Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Revision af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening



Relaterede dokumenter
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Grundvandsstrategi 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Jordforureningsattest

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009

FÆLLES FOKUSERET FREMTIDSSIKRET. Jordforurening. En strategi for Region Sjællands indsats

Vejledning til ledelsestilsyn

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

På skuldrene af 15 års grundvandskortlægning

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Samrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen?

Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen. Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Fredericia på forkant

ArbejdsPladsVurdering

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Svar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

APV og trivsel APV og trivsel

Virksomheder uden ArbejdsMiljøOrganisation:

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Direktionens strategiplan

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

OMRÅDEFORNYELSE AF ET ERHVERVSKVARTER - EN SAMLET INDSATS

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Statusrapport Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Ændring af forslag til Lokalplan Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej til erhvervs- og offentlige formål

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Bemærkninger til forslag til Råstofplan 2012 Dato: 22. februar 2012

Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2006

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Notat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April Sags-id:

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

VOLD, MOBNING OG CHIKANE

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Mål for borgerservice, it og digitalisering, indkøb, kommunikation og erhverv

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Sammenhængende børnepolitik

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Jordforureningsattest

$ % ( % &!" #& ) *+, -./ 0/' /) ) / #,% 1 / 1 2% -

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Ejendomsrapport Saldrupgård Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan. Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup

Rammeaftale 2016 for det sociale område

RIGSREVISIONEN København, den 11. januar 2007 RN A601/07

Skoletjenesten version 2.0

T E K N I K O G M I L J Ø

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Transkript:

Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Revision af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening April 2012

Indhold Jordforurening i Region Syddanmark strategien indtil nu.... 4 Hvorfor skal strategien revideres og hvordan?... 6 - Principper for prioritering af indsatsen... 6 - Områdeprioritering af grundvandsrettet indsats... 7 - Opsporing, undersøgelse og risikovurdering af jordforurening... 9 - Kærgård Plantage og Grindsted by... 10 - Deponering af jord i råstofgrave... 10 - Pejlemærker for udvikling... 11 Titel: Jordforurening - Revision af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening Udgivet af: Region Syddanmark, Jordforureningsafdelingen jordforurening@regionsyddanmark.dk Udgivelsesår: 2012 Forfattere: Jordforureningsafdelingen Forsidefoto: Niels Nyholm Øvrige fotos: Region Syddanmark (Jørgen Diswal, Jakob Fynsk m. fl.) Miljøvurdering Det er vurderet, at forslaget til revision af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening ikke er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer, idet forslaget ikke fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser. 2

Forord Vi har siden 2007 arbejdet med at sikre det grundvand, der skal give os fremtidens drikkevand, og med at mindske de sundhedsrisici, jordforurening udgør over for mennesker. Her har vi blandt meget andet gennemført en speciel indsats på børneinstitutioner, for at det bliver endnu mere sikkert at være barn i Region Syddanmark. Også store forureninger som dem i Kærgård Plantage og i Grindsted by er i fokus. Vi har nået meget, og vi er også blevet klogere på de udfordringer, der venter forude. Derfor er tiden inde til at revidere vores strategi for indsatsen. Med revisionen vil vi sikre, at vi også fremover løser opgaverne effektivt og i den rækkefølge, der giver os størst mulig sikkerhed og størst muligt udbytte for de penge, vi anvender til opgaven. Den reviderede strategi har været i høring i regionens kommuner, Naturstyrelsen, embedslægeinstitutionen og vandværksforeningerne. Kommentarerne har indgået ved regionsrådets arbejde med at fastlægge den fremadrettede strategi for indsatsen. Carl Holst Regionsrådsformand 3

