AT: Krig, medier og teknologi Det overordnede emne for dette AT-projekt er Krig, medier og teknologi. Jeg har valgt at fokusere på krig og medier, specifikt på: Mediernes dækning af Danmarks deltagelse i Irakkrigen og konsekvenser heraf. Fagkombinationen i AT-projektet er: Samfundsfag og Psykologi. Problemformulering Hvorfor er stemningen i befolkningen for Danmarks deltagelse i Irak-krigen vendt fra positiv til negativ? Problemstillinger Hvad var baggrunden for beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krigen? Hvad viser meningsmålinger om ændringen i befolkningens holdning til Irak-krigen? Hvilke faktorer har betydning for holdnings-dannelse og -ændring? Hvilken betydning har medierne i forhold til at påvirke befolkningens holdningsdannelse? o Har medierne skiftet dagsorden fra at være pro-krig til at være modstandere? o Har befolkningen mistet tilliden til de politikere der argumenterede for krigen? Har FNs modstand medvirket til at befolkningen har skiftet holdning? o Har mediernes fokus på de dårligere nyheder givet et negativt billede af missionen i Irak? Materiale, metode og teorier Hvad angår materiale, har jeg anvendt forskellige former for materiale. Jeg har set på avisartikler om Irak-krigen (herunder opinionsstof som ledere og kronikker samt meningsmålinger) fra perioden primo 2003 til oktober 2007. Derudover har jeg anvendt en Modinet-rapport med analyse af mediernes dækning af Irak-krigen. Jeg refererer desuden til Magtudredningen (Togeby m.fl. 2003) i forbindelse med mediernes betydning og Olsen og Mørch (2006) giver en dybere indføring i baggrunden for beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krigen. Hvad angår metode, har jeg overordnet anvendt en induktiv indgangsvinkel, dvs. jeg har ladet det indsamlede materiale været styrende for den retning som undersøgelsen har taget, dvs. for hvilke teorier der er valgt. De induktivt valgte teorier har dannet udgangspunkt for analysen, som derfor har karakter af at være deduktiv. Samlet kan man sige, at jeg har anvendt en kombination af induktiv og deduktiv metode. Konkret i forhold til indsamlingen af empiri har jeg søgt i mediedatabasen Infomedia samt i de store medievirksomheder dr og tv2 s databaser. Jeg har af nyhedsartiklerne udledt dels kvantitative data i form af meningsmålinger og desuden kvalitative data i form af opinionsstof (ledere og kronikker). Dvs. at jeg har diagnosticeret problematikken kvantitativt og kvalitativt, men selve analysen er kvalitativ, da det er fortolkning af empiri, som har været styrende i analysen. Hvad angår teori, har jeg som nævnt udledt disse på baggrund af gennemlæsning af det indsamlede materiale. Jeg har udvalgt samfundsfaglige medieteorier, der kan svare på forholdet mellem medierne og befolkningen: Kanyleteori Opinionslederteori Markedsteori De samfundsfaglige medieteorier suppleres med psykologiske teorier. Hensigten er, at de psykologiske teorier kommer i spil, fordi de samfundsfaglige medieteorier har begrænsninger i forhold til at forklare social forståelse og oplevelse samt social interaktion og handling. Psykologi er et meget teoripluralistisk fag og mange teorier ville kunne bidrage til forklaring. I denne
sammenhæng er det dog nærliggende at anvende socialpsykologiske teorier, da de er med til at beskrive hvordan vi navigerer i samfundet. Jeg har valgt følgende: Teori om lydighed baseret på Milgrams eksperiment. Leon Festingers teori om kognitiv dissonans. Generel teori om holdninger. Delkonklusioner Indkredsning af problemfelt Baggrunden for beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krigen Den 11. september 2001 ændrede på en gang den internationale verdensorden. Terrorangrebet blev startskuddet til amerikanernes War on Terror. I november 2001 fik Danmark et regeringsskifte, der gjorde Anders Fogh Rasmussen til dansk statsminister, og det var med ham som leder, at Danmark tog beslutningen om at deltage i Irak-krigen. Den 18. marts 2003 kom Irak på Folketingets dagsorden. Beslutningsforslag nr. B. 188: Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en multinational indsats i Irak. Der skulle kun gå tre dage, dvs. d. 21. marts 2003, før forslaget kom til tredje og sidste behandling. Regeringen fik med stemmer fra Dansk Folkeparti opbakning til en dansk militærindsats i Irak-krigen. De fem oppositionspartiers holdning var, at Irak-krigen var i strid med folkeretten. Statsministeren fastslog dog på pressemødet efterfølgende, at krigen var forankret i FNs resolutioner fra 1990erne, som var stadig var gældende. Meningsmålingerne En gennemgang af meningsmålinger, som er blevet gengivet i aviserne i perioden fra 2003 til oktober 2007. Før regeringens beslutning om at deltage i Irak-krigen var befolkningens holdning positiv, så længe deltagelsen foregik med et FN-mandat. Efter krigens start d. 21. marts 2003 vendte befolkningens