Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014



Relaterede dokumenter
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Nøgletalsrapport for hjemmeplejen Faxe Kommune April 2013

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ kr PL

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Information om afløsning i eget hjem

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udgiftspres på sygehusområdet

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

ANALYSE AF PRIVATE LEVERANDØRER PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN. November 2012

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Statistiske informationer

Indstilling. Kvalitetsstandarder 2007 for pleje, praktisk hjælp og madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Træning og hjælp i dit hjem

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Center for Social og Sundhed Træning og hjælp i dit hjem

Budget ,9 19,8 22,2 21,4 19,6 20,2 20,0

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Befolkningsprognose 2015

Pædagogisk personale i grundskolen

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Center for Social og Sundhed Træning og støtte i dit hjem

1. Resume: Sammenligning af ældreudgifterne i 6- byerne

Den nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da:

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Databrud i AKU fra 2016

Årsrapport for 2014 Pilegården

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Statusrapport Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Høng Kommuneplan REDEGØRELSE

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Debatmøde 2 Demografien på ældreområdet en potentiel udgiftsbombe

Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012

Håndtering af bunkning

Udviklingen i byernes folketal

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

Årsrapport for 2015 Udviklingscenter for børn og familier

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle Tlf. Nr.:

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Budget ,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9

Demografianalyse for borgere med sindslidelse

Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN

Fredericia på forkant

Befolkningsprognosen, budget

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Handleplan til økonomisk genopretning af Pleje & Omsorgs økonomi 2015

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

De nye visitationskategorier i sygedagpengesager

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Transkript:

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje

Den udekørende hjemmepleje udgør en stor del af Social- og Sundhedsområdets budget samtidig med, at det er meget påvirkeligt af en række faktorer som f.eks. befolkningsudviklingen, antallet af visitationer og re-visitationer, antallet af plejecenterpladser samt øvrige servicetilbud på ældreområdet. Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen, der vurderer og bestiller opgaverne i form af praktisk hjælp og personlig pleje til borgerne. Efterfølgende udfører den udekørende hjemmepleje de bestilte opgaver hos borgerne og melder tilbage til visitationen om, hvorvidt det visiterede antal timer er passende. Overordnet er det visitationens ansvar, hvor mange timer samt antal borgere der visiteres. Det er derfor kommunens interesse at tilrettelægge driften af området, så det politisk ønskede serviceniveau hele tiden opretholdes inden for den økonomisk udstukne ramme. Denne rapport giver et overblik over antallet af visiterede timer og borgere medio 2014 sammenlignet med 2012 og 2013. Udviklingen i antal visiterede timer til praktisk hjælp og personlig pleje Figur 1 og tabel 1 viser udviklingen gennem 2012 og 2013 til medio 2014. Figur 1 Tabel 1 Primo 2012 852 1.725 Medio 2012 884 1.856 Ultimo 2012 933 2.045 Primo 2013 824 1.651 Medio 2013 852 1.664 Ultimo 2013 894 1.637 Primo 2014 983 1.578 Medio 2014 1.030 1.693 2

Visiterede timer til praktisk hjælp har haft en stigende tendens fra 852 timer pr. uge primo 2012 til 1.030 timer pr. uge medio 2014. Det svarer til en stigning på 21 % over 2,5 år. Visiterede timer til personlig pleje har dels haft en stigning gennem 2012 og efterfølgende et kraftigt fald primo 2013. Perioden fra medio 2013 til primo 2014 har været stagnerende og endelig ses igen en stigende tendes fra primo 2014 til medio 2014. Fra primo 2012 til medio 2014 har der samlet været et fald på 2 %. Udvikling i antal visiterede borgere til praktisk hjælp og personlig pleje Figur 2 og tabel 2 viser udviklingen i antallet af visiterede borgere gennem 2012 og 2013 til medio 2014. Figur 2 Tabel 2 Primo 2012 818 573 Medio 2012 851 604 Ultimo 2012 889 639 Primo 2013 849 576 Medio 2013 877 568 Ultimo 2013 889 575 Primo 2014 890 580 Medio 2014 873 574 Ses på udviklingen fra 2012 til 2013 var der en stigende tendens i antal borgere, der modtog praktisk hjælp og/eller personlig pleje. I 2013 har Center for Sundhed & Pleje analyseret og arbejdet med årsager til den stigende udvikling. Der er bl.a. som følge heraf arbejdet videre med rehabilitering, og ligeledes er der ændret på organiseringen. Ses på udviklingen fra 2013 til 2014 har antallet af borgere, der modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje, været forholdsvis stabilt eller faldende. At antallet af 3