Jordforurening i Region Syddanmark - strategien indtil nu Region Syddanmark har hovedansvaret for indsatsen over for herreløse jordforureninger i regionens område. Regionen skal således håndtere risikoen fra alle de punktkilder til jordforurening, som andre ikke kan gøres ansvarlig for. Det betyder, at regionen skal finde, undersøge og eventuelt gennemføre en indsats over for forureninger, der truer menneskers sundhed eller grundvandet. Opgaven er omfattende; dels er der mange forurenede arealer, dels er der mange hensyn, som skal afvejes. Endelig er der store økonomiske konsekvenser og sundhedsmæssige risici forbundet med opgaven. Regionen skal tilrettelægge og prioritere opgaverne således, at de løses både effektivt og i en rækkefølge, der giver den størst mulige sikkerhed og det størst mulige udbytte for de midler, der anvendes. Derfor har Region Syddanmark i 2008 udarbejdet en strategi for indsatsen. Strategien og dens baggrund er beskrevet i Jordforurening Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening. Den kan læses her: www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Strategien er udmøntet i mål på fem områder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Rent grundvand er afgørende for, at vi kan få rent drikkevand nu og i fremtiden. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen. Indsatsen over for forureninger, der truer områder, hvor vi henter vores drikkevand, har derfor højeste prioritet. Mindske sundhedsrisikoen Borgerne skal kunne bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko for deres sundhed. Dialog om prioriteringen af regionens indsats Åbenhed for grundejere og andre om, hvordan regionen prioriterer sin indsats. Effektivitet og udvikling Det er en stor og langsigtet opgave at beskytte menneskers sundhed og grundvandet på de forurenede arealer. Høj kvalitet og effektivitet skal være i højsædet. Målet er at koncentrere indsatsen på de forurenede arealer, hvor nytten er størst, samt at udvikle nye, bedre og billigere teknikker og mere effektive arbejdsgange. En særskilt strategi for udviklingen skal formuleres. Åbenhed, service og dialog Regionens viden om forureninger og rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og myndigheder. Lov om forurenet jord danner rammen for arbejdet, og her inddeles forurenede og muligt forurenede arealer i to kategorier: Hvis der er en begrundet mistanke om, at et areal kan være forurenet, betegnes det som kortlagt på vidensniveau 1 (V1). Hvis et areal er konstateret forurenet, betegnes det som kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Det er regionen, der vurderer og kortlægger muligt forurenede og forurenede arealer. Arbejdsgangen er illustreret i figur 1. Figur 1: Et forurenet areal risikohåndtering fra mistanke til indsats Opsporing af forurenede arealer Risikovurdering Indsamling af historiske oplysninger Vidensniveau 1 Indledende forureningsundersøgelse Vidensniveau 2 Videregående forureningsundersøgelse Afslutning af regionens indsats Rådgivning Fjernelse af forurening Overvågning 4

Milepæle vi har nået - I strategien fra 2008 prioriterer vi en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner inden for de gamle bykerner i regionens større byer. Denne indsats fuldføres i 2011. - Oplysninger om jordforurening er interessante for mange forskellige, blandt andre grundejere og ejendomsmæglere. Her har vi gjort en særlig indsats for at gøre oplysninger om jordforurening nemt tilgængelige via en søgeside på internettet. Denne service dækker nu hele regionen og har ca. 50.000 søgninger årligt. Målet var, at 90 % af forespørgslerne skulle håndteres via søgesiden. Vi er nu oppe på 98 %. - Renserier udgør et særligt problem i jordforureningsarbejdet, fordi de ofte har givet anledning til forurening, der truer grundvand såvel som indeklima i boliger. I 2011 når vi første milepæl i en særlig indsats over for renserier, hvor vi har arbejdet for at finde alle de tidligere renserier i regionen. Vi har desuden gennemført indledende forurenings-undersøgelser og risikovurdering på de renseri-grunde, hvor det er relevant. - Jordforureningsafdelingen har udarbejdet en handleplan for, hvordan bæredygtighed i endnu højere grad kan indarbejdes i opgaveløsningen. Handleplanen implementeres de kommende år. FAKTA Jordforurening kan spredes til mennesker via jorden, luften og drikkevandet. 5

