Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion

Relaterede dokumenter
Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. kerteminde. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

Konjunktur og Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

LBR NØGLETAL KOLDING JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Konjunktur og Arbejdsmarked

STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED

Kommunenotat. Odder Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kommunenotat. Syddjurs Kommune

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Kommunenotat. Skive Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kommunenotat. Holstebro Kommune

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Kommunenotat. Silkeborg

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Kommunenotat. Samsø Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar

Konjunktur og Arbejdsmarked

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

IKAST-BRANDE JOBCENTER

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Beskæftigelsespolitik

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 1. kvartal 2013

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

FAKTA OM FLEKSJOB I KØBENHAVNS KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Titusindevis af nye job på vej

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Bornholms vækstbarometer

Statistiske informationer

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

RAR-Notat Vestjylland 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light kvartal 2007

Af Lars Andersen, direkte tlf.: maj 2001 RESUMÈ

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Transkript:

Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark

Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3

Pendling ud og ind af kommunen i 2010 Borgere med bopæl i vejen Kommune, der har et job 20.885 Udpendlere -7.944 Heraf til: kolding Kommune -2.595 esbjerg Kommune -1.7 0 1 haderslev Kommune -6 4 1 billund Kommune -560 Øvrige kommuner -2.447 Indpendlere 5.678 Heraf fra: esbjerg Kommune 1.406 kolding Kommune 1.1 94 haderslev Kommune 887 vejle Kommune 327 Øvrige kommuner 1.864 Arbejdspladser i vejen Kommune 18.619 I Vejen pendler knap 40 procent hver morgen ud af kommunen for at arbejde andre steder. Det er flere end i de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark. I gennemsnit pendler 30 procent ud af deres respektive kommuner for at tage på arbejde. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. Fire ud af ti pendler ud af kommunen Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Vejen Kommune, men strømmen er kraftigst i den udadgående retning. Udsigt til lille vækst i arbejdspladser Vejen Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at udviklingen vender i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 18.619 vokse med cirka 700 frem til 2020. En vækst på 3,7 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Vejen Kommune ifølge prognosen vil genvinde en del af de arbejdspladser, som kommunen har mistet i de seneste ti år. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med omkring to tusinde siden 2001. Vejen Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka 39.000 arbejdspladser siden 2001. Men Vejen har været hårdere ramt end andre kommuner. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 9,6 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Til gengæld kan Vejen Kommune se frem til en jobvækst, der er lidt større, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 3,7 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i vejen Kommune 21.000 20.885 borgere i Vejen har et job. Af denne gruppe arbejder 7.944 i en anden kommune. Der er altså knap 40 procent, som hver morgen pendler ud af kommunen for at komme til deres arbejdsplads. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. 20.000 19.000 Kolding er målet for det største antal morgentrafikanter fra Vejen. 2.595 personer pendler til nabokommunen mod øst, mens Esbjerg, Haderslev og Billund ligger på de næste pladser. 18.000 Trafikken går dog ikke kun ud af kommunen. Der er også et stort antal esbjergensere, som tager turen til Vejen Kommune hver morgen. På samme måde kommer der mange lønmodtagere fra Kolding, Haderslev og Vejle. I alt pendler 5.678 personer til Vejen. 17.000 Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på minus 2.266, som er det antal personer, der alt i alt dagligt tager fra kommunen for at arbejde. Tallet viser, at der bor flere beskæftigede borgere i Vejen, end der er arbejdspladser. Hvor 20.885 borgere som nævnt har et job, er der 18.619 arbejdspladser i kommunen. 16.000 2001 2010 2020 Vejen Kommune har udsigt til at genvinde en del af de arbejdspladser, som er gået tabt i løbet af de seneste ti år. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5

Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne i syd- og sønderjylland 61 % 22 % 17 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Arbejdsstyrken skrumper, befolkningen vokser I Vejen Kommune vil det kommende årti byde på et faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder, mens det samlede antal borgere stiger. Der bliver altså færre til at forsørge flere. I 2010 var der 27.251 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med en procent til cirka 26.900 personer i 2020. Samtidig vokser den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med tre procent frem til 2020. For de tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for Vejens arbejdsstyrke er altså lidt bedre end for de tolv kommuner generelt. Udviklingen i Vejen betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 64 procent af befolkningen i 2010 til 61 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. VARDE -4 % BILLUND -3% VEJLE 0 % Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. FANØ -13 % ESBJERG -4 % VEJEN -1 % KOLDING 0% HADERSLEV -6 % FREDERICIA -2 % Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. TØNDER -9 % AABENRAA -7 % SØNDERBORG -6 % Bortset fra i Vejle og Kolding vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7

Antal overførselsmodtagere i vejen Kommune Flere på offentlig forsørgelse 2005 2010 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge 907 946 Kontanthjælp 665 793 Sygedagpenge 658 730 I alt på midlertidige ydelser 2.230 2.469 Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse 440 664 Førtidspension 1.937 1.918 I alt på permanente ydelser 2.377 2.582 I alt på overførselsindkomst 4.607 5.051 Andel af befolkning i alderen 16-66 år 17,5% 18,6% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. I Vejen Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med over 400 personer fra 2005 til 2010. Der er både flere, der modtager midlertidige ydelser, og flere, der modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er steget med 239 siden 2005. Samtidig er antallet af personer på permanente ydelser steget med 205 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister i Syd- og Sønderjylland viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets tolv kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Vejen Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 84 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 98 flyttet væk. Netto er der altså flyttet 14 førtidspensionister væk fra Vejen. De 14 færre personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 1.918 førtidspensionister i kommunen. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettofraflytning på 22 førtidspensionister fra Syd- og Sønderjylland. Det betyder, at fraflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 33.700 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om 0,7 promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) FANØ +2 MM VARDE +3 MM ESBJERG -42 MM BILLUND -15 MM VEJEN -14 MM VEJLE +16 MM KOLDING +18 MM FREDERICIA +29 MM Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra 4.607 til 5.051 personer. I 2005 udgjorde de 17,5 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 18,6 procent. Det er altså næsten hver femte i den arbejdsdygtige alder i Vejen Kommune, der lever af overførselsindkomst. I Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er andelen af overførselsmodtagere lidt større i 2010. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. TØNDER -8 MM HADERSLEV +17 MM AABENRAA -17 MM SØNDERBORG -11 MM Billedet er det samme i de syd- og sønderjyske kommuner: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9

Flere unge tager en ungdomsuddannelse Andelen af folkeskoleelever i Vejen Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er større end tidligere. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 85 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. For årgang 2000 gælder det 83 procent. Sammenligner man drenge og piger, ser det bedst ud for pigerne i Vejen. 87 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 83 procent af drengene. Vejens elever følger i store træk samme udvikling som de unge i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. I regionen under ét forventes 84 procent af 9.-klasseeleverne fra årgang 2009 at tage en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 88 86 84 82 80 syddanmark vejen kommune 78 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. I Vejen Kommune forventer man, at en større andel af eleverne fra 2009 gennemfører uddannelserne i forhold til tidligere årgange. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10

Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12