Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen
Indhold Mad, måltider og bevægelse 2 Sund frokost i daginstitutionen 2 At lære i samspillet med andre 2 Pædagogisk praksis 3 Hvis maden produceres i institutionen 3 Hvis maden produceres uden for institutionen 3 Fortæl madens historie 5 En politik skaber fælles holdninger 5 En politik binder praksis og teori sammen 6 Sundhedspædagogiske overvejelser 7 Vejen til en fælles indsats 7 Arbejdet med sundhedspædagogiske mål 9 Handlekompetence et sundhedspædagogisk mål 9 Sociale spilleregler gennem mad og bevægelsesaktiviteter 10 Rollemodeller 11 Den sociale smag 11 1
Mad, måltider og bevægelse Sund frokost i daginstitutionen At frokosten bliver en del af dagtilbudsydelsen er en kendsgerning ligesom de pædagogiske læreplaner, men hvordan man som daginstitution håndterer arbejdet med den sunde frokost er forskelligt. Hvis man vil arbejde pædagogisk med mad, måltider og bevægelse, er udvikling af politikker én vej at gå. At lære i samspillet med andre Daginstitutionen er en ideel ramme, når det handler om at lære børn nye mønstre. Det gælder, uanset om det drejer sig om at smage ny mad eller mestre nye lege og bevægelser. Frokostmåltidet er en god ramme til at lære børn, hvordan maden og måltidet kan opleves. Legepladsen kan på samme måde være ideel til at tilegne sig viden om, hvordan man kan bruge sin krop og indgå i et socialt fællesskab. Når alle daginstitutioner fra 2011 skal servere et sundt frokostmåltid til alle børn, bliver det endnu mere relevant at få formuleret en politik, der uddyber tanker, visioner og ideer for det fælles måltid og de tilknyttede aktiviteter. Publikationen her skal inspirere og hjælpe institutionen i gang med at sætte sit eget præg på, hvordan mad, måltider og bevægelse kommer i fokus. 2
Pædagogisk praksis Den pædagogiske praksis kan med stor fordel tænkes ind i måltidet. Produceres maden i eget køkken, er det oplagt, at børnene ind imellem deltager i madlavningen. I mange institutioner er køkkenet husets hjerte, hvor børnene i et eller andet omfang færdes, i det mindste når der skal dækkes bord eller ryddes af. Hvis maden produceres i institutionen Man kan overveje, hvordan børnene deltager i køkkenarbejdet, og hvordan fællesskabet og interessen for madlavning, køkken- og måltidsaktiviteter kan gødes og spire.? Spørgsmål til overvejelse Hvordan får børnene mulighed for at deltage i arbejdet med den sunde frokost? Er der udfordringer eller problemer omkring mad, måltider og bevægelse, som I har brug for at sætte fokus på? Hvordan kommer nøglebegreber som omsorg, udvikling og læring til udtryk i den pædagogiske praksis i forbindelse med mad, måltider og bevægelse? Hvis maden produceres uden for institutionen I de tilfælde hvor frokosten ikke tilberedes i institutionens eget køkken, er det stadig vigtigt at tænke pædagogik ind i måltidet: Hvem lægger maden på tallerknerne? Skal man smage på maden? Skal man spise op? Skal de voksne spise sammen med børnene og hvad gør medarbejderen, hvis menuens hovedingrediens er noget, som vedkommende ikke bryder sig om? 3
? Spørgsmål til overvejelse Hvad er det, vi gør godt som vi måske skal gøre mere af? Hvornår er vi med til at fremme børnenes glæde ved mad og bevægelse? Hvornår oplever vi usikkerhed, uenighed eller konflikter i det daglige arbejde med mad og bevægelse? 4
Fortæl madens historie Spise- og smagsoplevelsen påvirkes ikke kun af lugt og smag. Farver, tekstur, lyd og historien om de enkelte madvarer kan have stor betydning for, om et måltid opleves positivt eller negativt. En majskolbe er først en majskolbe, når bladene er fjernet og historien om cornflakes, majsolie, majsmel og popcorn er fortalt. Måltidet giver mulighed for at fortælle om maden, dens oprindelse m.v., så børnene ikke bare lærer navn og smag på maden, men rent faktisk får en spændende historie om råvaren en historie, som de kan huske, når tallerkenen er tømt.? Spørgsmål til overvejelse Er mad, måltider og bevægelse områder, der kræver samme professionelle tilgang som andre pædagogiske ansvarsområder for at sikre børns trivsel og udvikling? Hvad indebærer det at have den professionelle tilgang til arbejdet med mad, måltider og bevægelse? En politik skaber fælles holdninger Personalegruppen sidder sikkert inde med et utal af praktiske erfaringer med mad, måltider og bevægelse fra det daglige arbejde. Hertil kommer livserfaringer, personlige holdninger og vaner. En stor del af personalets holdninger og erfaringer bygger på individuelle oplevelser. For at skabe fælles fodslag og en fælles holdning til mad, måltider og bevægelse, kan det hjælpe at sætte ord på de forskellige opfattelser for dernæst at formulere en skriftlig politik for daginstitutionen. 5