Hvorfor skal strategien revideres og hvordan? Strategien blev til i 2007/2008, kort efter regionens tilblivelse. Jordforureningsafdelingen har arbejdet efter strategien i fire år, og vi har nu nået nogle af de milepæle, der er beskrevet i strategien. I denne periode har vi også fået et større overblik over opgavernes omfang, hvor nogle af de påbegyndte indsatser har vist sig mere ressourcekrævende end beregnet, og nye udfordringer har vist sig. Samlet set er der mange forhold, der taler for, at tiden er inde til en revision. I det følgende beskrives disse udfordringer enkeltvis sammen med den reviderede strategi på de enkelte punkter. Principper for prioritering af indsatsen Strategien fra 2008 medfører en høj prioritering af indsats over for forureninger, der truer værdifuldt grundvand eller indeklima i boliger, mens forureninger, der alene udgør en risiko ved direkte kontakt, kun prioriteres i helt særlige tilfælde. Det har vi arbejdet efter de sidste 4 år, og erfaringerne herfra har vist os, at det vil være hensigtsmæssigt at have nogle mere præcise principper for prioriteringerne Regionen vil fremover: 1. Prioritet: Grundvandsrisiko Forurening, der truer grundvandet, kan potentielt ødelægge drikkevandsforsyningen for mange mennesker flere generationer frem i tiden. Derfor får indsatsen over for punktkildeforurening, der truer områder med værdifuldt grundvand, første prioritet. 2. prioritet: Indeklimarisiko Forurening, der truer indeklimaet i boliger, kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for beboerne. Det er relativt få mennesker, der er påvirket, og der er typisk ikke effektive forholdsregler, som beboerne kan iværksætte for at undgå at blive påvirket af forureningen. Derfor får indsatsen over for forureninger, der truer indeklimaet i boliger, anden prioritet. Forureninger, der medfører en kraftig indeklimapåvirkning, vil blive prioriteret til en indsats, men der gennemføres ingen ekstra indsats for at opspore lokaliteter med indeklimarisiko. Som en konsekvens af den nu afsluttede renserikortlægning forventes indeklimaindsatsen i de kommende år primært at omfatte færdiggørelse af undersøgelser og oprensninger på renserigrunde. 3. prioritet: Kontaktrisiko Visse typer af forurening udgør kun en risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord. I hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Derfor får denne type af forurening tredje prioritet. I særlige tilfælde, hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko, vil vi dog prioritere en indsats. Konsekvenser for indsatsen de kommende år Vi gør mere: - Vi opprioriterer indsatsen over for grundvandstruende forureninger. - Vi prioriterer at danne os et samlet overblik over forureningstruslen i et geografisk område med sammenhængende værdifuldt grundvand for at sikre, at vi får optimalt udbytte af indsatsen på den enkelte forurenede grund. Vi gør mindre: - Vi iværksætter foreløbig ikke yderligere indsats for at opspore andre indeklimaproblemer, end hvad der følger af den grundvandsrettede indsats og færdiggørelse af renseriindsatsen. Undersøgelse af jordforurening sker ofte ved hjælp af boringer. Vand fra afværgepumpning. Vi pumper forurenet grundvand op for at sikre, at forureningen ikke spredes til rent grundvand. 6