holdning i negativ retning. Meningsmålinger viser overvejende flertal for at de danske tropper skal trækkes hjem fra Irak i oktober 2007. Holdninger dannelse og ændringer Afhængig af hvilken socialpsykologisk teori man tager udgangspunkt i, kan fænomenet holdning beskrives som bestående af op til tre komponenter. Fællesnævneren for teorierne er dog den affektive komponent. Dermed menes, at holdninger altid er følelsesmæssigt forankrede. Derforuden kan en kognitiv og en konativ dimension også spille ind. I analysen af holdningsdannelsen og - ændringen er det således centralt at se på, hvad der præsenteres i medierne og herefter tænke ind, hvilken indflydelse det kan have på befolkningens holdning. Præsenteres der kognitive sider af Irakkrigen som f.eks. fjernelse af masseødelæggelsesvåben, torturerede irakere, som appellerer til danskernes følelser eller motiverer aviserne til at Saddam Hussein skal fjernes? En analyse og diskussion af mediernes rolle og indflydelse den fjerde statsmagt Jf. Lis Togeby mener jeg, at medierne spiller en afgørende rolle i formidlingen af krigen og derfor en afgørende rolle i befolkningens holdning til krigen. Opinionsstoffet En gennemgang af opinionsstoffet, hvor der er blevet afgrænset til ledere og kronikker i aviserne Politiken, Information, Berlingske Tidende og Jyllands Posten. Man får følgende billede:
25 20 15 10 5 Neutral Opbakkende Kritisk 0 Politiken Jyllands Posten Information Berlingske Tidende Det er tydeligt, at aviserne Politiken og Information, når fokus er på opinionsstoffet er overvejende kritiske, mens Jyllands Posten og Berlingske Tidende har en overvægt i opbakkende opinionsstof. Kanyleteorien I kanyleteorien er der fokus på, hvad der bliver sprøjtet ind i modtagernes bevidsthed, og undersøgelsen af denne teoris gyldighed vil beskæftige sig med hvor vidt befolkningens meninger og holdninger bliver identiske med dem, der er i medieindholdet. Det vil konkret sige, hvor vidt er der en sammenhæng med hvad der kommer til udtryk i meningsmålingerne og det medierne har beskæftiget sig med. I og med at dækningen i de fire aviser, som vi har valgt at analysere ikke følger samme spor, kan vi heller ikke med sikkerhed sige, at der er en sammenhæng mellem mediernes indhold og befolkningens holdning. Vi kan sige, at Politiken og Information overvejende har haft en negativ dækning af Irak-krigen, men Jyllands Posten og Berlingske Tidende har haft en mere positiv vinkling. Så i det omfang at de negative holdninger, der kommer til udtryk i meningsmålinger er givet af Politikens og Informations læsere holder kanyleteorien. Politiken og Informations redaktioner har formentlig en ide om at de skal hente flest abonnenter på venstrefløjen, der er modstandere af Irak-krigen, hvorfor en kritisk vinkling af Irak-krigen vil være mest strategisk set ud fra et kommercielt synspunkt. Kritik af netop kanyleteorien går på, at menneskets normer og værdier fastlægges i opvæksten og herefter vanskeligt ændres, hvorfor man ikke skal overvurdere mediernes evne til at påvirke befolkningens holdning grundlæggende. Dog grundlægges værdier og normer til netop Irak-krigen ikke i barndommen. Generelt funderes en tærskel for, hvad der er ondt og godt. Atter vil det så være mediernes præsentation som er afgørende for, hvad befolkningen mener, der er ondt og godt. Opinionslederteorien Det er velkendt, at man kan påvirke mennesket ved at gå gennem de mennesker, som vi har tillid til, vore såkaldte opinionsledere. Undersøgelser afslører at aviserne primært har brugt politikere som kildegrupper, og især har statsministeren været citeret. Men hvorfor indtager befolkningen så ikke statsministerens syn på Irak-krigen, at den er nødvendig for at sikre verdensfreden? Her tyder det på, at statsministeren, der normalt vil være en slagkraftig opinionsleder er blevet undermineret, at en anden stor aktør nemlig FN. Meningsmålingerne indikerer ret tydeligt angående spørgsmålet om befolkningens holdning, at når der skal svares på, om man støtter en krig udenom FN, så er
befolkningen negativ. Opsummerende kan vi sige, at befolkningen gradvist har mistet tilliden til de politikere, der argumenterede for krigen. F.eks. har mediefokus på FN-rapporter der indikerer, at der ikke var atom-våben i Irak har givet udslag i en negativ holdning. Men også mediefokus på soldaters tortur af irakere har givet udslag i negativ holdning. Meningsmålinger lavet omkring tidspunktet, hvor dette var på dagsorden, indikerer flertal til den negative holdning til Irak-krigen i befolkningen. I psykologisk perspektiv underbygges ovennævnte, idet befolkningen finder en deltagelse i Irakkrigen rimelig i første omgang. To store autoriteter, FN og Statsministeren, er positive, hvorfor befolkningen autoritetstro stemmer for en deltagelse. Det har vist sig flere gange i historien ikke mindst 2. verdenskrig at