KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger



Relaterede dokumenter
Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Almen boligstrategi En almen boligsektor i balance

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

Vejen Kommunes Boligpolitik

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Referat Byrådet's møde Tirsdag den Kl. 17:00 Byrådssalen

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

Program for de næste 45 minutter

Boliganalyse Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013

Notat. 2. maj Referat

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

BoligBarometret. Juli Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Uddrag af udkast til ejerstrategi afsnit 23 vedrørende almene boligorganisationer.

Anvendelse af grundkapital

BoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

UDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds

Bilag 1 - Årlig status for målsætninger i Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds Status 7. april 2015

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, marts 2019

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

1 Indledning. 2 Strategioplæg. 3 Statistik

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Tønder Kommune. Dialogoplæg til Indsats- og handlingsplan Perioden Almene boliger

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

1 Forord 3. 2 Styring og roller Baggrund Den almene sektor Udfordringer i den almene boligsektor 9

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2018

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Bilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds

Almene boliger i Aarhus

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

SÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.

fremtidens almene boligområder

Notat. Referat Styringsdialog 2014

Ansøgning om dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 3

Præsentation af bosætningsanalysen

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

I efteråret 2013 har Lolland Kommune haft styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer i kommunen.

Almene boliger og kommunalt grundsalg til alment byggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015

Bilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: boliger, etagebyggeri

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGFORENINGEN VIBO OG KØBENHAVNS KOMMUNE DEN 20. FEBRUAR 2014

STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2012

11. marts Sagsnr

Referat af styringsdialogmøde for 2014 / 2015 med De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune og Københavns Kommune d. 24.

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

for unge og studerende i. København

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Notat. Regnskabsgennemgang - almene boligorganisationers regnskaber for 2010

Indkomsterstattende Ydelser/pension

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Aarhus Kommune. Den 11.

Almene boliger i Danmark

Handlingsplan for perioden for fremtidssikring af Almene Boligers konkurrenceevne i Haderslev Kommune

FREMTIDENS LOKALE BOLIGMARKED

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

FAKTA- OG TJEKLISTE FØR VI BYGGER ALMENE BOLIGER - TIL UNDERSTØTTELSE AF SAGSFREMSTILLING

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august Regler

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

ANSVAR AMBITIONER ARKITEKTUR BOLIGER OG FÆLLESSKABER EN STRATEGI FOR SAMARBEJDET MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR I GULDBORGSUND KOMMUNE

Befolkning og boliger

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

Referat. Mødepunkter. Styringsdialogmøde 2018 ØsterBO. Tid: Den 25. oktober 2018 kl. 14 til Treschowsgade 4, 7100 Vejle

Transkript:

KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for øget bosætning. Boligmarkedet har gennem de senere år været præget af både lavkonjunktur og urbanisering. Såvel det private boligmarked som den almene boligsektor oplever stigende og komplekse udfordringer. Med afsæt i styringsreformen for den almene boligsektor, som trådte i kraft i 2010, har Svendborg Kommune derfor udarbejdet en boligstrategi som en samlet strategisk platform, der er retningsvisende for konkrete handlinger og beslutninger vedrørende bosætning. Vækst og bosætning Det overordnede mål er, at Svendborg Kommune fortsat skal være en attraktiv bosætningskommune. Svendborg Kommunes boligbyggeprogram sætter rammer for nybyggeri af boliger i såvel lokalområder som inden for rammerne af udviklingsprojekterne Bymidten, Den Maritime Byhavn og Tankefuld. Svendborg Kommune skal være klar til at imødekomme en stigende efterspørgsel ved konjunkturomslag og/eller, når vedtagne strategier, f.eks. Erhvervs- og vækststrategi giver grobund for lokal udvikling. Der arbejdes fortsat med at sikre bredt boligudbud i alle lokalområder og bydele. Svendborg Kommunes Erhvervs- og vækststrategi udpeger bymidte og havn som generator for vækst. Befolkningsprognoser og flyttemønstre peger på urbanisering primært i Svendborg By og sekundært i de lokale bycentre. Boligstrategien understøtter dette ved at prioritere nybyggeri og fortætning af boliger i Svendborg bymidte og havn. Det overordnede mål er skabe rammer for, at private initiativtagere kan sætte gang i konkrete og attraktive boligprojekter for på den måde at understøtte udvikling fra bymidten og Tankefuld til lokalområderne. Med de aktuelle konjunkturer fortsættes den løbende justering af boligprogrammet i kommuneplanen. På nuværende tidspunkt fastsætter programmet nybyggeri af ca. 2.000 boliger over de kommende 12 år. Den største koncentration af nybyggeri findes i Bymidte, havn og Tankefuld og med en mindre jævn fordeling i lokalområderne. Svendborg Kommune er desuden optaget af det potentielle overudbud af arealer til boligformål, som er udlagt i kommuneplanen. 1

