Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv

Relaterede dokumenter
Fra evidens til anbefalinger

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Ergo 15 Den 11. november 2015

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008

Nationale kliniske retningslinjer

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Nationale kliniske retningslinjer

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer

Vejledning til ledelsestilsyn

Sundhedsstyrelsen, mødelokale 501, Axel Heides Gade 1 (indgang fra parkeringspladsen)

Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

Kvalitetsmål 2007/2008

Sundhedsaftalekonference sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Status på forløbsprogrammer 2016

Regionerne svar er indsamlet i perioden 25. januar til 16. februar 2010.

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

E-læring for sygeplejersker og andre der varetager transfusionsblod

Status på forløbsprogrammer 2016

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Performance Management - Effektiv styring på resultater

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

Koncept for forløbsplaner

Region Syddanmark. Det gode genoptræningsforløb

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Gevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Implementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Spørgsmål og svar. Udbud af betalingsparkering ved Odense Universitetshospital og. Svendborg sygehus

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Velkommen til et nyt. kvalitetsprogram

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Nationale kliniske retningslinjer

PLO-Nordjylland. Nyhedsbrev April 2013

Dansk register for Akut Koronart Syndrom

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december TEORI

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Hvordan bidrager kliniske retningslinjer til bedre beslutninger? MTV og Sundhedstjenesteforskning 26. maj 2014 Britta Tendal PhD, Sundhedsstyrelsen

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts Sundhedsstyrelsen

Rammeaftale 2016 for det sociale område

Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Den Tværsektorielle Grundaftale

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Kvalitetsovervågning. LægeVidenskabelige Selskaber og kliniske kvalitetsdatabaser. Værdi af KD! Værdi af KD!

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Psykiatrien i Region Syddanmark Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Skatteudvalget L 150 Bilag 6 Offentligt

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Inspektion af Statsfængslet i Ringe den 15. maj 2012

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Bilag. Bilag 1: Afgrænsning

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Vejledning om kvalitetssikring i it-systemer

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

N O T A T. Spørgsmål og svar til pulje til JobFirst

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Servicetjek på hjerneskadeområdet

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Ansøgning om økonomisk tilskud til. forstærket indsat til borgere med kronisk sygdom

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Transkript:

Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Klinik Hjerte Lunge Aalborg Universitetshospital

Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger

Organisatorisk ansvarsfordeling SST 1.Referencegruppe nedsættes 2. Høringsproces 3.Godkendelse og implementering Region 1. Organiserer udpegning af medlemmer 2. Organiserer høringsproces 3. Organiserer implementering og opfølgning Hospitalsniveau 1. Udpeger medlemmer til referencegruppen 2. Afgiver høringssvar 3. Implementerer og følger op

Når en NKR er godkendt Sundhedsstyrelsen Region Nordjylland Kvalitetsafdelingen Sygehusene IT-system Kontaktperson Afdelinger/specialer Ledende overlæge/specialeansvarlige Medarbejderne

Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger

Implementering i regionerne Vigtigt at være opmærksom på, at NKR skal være beslutningsunderstøttende, ikke diktere behandlingen det har betydning for implementeringsindsatsen Relativt ens proces i regionerne: Vurdere retningslinjen (grad af evidens, konsekvens i forhold til eksisterende praksis, herunder også økonomi og organisatoriske forhold, samklang med andre nationale retningslinjer) Indarbejde i egne regionale IT-systemer Tilpasse nationale, regionale og lokale dokumenter Relevante afdelinger implementerer i egen praksis Evt. særskilt implementeringsindsats for enkelte retningslinjer

Sygehusene besvarer en række spørgsmål om implementering Har i sat gang i implementeringen af retningslinjen? Beskriv kort, hvordan I konkret har arbejdet med implementeringen? Er der udfordringer med at implementere retningslinjen? (Fx økonomiske eller organisatoriske udfordringer, anbefalinger med lav evidens mv.) Har det været, eller bliver det relevant at tilpasse / udarbejde retningsgivende dokumenter? I så fald hvilke? Hvis der er anbefalinger, som I ikke vil / kan følge skal det beskrives og begrundes her: Indeholder retningslinjen anbefalinger, der har konsekvenser for andre aktører/samarbejdspartnere, fx konsekvenser for arbejdsdelingen mellem sygehuse, almen praksis og/eller kommuner?

NKR og de andre Faglige selskabers behandlingsvejledninger SST Nationale Kliniske Retningslinjer Egen faglig vurdering i relation til den enkelte patient Lokale instrukser

Barrierer Faglige selskaber udarbejder behandlingsvejledninger for sygdomsområder Hvordan undgår man, at NKR opleves som parallelle spor? Hvordan kan man overbevise klinikere om at retningslinjernes anbefalinger, hvor der er svag evidens skal anvendes frem for hidtidig praksis? Tillid til forfattere af NKR Bureaukrati kontra fagligheden.

