HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 6. maj 2008 og af Østre Landsrets 5. afdeling den 10. februar 2009. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen og Oliver Talevski. Påstande m.v. Appellanten, BUPL som mandatar for A, har gentaget sin påstand. Indstævnte, Odense Kommune, har påstået stadfæstelse. Sagen for Højesteret angår, om der foreligger et ansvarsgrundlag, og i givet fald om As psykiske skade er omfattet af udtrykket personskade i erstatningsansvarslovens 1, om den psykiske skade er en påregnelig følge af den ansvarspådragende adfærd, og om den psykiske skade er omfattet af Odense Kommunes erstatningspligt. Odense Kommune har således frafaldet sine anbringender om, at den psykiske skade ikke er dokumenteret, at den psykiske skade ikke er en følge af begivenhedsforløbet under personaleweekenden den 13. og 14. november 2004, og at der foreligger konkurrerende skadesårsager vedrørende den sygeperiode, der ligger til grund for opgørelsen af kravet om godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens 3.
- 2 - Parterne er enige om opgørelsen af kravet. Supplerende sagsfremstilling I en erklæring af 23. august 2005 fra psykolog Tilde Hove Hartvig, Psykologhuset Odense ApS, hedder det bl.a.: Nedenstående erklæring er baseret på 12 samtaler med A i perioden fra d. 15. december 2004 til d. 22. august 2005. Psykologisk vurdering og konklusion. På den omtalte pædagogiske weekend er A blevet udsat for en dybt traumatiserende oplevelse i form af aldeles grænseoverskridende verbale overfald og manglende respekt for A s grænser og følelser. Endvidere er A blevet følelsesmæssigt presset i et omfang, der udefra betragtet er voldsomt kritisabelt og uetisk, og det kan undre, at supervisoren lader dette foregå. Dette påvirker A på den måde, at hun, da undertegnede ser hende de første gange, udviser klare PTSD-symptomer: angst, forhøjet vagtsomhed, tryghedssøgende adfærd, invasion af oplevelsen, genoplevelser og undgåelse af berøring med oplevelsen. Efter nogle måneder udvikler A s psykiske tilstand mere i retning af depression, og hun udvikler en svær depression, hvilket meget ofte sker i kølvandet på traumatiske oplevelser. Endvidere har forløbet som beskrevet ovenfor påvirket A s selvværd og selvtillid, idet A har følt sig afvist som person. Et sådant personligt dyk tager lang tid at reparere, og sandsynligvis vil de altid påvirke A i en eller anden grad. Når A igen skal bevæge sig ud i verden og ud på arbejdsmarkedet vil dette af naturlige årsager være præget af stor angst og usikkerhed, hvorfor der her vil være tale om en lang proces. Samlet set kan der for undertegnede ikke herske tvivl om, at A s psykiske tilstand er direkte forbundet med hændelserne i løbet af den pædagogiske weekend. I en erklæring af 20. august 2009 af speciallæge i psykiatri Steffen Høy Pedersen hedder det bl.a.: A har været i behandling hos undertegnede siden 17.8.2007. Under behandlingsforløbet har A udvist persisterende angst- og depressionssymptomer samt kognitive vanskeligheder og en lav stresstærskel. A s fagforening har ført retssag mod Odense Kommune. I forbindelse med deltagelse i retsmøderne, har A oplevet en intensivering af sine symptomer. Behandlingen af A har været i form af medikamentel antidepressiv behandling, kognitiv adfærdsterapi og mindfulness.