Boligudbud Udbuddet af boliger er stigende i de sidste år til et aktuelt udbud på ca. 28.000 boliger. Oversigt over boliger fordelt på anvendelsestype og lokalområder er sidst i dette notat. Med et princip om at sikre balance mellem udbud, efterspørgsel og behov er det derfor væsentligt at præcisere både behov og efterspørgsel af boliger. Befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik er aktuelt svagt faldende med nettofraflytning. Såfremt der lægges et større datagrundlag (flere end fem års historisk udvikling og effekten af kommunens boligprogram jf. kommuneplanen) ind i prognosen, viser der sig en svagt stigende tendens på langt sigt. Flyttemønstre peger i begge analyser i retning af øget koncentration primært i Svendborg by og sekundært i de lokale bycentre. Befolkningsprognosen peger på en ændret demografisk sammensætning, hvor f.eks. en større andel af borgerne vil være ældre. Dette tyder på en øget efterspørgsel og behov for tidssvarende senior- og ældreboliger. Husstandsstørrelsen antages fortsat at blive mindre, blandt andet ved at flere vælger en singletilværelse, og nogle af disse med hjemmeboende børn, hvilket samtidig peger i retning af en ganske svagt stigende efterspørgsel på billige familieboliger. Den boligsociale anvisning peger på et behov for flere billige familieboliger. I de gennemførte styringsdialogmøder pegede de almene boligorganisationer på følgende udfordringer. Udlejning af store familieboliger med høj husleje pr. m 2 har lav attraktionsværdi, f.eks. Hømarken, Femte Maj Plads. Dette er boligafdelinger som ved ibrugtagning typisk har haft ikke optimale vilkår for lånoptagelse, der danner grundlag for den aktuelle balanceleje. Boligerne opleves i den aktuelle lavkonjunktur som ikke attraktive, pga. forringede konkurrencevilkår i forhold til det private boligmarked. I givet fald en familie kan blive kreditgodkendt til lånoptagelse i relation til en ejerbolig, vil en ejerbolig i mange tilfælde være billigere end en stor almen familiebolig. Administrationen er opmærksom på, at afsøge muligheder for at undgå f.eks. renoveringsarbejder, som medfører øget husleje. Administrationen er i dialog med såvel BSB Svendborg vedrørende Femte Maj Plads og Svendborg Andels-Boligforening vedrørende Hømarken om initiativer, som kan øge boligernes attraktion og dermed sikre fuld udlejning. Samtidig forventer administrationen at indgå i drøftelser med BSB Svendborg vedrørende Jægermarken og Toftemarken, som pt. forhandler med Landsbyggefonden om rammer for en fysisk helhedsplan med omfattende modernisering og renovering. Der er i forlængelse af ovenstående afsnit desuden massive udlejningsvanskeligheder for de almene kollegier, der vurderes som utidssvarende og med for høj husleje. Dette gælder både for CAMA-kollegierne og for Brimer-Kollegierne, beliggende på Den Frie Lærerskole. Administrationen er i dialog med såvel boligorganisationerne som Landsbyggefonden herom. Muligheder for at sikre en sektorspecifik løsning afsøges. 2