Områdeprioritering af grundvandsrettet indsats Som udgangspunkt sker regionens indsats for grundvandsbeskyttelse i værdifulde grundvandsområder (områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande). En stor del af regionens areal er udpeget som værdifuldt grundvandsområde, og indsatsen over for jordforureninger i disse områder vil ske over mange år. Udfordringen er her at prioritere rækkefølgen af områderne, således at indsatsen sker i de vigtigste grundvandsområder først. Som udgangspunkt for denne prioritering anvender vi rækkefølgen fra grundvandsmyndighedernes arbejde: - Grundvandskortlægning gennemført af Naturstyrelsen - Indsatsplaner udarbejdet af kommunerne på grundlag af grundvandskortlægningen Regionen vil fremover: Det er i den eksisterende strategi besluttet, at den indledende del af indsatsen skal følge grundvandskortlægningen og derved skabe et samlet overblik i områder med værdifuldt grundvand. For fremadrettet at sikre, at indsatsen løbende tilpasses statens og kommunernes arbejde med grundvandsbeskyttelse, vil vi prioritere områderne i denne rækkefølge: 1) Områder hvor grundvandskortlægningen er afsluttet og indsatsplan vedtaget - datoen for vedtagelse af indsatsplanen bestemmer rækkefølgen, hvor de ældste har højeste prioritet. 2) Områder hvor grundvandskortlægningen er afsluttet - datoen for afslutning bestemmer rækkefølgen, hvor de ældste har højeste prioritet. I særlige tilfælde kan det dog besluttes at prioritere områderne i denne gruppe anderledes, for eksempel hvis vi får konkret kendskab til, at det er afgørende for kommunernes arbejde med indsatsplaner. 3) Områder hvor grundvandskortlægningen er i gang her har flere faktorer indflydelse på rækkefølgen: 3.1. det forventede afslutningsår. Her får den indsatsplan, der forventes afsluttet først, højst prioritet. 3.2. antal indbyggere der aktuelt forsynes med drikkevand fra området. 4) Områder hvor grundvandskortlægningen ikke er igangsat her prioriteres rækkefølgen efter samme faktorer som under punkt 3). 5) Indvindingsoplande udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og uden indsatsplan. I helt særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at fremrykke en indsats over for en enkelt punktkilde, der udgør en særligt stor og akut risiko over for værdifuldt grundvand. Den prioriterede rækkefølge af områderne kan ses på figur 2 på næste side. Konsekvenser for indsatsen de kommende år Vi gør mere: - Opsporing, undersøgelse og risikovurdering af jordforurening bliver fokuseret yderligere i de højst prioriterede områder. - Tydeliggør rækkefølgen af områderne for vore interessenter. Vi gør mindre: - Indsatsen i de lavest prioriterede områder vil være minimal. Ved Gørding vandværk pumper vi forurenet grundvand op og renser det for benzen. Det sker for at beskytte vandværkets indvindingsboringer mod forureningen. Genopfyldning med ren jord efter afgravning af forurenet jord tæt op ad bygning. 7

Prioritet Figur 2: Kortet viser den prioriterede rækkefølge af grundvandsindsatsområderne. Områdernes udstrækning og rækkefølge kan ændres som følge af Naturstyrelsens og kommunernes arbejde med grundvandskortlægning og beskyttelse. 8

Opsporing, undersøgelse og risikovurdering af jordforurening En af regionens opgaver er at opspore, undersøge og risikovurdere jordforurening. Denne opgave blev påbegyndt af de tidligere amter, og regionen har overtaget opgaven. Det er en kompleks opgave, som har været løst på meget forskellig vis i de tidligere amter, og på et meget varieret datagrundlag. Efterhånden som vi har arbejdet med det meget komplekse datamateriale, har vi realiseret, at amterne ikke nåede så langt med opgaven som først antaget, og at det derfor er meget tidskrævende at færdigbehandle. Specielt det store historiske materiale, som amterne har indsamlet som basis for V1-kortlægning, har vist sig at kræve store ressourcer til sagsbehandling. Samtidig viser erfaringen fra de senere års arbejde, at færdigbehandlingen af materialet hidtil kun har givet en begrænset miljømæssig gevinst. I denne sammenhæng er det væsentligt, at ejere af V1-kortlagte boliggrunde har lovkrav på, at regionen gennemfører en indledende forureningsundersøgelse inden for et år, hvis grundejeren ønsker det. Det betyder, at jo bedre vi får målrettet den allertidligste del af indsatsen V1-kortlægningen, jo bedre bliver de indledende forureningsundersøgelser også målrettet. Udfordringen er derfor at tilpasse fremdriften, så vi til stadighed effektiviserer og målretter opsporing, undersøgelse og risikovurdering af jordforurening, således at vi prioriterer at finde de forureninger først, der udgør den største risiko for det mest værdifulde grundvand. Regionen vil fremover: - Målrette indsatsen yderligere mod forureninger i værdifulde grundvandsområder. - Effektivisere og kvalificere håndteringen af de jordforureningsdata, regionen har overtaget fra de tidligere amter, således at vi forbedrer datakvaliteten og dermed muligheden for et samlet overblik og prioritering af indsatsen. Konsekvenser for indsatsen de kommende år Vi gør mere: - Vi opprioriterer at opspore forurenede arealer inden for værdifulde grundvandsområder. - Vi gennemgår og kvalificerer data om de arealer, der har været sagsbehandlet i de tidligere amter. Vi gør mindre: - Vi færdiggør behandlingen af det historiske materiale om muligt forurenede arealer som vi har overtaget fra de tidligere amter i 2012 og 2013. Det er et år senere, end vi tidligere har udmeldt. - En konsekvens af ovenstående er, at regionen bruger færre ressourcer på lovpligtige undersøgelser udenfor værdifulde grundvandsområder. Regionens afværgeanlæg er udstyret med fjernovervågning for at sikre, at vi opdager driftproblemer med det samme. Indledende undersøgelse på autoværksted. 9

