aarhus kommune

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Undervisning og gæstelærere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Børn skal favnes i fællesskab

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

2018 UDDANNELSES POLITIK

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

JOINING HANDS FOR NEPAL

Transkript:

Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009

Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger UdviklingsForum september 2009 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56 8270 Højbjerg tlf. 70 26 03 19 e-mail: info@udviklingsforum.dk Pjecen er udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 København V tlf. 33 78 33 00 e-mail: brd@brd.dk Udgivet i København 2009 Layout: Tegn og Hund Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Kan downloades på www.udviklingsforum.dk og på www.brd.dk ISBN-nr. 978-87-91535-34-5. UdviklingsForum er et konsulentfirma, der er specialiseret inden for det pædagogiske, psykologiske og sociale område. UdviklingsForum arbejder både for ministerier, kommuner, organisationer og institutioner med en lang række opgaver inden for evaluering, dokumentation, brugerundersøgelser, metodeudvikling, pædagogiske forløb og undervisning. Udviklingsforum har stor erfaring i dataindsamling, analyser, rapporteringer. Se også www.udviklingsforum.dk 2 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 3

Indhold Resumé...5 Børnerådet...7 Børnerådets lovgrundlag.....................................................................7 Børnerådet og FN s Børnekonvention..........................................................7 Projekt Børneinfo....9 Formålet med projekt Børneinfo...9 Dokumentation og evaluering af projekt Børneinfo...9 Metode og datagrundlag...................................................................10 Projekt Børneinfo - en hjemmeside og mange andre aktiviteter.... 11 Børn og unge på banen...................................................................11 Sammen mod mobning...11 Stilekonkurrence...12 Fokus på Mærker for livet og hjemmesiden Børneinfo...13 Dokumentation af Mærker for livet...13 Retlige og etiske spørgsmål..................................................................13 Debatdag i juni 2007 Kroppen hvem bestemmer?.........................................14 Henvendelse til sundhedsministeren med ønske om lovregulering af tatovering og piercing...14 Udarbejdelse af undervisningsmaterialet Mærker for livet...14 Afholdelse af Etisk Forum for Unge med debat om tatovering, piercing, omskæring...15 Omskæring af drenge...15 Sammenfatning af Mærker for livet.........................................................16 Anbefalinger til Børnerådet om Mærker for livet.............................................16 Dokumentation af Børneinfo.... 17 Hjemmesidens formål...17 Hjemmesidens budskaber...................................................................17 Hjemmesidens målgruppe... 22 Hjemmesidens overskuelighed og navigation... 23 Relevansen af informationen på hjemmesiden.............................................. 23 Interaktivitet på hjemmesiden... 24 Hjemmesidens læsbarhed... 25 Hjemmesidens tilgængelighed... 25 Børnerådets samarbejdsflader i forbindelse udarbejdelse af hjemmesiden................... 26 Klikfrekvens og brugerhyppighed........................................................... 26 Eksternt samarbejde om markedsføring af hjemmesiden... 26 Sammenfatning af boerneinfo.dk........................................................... 27 Anbefalinger til Børnerådet om boerneinfo.dk............................................... 28 4 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Resumé Om projekt Børneinfo Projekt Børneinfo er finansieret af satspuljemidler ved bevilling i 2005-2009 på i alt kr. 4.5 mio. Formålet med projektet er dels at oplyse børn og unge om deres rettigheder, dels at motivere dem til at benytte sig af disse rettigheder. Under projektet har Børnerådet gennemført en lang række aktiviteter, herunder bl.a. : www.boerneinfo.dk etablering og drift af en hjemmeside for og til børn og unge om rettigheder. Mærker for livet undervisningsmateriale, ungdomskonference og debatdag om rettigheder på sundhedsområdet. Børn og unge på banen en oplysnings- og inspirationskampagne om, hvordan børn og unge kan inddrages i de kommunale beslutningsprocesser. Sammen mod mobning en landsdækkende kampagne i samarbejde med Undervisningsministeriet og de flere andre organisationer på området. Dilemmaspil/ Rettigheder på spil Stilekonkurrence Evalueringen ser nærmere på de to først nævnte aktiviteter. Hjemmesiden www.boerneinfo.dk Med boerneinfo.dk er der etableret en omfattende informationsvirksomhed over for børn og unge i aldersgruppen 10-15 år. Hjemmesidens budskab er, at børn er aktører i deres eget liv. Med det udgangspunkt formidles konkret, handlingsorienteret information om børns rettigheder, både generelt og i temaer f.eks. angående problemer i skolen, i familien eller andet. Hjemmesiden er tilrettelagt, så oplysningerne kan anvendes, når man som barn og ung ønsker oplysninger om børns rettigheder. Boerneinfo.dk har et velfungerende layout, der sammen med tilbud om interaktivitet umiddelbart giver brugeren lyst til at blive hængende og udforske siden. På nogle områder kan navigation, sprog og tematisering optimeres, men generelt vurderes siden positivt. Markedsføring er central for besøgstrafikken. Annoncering hos kommercielle aktører har således medført stærkt stigende besøgstal. Mærker for livet Mærker for livet er titlen på et samarbejde mellem Det Etiske Råd og Børnerådet. Med projektet ønskede de to råd at skabe debat om piercing, tatovering, omskæring af drenge osv. med fokus på børns ret til selv at bestemme over deres egen krop. Under projektet afholdt man en debatdag for eksperter i 2007, man udarbejdede et undervisningsmateriale for 8.-10. klasse, og man afholdt en ungdomskonference med titlen Etisk Forum for Unge i januar 2009. Projektet har haft et markant gennemslag blandt børn og unge. Undervisningsmaterialet er blevet anvendt i omtrent halvdelen af alle skoleklasser i målgruppen. Den offentlige debat har været omfattende om de emner, som projektet fokuserer på, ikke mindst om en evt. lovreguleringsindsats vedr. piercing og i særlig grad om skæring af drenge. Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 5