Boligorganisationerne beretter desuden om begyndende udlejningsvanskeligheder for utidssvarende ældreboliger beliggende i lokalområder med reduceret offentlig transport og detailhandel. Det undersøges pt. om Svendborg Kommune oplever stigende udgifter til tomgangsleje for ældreboliger, som kommunen visiterer til og/eller om det nuværende niveau vurderes som acceptabelt. Der er pt. et samlet antal ubeboede boliger på ca. 2.000, dvs. boliger registreret i BBR, men uden tilknyttet Cpr-nr., svarende til 7,3 pct. Største andel ledige boliger er i Bymidten/Havn med 12 pct. Svendborg Kommune vurderer, at der er 6-700 ledige boliger udover, hvad der skal til for at sikre mobilitet på boligmarkedet. Ligeledes er den faktiske andel af ledige almene boliger godt fire pct. i Svendborg Kommune; primært store familieboliger og små ungdomsboliger. Der er altså en ubalance mellem det samlede antal udbudte og efterspurgte boliger. Det skyldes dels antallet af udbudte boliger, dels de ændrede demografiske forhold. Svendborg Kommune vil overordnet være optaget af at der ikke skabes øget ubalance mellem de udbudte og efterspurgte boliger. Svendborg Kommune arbejder i samarbejde med den almene boligsektor i styringsdialogen på at komme så nær fuld udlejning som muligt. Vejen dertil går f.eks. via konkurrencedygtige huslejeniveauer, attraktive boliger og deraf lavere fraflytning. Disse tiltag forventes også at bidrage til en styrket beboersammensætning i de udsatte boligområder. Der er behov for at nedbringe antallet af ledige boliger. Metoderne hertil kan være salg af almene boliger til andet end boligformål, nedrivning i mindre omfang og sammenlægning af utidssvarende boliger. Svendborg Kommune er opmærksom på, at der fortsat sikres udbud af et passende antal mindre og billige familieboliger. Alle tiltag som har til formål at sikre boligområderne i Svendborg Kommune fortsat attraktion. Bæredygtighed Bæredygtighed i bred forstand indgår til vurdering af igangsættelse af nye initiativer i forhold til boligmarkedet. Økonomisk bæredygtige initiativer ses som en sammenhæng mellem udbud, efterspørgsel og behov. Boligmassen og -byggeri ses som en del af løsningen til fortsat udvikling af såvel som Bymidte, havn og Tankefuld og lokalområder. Såfremt der gives tilladelse til opførelse af nyt privat boligbyggeri anbefaler administrationen, at der rettes opmærksomhed på mulige reduktioner i den øvrige boligmasse, således at der ikke opnås en stigende ubalance mellem udbud og efterspørgsel af boliger. I såvel nybyggeri som renoveringssager af almene boliger stiller Svendborg Kommune garanti for lånoptagelsen. Med den aktuelle konkurrencesituation og den stigende lejeledighed er Svendborg Kommune optaget af minimering af risikoeksponeringen. Det primære mål er fuld udlejning i boligafdelingerne således, at boligorganisationerne fortsat konsolideres. Svendborg Kommune ønsker derfor at kunne iagttage en varig bedret udlejningssituation i de almene boligorganisationer inden der gives tilsagn til nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger. For almene 3

