Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Klinik Hjerte Lunge Aalborg Universitetshospital
Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger
Organisatorisk ansvarsfordeling SST 1.Referencegruppe nedsættes 2. Høringsproces 3.Godkendelse og implementering Region 1. Organiserer udpegning af medlemmer 2. Organiserer høringsproces 3. Organiserer implementering og opfølgning Hospitalsniveau 1. Udpeger medlemmer til referencegruppen 2. Afgiver høringssvar 3. Implementerer og følger op
Når en NKR er godkendt Sundhedsstyrelsen Region Nordjylland Kvalitetsafdelingen Sygehusene IT-system Kontaktperson Afdelinger/specialer Ledende overlæge/specialeansvarlige Medarbejderne
Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger
Implementering i regionerne Vigtigt at være opmærksom på, at NKR skal være beslutningsunderstøttende, ikke diktere behandlingen det har betydning for implementeringsindsatsen Relativt ens proces i regionerne: Vurdere retningslinjen (grad af evidens, konsekvens i forhold til eksisterende praksis, herunder også økonomi og organisatoriske forhold, samklang med andre nationale retningslinjer) Indarbejde i egne regionale IT-systemer Tilpasse nationale, regionale og lokale dokumenter Relevante afdelinger implementerer i egen praksis Evt. særskilt implementeringsindsats for enkelte retningslinjer
Sygehusene besvarer en række spørgsmål om implementering Har i sat gang i implementeringen af retningslinjen? Beskriv kort, hvordan I konkret har arbejdet med implementeringen? Er der udfordringer med at implementere retningslinjen? (Fx økonomiske eller organisatoriske udfordringer, anbefalinger med lav evidens mv.) Har det været, eller bliver det relevant at tilpasse / udarbejde retningsgivende dokumenter? I så fald hvilke? Hvis der er anbefalinger, som I ikke vil / kan følge skal det beskrives og begrundes her: Indeholder retningslinjen anbefalinger, der har konsekvenser for andre aktører/samarbejdspartnere, fx konsekvenser for arbejdsdelingen mellem sygehuse, almen praksis og/eller kommuner?
NKR og de andre Faglige selskabers behandlingsvejledninger SST Nationale Kliniske Retningslinjer Egen faglig vurdering i relation til den enkelte patient Lokale instrukser
Barrierer Faglige selskaber udarbejder behandlingsvejledninger for sygdomsområder Hvordan undgår man, at NKR opleves som parallelle spor? Hvordan kan man overbevise klinikere om at retningslinjernes anbefalinger, hvor der er svag evidens skal anvendes frem for hidtidig praksis? Tillid til forfattere af NKR Bureaukrati kontra fagligheden.
Nationale Kliniske Retningslinjer - udgivelser ADHD hos børn og unge Behandling af hjernemetastaser Cerebral parese Diagnostik af PCOS Demens Diabetiske fodsår Dystoci Farmakologisk behandling af bipolar lidelse Grå stær Hjerterehabilitering Håndledsnære underarmsbrud Indikation for transfusion med blodkomponenter Rehabilitering af KOL Tandplejen Udvalgte skulderlidelser
Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger
Vurdering af national klinisk retningslinje Behandling af hjernemetastaser Spørgsmål Hvordan stemmer anbefalingerne i retningslinjen overens med den praksis, der er i Region Nordjylland i dag? Er der anbefalinger, som vi vil formulere anderledes, evt. ikke følge? (F.eks. af evidensmæssige, økonomiske eller organisatoriske årsager) Har du kendskab til eksisterende registreringer, som kan anvendes til at følge: Vurdering Retningslinjen bakker op om den praksis, at man seriøst skal overveje lokalbehandling (stereotaktisk strålebehandling) hos patienter med 2-4 hjernemetastaser i RPA klasse 1 og 2 (patienter med prognose som vurderes gennemsnitlig ) Det er væsentligt at bemærke, at retningslinjen kun indeholder anbefalinger af lav eller meget lav styrke i den bagvedliggende evidens og at anbefalingerne kun er svage/betingede (for og imod). Qua anvendelse af stereotaktisk strålebehandling vil der nok være mange fagpersoner, som i dette lys ikke ville anbefale rutinemæssig helhjernebestråling og i stedet følge patienterne med regelmæssige kontrolscanninger. Retningslinjen rummer dog her betydelig plads til individuelle hensyn. Der foreligge ikke nogen monitorering af behandlingen af disse patienter, udover hvad man kan trække fra LPR. Retningslinjens effekt Om retningslinjen efterleves