borgere er forholdsvis stabilt skal dog ses i sammenhæng med den demografiske udvikling i Faxe Kommune. Antallet af indbyggere på +65 år er stigende, og alt andet lige kan det derfor forventes at give en stigning i antallet af borgere, der efterspørger praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Reelt kan det derfor antages at andelen af borgere, der modtager hjælp er faldet. Aldersinddelt udvikling I tabel 3 ses udviklingen i antal borgere i hjemmeplejen inddelt i aldersintervaller. Praktisk hjælp 2012 2013 2014 2012-2014 2013 til 2014 0-64 år 102 119 111 9-8 65-69 år 57 48 50-7 2 70-74 år 83 92 88 5-4 75-79 år 128 149 143 14-7 80-84 år 183 196 194 11-2 85-89 år 176 175 171-5 -4 90-94 år 81 101 98 17-3 +95 år 19 24 21 2-4 I alt 828 905 875 47-30 Personlig pleje 2012 2013 2014 2012-2014 2013 til 2014 0-64 år 65 77 68 3-10 65-69 år 42 25 30-12 5 70-74 år 68 55 60-8 5 75-79 år 83 94 91 8-2 80-84 år 125 125 123-1 -1 85-89 år 130 108 104-26 -4 90-94 år 52 87 72 20-16 +95 år 15 22 18 3-4 I alt 580 593 566-14 -27 Praktisk hjælp Fra 2012 til 2014 var det antallet af borgere i alderen 0-64 år, 75-84 år samt 90-94 år, der steg mest. Borgere i aldersgrupperne 65-69 år og 85-89 år havde rent faktisk et mindre fald. Fra 2013 til 2014 har der været et lille fald i alle aldersgrupper. Dog steg antallet af borgere i aldersgruppen 65-69 år meget lidt. 4

Personlig pleje Fra 2012 til 2014 faldt antallet af borgere i alderen 65-74 år og 80-89 år. Borgere i aldersgrupperne 0-64 år, 75-79 år og +90 år steg. Fra 2013 til 2014 har der været et fald i aldersgrupperne 0-64 år og +75 år. Dog steg antallet af borgere i aldersgruppen 65-74 år lidt. Plejetyngde Sammenholdes udviklingen af visiterede timer med udviklingen i antallet af visiterede borgere kan plejetyngden beregnes. Plejetyngden defineres her som antal timer pr. borger. Plejetyngden er udtryk for, hvor plejekrævende den gennemsnitlige borger er. Det vil sige, at jo højere plejetyngden er, jo mere plejekrævende er den gennemsnitlige borger. Tabel 3 viser udviklingen i plejetyngden for praktisk hjælp og personlig pleje fra primo 2012 til medio 2014. Tabel 3 Primo 2012 1,04 3,01 Medio 2012 1,04 3,07 Ultimo 2012 1,05 3,20 Primo 2013 0,97 2,87 Medio 2013 0,97 2,93 Ultimo 2013 1,01 2,85 Primo 2014 1,10 2,72 Medio 2014 1,18 2,95 For praktisk hjælp gælder det, at plejetyngden er steget gennem perioden. Det betyder altså, at den gennemsnitlige visiterede tid til hver enkelt borger er steget. For personlig pleje gælder det, at plejetyngden er faldet. Dog er den steget en del fra primo 2014 til medio 2014. Det betyder altså, at den gennemsnitlige visiterede tid til hver enkelt borger er faldet frem mod primo 2014 og efterfølgende steget. Antal visiterede borgere pr. 1.000 indbyggere I tabel 4 ses antallet af visiterede borgere pr. 1.000 indbyggere i aldergruppen. Tabellen viser opgørelser for 2012, 2013 og 2014. Tabel 4 Andel af samlede befolkning der modtager ydelser medio 2014 pr 1000 indbygger Alder 0-64 år 4,0 2,4 65-69 år 19,8 11,9 70-74 år 46,5 31,8 75-79 år 116,1 74,3 80-84 år 252,2 160,4 85-89 år 366,6 222,8 90-94 år 517,6 380,1 +95 år 333,3 287,6 5 I alt 24,9 16,1