familieboliger vil Svendborg Kommune i stedet i dialog med de almene boligorganisationer søge fysiske løsninger til modernisering og evt. ommærkning af utidssvarende almene boliger, forudsat at et attraktivt huslejeniveau og et mangfoldigt bolig udbud kan sikres. I forlængelse heraf vil Svendborg Kommune have en øget bevågenhed på konsolidering af de almene boligorganisationer. Dette både i en økonomisk og forretningsmæssig forstand. Således mindskes boligorganisationernes sårbarhed, og de bliver fortsat bedre til at håndtere de komplekse udfordringer, som sektoren fortsat må forvente at møde. Boligstrategien sætter desuden fokus på bæredygtighed i social forstand i de almene boligområder, idet der etableres et tæt og gensidigt forpligtigende samarbejde mellem Svendborg Kommune, Svendborg Andels-Boligforening og BSB Svendborg om de udsatte boligafdelinger Byparken, Skovparken (Hømarken), Jægermarken og Toftemarken. Der arbejdes på at udforme en fælles boligsocial indsats på tværs af boligområderne, hvor der samtidig sikres rum for lokalt ejerskab og forskellighed. Svendborg Kommune ønsker i tæt samarbejde med boligorganisationerne at anvende relevante værktøjer til at sikre en styrket beboersammensætning, f.eks. fleksible udlejningsaftaler, kombineret udlejning. Svendborg Kommune arbejder desuden for at sikre specialiserede boliger til f.eks. handicappede inden for kommunegrænsen. Der opleves behov på boliger, som er centralt placerede, opgangsfællesskaber m.v. Der er desuden opmærksomhed på billige familieboliger i alle bydele og lokalområder, således at sårbare familier og børn fortsat kan sikres sammenhængende eksterne relationer (skole, daginstitution, fritidsinteresser mv.), hvis familien er tvunget til at udskifte den eksisterende bolig. Der ønskes et særligt fokus de kommunale forpligtigelser i forhold til at sikre boliger til udsatte borgere. Det vil være en prioritering, at der fortsat er et hensigtsmæssigt antal boliger i kommunalt regi til anvisning af akut boligsøgende og sociale udsatte borgere. Svendborg Kommune vil i den sammenhæng anvende og udvikle den kommunale boligportefølje strategisk, i forhold til håndtering af nuværende og fremtidige boligbehov. Bæredygtighed i fysisk forstand henviser til Svendborg Kommunes mål om at sikre boliger, der er både tidssvarende, energioptimerede, sunde og gode, og som understøtter, at et godt liv kan leves i boligen samtidig med, at relevante forbrugsudgifter minimeres til gavn for et attraktivt huslejeniveau. Det prioriteres desuden, at boligområder har nærhed til rekreative udearealer og i muligt omfang til naturoplevelser nær boligen. Udearealer i tilknytning til boligområder ses i samspil med Svendborg Kommunes ønsker for rekreative arealer. Rekreative og attraktive udearealer ses som et vigtigt element i kommende fysiske helhedsplaner for almene boligafdelinger. Det anbefales, at boligstrategien justeres hvert andet år første gang i 2016 og revideres i sammenhæng med udarbejdelsen af ny kommuneplan i 2018. Det anbefales desuden, at der efterfølgende udarbejdes oplæg til handlingsplan af administrationen. 4

Svendborg Kommunes boligstrategi anvendelsestyper, inkl. ledige boliger fordelt på lokalområder Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Svendborg Kommunes boligstrategi - anvendelsestyper inkl. ledige boliger fordelt på lokalområder Etageboliger Parcel-/stuehuse Kollegier Rækkehuse Boliger i alt Heraf ledige Heraf ledige (pct.) Ollerup/V. Skerninge 103 1742 59 275 2179 169 8 Stenstrup/Kirkeby 99 1390 3 302 1794 106 6 Gudme/Gudbjerg 177 1643 0 324 2144 174 8 Skårup/Oure 91 1590 48 295 2024 172 9 Tåsinge 26 1078 0 95 1199 84 7 Småøer 2 106 0 2 110 50 45 Vestre Bydel 492 1018 319 864 2693 118 4 Nordre Bydel 1622 2055 32 998 4707 191 4 Østre Bydel 1442 1099 81 814 3436 268 8 Vindeby/Troense 99 1217 0 331 1647 98 6 Ranzautsminde/Tankefuld 55 714 61 325 1155 71 6 Thurø 70 1298 0 216 1584 76 6 Bymidte/Havn 2888 924 227 238 4277 518 13 I alt 7166 15874 830 5079 28949 2095 7 Opgjort maj 2013 5