Kærgård Plantage og Grindsted by Regionens indsats over for de store forureninger i Kærgård Plantage og i Grindsted by kræver flere ressourcer end forudsat, da strategien blev vedtaget. Selv med valg af de billigste løsninger i disse sager vil det udfordre budgettet de kommende år. Regionen vil fremover: Regionens ressourceforbrug til disse sager er afhængig af politiske beslutninger, der endnu ikke er truffet. Derfor vil Region Syddanmark - løbende tilpasse den øvrige indsats over for jordforurening med det mål at minimere de negative miljø- og sundhedsmæssige effekter, der vil opstå som konsekvens af en udskydelse af planlagte indsatser over for jordforurening, der truer grundvandet og menneskers sundhed. Konsekvenser for indsatsen de kommende år Vi gør mere: Gennemfører en indsats over for forureningerne i Kærgård Plantage og Grindsted by i overensstemmelse med de politiske beslutninger. Vi gør mindre: De ressourcer, jordforureningsafdelingen anvender til grundvandsbeskyttelse, vil blive reduceret svarende til de ressourcer, der skal anvendes til forureningerne i Kærgård Plantage og Grindsted by. Deponering af jord i råstofgrave En af regionens indsatser for at forebygge grundvandsforurening består i at regulere tilførslen af jord til råstofgrave. Indsatsen består dels i at vurdere, om der efter konkret ansøgning kan gives dispensation fra det generelle forbud, og dels i at føre tilsyn med deponeringer i råstofgravene og i givet fald at rette op på konstaterede ulovligheder. Indsatsen har hidtil været fokuseret på at skabe en forenkling af administrationen samt at skabe et ensartet grundlag for nye dispensationer i hele regionen og tilrette ældre dispensationer. Nye dispensationer gives som udgangspunkt kun i robuste områder, hvor der ikke er nogen særlig risiko for påvirkning af de vigtige grundvandsressourcer. Regionen vil fremover: Fremadrettet ønsker regionen i højere grad at understøtte den forebyggende indsats ved at opprioritere et systematisk tilsyn med råstofgravene. Der skal føres tilsyn med både eksisterende og tidligere råstofgrave, uanset om der er givet dispensation eller ej. Tilsynet deles op i to hovedområder: 1) Aktive sager : Råstofgrave med gældende dispensationer, for nyligt udløbne dispensationer, nye ansøgninger, afslag på ansøgninger i alt omkring 100 råstofgrave. Her tilrettelægges tilsynet således, at alle grave gennemgås løbende inden for en to års periode frem til 2013. Herefter tilrettelægges tilsynet behovsbestemt. 2) Passive sager : Vi har i regionen kendskab til ca. 2000 gamle råstofgrave. Her tilrettelægges tilsynet således, at der primært gennemføres tilsyn inden for de værdifulde grundvandsområder. Gravene inspiceres ved gennemgang af luftfotoserier, og de steder hvor der konstateres væsentlige deponeringsaktiviteter foretages et egentligt tilsynsbesøg. Tilsynet forventes gennemført inden for et år, startende i 2012. Konsekvenser for indsatsen de kommende år Vi gør mere: - Opprioriterer tilsynet med deponering af jord i råstofgrave. Borearbejde i Kærgård Plantage. 10