Konklusion Det anbefales, at projekt Børneinfo gives en øget og varig bevilling med henblik på at videreføre oplysningsarbejdet over for børn og unge. En forøgelse af bevillingen skal dels sigte på at udvide målgruppen til også at omfatte børn fra otte år, dels på at videreføre og udvikle arbejdet med boerneinfo.dk Boerneinfo.dk bør således i højere grad anvende interaktive dialogformer, og man bør i endnu højere grad end i dag anvende målgruppens eget sprog og billeder. Endelig anbefales det, at Børnerådet effektiviserer samarbejdet med for eksempel DR, og at Børneinfo jævnligt prioriterer at lave målrettede kampagner for at brande www.boerneinfo.dk. Det er ikke muligt at øge markedsføringen af hjemmesiden og foretage en udvidelse af målgruppen inden for rammerne af den nuværende beviling. 6 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Børnerådet I denne rapport dokumenteres Børnerådets arbejde med Børneinfo. I en anden rapport (UdviklingsForum og Børnerådet september 2009) dokumenteres Børnerådets arbejde med Børne- og Ungepanelet. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Børnerådet blev etableret i 1994, og i 1997 besluttede Folketinget at gøre Børnerådet permanent. Børnerådet er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlemmer. Tilsammen repræsenterer rådet en bred indsigt i børns opvækst og udvikling. Børnerådets lovgrundlag Børnerådets arbejde bygger på Bekendtgørelse om et Børneråd, Bekendtgørelse nr. 458 af 15. maj 2006, hvori der står, at der skal nedsættes et børneråd, der skal arbejde på at sikre børns rettigheder samt sætte fokus på og informere om børns forhold i samfundet. Rådet skal kunne yde rådgivning til myndigheder om spørgsmål, der vedrører børns vilkår. Rådet skal inddrage børns synspunkter i arbejdet. Rådet skal endvidere vurdere de forhold, børn i Danmark lever under, set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Det hedder endvidere, at det påhviler Børnerådet: 1. 2. 3. 4. at vurdere og påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på børns udviklingsmuligheder, at følge og synliggøre udviklingen i børns opvækstvilkår, herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis, hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses eller direkte tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode opvækstvilkår, at formidle information om børn, at sætte aktuelle spørgsmål til debat og at tale børnenes sag i den offentlige debat, og at arbejde for at give børn bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Som et led i opfyldelsen af det overordnede formål med Børnerådets arbejde er projekt Børneinfo oprettet herunder etablering af en hjemmeside for børn og unge www.boerneinfo.dk Børnerådet og FN s Børnekonvention Børnerådets arbejde hviler på FN s Børnekonvention. Konventionen blev vedtaget på FN s generalforsamling i 1989 og ratificeret af Danmark i 1991. Ratifikation indebærer, at landene er forpligtet til at leve op til konventionens krav ved at implementere dem i lovgivningen. Konventionens 54 artikler kan naturligvis ikke detailregulere alle livets forhold for børn og unge. Den fastslår en række overordnede principper om barnets ret til bl.a. at blive beskyttet mod alle former for overgreb og som det radikalt nyskabende retten til at blive hørt og medinddraget i alle forhold, der vedrører barnet. På institutions- og undervisningsområdet etablerer konventionens artikel 18, 19 og 28 en forpligtelse for medlemsstaterne til at yde det bedste, landet formår, både hvad angår de fysiske og de psykiske forhold. Børnekonventionen er en del af den internationale folkeret, men handlinger, som er uforenelige med konventionen, kan ikke forfølges ved nogen international domstol, som det er tilfældet med for eksempel Den Europæiske Menneskeretskonvention. Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 7