Andel af samlede befolkning der modtager ydelser februar 2012 pr. 1000 indbyggere Alder 0-64 4,1 2,4 65-69 27,5 18,4 70-74 53,6 42,2 75-79 138,2 83,8 80-84 281,4 184,2 85-89 455,1 293,2 90-94 531,6 308,9 +95 410,4 273,6 I alt 27,1 17,4 Andel af samlede befolkning der modtager ydelser november 2013 pr. 1000 indbyggere Alder 0-64 år 4,7 2,8 65-69 år 19,0 13,5 70-74 år 45,3 31,5 75-79 år 122,7 75,2 80-84 år 253,9 160,7 85-89 år 396,5 250,3 90-94 år 565,5 438,7 `+95 år 397,6 361,4 i alt 25,9 17,0 organiseringsformer og rehabiliteringsindsats. Det ses, at der i 2014 er et mindre andel borgere, der modtager hjælp i stort set alle aldersgrupper. Som tidligere nævnt skyldes det dels samfundsændringer og dels ændringer interne i Faxe Kommune. De primære samfundsændringer er forbedrede levevilkår i form af bedre sundhedstilstand og bedre boligforhold. Internt i Faxe Kommune er der f.eks. indført nye Hjemmeplejeydelser fordelt på leverandør I dette afsnit ses på udviklingen i personlig pleje og praktisk hjælp inddelt efter leverandør. I nedenstående tabeller ses således udviklingen fra 2012 til 2014 for antal visiterede borgere Tabel 5 viser, at de primære leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje er Faxe Kommune selv samt AAA Vikar. Praktisk hjælp Siden 2013 har Faxe Kommune haft et fald i antal borgere, der modtager hjælp, mens AAA vikar har haft en fremgang. Generelt er der 30 færre, der modtager praktisk hjælp, men der er 42 færre, der modtager hjælp fra kommunen, og 12 flere der modtager hjælp fra privat leverandør. Der er altså en tendens til, at en større andel af borgere vælger privat leverandør. Personlig Pleje Siden 2013 har Faxe Kommune haft et fald i antal borgere, der modtager personlig pleje, mens AAA vikar har haft en fremgang. Generelt er der 27 færre, der modtager praktisk hjælp, men der er 51 færre, der modtager hjælp fra kommunen, og 24 flere der modtager hjælp fra privat leverandør. Der er altså en tendens til, at en større andel af borgere vælger privat leverandør. Tabel 5 Praktisk hjælp antal borgere 2012 2013 2014 Ændring 2012 - Ændring 2013-2014 2014 COMA Hjemmeservice 3 5 5 2 1 Curae 0 0 1 1 1 Egebjerg Rengøring 5 5 3-2 -2 Kommunen 581 626 584 3-42 La bel 54 45 42-12 -3 Lottes rengøring 11 22 21 10-1 Privat hjælper 13 18 10-3 -8 Top Fritvalg 7 7 10 3 3 AAA vikar 154 178 199 45 21 Tryghedsplejen Sjælland 0 1 0 0-1 I alt 828 905 875 47-30 6

Personlig pleje Ændring 2012 - Ændring 2013 - antal borgere 2012 2013 2014 2014 2014 COMA Hjemmeservice 0 0 0 0 Curae 0 0 1 1 1 Egebjerg Rengøring 0 0 0 0 0 Kommunen 524 530 479-45 -51 La bel 0 0 1 1 1 Lottes rengøring 0 0 0 0 0 Privat hjælper 7 10 8 1-2 Top Fritvalg 0 0 1 1 1 AAA vikar 50 53 76 27 23 Keld Martel Poulsen 0 0 Tryghedsplejen Sjælland 0 0 0 0 0 I alt 580 593 566-14 -27 7