Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Relaterede dokumenter
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014

Nøgletalsrapport for hjemmeplejen Faxe Kommune April 2013

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ kr PL

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Information om afløsning i eget hjem

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Udgiftspres på sygehusområdet

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen :10

2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Budget ,9 19,8 22,2 21,4 19,6 20,2 20,0

ANALYSE AF PRIVATE LEVERANDØRER PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN. November 2012

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER

Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Statistiske informationer

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Budget ,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

FORORD. København, den 24. maj Anne Lind Madsen Direktør

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

Debatmøde 2 Demografien på ældreområdet en potentiel udgiftsbombe

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Befolkningsprognose 2015

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Databrud i AKU fra 2016

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Bornholms vækstbarometer

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

8. Familiernes IT-anvendelse

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Indstilling. Kvalitetsstandarder 2007 for pleje, praktisk hjælp og madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Frivilligt arbejde på plejehjem

GLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Pædagogisk personale i grundskolen

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

Træning og hjælp i dit hjem

1. Overordnede rammer Levering af madservice til borgere i eget hjem 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83,stk. 1 nr. 3.

Demografianalyse for borgere med sindslidelse

Socialudvalget L Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Udviklingen i byernes folketal

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Befolkningsprognosen, budget

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser

Center for Social og Sundhed Træning og hjælp i dit hjem

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

1. Resume: Sammenligning af ældreudgifterne i 6- byerne

Transkript:

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje

Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der vurderer og bestiller opgaverne i form af praktisk hjælp og personlig pleje til borgerne. Efterfølgende udfører den udekørende hjemmepleje de bestilte opgaver hos borgerne, og melder tilbage til visitationen hvorvidt det visiterede antal timer er passende. Overordnet er det visitationens ansvar hvor mange timer samt antal borgere der visiteres. Den udekørende hjemmepleje udgør en stor del af Social- og Sundhedsområdets budget. Hjemmeplejen er meget påvirkeligt af en række faktorer som f.eks. befolkningsudviklingen, antallet af visitationer og re-visitationer, antallet af plejecenterpladser samt øvrige servicetilbud på ældreområdet. Det er derfor kommunens interesse at tilrettelægge driften af området så det politisk ønskede serviceniveau hele tiden opretholdes inden for den økonomisk udstukne ramme. Denne rapport giver et overblik over antallet af visiterede timer og borgere i marts 2015 sammenlignet med 2012, 2013 og 2014. Udviklingen i antal visiterede timer til praktisk hjælp og personlig pleje Figur 1 og tabel 1 viser udviklingen fra 2012 til primo 2015 Figur 1 Tabel 1 Antal visiterede timer pr. uge Primo 2012 852 1.725 Medio 2012 884 1.856 Ultimo 2012 933 2.045 Primo 2013 824 1.651 Medio 2013 852 1.664 Ultimo 2013 894 1.637 Primo 2014 983 1.578 Medio 2014 1.030 1.693 Primo 2015 1.058 1.676 2

Visiterede timer til praktisk hjælp har haft en stigende tendens fra 852 timer pr. uge primo 2012 til 1.058 timer pr. uge primo 2015. Det svarer til en stigning på 24 procent over 3 år. Visiterede timer til personlig pleje har været svingende, men fra 2012 til primo 2015 har der været et fald på 49 visiterede timer pr. uge, svarende til 3 procent. Udvikling i antal visiterede borgere til praktisk hjælp og personlig pleje. Figur 2 og tabel 2 viser udviklingen i antallet af visiterede borgere fra 2012 til primo 2015 Figur 2 Tabel 2 Primo 2012 818 573 Medio 2012 851 604 Ultimo 2012 889 639 Primo 2013 849 576 Medio 2013 877 568 Ultimo 2013 889 575 Primo 2014 890 580 Medio 2014 873 574 Primo 2015 875 563 Før 2013 var der en stigende tendens i antal borgere der modtog praktisk hjælp og/eller personlig pleje. I 2013 analyserede Center for Sundhed og Pleje dette og arbejdede med årsager til den stigende udvikling. Der blev bl.a. som følge heraf arbejdet videre med rehabilitering og ligeledes blev der ændret på organiseringen. Ses på udviklingen fra 2013 til 2015 har antallet af borgere der modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje været forholdsvis stabilt eller faldende. At antallet af borgere er forholdsvis stabilt skal dog ses i sammenhæng med den demografiske udvikling i Faxe Kommune. 3