autoriteter kan have stor indflydelse på større befolkningsgrupper. Stanley Milgram viste ligeså i sit klassiske eksperiment, Lydighedens dilemma, hvor autoritetstro mennesker er. På det tidspunkt hvor FN trækker sit mandat er befolkningen tvunget til at vælge parti. De vælger at lytte til den øverste i hierarkiet, nemlig FN. At FN trækker sig og ikke længere støtter en multimilitær indsats i Irak forvirrer den danske befolkningen. Der skabes kognitiv dissonans (Leon Festinger). I første omgang stemmer befolkningen, stærkt understøttet af FN som holdningsafsender, for en deltagelse i Irak. Da FN trækker sit mandat er de tvunget til at tage stilling på ny for atter at skabe kognitiv konsonans. Den kognitive dissonans kan reduceres ved i dette tilfælde at tilføje noget ny viden. F.eks. kan befolkningen tænke, at der nok er en god grund til at FN trækker sig og dermed ændre holdning til deltagelse. Markedsteorien Markedsteorien fokuserer netop på, om fokus på dårlige nyheder har været med til at give et negativ billede af krigen i Irak. Der har været mange eksempler på dårlige nyheder: Den 12. august 2003 dør den første danske soldat i Irak-krigen. I februar 2004 var der Grevild-sagen, der bl.a. fokuserede på, at efterretningstjenestens rapporter om Irak nærmest var afskrift af amerikanske og britiske rapporter og blev brugt som et gummistempel for invasionen. Hommel-sagen fra august 2004, hvor en dansk tolk blev anklaget for mishandling af fanger. I oktober 2005 døde den anden danske soldat. I samme måned blev statsministeren anklaget af to forældre til døde soldater og 24 danskere for grundlovsbrud pga. den danske deltagelse i invasionen af Irak tilbage i marts 2003. I november 2005 det tredje danske dødsfald. Marts 2006 det fjerde danske dødsfald. Maj 2006 stemmer det største oppositionsparti Soc.dem. for første gang imod en videreførelse af det danske militære bidrag. I juni og september 2006 det femte og sjette danske dødsfald, efterfulgt af det syvende danske dødsfald i oktober. I januar 2007 begyndte statsministeren så at tale om tilbagetrækning, der resulterede i en plan for tilbagetrækning i februar 2007. Det ottende og hidtil sidste danske dødsfald kommer d. 14 maj 2007. I juli begyndte den danske tilbagetrækning og Danmark overdrog officielt ansvaret d. 31. maj 2007 til de britiske tropper. De nævnte negative nyheder følger alle tendenserne omkring de negative meningsmålinger i befolkningen, så overordnet mener vi, at der en sammenhæng. Men hvad er det der sker, når befolkningen bliver præsenteret for nyheden om endnu en dansk dræbt soldat på forsiden af avisen? Flere og flere følelsesmæssigt provokerende budskaber kommer frem i medierne døde danskere og torturerede irakere mv. Det bliver sværere og sværere at vægte det mulige kognitive element i sin holdning, at krigen er hensigtsmæssig for verdensfreden. Konklusion
Få timer efter beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krigen blev vedtaget med et snævert flertal i Folketinget stod Statsminister Anders Fogh Rasmussen frem på et pressemøde, hvor han bl.a. appellerede til befolkningen om at give deres helhjertede støtte til de soldater, der nu skulle i krig. Der er ingen tvivl om at den danske befolkning overvejende støtter og føler med soldaterne, men holdningen til selve krigen er alt fra at være entydig positiv. Vi har undersøgt hvorfor stemningen i befolkningen for dansk deltagelse i Irak-krigen er vendt fra positiv til negativ, hvilket vi har iagttaget ud fra meningsmålinger og opinionsstof. Vi har søgt en forklaring på denne problematik ud fra henholdsvis en samfundsfaglig og psykologisk synsvinkel. Konklusionen bliver, at der er tre primære faktorer, der har været afgørende for befolkningens holdningsskift. For det første mistede befolkningen tilliden til politikerne (opinionslederne), da det blev klart at et af hovedargumenterne omkring tilstedeværelsen af atom-våben i Irak viste sig at være meget tyndt. For det andet blev politikernes troværdighed antastet af en anden markant opinionsleder nemlig FN, som kom på banen og såede tvivl om grundlaget for krigen. For det tredje påvirkede mediernes vinkling af negative nyheder fra Irak befolkningens holdning, f.eks. billederne fra Irak af torturerede irakiske soldater. Som en underliggende problematik har vi også haft til hensigt at reflektere over mediernes reelle indflydelse på befolkningens holdninger, dvs. er det medierne der danner befolkningens holdning? Analysen viser, at det egentlig ikke som sådan er medierne der har haft den første eller største indflydelse på danskernes holdning til dansk deltagelse i Irak-krigen. Jf. de psykologiske mekanismer er der snarere tale om en socialpsykologisk forklaring, som medierne herefter afspejler. Et oplæg til en videre undersøgelse kunne derfor være en dybere undersøgelse af mediernes meningsdannende rolle.