Kritik og påtale er reelt de eneste mulige sanktioner, når et land ikke lever op til konventionen. For at overvåge medlemsstaterne har FN i Geneve nedsat en Børnekomité for barnets rettigheder. Hvert 5. år skal alle medlemsstater afrapportere til komiteen om situationen for børn i landet. Danmark har ikke inkorporeret konventionen. Dette betyder, at konventionen ikke har status som lov ved landets domstole, og at al ny lovgivning ikke bliver aktivt vurderet i forhold til Børnekonventionen. FN s Børnekomité har flere gange opfordret Danmark til at inkorporere den i lovgivningen. Den danske regering besluttede i 2002 at vente med at inkorporere Børnekonventionen bl.a. med henvisning til konventionens forholdsvis upræcise formuleringer om børns rettigheder og til det forhold, at der ikke er etableret en klageadgang for enkeltpersoner, som ville kunne præcisere barnets rettigheder og medlemsstaternes forpligtelser. 8 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Projekt Børneinfo Ved satspuljeforhandlingerne i oktober 2005 fik Børnerådet bevilget 1,0 mio. kr. årligt i en 4-årig periode. Det svarer til 1,5 årsværk i denne periode. Bevillingen omfattede også 0,2 mio. kr. i etableringsudgifter og 0,3 mio kr. til evaluering. I begrundelsen for at etablere projekt Børneinfo hedder det blandt andet: Børn og unge får stadig flere rettigheder i samfundet, hvilket stiller nye og større krav til en informationsvirksomhed rettet mod børn og unge. Skal børn og unge kunne udnytte deres rettigheder, må de kende til dem og til de konkrete handlemuligheder, der findes ikke mindst, når deres rettigheder overtrædes. Formålet med projekt Børneinfo Ved etableringen af projekt Børneinfo i 2006 var det formålet at etablere en informationsvirksomhed om børns rettigheder. I bevillingen fra satspuljeforhandlingerne hedder det blandt andet: Børneinfo skal sikre informationer til børn og unge på et fagligt kompetent grundlag. Indsatsen skal også bidrage til at udbrede og styrke kendskabet til børns rettigheder og Børnekonventionen blandt børn og unge i samfundet, således som Danmark har forpligtet sig til i henhold til FN s Børnekonvention. Informationsvirksomheden skal indeholde følgende aktiviteter: 1. 2. 3. 4. At samle viden om børns rettigheder i henhold til national lovgivning og om praksis med at effektuere disse rettigheder samt at samle viden om børn og unges rettigheder i henhold til internationale regler og konventioner. At informere børn og unge om deres rettigheder. At rådgive børn og unge om adgang til klage/handlemuligheder i såvel personlige som kollektive spørgsmål. At opsamle og formilde viden om børns henvendelser og karakteren heraf. Informationsvirksomheden skal betjene børn og unge, som både har et personligt, kollektivt og uddannelsesmæssigt motiv til at søge information. Informationsvirksomheden skal målrettes børn og unge, og der skal derfor lægges vægt på tilgængeligheden for denne målgruppe. Børnerådets Børneinfo vil sætte særligt fokus på udsatte børn og børn med handicap og deres behov for information og rådgivning. Dokumentation og evaluering af projekt Børneinfo I forbindelse med bevillingen ved satspuljeforhandlingerne i 2005 blev der afsat midler til evaluering af Børneinfo. Det er denne dokumentation og evaluering, der præsenteres i nærværende rapport. Dokumentationen og evalueringen omfatter aktiviteter til og med juni 2009. I sidste halvår af 2009 gennemføres blandt andet interviews på forskellige skoler og ved Folketingets åbning udgives en publikation til Folketinget med børnenes stemmer. Disse aktiviteter berøres ikke yderligere i denne rapport.. Formålet med dokumentationen og evalueringen er dels at give en status over det, der er gennemført i projektet, dels komme med anbefalinger til videreudvikling. Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 9