Vurdering af national klinisk retningslinje Hjerterehabilitering Spørgsmål Beskriv eventuelle tiltag i forbindelse med implementering af retningslinjen. Beskriv kort hvordan retningslinjen er blevet modtaget og hvorvidt den vurderes implementeret. Beskriv gerne kort barrierer for implementering, hvor der er yderligere behov for implementering, samt evt. gode erfaringer med implementeringstiltag. Vurdering Der var ikke behov for ændringer i eksisterende dokumenter eller arbejdsgange, men retningslinjerne er blevet tilpasset den nye nationale hjerterehabiliterings database. Retningslinjen er blevet godt modtaget og i overensstemmelse med DCS nationale behandlingsvejledning og skønnes således at være implementeret. Det er vigtigt at bemærke, der allerede forelå en national behandlingsvejledning for hjerterehabilitering fra DCS, som har medvirket til udarbejdelsen af de nye kliniske retningslinjer, der har derfor ikke været behov for nye væsentlige implementeringstiltag i form af undervisning, træning o.l.
Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger
Et eksempel på kvalitetsopfølgning: National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering 2.1 Systematisk henvisning Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) systematisk henvises til hjerterehabilitering. ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter med hjertesvigt, og patienter der har fået foretaget en hjerteklapoperation, vurderes systematisk med henblik på deltagelse i hjerterehabilitering. 2.2 Barrierer for fastholdelse Det bør overvejes at håndtere kendte barrierer med henblik på at fastholde deltagere i hjerterehabilitering. 2.4 Patientuddannelse Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) og hjertesvigt tilbydes patientuddannelse ( ) ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter, der har fået foretaget en hjerteklapoperation, tilbydes patientuddannelse. 2.3 Fysisk træning Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, CABG og PCI) og hjertesvigt tilbydes fysisk træning ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter med angina pectoris, og patienter der har fået foretaget en hjerteklapoperation, tilbydes fysisk træning Dansk hjerterehabiliteringsdatabase Deltagelse i hjerterehabilitering Indikator 1 a. Andel af patienter, der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, indlagt på en kardiologisk afdeling Indikator 1b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som er vedholdende, blandt deltagere i hjerterehabilitering Arbejdskapacitet Indikator 2a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som gennemfører mindst 80% af de planlagte træningssessioner Indikator 2b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som stiger mindst 10% i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest
Kvalitetsopfølgning En sammenhæng mellem NKR og RKKP-databaserne vil sikre kvalitetsopfølgning gennem indikatoropfølgning. Således bidrager NKR til tæt og konkret opfølgning på kvalitet og resultater.
Temaer Organisation - postgang Implementering Eksempler Opfølgning Afsluttende bemærkninger
Det positive Retningslinjerne er gennemarbejdede og grundige Giver godt overblik over, hvad der er evidens for, og hvor der mangler yderligere viden og forskning Ambitionen om at sikre ensartet behandling på tværs af landet er god
Udfordringerne Anbefalinger med lav eller ingen evidens Forventning om fuld implementering og efterlevelse, på trods af, at det er et beslutningsunderstøttende redskab Afgrænsningen af NKR (punktnedslag i forløbet) Ikke handlingsanvisende og stærke nok til at have den forventede gennemslagskraft Har man valgt de forkerte emner at starte med? Er NKR kommet for at blive og kommer der mere end de 50 første? Manglende afklaring af, om, hvordan og hvornår retningslinjerne opdateres Sammenhæng NKR og Kliniske Kvalitetsdatabaser
Tak for opmærksomheden