Antallet af indbyggere på +65 er stigende, og alt andet lige kan det derfor forventes, at give en stigning i antallet af borgere der efterspørger praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Reelt er andelen af borgere der modtager hjælp derfor faldet. Aldersinddelt udvikling I tabel 3 ses udviklingen i antal borgere i hjemmeplejen inddelt i aldersintervaller. Tabel 3 Praktisk hjælp 2012 2013 2014 2015 2013 til 2015 0-64 år 102 119 111 115 13-4 65-69 år 57 48 50 45-12 -3 70-74 år 83 92 88 82-1 -10 75-79 år 128 149 143 138 10-11 80-84 år 183 196 194 208 25 12 85-89 år 176 175 171 167-9 -8 90-94 år 81 101 98 105 24 4 +95 år 19 24 21 17-2 -7 I alt 828 905 875 875 47-30 Personlig pleje 2012 2013 2014 2015 2013 til 2015 0-64 år 65 77 68 70 5-7 65-69 år 42 25 30 30-12 5 70-74 år 68 55 60 48-20 -7 75-79 år 83 94 91 85 2-9 80-84 år 125 125 123 127 2 2 85-89 år 130 108 104 106-24 -2 90-94 år 52 87 72 82 30-5 +95 år 15 22 18 16 1-6 I alt 580 593 566 563-17 -30 Praktisk hjælp Fra 2012 til 2015 var det antallet af borgere i alderen 0-64 år, 75-84 år samt 90-94 år der steg mest. Borgere i aldersgrupperne 65-69 år og 85-89 år havde et mindre fald. Fra 2013 til 2015 har der været et lille fald i alle aldersgrupper. Dette skal ses i sammenhold med at befolkningstallet i disse aldersgrupper er stigende. Altså er andelen af visiterede borgere faldet. Personlig pleje Fra 2012 til 2015 faldt antallet af borgere i alderen 65-74 år og 80-89 år Borgere i aldersgrupperne 0-64 år, 75-79 år og +90 år steg 4

Fra 2013 til 2014 har der været et fald i aldersgrupperne 0-64 år og +70 år. Dette skal ses i sammenhold med at befolkningstallet i disse aldersgrupper er stigende. Altså er andelen af visiterede borgere faldet. Plejetyngde Sammenholdes udviklingen af visiterede timer med udviklingen i antallet af visiterede borgere kan plejetyngden beregnes. Plejetyngden defineres her som antal timer pr. borger. Plejetyngden er udtryk for hvor plejekrævende den gennemsnitlige borger er. Det vil sige, at jo højere plejetyngden er jo mere plejekrævende er den gennemsnitlige borger. Tabel 4 viser udviklingen i plejetyngden for praktisk hjælp og personlig pleje fra primo 2012 til primo 2014 Tabel 4 Primo 2012 1,04 3,01 Medio 2012 1,04 3,07 Ultimo 2012 1,05 3,20 Primo 2013 0,97 2,87 Medio 2013 0,97 2,93 Ultimo 2013 1,01 2,85 Primo 2014 1,10 2,72 Medio 2014 1,18 2,95 Primo 2015 1,21 2,98 For praktisk hjælp gælder det, at plejetyngden, men små udsving, har været stigende siden 2012. Det betyder altså, at den gennemsnitlige visiterede tid til hver enkelt borger er stigende. For personlig pleje gælder det, at plejetyngden er mere svingende. Siden 2012 er plejetyngden faldet en smule fra 3,01 til 2,98 timer pr. uge. Den stigende plejetyngde til praktisk hjælp udtrykker udviklingen i sundhedstilstanden hos den ældre befolkning i Faxe Kommune. Mens antallet/andelen af borgere der har brug for hjælp er faldende eller stagnerende bliver de borgere der visiteres til hjælp mere plejekrævende. Antal visiterede borgere pr. 1.000 indbyggere I tabel 5 ses antallet af visiterede borgere pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen. Tabellen viser opgørelser for 2013 og 2015. Tabel 5 (der vises data for 2013 og 2015 for at vise udviklingen efter der er sket ændringer i organisering og struktur) Andel af samlede befolkning der modtager ydelser november 2013 pr. 1000 indbyggere Alder 0-64 år 4,7 2,8 65-69 år 19,0 13,5 70-74 år 45,3 31,5 75-79 år 122,7 75,2 80-84 år 253,9 160,7 85-89 år 396,5 250,3 90-94 år 565,5 438,7 `+95 år 397,6 361,4 i alt 25,9 17,0 Andel af samlede befolkning der modtager ydelser medio 2015 pr 1000 indbygger Alder 0-64 år 4,1 2,5 65-69 år 17,9 11,9 70-74 år 41,2 24,1 75-79 år 110,4 68,4 80-84 år 271,9 166,0 85-89 år 355,8 225,8 90-94 år 524,2 410,8 +95 år 282,5 262,7 I alt 24,9 16,0 5