Metode og datagrundlag Dokumentationen og evalueringen er udført for Børnerådet af UdviklingsForum I/S. UdviklingsForums dokumentations- og evalueringsopgave af projekt Børneinfo har bestået i at kortlægge, hvilke aktiviteter der har fundet sted i projekt Børneinfo, og at indsamle de tilgængelige materialer herom. Projekt Børneinfo s materialer er gennemgået og systematiseret således, at der er skabt et samlet billede af projektets aktiviteter med udgangspunkt i projekt Børneinfos formålsbeskrivelse. Der er udvalgt to nedslagspunkter i projektet, som bliver grundigt belyst. De to nedslag er Mærker for livet og hjemmesiden boerneinfo.dk Ved gennemgangen af materialerne er der foretaget en tekst-, billed- og webanalyse samt en analyse af projekt Børneinfo s baggrundsmateriale. Der er endvidere foretaget interview med medlemmer af Børnerådet og med de ansatte i Børnerådets sekretariat. interview med to eksperter i brug af IT i formidling og dialog med børn og unge Karin Levinsen, lektor, ph.d., Institut for Didaktik, DPU. Hun arbejder med universitetspædagogik og IKT med fokus på samspillet mellem det lærende individ/kollektiv, teknologi og samfundet. Har indsigt i kommunikation, Human Computer Interaction, interaktionsdesign, informationsarkitektur og brugergrænseflader og IT-teknologi med processer, mennesker og læring som omdrejningspunkt. Ph.d. i 2005 med en afhandling om Virtuel Undervisningspraksis på universitetsniveau. Lisbet Vestergaard, cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, børnebibliotekskonsulent, Styrelsen for Bibliotek og Medier. Hun har været børnekulturkonsulent i Rødovre Kommune og har arbejdet med børnekultur, kulturarrangementer og hjemmesiden www.gentofte. dk i Gentofte Kommune samt den landsdækkende læsedyst Smart Parat Svar. Har været fuldmægtig i Kunststyrelsen i Kunstrådets sekretariat og arbejdet med Kunstrådets huskunstnerordning, der fremmer børn og unges møde med den professionelle kunst, samt redigeret Kunstrådets hjemmeside www.statenskunstraad.dk Afprøvning af boerneinfo.dk og interview med i alt 14 piger og drenge i alderen 12-14 år. Medierådets undersøgelse Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 (Medierådet For Børn og Unge Februar 2009) er blevet inddraget i forståelserne af børn og unges medieforbrug, ligesom der er anvendt data fra boerneinfo.dk s klik- og brugerstatistik. 10 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Projekt Børneinfo - en hjemmeside og mange andre aktiviteter Under projekt Børneinfo har Børnerådet siden 2006 drevet og afviklet en lang række aktiviteter. Disse aktiviteter er: Etablering, vedligeholdelse, redesign, markedsføring og drift af hjemmesiden boerneinfo.dk - herunder samarbejde med Integrationsministeriet om genopdragelsesrejser. Udarbejdelse af de interaktive dilemmaspil Rettigheder på spil om privatliv, handicap, mobning, familieliv, vold, fritidsarbejde samt dilemmaspillet Din ungdom på spil og en dokumentarfilm om ungdom og kriminalitet. Udarbejdelse af inspirationsmaterialet Børn og unge på banen målrettet kommuner med henblik på at inddrage børn og unge i lokale beslutningsprocesser. Herunder følgegruppe, workshop, årsmøde i Børnerådet. Deltagelse i kampagnen Sammen mod mobning i samarbejde med Undervisningsministeriet og en lang række organisationer. Herunder etablering af Ungepanel og besøg på en række skoler. Afholdelse af konferencen Kroppen hvem bestemmer? og udgivelse af Mærker for livet et undervisningsmateriale til de ældste klasser. I samarbejde med Det Etiske Råd. Stilekonkurrence herunder dommerkomite, præmieoverrækkelse. Børn og unge på banen Børn og unge på banen omfatter en workshop for børn og unge i december 2007, udgivelse af inspirationsmaterialet Børn og unge på banen i 2008 og en konference i maj 2008. Konferencen Børn og unge på banen - som aktive lokale medborgere havde 132 deltagere, og konferencen var målrettet politikere, direktører, chefer og konsulenter, som til daglig tager beslutninger på vegne af børn og unge i kommunen. Der var indlæg fra Sveriges børneombudsmand samt andre oplægsholdere fra ind- og udland. Der var også en lang række forskellige workshopper med eksempler og konkrete metoder til at få børn og unge på banen. Blandt andet blev belyst, hvordan borgmesteren kommer i dialog med børnene, og hvad vi kan lære fra Norge og Sverige. Hvordan kan de unge blive involveret ved anbringelse? Har minoritetsbaggrund en betydning for metoderne? Hvad kan børnehavebørn fortælle om miljø? Hvordan bliver børn og unge samfundsopbyggere? Sammen mod mobning Den nationale kampagne Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed samler alle folkeskolens parter kommuner, lærere, ledere, pædagoger, forældre og elever til en indsats for trivsel og mod mobning i skolen. Formålet med kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed er at få flere skoler til at formulere en effektiv mobbepolitik og arbejde løbende og systematisk med den, blandt andet skabe debat og øget bevidsthed om, at mobning er et fælles ansvar, at engagere kommuner, skoleledere, lærere, SFO-pædagoger, forældre og elever i at deltage aktivt i at reducere mobning og at synliggøre værktøjer, der kan reducere mobning blandt elever. Undervisningsministeriet har afsat omkring 4 millioner kroner til kampagnen. Portalen www.sammenmodmobning.dk er et centralt omdrejningspunkt. Her formidles handlings-muligheder og gode råd til folkeskolens parter, så alle ved, hvad de kan gøre, og hvor de kan få hjælp. Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 11