Pejlemærker for udvikling Opgaveløsningen skal udvikles løbende for at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt. Udfordringerne er hele tiden at udvikle regionens arbejde mod to pejlemærker: - Bedre og billigere håndtering af den risiko, jordforurening udgør. Typiske indsatser her vil være målretning af risikovurderinger samt udvikling af undersøgelses- og oprensningsteknikker. - Effektivisering af den administrative del af indsatsen. Regionen vil fremover: Løbende iværksætte projekter, der har til formål at understøtte udviklingen mod en mere effektiv håndtering af såvel administrative som tekniske indsatser. Projekterne vil blive tilrettelagt i samklang med den generelle økonomiske og internationale tekniske udvikling på området. Projekterne vil ofte blive gennemført i samarbejde med rådgivende ingeniørfirmaer, universiteter i ind- og udland og de øvrige regioner. Målet er at kunne koncentrere indsatsen på de forurenede arealer, hvor der er størst nytte af en indsats, samt løbende udvikle nye, bedre og billigere teknikker og mere effektive arbejdsgange. I den forbindelse er en vis risikovillighed nødvendig. Konsekvenser for indsatsen de kommende år Vi gør mere: - Iværksætter administrative såvel som tekniske udviklingsprojekter. - Understøtter udviklingen af opgaveløsningen ved at udvise risikovillighed i forhold til udvikling og afprøvning af nye teknikker og arbejdsmetoder. Vi gør mindre: - Jordforureningsafdelingen skriver ikke en særskilt udviklingsstrategi (beskrevet i strategien fra 2008). - Idet en del af afdelingens ressourcer anvendes til projekterne, anvendes de ikke direkte til indsatsen over for jordforurening. Som eksempler på projekter, der iværksættes i 2011, kan nævnes - Udviklingsprojekt risikovurdering. Samtlige jordforureningssager i regionen gennemgår en eller flere risikovurderingsprocesser. Ved at arbejde med at målrette disse processer bedst muligt, effektiviseres indsatsen. Derfor iværksætter vi i 2011 et projekt, der skal målrette risikovurderingsprocesserne i sagsbehandlingen yderligere. - Udviklingsprojekt særlige grundvandstrusler i det åbne land. Det er de seneste år blevet klart, at der er punktkilder, som udgør en særlig trussel i det åbne land. Det drejer sig for eksempel om gamle lossepladser og punktkilder til pesticidforurening, for eksempel vaskepladser på landbrug, hvor sprøjteudstyr kan være tømt og rengjort. Derfor iværksætter vi i 2011 et projekt, der har til formål at afdække problemets omfang i et afgrænset område med værdifuldt grundvand og afprøve en metode til håndtering af risikoen. Når resultatet af dette udviklingsprojekt foreligger, er der grundlag for en stillingtagen til, hvordan indsatsen over for disse særlige punktkilder skal prioriteres i forhold til den øvrige indsats. Råstofgrav. Dunke med pesticidrester fundet på en privat fyldplads. Foto: Svend Aage Christensen. 11

Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk/jordforurening 11608 - Region Syddanmark - 02.2012 Regionen gør mere Vi opprioriterer indsatsen over for grundvandstruende forureninger yderligere, og vi fokuserer som udgangspunkt indsatsen områdevis. Vi fremlægger en konkret rækkefølge for den områdevise, grundvandsrettede indsats de kommende år og klare principper for den efterfølgende rækkefølge af områderne. Vi tilpasser løbende indsatsen efter de politiske beslutninger, der træffes i forbindelse med forureningerne i Kærgård Plantage og Grindsted by. Vi arbejder aktivt med optimering af data og med udvikling af såvel den tekniske som den administrative opgaveløsning. Regionen gør mindre Vi minimerer indsatsen over for forureninger, der ikke truer værdifuldt grundvand, men udgør en begrænset risiko i forhold til indeklima, kontakt eller miljøet i øvrigt. Derfor færdiggør vi behandlingen af det historiske materiale, som vi har overtaget fra de tidligere amter et år senere, end vi tidligere har udmeldt. Den grundvandsrettede indsats vil blive reduceret svarende til de ressourcer, regionen skal anvende på forureningerne i Kærgård Plantage og Grindsted by.