Det ses at der i 2015 er en mindre andel borgere der modtager hjælp i stort set alle aldersgrupper i forhold til 2013. Det skyldes dels, som tidligere nævnt, ændringer i sundhedstilstanden blandt ældre, samfundsændringer og dels interne ændringer i Faxe Kommune. De primære samfundsændringer er forbedrede levevilkår i form af bedre sundhedstilstand og bedre boligforhold. Internt i Faxe Kommune er der f.eks. indført nye organiseringsformer og en løbende udvikling i rehabiliteringsindsatsen. Hjemmeplejeydelser fordelt på leverandør Tabel 6 viser, at de primære leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje er Faxe Kommune selv samt AAA Vikar. Praktisk hjælp Fra 2012 til 2015 har Faxe Kommune haft en stigning på 7 borgere der modtager hjælp, mens AAA vikar har haft en fremgang på 69. Generelt er der 47 flere borgere der modtager praktisk hjælp fra 2012 til 2015. Der er altså en tendens til at en større andel af borgere vælger privat leverandør. Personlig Pleje Fra 2012 til 2015 har Faxe Kommune haft et fald på 37 borgere der modtager personlig pleje, mens AAA vikar har haft en fremgang på 18. Generelt er der 17 færre der modtager personlig pleje fra 2012 til 2015 Der er altså en tendens til at en større andel af borgere vælger privat leverandør. Tabel 6 Praktisk hjælp antal borgere 2012 2013 2014 2015 Ændring COMA Hjemmeservice 3 5 5 10 7 Curae 0 0 1 1 1 Egebjerg Rengøring 5 5 3 8 3 Kommunen 581 626 584 588 7 La bel 54 45 42 0-54 Lottes rengøring 11 22 21 26 15 Privat hjælper 13 18 10 9-4 Top Fritvalg 7 7 10 10 3 AAA vikar 154 178 199 223 69 Tryghedsplejen Sjælland 0 1 0 0 0 I alt 828 905 875 875 47 Personlig pleje antal borgere 2012 2013 2014 2015 Ændring COMA Hjemmeservice 0 0 0 0 0 Curae 0 0 1 0 0 Egebjerg Rengøring 0 0 0 0 0 Kommunen 524 530 479 487-37 La bel 0 0 1 0 0 Lottes rengøring 0 0 0 0 0 Privat hjælper 7 10 8 8 1 Top Fritvalg 0 0 1 0 0 AAA vikar 50 53 76 68 18 Keld Martel Poulsen 0 0 0 0 Tryghedsplejen Sjælland 0 0 0 0 0 I alt 580 593 566 563-17 6

7