Kampagnen er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DR, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Skoleelever, KL, Mary Fonden, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Skolelederne samt Skole og Samfund. Stilekonkurrence Børnerådet har i 2009 afholdt en landsdækkende stilekonkurrence for elever i 7. og 8. klasse over hele landet. I stilekonkurrencen deltog knapt 300 med bidrag. Dommerkomiteens fire medlemmer udvalgte tre stile, som vandt henholdsvis kr. 3.000, kr. 2.000 og kr. 1.000 til deres klassers klassekasser. Vinderen var Hvis jeg var klimaminister.... Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann overrakte præmierne til de tre vindere i juni 2009 ved et arrangement på Planetariet i København. 12 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Fokus på Mærker for livet og hjemmesiden Børneinfo Børnerådet har ønsket, at dokumentationen af projekt Børneinfo omhandler to af projektets centrale aktiviteter. UdviklingsForum har således ikke forholdt sig til de øvrige aktiviteter, der tilsvarende er finansieret af satspuljemidlerne. Mærker for livet tatovering, piercing, omskæring er et forløb, der er gennemført i samarbejde mellem Det Etiske Råd og Børnerådet. Det omfatter blandt andet en konference og udarbejdelse af undervisningsmateriale. Hjemmesiden Børneinfo, der er Børnerådets hjemmeside målrettet børn. Den kan ses på www. boerneinfo.dk Dokumentation af Mærker for livet Projektet Mærker for livet er et samarbejde mellem Det Etiske Råd og Børnerådet. Samarbejdet består af afholdelse af en debatdag i maj 2007 Kroppen hvem bestemmer? samt en henvendelse til sundhedsministeren februar 2008 med ønske om behov for lov regulering af tatovering og piercing. Herudover er der udarbejdet undervisningsmateriale målrettet 8.-9. klasse Mærker for livet juni 2008, og der er afholdt et etisk forum for unge med debat om tatovering, piercing, omskæring januar 2009. Herudover har Børnerådet i november 2008 udsendt en erklæring om omskæring af drenge. Retlige og etiske spørgsmål Indgreb i kroppen rejser en række retlige og etiske spørgsmål. Et særligt aspekt er indgreb foretaget på børn og unge under 18 år. Nogle indgreb sker med forældrenes ønske eller accept, andre indgreb er ønsket af barnet/den unge eventuelt mod forældrenes ønske - og undertiden i protest mod forældrene. Antallet af unge, der lader deres krop udsmykke, er større end nogensinde. For eksempel høres der om tunge- og navlepiercinger foretaget på børn helt ned til 12-årsalderen. Det rejser spørgsmålet, om forældrene magter at sætte relevante grænser for deres børn, og det rejser spørgsmålet, om staten skal sætte grænser ved at forbyde visse former for udsmykning på børn. Det er forbudt at tatovere børn under 18 år i Danmark. Der er også fokus på omskæring af børn. For pigers vedkommende er det forbudt. Omskæring af drengebørn foretages imidlertid i vid udstrækning, og man kan blandt andet stille spørgsmålet, om det er i orden, at forældre træffer sådanne beslutninger på deres børns vegne? Spørgsmålet er, i hvilket omfang det er acceptabelt, at forældre påfører deres børn lidelser for at gøre dem til deltagere i en bestemt kultur? Kosmetiske indgreb foretages også på børn. Ofte efter forældrenes ønske på baggrund af deres opfattelse af, hvad der er bedst for deres barn. Andre kosmetiske operationer foretages efter ønske fra den unge selv. Disse problemstillinger udfordrer de lægefaglige og juridiske grænser. Fælles for de omtalte indgreb er, at der er tale om ikke lægefagligt begrundede indgreb. Formålet med indgrebet er ikke at forbedre personens helbredsmæssige tilstand, men at ændre kroppens naturlige udseende og tilstand. Når det drejer sig om børn, er det forældrenes afgørelse. Visse indgreb kræver ikke forældrenes accept, men kan udføres efter den unges eget ønske - et ønske, som ud fra en objektiv vurdering måske snarere er til skade for den unge. Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 13

