Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark
Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3
Pendling ud og ind af kommunen i 2010 Borgere med bopæl i varde Kommune, der har et job 25.453 Udpendlere -8.341 Heraf til: esbjerg Kommune -4.392 billund Kommune -1.073 vejen Kommune -277 vejle Kommune -190 Øvrige kommuner -2.409 Indpendlere 5.412 Heraf fra: esbjerg Kommune 2.472 billund Kommune 443 vejen Kommune 274 vejle Kommune 1 1 9 Øvrige kommuner 2.104 Arbejdspladser i varde Kommune 22.524 I Varde pendler 33 procent hver morgen ud af kommunen for at arbejde andre steder. Det svarer stort set til gennemsnittet for kommunerne i Beskæftigelsesregion Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. Hver tredje pendler ud af kommunen Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Varde Kommune, men strømmen er kraftigst i den udadgående retning. 25.453 borgere i Varde har et job. Af denne gruppe arbejder 8.341 i en anden kommune. Der er dermed 33 procent, som hver morgen pendler ud af kommunen for at komme til deres arbejdsplads. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. Esbjerg er ikke overraskende målet for det største antal morgentrafikanter fra Varde. 4.392 personer pendler til nabokommunen mod syd, mens Billund, Vejen og Vejle ligger på de næste pladser, når man ser på kommunerne i beskæftigelsesregionen. Trafikken går dog ikke kun ud af kommunen. Der er også et stort antal esbjergensere, som tager turen til Varde Kommune hver morgen. På samme måde kommer der lønmodtagere fra Billund, Vejen og Vejle. I alt pendler 5.412 personer til Varde. Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på minus 2.929, som er det antal personer, der alt i alt dagligt tager fra kommunen for at arbejde. Tallet viser, at der bor flere beskæftigede borgere i Varde, end der er arbejdspladser. Hvor 25.453 borgere som nævnt har et job, er der 22.524 arbejdspladser i kommunen. Udsigt til samme antal arbejdspladser Varde Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at den negative udvikling stopper i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 22.524 vokse minimalt med cirka 100 frem til 2020. En vækst på 0,4 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Varde Kommune i modsætning til de seneste ti år stort set vil fastholde samme antal arbejdspladser. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med over tusinde siden 2001. Varde Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka 39.000 arbejdspladser siden 2001. Varde har været omtrent lige så hårdt ramt som de andre kommuner. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 6,7 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Samtidig kan Varde Kommune se frem til en jobvækst, der er mindre, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 0,4 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i varde Kommune 25.000 24.000 23.000 22.000 21.000 20.000 2001 2010 2020 Varde Kommune har udsigt til stort set samme antal arbejdspladser de kommende ti år. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5
Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne i syd- og sønderjylland 61% 22 % 17% Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Arbejdsstyrken og befolkningen skrumper I Varde Kommune vil det kommende årti byde på et faldende befolkningstal. Det gælder både antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder og det samlede antal borgere. I 2010 var der 32.237 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med fire procent til cirka 31.100 personer i 2020. Samtidig falder den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med en procent frem til 2020. For de tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for Varde svarer altså stort set til den generelle prognose for Syd- og Sønderjylland. Udviklingen i Varde betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 64 procent af befolkningen i 2010 til 62 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. FANØ -13 % VARDE -4 % ESBJERG -4 % BILLUND -3% TØNDER -9 % VEJEN -1 % VEJLE 0 % KOLDING 0% HADERSLEV -6 % FREDERICIA -2 % Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. AABENRAA -7 % SØNDERBORG -6 % Bortset fra i Vejle og Kolding vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7
Antal overførselsmodtagere i varde Kommune Flere på offentlig forsørgelse 2005 2010 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge 931 898 Kontanthjælp 922 944 Sygedagpenge 719 900 I alt på midlertidige ydelser 2.572 2.742 Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse 379 742 Førtidspension 1.973 2.020 I alt på permanente ydelser 2.352 2.762 I alt på overførselsindkomst 4.924 5.504 Andel af befolkning i alderen 16-66 år 15,5% 17,0% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. I Varde Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med knap 600 personer fra 2005 til 2010. Der er både flere, der modtager midlertidige ydelser, og flere, der modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel kontanthjælp og sygedagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er steget med 170 siden 2005. Samtidig er antallet af personer på permanente ydelser, som for eksempel fleksjob og førtidspension, steget med 410 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra 4.924 til 5.504 personer. I 2005 udgjorde de 15,5 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 17,0 procent. Det er altså hver sjette i den arbejdsdygtige alder i Varde Kommune, der lever af overførselsindkomst. Det er færre end i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister i Syd- og Sønderjylland viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets tolv kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Varde Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 85 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 82 flyttet væk. Netto er der altså flyttet tre førtidspensionister til Varde. De tre ekstra personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 2.020 førtidspensionister i kommunen. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettofraflytning på 22 førtidspensionister fra Syd- og Sønderjylland. Det betyder, at fraflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 33.700 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om 0,7 promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) FANØ +2 MM VARDE +3 MM ESBJERG -42 MM BILLUND -15 MM TØNDER -8 MM VEJEN -14 MM VEJLE +16 MM KOLDING +18 MM HADERSLEV +17 MM AABENRAA -17 MM FREDERICIA +29 MM SØNDERBORG -11 MM Billedet er det samme i de syd- og sønderjyske kommuner: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9
Flere unge fra Varde tager en ungdomsuddannelse Andelen af folkeskoleelever i Varde Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er større end i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 87 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. I beskæftigelsesregionen under ét gælder det 84 procent. På samme måde forventes en større andel af årgangene fra 2000 til 2008 at tage en ungdomsuddannelse i Varde end årgangene i resten af regionen. Sammenligner man drenge og piger, ser det bedst ud for pigerne i Varde. 88 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 85 procent af drengene. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 90 88 varde kommune 86 84 82 80 syddanmark 78 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. I Varde Kommune ser det generelt ud til, at en større andel af elever gennemfører uddannelserne sammenlignet med resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10
Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12