Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg
Økonomien er et vigtigt afsæt Tanker om det nære sundhedsvæsen blev født i en opgangstid Der blev allokeret ca. 40 mia. kr. til nye supersygehus det nære/primære/kommunale sundhedsvæsen skulle klare resten Begreber som Sundhedscenter blev skabt - om end det fik et andet indhold
Rammevilkår Stigende ældrekvote, fra 25% i dag til 50% i 2040 Langsom økonomisk vækst til sundhed I perioden fra 2001 til 2008 ca. 3,5% p.a. S-SF argumenterede i Fair løsning for 1,4 % Regeringen fastsatte væksten til 0,8% Økonomiaftalen for 2014 gav mulighed for vækst på 0-0,5% Der tales om nulvækst. Det bliver spændende at følge.
Men bliver det helt så galt? sund aldring : en betydelig del af sundhedsudgifterne i de sidste leveår afhænger ikke af alder, men af restlevetiden. Disse sundhedsudgifter betegnes terminaludgifter. Terminaludgifterne udskydes til en højere alder, når levetiden stiger = sund aldring Illustration af sund aldring Sund aldring fjerner noget af presset fra demografien
Primært i den terminale fase der er sundaldring
Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt 35000 30000 Sundhedsudgifter per indbygger Bruttonationalindkomst per indbygger/10 Simpel korrelation: 0,97 men der er forsinkelseseffekter 25000 20000 15000 Den økonomiske krise 10000 5000 0 Energikrisen Genopretningen af dansk økonomi Kilde: Statistikbanken,
Økonomi til mere borger 250 mio. kr. til regionen, 300 til kommunerne Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at fastsætte følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Færre forebyggelige indlæggelser. Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser. Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene.
Der skal være bedre flow (også på tværs), og ikke bare mere af det hele 9 Fru. Hansens almen tilstand Indlagt elektivt (før) Indlagt (nu) Indlagt (før) Amb. udredning / behandling Indlagt akut (før) Indlagt (nu) (1) Præopgaver (2) Postopgaver (3) Opgaver under forløbet (2) Postopgaver
Det handler altså om Samarbejde og gode forløb den evige trekant Regionernes sygehuse Samarbejde Kommunale tilbud Praksis sektor
Men det handler også om billigere patientforløb - mere borger, mindre patient er også økonomi Regionernes sygehuse Samarbejde Kommunal sundhed Praksis sektor
Særligt aktuelle fokusområder. Reablement
Substitution versus forebyggelse af Kommunal indsats på sundhedsområdet indlæggelser Hvis vi antager substitutionsmuligheder, som ikke udnyttes + kommunerne har reel kontrol over + Økonomiske incitamenter kan drive processen Reduceret forbrug sygehusindlæggelser ambulatorier almen praksis speciallægepraksis osv. Dias 13
Vrangbæk om KM Fokus på 67+, da der forventes mest her Specifikt fokus på både indlæggelser og genindlæggelser Data efter strukturreformen 3 år 2008-2010, så meget mere data til at vise en klart tendens eller effekt. Kilde: Vrangbæk et. Al.: Does municipal co-financing reduce hospitalization rates in Denmark? Scandinavian Journal of Public Health, 2013; 41: 616 622 Dias 14
Hvad finder Vrangbæk KMP havde ret i 2005. Vrangbæk undres, da et tidligere AKF studie viste at kommuner reagerer på incitamenter Kilde: Vrangbæk et. Al.: Does municipal co-financing reduce hospitalisation rates in Denmark? Scandinavian Journal of Public Health, 2013; 41: 616 622 Dias 15
Hvad ved vi om uhensigtsmæssige indlæggelser Alt efter definition, så er 5-33% uhensigtsmæssige indlæggelser. Tid i forløb, faggruppe, afgræsning, definition... Typisk efterlyses alternativer til indlæggelse/samarbejde Opfølgende hjemmebesøg og forebyggelse af genindlæggelser Rødovre (1977), Glostrup (1997), Samlet evaluering (2012) Følge-hjem ordninger og forebyggelse af genindlæggelser Gentofte (Rønholt-Hansen 1997) Hverdagsrehabilitering Odense, Fredericia
Forebyggelse af indlæggelser
Komplekst i praksis Tina Jørgensen: Vi har kun kontakt til ca. 1/3... Udgående ambulatorium / Tele Medicin? Billigere for hvem? Hvem gør hvad hvornår? Dias 18
Mere borger mindre patient 4 Hovedpunkter Modernisering af almen praksis - Her går det godt Styrke Sundhedsaftalen 5 frem for 98 - Fint initiativ, men reelt uden meget indhold Incitament til samarbejde 250+300 mio. kr. - Gamle penge, og lidt uklart hvad der reelt skal ske Styrke fagligheden i den kommunale sygepleje gennem et tættere samarbejde på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommuner - Det bliver interessant at følge...
Det der koster i kommunen! Andel 65+ år der modtager hjemmehjælp
Det er muligt at opnå et trendspring Ændring før 2009- Før-2009 Før Efter før Ændring før-efter 2011-priser 2011-priser 2011-priser % % Samlet Under 67 år 87.402.721 83.873.351 81.838.310-4,0-2,4 67+ år 337.918.650 330.073.842 299.659.388-2,3-9,2 Fordelt på ydelser Under 67 år Akut/død mm 220.435 296.009 519.799 34,3 75,6 Fast vagt 2.799.553 951.650 3.814.589-66,0 300,8 Pleje 68.024.569 65.775.361 61.408.375-3,3-6,6 Praktisk hjælp 16.358.164 16.850.330 16.095.547 3,0-4,5 67+ år Akut/død mm 858.050 1.086.432 2.268.481 26,6 108,8 Fast vagt 4.854.901 3.089.573 1.160.383-36,4-62,4 Pleje 280.745.954 274.820.754 247.499.909-2,1-9,9 Praktisk hjælp 51.459.744 51.077.083 48.730.615-0,7-4,6 Kilde: Kjellberg og Ibsen - 2012
Rehabilitering i Odense og Fredericia Absolut ingen betydning for forbruget at sundhedsydelser Steg lige så meget som resten af befolkningen Og i samme takt som budgettilførslen til sundhedsvæsenet. Hvad bestemmer forbruget i praksis Dias 22
Konklusion Vi har stadig ikke overblik over de kommunal sundhedsøkonomiske perspektiver Men igen, vi bygger ikke håndboldhaller fordi vi tror det sparer penge Sundhedsvæsenet bruger penge Fokus bør være på, hvordan vi bedst bruger de penge Acceleratorer, NAT screening eller.. Bedre data er også et krav for bedre viden. Kontrolgrupper er afgørende. 23