Debatdag i juni 2007 Kroppen hvem bestemmer? På denne baggrund afholdt Det Etiske Råd og Børnerådet i fællesskab debatdagen Kroppen hvem bestemmer? Hovedtemaet for dagen var indgreb i kroppen uden medicinske formål. Emnerne var blandt andet omskæring af drenge, piercing og tatovering samt kosmetiske operationer. Debatdagens mål var at sætte fokus på de grunde, der kan være til, at et indgreb i kroppen foretages. Spørgsmålet er, om der skal sættes grænser - og hvem skal i så fald sætte disse grænser? Skal det overlades til forældrene? Eventuelt barnet selv? Skal samfundet overlade grænsedragningen til de professionelle aktører på området? Eller skal samfundet sætte grænser for barnets/familiens autonomi i form af lovgivning? I alt var der 131, der havde tilmeldt sig dagen. Mange var børne- og ungdomsprofessionelle samt studerende med interesse i emnet. Formiddagen bestod af oplæg, og eftermiddagen blev brugt til debat. Formiddagens mål var at formidle faglig viden og bestod af oplæg, som viste forskellige religiøse, antropologiske, juridiske, kirurgiske, idehistoriske og ungdomsteoretiske aspekter af debatdagens emner. De holdningsprægede og politiske debatter kom frem under eftermiddagens diskussion. Eftermiddagen bestod af en diskussion mellem panel og salen. Paneldeltagerne var: Pia Boisen, Enhedslisten, Lars Martinsen, formand for Dansk Piercing Laug, professor Kirsten Ketscher, ungdomsforsker Anette Dina Sørensen, sognepræst Michael Wagner Brautsch samt gynækolog og sexolog Amneh Hawwa. Debatdagen blev omtalt i en lang række dagblade, Ritzau, TV2. Henvendelse til sundhedsministeren med ønske om lovregulering af tatovering og piercing I februar 2008 henvendte Det Etiske Råd og Børnerådet sig til sundhedsministeren. Børnerådet og Det Etiske Råd opfordrede her ministeren til at overveje behovet for retlig regulering af visse former for udsmykning af kroppen, som indebærer indgreb i kroppen, særligt hos børn og unge. I henvendelsen til sundhedsministeren nævnte Børnerådet og Det Etiske Råd, at karakteren og det stigende omfang af disse indgreb medfører et behov for at rette fokus mod udøvelsen af denne virksomhed, som i dag ikke er underlagt sundhedsmyndighedernes regulering og kontrol. Udarbejdelse af undervisningsmaterialet Mærker for livet Børnerådet og Det Etiske Råd udarbejdede i 2008 et undervisningshæfte, som stiller skarpt på indgreb i børn og unges kroppe, indgreb, som ikke tjener et medicinsk formål. Undervisningsmaterialet er en udløber af konferencen Kroppen - hvem bestemmer? Det centrale spørgsmål er: Hvem skal bestemme over mærker for livet? Er det børnene selv, der skal bestemme over dem, eller skal samfundet tage vare på deres sundhed? Og hvor meget skal forældre have lov at bestemme over deres børns mærker for livet? I undervisningshæftet var også en invitation til skolerne om at sende en repræsentant til Etisk Forum for Unge. Undervisningshæftet er trykt i 30.000 eksemplarer og er udsendt i over 20.000 eksemplarer. Cirka halvdelen af landets 9. og 10. klasser har arbejdet med emnet. 14 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Afholdelse af Etisk Forum for Unge med debat om tatovering, piercing, omskæring I januar 2009 afholdt Det Etiske Råd og Børnerådet et etisk forum for unge. 17 unge blev gennem en stilekonkurrence udvalgt til Etisk Forum for Unge 2009 blandt dem, der havde anvendt Børnerådets og Det Etiske Råds undervisningsmateriale. Mærker for livet tatovering, piercing og omskæring. 17 unge fra hele landet var samlet, og sammen med medlemmer af Det Etiske Råd og Børnerådet drøftede de unge spørgsmålene om tatovering, piercing og omskæring. På Etisk Forum for Unge drøftede de unge tatovering, piercing og omskæring. Herunder aldersgrænserne for tatovering og piercing inklusive intimpiercing. Må man blive tatoveret alle steder på kroppen? Bør der være en autorisationsordning for tatovører og piercere? Resultatet af Etisk Forum for Unge blev en udtalelse om tatovering, piercing og omskæring. Udtalelserne former sig som udsagn fra både et flertal og et mindretal af de unge. Udtalelsen er udformet som et undervisnings-materiale, der også rummer videoklip fra Etisk Forum for Unge om temaerne: Hvor gammel skal man være? Hvor på kroppen må indgrebet finde sted? Skal de, der udfører piercingen, have en autoririsation? Omskæring af drenge I november 2008 udsendte Børnerådet erklæring om omskæring af drenge. Her hedder det blandt andet at ethvert indgreb i et barns krop uden medicinsk formål udgør en krænkelse af de rettigheder og friheder, alle børn har, og som bl.a. er beskrevet i FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Det drejer sig om retten til at bestemme over sin egen krop, ret til beskyttelse mod vold og overgreb og ret til sundhed og liv. Børnerådet opfordrer alle voksne til nøje at overveje betimeligheden i at tillade og at foretage disse indgreb i barnets krop. Børnerådet anbefaler, at der gøres en grundig oplysningsindsats om dette og beslægtede emner (piercing, tatovering etc.), der rettes mod såvel børn som voksne. Børnerådet anbefaler, at omskæring af drengebørn fremover alene tillades fra barnets fyldte 15. år, og at indgrebet i overensstemmelse med sundhedslovens bestemmelser gøres afhængigt af et informeret samtykke. Denne erklæring satte omfattende debat i gang - både i lægefaglige kredse, blandt trossamfund og i den offentlige debat. Børnerådets udmelding vakte stor interesse i medierne, og Børnerådet har deltaget i debatter i flere sammenhænge, bl.a. i DR2s Deadline og i DR P1s Religionsdebat. I dagspressen har der være en massiv dækning af sagen med en lang række artikler, debatindlæg, blogs, og læserkommentarer m.v. Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 15