- 3 - Jeg vurderer, at A tidligere har været psykisk rask, bortset fra somatoforme smerter i bevægeapparatet. Specielt har A ikke tidligere i sit liv haft angst- eller depressionssymptomer. I forbindelse med langvarige emotionelle belastninger på arbejde, samt på baggrund af traumatiserende hændelser på en pædagogisk weekend, har A udviklet vedvarende angst og depressionssymptomer. I den første tid efter de traumatiserende hændelser, havde A symptomer, som man ser ved posttraumatisk belastningsreaktion. De mere vedvarende symptomer er af anxiøs og depressiv karakter. A s angst- og depressionssymptomer er forårsaget af de arbejdsrelaterede traumer. Prognosen for yderligere bedring af A s tilstand er dårlig. De psykiske helbredsmæssige forhold påvirker hendes funktionsevne således, at hun ikke vil være i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Hun vil således ikke have mulighed for at skaffe sig arbejde til samme løn som før skaden. Den 5. oktober 2009 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at A ikke havde ret til godtgørelse for varigt mén eller ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Denne afgørelse blev ændret ved Ankestyrelsens afgørelse af 16. december 2010. Ankestyrelsen fastslog, at A havde ret til godtgørelse for varigt mén på 15 procent og hjemviste spørgsmålet om erhvervsevnetab til fornyet behandling hos Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen anførte i sin begrundelse for afgørelsen om mén bl.a.: Vi vurderer, at følgerne af arbejdsskaden ikke er direkte omfattet af méntabellen. Vi har derfor skønsmæssig fastsat méngraden til 15 procent. Vi har fastsat ménet efter en analogi for fastsættelse af mén som følge af posttraumatisk belastningsreaktion. Vi finder, at de psykiske følger af arbejdsskaden kan sammenlignes med méntabellens punkt J.2, hvorefter moderat posttraumatisk belastningsreaktion vurderes til 15 procent. Vi vurderer, at dine psykiske gener er en følge af arbejdsskaden, da det ikke er overvejende sandsynligt, at generne skyldes andre forhold. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke, før du var udsat for arbejdsskaden, har haft symptomer på angst eller depression, og at du ikke var i psykologisk eller psykiatrisk behandling før arbejdsskaden. Højesterets begrundelse og resultat Efter dansk rets almindelige erstatningsregler omfatter en personskade såvel fysiske som psykiske følger af en ansvarspådragende handling. Erstatningsansvarslovens kapitel 1 angår erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger. Lovens 1 omfatter personskade, og det er i 1, stk. 1, fastsat, at den, der er erstatningsansvarlig for en personskade,
- 4 - bl.a. skal betale godtgørelse for svie og smerte. Udtrykket personskade i erstatningsansvarslovens 1 må forstås i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler. A blev sygemeldt efter personaleweekenden den 13. og 14. november 2004, og det er ubestridt, at hun blev påført en psykisk skade som følge af begivenhedsforløbet under personaleweekenden som også beskrevet i erklæringen af 23. august 2005 fra psykolog Tilde Hove Hartvig og i erklæringen af 20. august 2009 fra speciallæge i psykiatri Steffen Høy Pedersen. Højesteret tiltræder, at As psykiske skade er omfattet af erstatningsansvarslovens 1. Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret endvidere, at personaleweekenden i forhold til A blev afviklet på en uforsvarlig måde, og at dette er ansvarspådragende for Odense Kommune som arbejdsgiver. Det lægges til grund, at den uforsvarlige afvikling af personaleweekenden medførte en betydelig forøgelse af risikoen for en psykisk skade af den foreliggende karakter hos en medarbejder, som, hvilket ledelsen må have forstået, befandt sig i en psykisk anspændt situation. Højesteret finder herefter, at As psykiske skade er en påregnelig følge af den uforsvarlige afvikling af personaleweekenden. A er direkte skadelidt som følge af den ansvarspådragende adfærd, og der er ikke grundlag for at anse den psykiske skade for at falde uden for, hvad der er omfattet af kommunens erstatningspligt. Efter det anførte tager Højesteret påstanden fra BUPL som mandatar for A til følge, således at Odense Kommune til A skal betale 50.000 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens 16 fra den 1. februar 2006. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelse af sagsomkostninger taget hensyn til sagens karakter og arbejdets omfang. Sagsomkostninger for byret og landsret er fastsat til dækning af advokatudgift med i alt 100.000 kr. og af retsafgift med i alt 1.250 kr. Sagsomkostninger for Højesteret er fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. og af et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af den retsafgift, der skulle have været betalt, med 1.500 kr.
- 5 - Thi kendes for ret: Odense Kommune skal til A betale 50.000 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens 16 fra den 1. februar 2006. I sagsomkostninger for byret og landsret skal Odense Kommune betale i alt 101.250 kr. til BUPL som mandatar for A. I sagsomkostninger for Højesteret skal Odense Kommune betale 76.500 kr. til statskassen. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.