En politik binder praksis og teori sammen En nedskrevet politik kan ses som et naturligt bindeled mellem den pædagogiske praksis omkring måltider, bevægelsesaktiviteter og temaerne i de pædagogiske læreplaner temaer, som skal støtte udviklingen af det hele barn ved at forbinde intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder. Herved er politikken med til at skabe en lokal forankret praksis om mad, måltider og bevægelse. En delopgave i det pædagogiske arbejde er netop at skabe hele og glade børn, der med mod, lyst og vilje kan træffe de sunde valg for sig selv og i fællesskab med andre. En formuleret politik kan være et nyttigt redskab til at skærpe praksis. Indholdet af en politik En politik for mad, måltider og bevægelse er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning, der kan indeholde beskrivelse af: Maden: madens kvalitet, mængde, variation, tilberedelse m.v. Måltiderne: måltidernes art (hvilke tilbud gives der?) og afvikling (normer og regler) Bevægelse: børnenes muligheder for bevægelse i institutionen aktiviteter, opgavefordeling m.v. Politikken redegør for, hvordan man i institutionen forholder sig til mad, måltider og bevægelse, og hvordan denne holdning skal komme til udtryk i praksis. 6
Sundhedspædagogiske overvejelser Pædagogisk personale er vant til at forholde sig professionelt til hverdagens forskellige pædagogiske opgaver og udfordringer. Det er vigtigt at overveje, om mad, måltider og bevægelse er områder, der kræver samme professionelle tilgang? At tage hånd om mad, måltider og bevægelse er med til at sikre barnets trivsel og udvikling.? Spørgsmål til overvejelse Hvilke metoder kan tages i brug for at sætte en dialog om mad, måltider og bevægelsesvaner i gang internt i personalegruppen? Læs mere i pamfletten: Politik for mad, måltider og bevægelse metoder til arbejdet med formulering af en politik. Vejen til en fælles indsats Ved at føre en kontinuerlig dialog opnår man bedst enighed om, hvordan den pædagogiske dagligdag skal tilrettelægges. Dialogen om, hvordan man forholder sig til fx børnenes mad- og bevægelsesvaner, er en forudsætning for en fælles indsats. Forsøg at tilstræbe intern enighed. Dialogen med forældrene lettes, når en personalegruppe giver samstemmende svar og dermed giver institutionen en tydelig profil udadtil. Når en politik for mad, måltider og bevægelse sættes på dagsordenen, sikres en professionel og 7
tydelig tilgang til emner, der normalt også har forældrenes bevågenhed. Det kan være en udfordring at skabe fælles holdninger men enighed om, hvilken vej kompasnålen peger, er med til at sikre, at børnenes oplevelser af mad, måltider og bevægelse modsvarer den enkelte institutions ønsker.? Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan børnene inddrages, så deres stemme bliver hørt? Hvilke aktiviteter skal sættes i gang på legepladsen hvilke retter skal serveres til frokost? Hvilke mål kunne være udbytterige at få med i en politik for mad, måltider og bevægelse? 8
Arbejdet med sundhedspædagogiske mål Inddragelse og medbestemmelse kan være med til at udvikle handlekompetence. I det sundhedspædagogiske arbejde kunne ét mål for børns udvikling eksempelvis være, at børnene udvikler handlekompetence, fx evnen til at kunne deltage og til at vælge. Deltagelse betyder, at børnene er medbestemmende i forhold til det pædagogiske arbejdes mål og indhold. En måde til at sikre børnenes deltagelse er ved at inddrage dem i aktiviteter i køkkenet og på legepladsen. Handlekompetence et sundhedspædagogisk mål Handlekompetence er et udtryk for en bevidst og reflekteret handling, fx viden om hvordan man kan spise sundt og så gøre det. Det kan være svært at måle graden af handlekompetence, men kvalitative metoder kan være med til at give et fingerpeg. Handlekompetence kan eksempelvis findes i udsagn fra børnene, hvor de eksplicit udtrykker: deres erfaring med at have skabt et fællesskab gennem madlavningen oplevelsen af at have været med til at grave gulerødder op og efterfølgende tilberede suppe erfaringer med det fællesskab, der kan udvikles gennem leg og bevægelse oplevelsen af sammen med andre at have overskredet nogle fysisk eller mentale grænser på en udfordrende legeplads eller i naturen, oplevet glæde ved bevægelsen, knyttet venskaber og skabt nye sociale relationer. Handlekompetence er altså tilegnede oplevelser og kompetencer, som børnene kan bruge i andre sammenhænge og situationer, og som fremmer deres egen eller andres sundhed.? Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan børnene støttes i at udvikle handlekompetence? 9
Sociale spilleregler gennem mad og bevægelsesaktiviteter? Uanset om børn skal lære at spise fisk eller stå Spørgsmål til overvejelse på hovedet så sker det blandt andet gennem efterligning. Hvordan kommer institutionens værdier til udtryk i den pædagogiske praksis på Når personalet i en institution spiser frokost med måltids- og bevægelsesområdet? børnene eller deltager i aktiviteter på legepladsen, har deres adfærd stor betydning for, hvor- Hvilken betydning har det pædagogiske personales rolle (deltager, igangsætter, dan børnene deltager i aktiviteterne og udvikler iagttager) for den måde, børnene opfører sig. Børnene lader sig i høj grad påvirke af de voksne og af samspillet med de øvrige børn. sig på? 10
Voksenadfærd er altså med til at påvirke børns læring, hvad enten det gælder om at turde udfordre nye smagsoplevelser og smage fiskeretten, eller turde stå på hænder eller igangsætte og deltage i leg og bevægelse. Rollemodeller Det er vigtigt at være bevidst om voksenadfærd, når det handler om mad, måltider og bevægelse. Afviser den voksne eksempelvis at spise torsk til den fælles frokost, eller sætter man sig på en bænk ved siden af legepladsen, alt imens man råber: forsigtig drenge ikke løbe ja, så er den voksne måske med til at lære børnene, at torsk ikke er lækkert, og at løb kan være farligt. Børn gør ikke kun, som vi siger men også som vi gør! Den sociale smag Det, vi spiser eller det, som er tilgængeligt er i høj grad det, vi lærer at spise. Måske fortæller Alfreds forældre, at deres lille dreng ikke spiser 11
? rugbrød til frokost, og at han er vant til at få franskbrød derhjemme. I modsætning hertil Spørgsmål til overvejelse oplever man i institutionen, at Alfred godt kan Hvilken betydning har den sociale smag lide rugbrød. for frokostmåltidet i institutionen? Når Alfred spiser rugbrød i børnehaven, kan det Hvilke barrierer kan der være for, at de skyldes den sociale sammenhæng omkring måltidet i børnehaven. Måske ser Alfred op til Hugo, gode rollemodeller for børnene, når det voksne i institutionen kan fremstå som der elsker rugbrød. Alfred kopierer altså sin nære drejer sig om mad, måltider og bevægelse? kammerats adfærd. Alfreds smag for rugbrød Hvordan kan den sunde rollemodel fastholdes i hverdagen? Kan fx en pædagogisk kunne således betegnes den den sociale smag. medarbejder være med til at fastholde På den måde kan det fælles måltid bidrage til at fokus på mad, måltider og bevægelse og stimulere sanserne, skabe nysgerrighed for ny tænke sundhed ind i den daglige pædagogiske praksis for hele institutionen? mad og begrænse kræsenhed samt skabe interesse for hinandens madvaner og kulturer. Alt om Kost-rejseholdet hjælper institutioner med at implementere en mad-, måltids- og bevægelsespolitik. Læs mere på www.altomkost.dk/ Kommune, skole og børneinstitution eller ring 80 60 10 60, hvis I har brug for rådgivning og vejledning.! 12
Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen kan hjælpe daginstitutionens personale med at sætte overvejelser om mad, måltider og bevægelse på dagsordnen. Publikationen indeholder bl.a. en række spørgsmål til refleksion, før en politik nedfældes. Bagest findes 2 pamfletter: Politikker inspiration til metoder, der kan bruges, når målet er at formulere en politik for mad, måltider og bevægelse Best practice med små historier om mad, måltider og bevægelse God arbejdslyst! Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Tlf. 33 95 60 00 www.fvst.dk www.altomkost.dk Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen Fødevarestyrelsen 2009 1.udgave 1.oplag august 2009 Trykt ISBN: 978-87-92395-28-3 Bestillingsnr. 200919 Manuskript og faglig redaktion: Maria Haukrogh, Fødevarestyrelsen Gregers Hummelmose, Fødevarestyrelsen Faglige bidragsydere: Lisbeth Hede, Alt om Kost-rejseholdet Joan Preisler, Alt om Kost-rejseholdet Lykke Hansen, Alt om Kost-rejseholdet Redaktion: Lone Sevel, Fødevarestyrelsen Forlagsredaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Foto: Hanne Loop Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: Scanprint En stor tak til børn og personale i Daginstitutionen Nøddebo i Præstø for hjælp til alle de glade billeder. Kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Tlf. 35 26 54 00 kfs@sundkom.dk www.sundkom.dk