Sammenfatning af Mærker for livet Projekt Mærker for livet har bestået af afholdelse af en debatdag i maj 2007 Kroppen hvem bestemmer? en henvendelse til sundhedsministeren i februar 2008 med ønske om behov for lov, øget regulering og kontrol af tatovering og piercing, udarbejdelse af undervisningsmateriale målrettet 8.-9. klasse Mærker for livet juni 2008, afholdelse af Etisk Forum for Unge med debat om tatovering, piercing, omskæring januar 2009. Projekt Mærker for livet er et samarbejde mellem Det Etiske Råd og Børnerådet. Der er her tale om et dynamisk samarbejde med et andet statsligt råd, der har særlige kompetencer. Udarbejdelse og udbredelse af undervisningsmaterialet har bevirket, at projektet har givet gennemslag i den offentlige debat og er ramt ind i noget, som optager både børn og unge samt deres forældre, lærere m.v. Børnerådet har i november 2008 udsendt en erklæring om omskæring af drenge. Denne erklæring satte omfattende debat i gang - både i lægefaglige kredse, blandt trossamfund og i den offentlige debat. Børnerådets udmelding vakte stor interesse i medierne, og Børnerådet har deltaget i debatter i flere sammenhænge, bl.a. i DR2s Deadline og i DR P1s Religionsdebat. I dagspressen har der være en massiv dækning af sagen med en lang række artikler, debatindlæg, blogs, læserkommentarer m.v. Anbefalinger til Børnerådet om Mærker for livet Da denne arbejdsform er en meget anvendelig metode til at nå målgruppen, kan der med fordel gennemføres tilsvarende sammenhængende aktivitetsforløb om lignende centrale emner. En videreførelse af konceptet kan for eksempel omhandle emnerne udsatte unge, børn og unges brug af medier, børn og unges oplevelse af livet i sammenbragte familier. Det tætte forpligtende samarbejde med andre offentlige institutioner om tilsvarende aktivitetsforløb bør fortsætte og eventuelt udvides. 16 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Dokumentation af Børneinfo Børn og unge får flere og flere rettigheder i samfundet. Det stiller store krav til informationsvirksomhed rettet mod børn og unge. For at børn kan udnytte deres rettigheder, må de kende til dem og til de handlemuligheder, de har som børn og unge. Ikke mindst, når deres rettigheder overtrædes. Hjemmesidens formål Det primære formål med Børnerådets hjemmeside www.boerneinfo.dk er informationsvirksomhed om børns rettigheder, der skal sikre information til børn og unge på et fagligt kompetent grundlag. Børneinfo skal udbrede og styrke kendskabet både til børns rettigheder og til FN s Børnekonvention. Det skal ske gennem udbredelse blandt børn og unge samt blandt forældre, lærere, pædagoger og andre, der i deres virke har ansvaret for børn og unge. Denne informationsvirksomhed har Danmark forpligtet sig til i henhold til FN s Børnekonvention. I starten af Børnerådets arbejde med boerneinfo.dk blev der taget en grundig drøftelse af, hvilken aldersgruppe boerneinfo.dk skal henvende sig til. Set i lyset af de ressourcer, som Børnerådet har til rådighed, blev det besluttet, at målgruppen afgrænses til de 10-15-årige. Hjemmesidens budskaber I gennemgangen af hjemmesiden har UdviklingsForum fundet, at der er følgende centrale budskaber: Barnet som aktør Oplysning til børn og unge om deres rettigheder Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har problemer? Opdragelse af børn/unge til at gøre det rigtige Hvis et barn/ung skal skrive en opgave Formidlingen af disse budskaber er på hjemmesiden organiseret dels i en blå menu (vandret) og i en regnbuefarvet menu (lodret). Figur 1. Børneinfo s startside Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 17