Nationale Kliniske Retningslinjer - udgivelser ADHD hos børn og unge Behandling af hjernemetastaser Cerebral parese Diagnostik af PCOS Demens Diabetiske fodsår Dystoci Farmakologisk behandling af bipolar lidelse Grå stær Hjerterehabilitering Håndledsnære underarmsbrud Indikation for transfusion med blodkomponenter Rehabilitering af KOL Tandplejen Udvalgte skulderlidelser

Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger

Vurdering af national klinisk retningslinje Behandling af hjernemetastaser Spørgsmål Hvordan stemmer anbefalingerne i retningslinjen overens med den praksis, der er i Region Nordjylland i dag? Er der anbefalinger, som vi vil formulere anderledes, evt. ikke følge? (F.eks. af evidensmæssige, økonomiske eller organisatoriske årsager) Har du kendskab til eksisterende registreringer, som kan anvendes til at følge: Vurdering Retningslinjen bakker op om den praksis, at man seriøst skal overveje lokalbehandling (stereotaktisk strålebehandling) hos patienter med 2-4 hjernemetastaser i RPA klasse 1 og 2 (patienter med prognose som vurderes gennemsnitlig ) Det er væsentligt at bemærke, at retningslinjen kun indeholder anbefalinger af lav eller meget lav styrke i den bagvedliggende evidens og at anbefalingerne kun er svage/betingede (for og imod). Qua anvendelse af stereotaktisk strålebehandling vil der nok være mange fagpersoner, som i dette lys ikke ville anbefale rutinemæssig helhjernebestråling og i stedet følge patienterne med regelmæssige kontrolscanninger. Retningslinjen rummer dog her betydelig plads til individuelle hensyn. Der foreligge ikke nogen monitorering af behandlingen af disse patienter, udover hvad man kan trække fra LPR. Retningslinjens effekt Om retningslinjen efterleves

Vurdering af national klinisk retningslinje Hjerterehabilitering Spørgsmål Beskriv eventuelle tiltag i forbindelse med implementering af retningslinjen. Beskriv kort hvordan retningslinjen er blevet modtaget og hvorvidt den vurderes implementeret. Beskriv gerne kort barrierer for implementering, hvor der er yderligere behov for implementering, samt evt. gode erfaringer med implementeringstiltag. Vurdering Der var ikke behov for ændringer i eksisterende dokumenter eller arbejdsgange, men retningslinjerne er blevet tilpasset den nye nationale hjerterehabiliterings database. Retningslinjen er blevet godt modtaget og i overensstemmelse med DCS nationale behandlingsvejledning og skønnes således at være implementeret. Det er vigtigt at bemærke, der allerede forelå en national behandlingsvejledning for hjerterehabilitering fra DCS, som har medvirket til udarbejdelsen af de nye kliniske retningslinjer, der har derfor ikke været behov for nye væsentlige implementeringstiltag i form af undervisning, træning o.l.

Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger

Et eksempel på kvalitetsopfølgning: National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering 2.1 Systematisk henvisning Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) systematisk henvises til hjerterehabilitering. ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter med hjertesvigt, og patienter der har fået foretaget en hjerteklapoperation, vurderes systematisk med henblik på deltagelse i hjerterehabilitering. 2.2 Barrierer for fastholdelse Det bør overvejes at håndtere kendte barrierer med henblik på at fastholde deltagere i hjerterehabilitering. 2.4 Patientuddannelse Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) og hjertesvigt tilbydes patientuddannelse ( ) ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter, der har fået foretaget en hjerteklapoperation, tilbydes patientuddannelse. 2.3 Fysisk træning Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, CABG og PCI) og hjertesvigt tilbydes fysisk træning ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter med angina pectoris, og patienter der har fået foretaget en hjerteklapoperation, tilbydes fysisk træning Dansk hjerterehabiliteringsdatabase Deltagelse i hjerterehabilitering Indikator 1 a. Andel af patienter, der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, indlagt på en kardiologisk afdeling Indikator 1b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som er vedholdende, blandt deltagere i hjerterehabilitering Arbejdskapacitet Indikator 2a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som gennemfører mindst 80% af de planlagte træningssessioner Indikator 2b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som stiger mindst 10% i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest

Kvalitetsopfølgning En sammenhæng mellem NKR og RKKP-databaserne vil sikre kvalitetsopfølgning gennem indikatoropfølgning. Således bidrager NKR til tæt og konkret opfølgning på kvalitet og resultater.

Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger

Det positive Retningslinjerne er gennemarbejdede og grundige Giver godt overblik over, hvad der er evidens for, og hvor der mangler yderligere viden og forskning Ambitionen om at sikre ensartet behandling på tværs af landet er god

Udfordringerne Anbefalinger med lav eller ingen evidens Forventning om fuld implementering og efterlevelse, på trods af, at det er et beslutningsunderstøttende redskab Afgrænsningen af NKR (punktnedslag i forløbet) Ikke handlingsanvisende og stærke nok til at have den forventede gennemslagskraft Har man valgt de forkerte emner at starte med? Er NKR kommet for at blive og kommer der mere end de 50 første? Manglende afklaring af, om, hvordan og hvornår retningslinjerne opdateres Sammenhæng NKR og Kliniske Kvalitetsdatabaser

Tak for opmærksomheden