Barnet som aktør I de seneste ca. 25 år er der kommet mere og mere fokus på, at børn ikke kun er umyndige børn, der opdrages og passes på af myndige voksne. Børn ses i dag som aktører i deres eget liv, og de betragtes som kompetente medborgere alt efter deres alder og modenhed. Dette baserer sig blandt andet på nyere psykologisk viden om, at børn fødes med evner til at kommunikere og med interesse i at tænke og forstå omverdenen og handle hensigtsmæssigt i forhold til den. I boerneinfo.dk ligger det som en klar og tydelig underliggende præmis, at børn er aktører i deres eget liv, og at både de nære voksne omkring barnet og system-samfundet har en forpligtelse til at anskue verden ud fra barnets perspektiv. Oplysning til børn/unge om deres rettigheder Boerneinfo.dk har fokus på børns rettigheder. Det gælder for eksempel ret til skolegang, ret til at cykle alene, se film i biografen, medbestemmelse ved adoption, fritidsjob, seksuel lavalder, kriminel lavalder, bankkort, penge, indkøb af tobak og alkohol o.m.a. Figur 2. Udsnit af boerneinfo.dk s oversigt over børns rettigheder I den regnbuefarvede menu kan man læse om børns rettigheder i forhold til Alkohol, Mobning, Arbejde, Kriminalitet, Privatliv, Vold, Skole, Skilsmisse, Anbringelse, Handicap og Sex. Alle disse temaer kan man finde inde under den regnbuefarvede menu, der går igen både på forsiden og på alle undersider. Figur 3. Den regnbuefarvede menu på boerneinfo.dk Hele boerneinfo.dk er bygget op omkring børns rettigheder. Både forstået som oplysning om børns eksplicitte rettigheder og som oplysning om det, der kan ske, når/hvis barnet eller barnets voksne overskrider eller ikke overholder barnets rettigheder. 18 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har problemer I starten af Børnerådets arbejde med boerneinfo.dk i 2006 blev der taget en grundig drøftelse af, på hvilken måde Børnerådet mest optimalt kunne løse sin vejledningsforpligtelse over for børn og unge, der har problemer. Denne drøftelse indeholdt blandt andet overvejelser om at etablere et konkret samarbejde med rådgivningshjemmesider, der henvender sig til målgruppen. Set i lyset af de ressourcer, som Børnerådet har til rådighed til boerneinfo.dk konkluderede Børnerådet, at man ikke havde mulighed for på et fagligt kvalitativt grundlag at yde personlig rådgivning og vejledning til børn og unge. I stedet henviser boerneinfo.dk til telefonrådgivning og chatrådgivning hos en lang række organisationer inden for de relevante emner. Børnerådet vurderer stadig, at det er et problem, at det ikke er muligt for børn og unge at henvende sig ét sted, hvor man kan få rådgivning og vejledning i forhold til en konkret rettighedsproblemstilling. Derfor arbejder rådet for, at der kan etableres en national Børnetalsmand. Boerneinfo.dk tilbyder generel information til børn og unge om, hvad de kan gøre, hvis de har problemer for eksempel i skolen, i familien, blandt kammerater, på fritidsjob osv. Målgruppen er også børn, hvor deres kammerater har et problem, som de gerne vil læse om med henblik på måske at hjælpe den kammerat, der har brug for det. Under hvert menupunkt er der yderligere en række menupunkter/indgange, hvor barnet kan klikke ind og læse mere om handlemuligheder, hvis barnet har behov for støtte. Figur 4. Oversigt over hvilken rådgivningsinstans der foreslås for hvert emne i den regnbuefarvede menu Baglandet i Ålborg, Kbh. og Århus BørneBrevkassen BørneChatten Børnesagkyndig rådgivning BørneTelefonen Børnetinget Cyberhus Danske skoleelever DCUM De 4 årstider De drikker derhjemme (Kbh.) Debatten Din læge Etnisk ung i krise Familievold Find din kommune Gift eller ugift Hotline for voldsramte kvinder Jobguide Jobpatruljen Netdoktor Rigshospitalets team for seksuelt misbrugte børn Sexlinien Sexlinien for unge Sikker chat SISO Skole og samfund SOS Helpline SSP Stop overgreb Sundhedsplejersken på din skole Sundhedsstyrelsen TUBA Ung online Ung på Linie Åben anonym rådgivning i din kommune Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 19

Figur 5. Eksempel på menupunktet Vold på Boerneinfo.dk Barnet kan klikke ind på Rådgivning og her læse, hvor man konkret kan henvende sig, hvis man er udsat for vold for eksempel i hjemmet. Støtte til børn/unge Boerneinfo.dk omhandler også støtte og vejledning til børn og unge. Det kan for eksempel være i forbindelse med sex. Her får barnet/den unge nogle gode råd med på vejen for eksempel om Den første gang Figur 6. Tekst fra menupunktet Sex på boerneinfo.dk Den første gang skal være rar, tryg og også helst lidt sjov. Det skal være sammen med en, som man kan sige til og fra overfor. Det er vigtigt at beskytte sig selv og den anden. Både for at undgå at blive gravid og for at undgå seksuelt overførte sygdomme som fx klamydia. Den eneste prævention der effektivt beskytter mod både graviditet og sexsygdomme er kondom. Når man skal i seng med en for første gang, er det en god idé at gøre sig klart, hvad man har lyst til, og hvad man ikke har lyst til. Især hvis man skal være sammen med en, der er mere erfaren. Selvom man har aftalt, at det skal ske nu, har man altid ret til at stoppe og sige fra, hvis man alligevel ikke har lyst eller føler sig klar. Ingen må presse andre til sex, og du må altid sige stop! I forbindelse med kriminalitet kan barnet/den unge finde en række meget relevante oplysninger. Under menupunktet Din ungdom på spil finder man i alt syv interaktive spil: Din ungdom på spil samt spillene Rettigheder på spil og en dokumentarfilm. Der er tale om interaktive filmspil. Spillene eller simulationen består af en række filmsekvenser, hvor det er barnet/den unge, der bestemmer handlingen i kraft af de valg, han/hun træffer undervejs. Det læringsmæssige perspektiv bygger grundlæggende på, at man som spiller er hovedperson (point of view) i en simulation, hvor de enkelte valg er med til at konstruere spillerens virtuelle virkelighed og er afgørende for spillets videre handling. Ideen er, at spilleren gennem denne simulation vil tænke over lignende situationer i virkeligheden, og derved opnå en vis handlekompetence ved at arbejde i simulatoren. Den unge præsenteres for et handlingsforløb, for eksempel at tre veninder går i butikker og laver butikstyveri. Undervejs stopper filmen, og den unge præsenteres for eksempel for to valgmuligheder. Figur 7. Valgmulighed i det interaktive spil Din ungdom på spil Spillet varer ca. 15 minutter. 20 Børneinfo - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger