Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2015 Dansk Apopleksiregister

Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2015 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave 13. maj 2016

Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-) Nord. Rapporten vil blive klinisk auditeret i samarbejde med styregruppen for Dansk Apopleksiregister. Formandskabet for Dansk Apopleksiregister udgøres af Jesper Gyllenborg, ledende overlæge, Neurologisk afdeling, Roskilde Sygehus og klinisk oversygeplejerske, MHSc (N) Susanne Zielke, Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. Kontaktperson for Dansk Apopleksiregister i KCEB-Nord er forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Århus N, Tlf.: 8716 8115. E-mail: spj@clin.au.dk. Kontaktperson for Dansk Apopleksiregister i Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram (RKKP), Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik (KCKS-) Vest er kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N, Tlf.: 7841 3986 og e-mail: annette.ingeman@stab.rm.dk 2

Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING... 4 2. INDLEDNING... 5 3. DEMOGRAFI... 5 4. KAR/PROCEDURE... 9 5. LOGISTIK... 10 6. KOMPLIKATIONER UNDER PROCEDURE... 12 7. SAFETY/OUTCOME... 14 8. STYREGRUPPEN FOR DANSK APOPLEKSIREGISTER... 16 REFERENCER... 17

1. Sammenfatning Endovaskulær terapi (EVT) kan tilbydes patienter med akut iskæmisk stroke (AIS). EVT har tidligere af Sundhedsstyrelsen været defineret som en udviklingsfunktion, men er i nu at betragte som en højt specialiseret behandling. Kvaliteten af EVT behandlingen monitoreres i regi af Dansk Apopleksiregister og den aktuelle opgørelse af aktivitet, resultater og sikkerhed af EVT udført i 2015 er således et tillæg til årsrapporten fra Dansk Apopleksiregister, herunder særligt indikator 5-7. ANALYSERNE I DENNE RAPPORT OMFATTER UDELUKKENDE PATIENTER, HVOR DER BÅDE ER INDBERETTET ET BASISSKEMA OG ET SEPARAT EVT SKEMA Følgende kan konkluderes vedr. EVT i Danmark i 2015: Infrastrukturen er udbygget, og der er fungerende vagthold og beredskab på de tre centre, der behandler et sammenligneligt antal patienter i forhold til optageområdet. allet af EVT procedurer blandt patienter indberettet til DAP var 37% højere end foregående år, hvilket formentlig afspejler at behandlingen i 2015 fik et solidt rygstød i form af publikation af en række positive kliniske forsøg. De centrale prognostiske faktorer, inkl. alder og apopleksisværhedsgrad (målt i NIHSS), var sammenlignelige på tværs af de 3 centre og sammenlignelige med tidligere år. Behandlingen udføres til tiden og med lav komplikationsrate. Patienterne kommer generelt under behandling indenfor det foreslåede tidsvindue på seks timer. Andelen af patienter med favorabelt resultat er i Danmark umiddelbart på linje med internationale resultater (5). Der bemærkes at der også i 2015 været problemer med at sikre komplet indberetning af data vedr. follow-up i forhold til funktionsniveau til skæringsdatoen. Kompletheden er dog blevet tilfredsstillende og bedre end de forgående år. Udfaldet af EVT og herunder overlevelsen var generelt bedre end forventet i forhold til tilsvarende tidligere ikke EVT behandlede AIS patienter med storkarsokklusion. Fokus må rettes på i fremtiden yderligere at mindske tiden, der går fra symptomdebut til EVT proceduren. Arbejdsgruppen vedr. EVT anbefaler yderligere erfaringsudveksling centrene i mellem blandt alle de specialer, der er involveret: neurologer, neuroradiologer og anæstesilæger. Der er løbende behov for at sikre en god og tidstro registrerings- og rapporteringspraksis. Det er i den forbindelse vigtigt at få sikret at patienter behandlet med EVT også får indberettet de øvrige skemaer som anvendes i Dansk Apopleksiregister, herunder basis-, trombolyse- og 3 mdrs. follow-up skema, da disse skemaer indeholder centrale data i forhold til også at vurdere kvaliteten af EVT behandlingen. Ansvaret for at de nødvendige data indberettes er således ikke alene et ansvar for EVT centrene, men omfatter også de afdelinger, som evt. er i kontakt med patienten tidligere eller senere i behandlingsforløbet. De positive resultater underbygges endvidere af indikator nr. 5-7 i hovedrapporten for Dansk Apopleksiregister. April 2016 Ledende overlæge, Jesper Gyllenborg Overlæge, dr.med. Formandskab for styregruppen for Dansk Apopleksiregister Susanne Zielke Klinisk oversygeplejerske 4

2. Indledning Hermed foreligger rapport vedrørende aktivitet, resultater og sikkerhed af endovaskulær terapi (EVT) udført i Danmark i året 2015. EVT udføres på tre centre (, og København) i henhold til den tidligere udarbejdede redegørelse for EVT ved akut iskæmisk stroke (AIS) (1), som der henvises til hvad angår indikationer, udvælgelse af patienter og baggrunden for denne behandling. Evidensen for effekten af EVT ved AIS har hidtil været sparsom (2), men i praksis har behandlingen været tilbudt gennem flere år i både ind- og udland. Der blev i 2013 publiceret tre randomiserede studier, hvor man undersøgte EVT overfor en standard behandling uden at det var muligt at påvise en effekt i de individuelle studier (3-5). Studierne har efterfølgende modtaget en del metodologisk kritik og de har derfor kun haft mindre implikationer for den kliniske praksis. Siden november 2014 er der dog blevet præsenteret resultater fra 5 randomiserede studier (7-8), som entydigt viser en markant EVT effekt som tillæg til i.v. trombolyse med et number needed to treat på 3,2-7. Det største af studierne er et nationalt studie fra Holland, som ikke var behæftet med de samme metodologiske svagheder som de tidligere studier (6). Studiet viste et forbedret funktionsniveau for patienter behandlet med EVT sammenlignet med patienter behandlet med vanlig medicinsk behandling. Skæringsdatoen for indberetning af patienter til den aktuelle opgørelse var 21. januar 2016. Tre måneders follow-up er kun opgjort for patienter behandlet senest d. 30/9 2015. 3. Demografi Der foretages EVT behandling for AIS på tre centre i Danmark: Rigshospitalet (RH), Universitetshospital (OUH) og Universitetshospital (AUH). I 2015 blev der i alt foretaget EVT på 280 AIS patienter, som blev indberettet til DAP. Dette antal omfatter både patienter med tromber i det anteriore og det posteriore kredsløb. Patienter med tromber i det posteriore kredsløb har ofte en konstellation af symtomer fra hjernestammen og occipitallapperne. Billedet ligner oftest ikke en almindelig apoleksi fra det forreste gebet og erkendes derfor ofte initialt ikke. Dette kan medvirke til at forlænge tiden til korrekt diagnose og patienterne er p.g.a. disse udfordringer heller ikke altid medtaget i internationale opgørelser. allet af behandlede patienter var ca. 37% højere sammenlignet med 2014 og 2013, hvilket givetvis skal ses i lyset af de positive resultater vedr. effekten af EVT, som blev publiceret ultimo 2014 samt i 2015. Aktiviteten i forhold til antal patienter med AIS fordelt på de respektive optageområder var i, København og henholdsvis 3,0%, 2,8% og 1,9%. Andelen af AIS patienter, der modtog trombolyse og som blev udvalgt til EVT var i, København og henholdsvis 16,9%, 19,3% og 15,8%. Patientgrundlaget med hensyn til køn, alder og NIHSS (apopleksiens sværhedsgrad) ved debut var sammenlignelig mellem centrene. Der henvises til tabellerne. al trombektomerede patienter 2015 2014 2013 I alt al Danmark 280 100 205 100 205 100 690 Universitetshospital 104 37 69 34 79 39 252 Rigshospitalet 139 50 98 48 93 45 330 Universitetshospital 37 13 38 19 33 16 108 5

Andel af patienter med iskæmisk apopleksi i optageområdet, som trombektomeres Andel % Universitetshospital* 104/3427 3,0 Rigshospitalet** 139/5005 2,8 Universitetshospital*** 37/1942 1,9 Landsresultat 280/10392 2,7 *Optageområde: Region Midtjylland, Region Nordjylland **Optageområde: Region Hovedstaden, Region Sjælland ***Optageområde: Region Syddanmark Andel af patienter med iskæmisk apopleksi og trombolyse i optageområdet, som trombektomeres Andel % Universitetshospital* 104/616 16,9 Rigshospitalet** 139/721 19,3 Universitetshospital*** 37/234 15,8 Landsresultat 280/1571 17,8 *Optageområde: Region Midtjylland, Region Nordjylland **Optageområde: Region Hovedstaden, Region Sjælland ***Optageområde: Region Syddanmark 6

Køn Kvinde Mand I alt al 2015 Danmark 123 44 157 56 280 Universitetshospital 42 40 62 60 104 Universitetshospital 16 43 21 57 37 Rigshospitalet 65 47 74 53 139 2014 Danmark 82 40 123 60 205 Universitetshospital 24 35 45 65 69 Universitetshospital 18 47 20 53 38 Rigshospitalet 40 41 58 59 98 2013 Danmark 92 45 113 55 205 Universitetshospital 35 44 44 56 79 Universitetshospital 15 45 18 55 33 Rigshospitalet 42 45 51 55 93 Alder Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2015 Danmark 68 13 70 23 96 0 280 Universitetshospital 66 12 69 23 96 0 104 Universitetshospital 70 13 72 37 91 0 37 Rigshospitalet 69 14 70 30 93 0 139 2014 Danmark 67 13 70 19 93 0 205 Universitetshospital 67 11 68 19 83 0 69 Universitetshospital 66 15 69 39 93 0 38 Rigshospitalet 68 13 71 27 89 0 98 2013 Danmark 66 14 68 18 94 0 205 Universitetshospital 64 15 66 18 92 0 79 Universitetshospital 70 13 74 37 89 0 33 Rigshospitalet 67 14 71 33 94 0 93 7

NHISS før Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2015 Danmark 17 7 17 0 36 11 269 Universitetshospital 17 7 17 # 35 # 102 Universitetshospital 17 6 17 0 26 # 35 Rigshospitalet 17 7 18 3 36 7 132 2014 Danmark 9 9 9 0 21 195 10 Universitetshospital..... 69 0 Universitetshospital 15 5 17 7 21 32 6 Rigshospitalet 0 0 0 0 0 94 4 2013 Danmark..... 205 0 Universitetshospital..... 79 0 Universitetshospital..... 33 0 Rigshospitalet..... 93 0 NHISS efter 24 timer Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2015 Danmark 11 9 10 0 36 21 259 Universitetshospital 12 10 10 0 36 5 99 Universitetshospital 11 8 10 0 26 8 29 Rigshospitalet 11 8 9 0 35 8 131 2014 Danmark 7 7 6 0 17 197 8 Universitetshospital..... 69 0 Universitetshospital 13 3 13 11 17 34 4 Rigshospitalet 0 0 0 0 0 94 4 2013 Danmark..... 205 0 Universitetshospital..... 79 0 Universitetshospital..... 33 0 Rigshospitalet..... 93 0 8

4. Kar/Procedure EVT udføres kun, hvis der er en aflukning af et stort kar. Alvorligst er aflukning af arteria basilaris (basilar artery = BA) og arteria carotis interna (internal carotid artery = ICA) specielt toppen af ICA, der aflukker både arteria cerebri anterior (ACA) og arteria cerebri media (MCA), den såkaldte ICA-T okklusion. Den vigtigste prædiktor for patientens prognose er, om der ved EVT opnås rekanalisering. Graden af denne udtrykkes ved hjælp af TICI skalaen, der inddeler rekanalisering i grad 0, 1, 2a, 2b og 3. Succesfuld rekanalisering defineres som TICI 2b og 3. Rekanaliseringsraten på AUH, RH og OUH var henholdsvis 70%, 81% og 78%. Tromber konstateret i CAA CIA ICA-T MCA 1 MCA 2 ACA VA BA PCA/And et Uoplyst I alt al 2015 Danmark # 1 59 16 134 35 69 18 9 2 6 2 38 10 42 11 10 3 9 2 378, Neurologisk # 1 26 19 55 39 19 14 3 2 # 1 13 9 16 11 # 1 5 4 140 Rigshospitalet # 1 31 16 64 32 38 19 4 2 5 3 19 10 25 13 8 4 # 1 197 0 0 # 5 15 37 12 29 # 5 0 0 6 15 # 2 # 2 # 5 41 2014 Danmark # 0 43 15 111 38 37 13 9 3 11 4 31 11 31 11 12 4 8 3 294, Neurologisk # 1 21 21 45 44 10 10 # 2 3 3 7 7 9 9 3 3 # 1 102 Rigshospitalet 0 0 17 12 48 34 20 14 4 3 6 4 18 13 20 14 8 6 # 1 143 0 0 5 10 18 37 7 14 3 6 # 4 6 12 # 4 # 2 5 10 49 2013 Danmark 3 1 38 14 126 45 33 12 6 2 8 3 26 9 27 10 5 2 8 3 280, Neurologisk # 1 22 21 46 44 8 8 # 1 3 3 13 13 6 6 3 3 # 1 104 Rigshospitalet # 1 15 11 59 42 21 15 3 2 5 4 11 8 20 14 # 1 # 1 140 0 0 # 3 21 58 4 11 # 6 0 0 # 6 # 3 0 0 5 14 36 Succesfuld rekanalisering Ja Nej Uoplyst I alt al 2015 Danmark 215 77 60 21 5 2 280, Neurologisk 73 70 31 30.. 104 29 78 5 14 3 8 37 Rigshospitalet 113 81 24 17 # 1 139 2014 Danmark 150 73 42 20 13 6 205, Neurologisk 53 77 16 23.. 69 27 71 4 11 7 18 38 Rigshospitalet 70 71 22 22 6 6 98 2013 Danmark 163 80 33 16 9 4 205, Neurologisk 63 80 16 20.. 79 24 73 4 12 5 15 33 Rigshospitalet 76 82 13 14 4 4 93 Test for forskel mellem afdelinger: p< 0,04 (Chi 2 ) 9

5. Logistik Hurtig reetablering af blodforsyning, det vil sige rekanalisering i forhold til AIS debut er afgørende for prognosen. Derfor er der fokus på de mulige forsinkelser ( delays ) i patientforløbet. Den tid, der samlet udtrykker forsinkelsen til EVT start, er tiden fra symptom debut til lyske (arterie) punktur. Inden da skal apopleksien erkendes, patienten indlægges, scannes, behandles med intravenøs trombolyse, og ofte skal patienten dernæst transporteres til et EVT center. Det er vigtigt at erkende, hvor det største delay ligger. Her har vi indtil videre samlet set kun ufuldstændige data. For de patienter som blev rekanaliserede (TICI 2b), blev dette på alle 3 centre med en median tid på max 300 minutter (=5,0 timer). Det er vigtigt, at være opmærksom på at EVT centrene således kun har mulighed for at påvirke sidste del af forsinkelsen, herunder særligt tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur og tid fra lyskepunktur til rekanalisering. Tid fra symptomdebut til ankomst 1. hospital (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2015 Danmark 141 188 77 0 1206 35 245, Neurologisk 131 194 75 0 1206 0 104 155 233 75 28 955 4 33 Rigshospitalet 147 168 80 0 1020 31 108 2014 Danmark 156 192 89 0 1332 13 192, Neurologisk 143 158 92 0 665 # 67 110 121 83 25 630 # 37 Rigshospitalet 185 232 99 0 1332 10 88 2013 Danmark 129 149 94 0 1345 24 181, Neurologisk 121 123 95 0 729 4 75 149 229 86 20 1345 # 32 Rigshospitalet 129 131 97 0 1005 19 74 Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2015 Danmark 151 139 117 0 967 40 240, Neurologisk 138 145 92 0 967 4 100 160 155 90 40 643 9 28 Rigshospitalet 160 129 130 0 590 27 112 2014 Danmark 158 184 120 0 1427 23 182, Neurologisk 158 209 99 0 1325 # 67 144 106 113 15 574 # 36 Rigshospitalet 164 191 125 0 1427 19 79 10

Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2013 Danmark 133 153 90 0 1275 31 174, Neurologisk 122 73 90 25 347 4 75 108 69 82 27 290 7 26 Rigshospitalet 153 221 105 0 1275 20 73 Tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2015 Danmark 29 16 26 0 135 14 266, Neurologisk 22 12 20 8 85 4 100 38 23 35 0 110 9 28 Rigshospitalet 32 15 30 10 135 # 138 2014 Danmark 30 42 25 0 570 12 193, Neurologisk 21 11 20 0 75 3 66 41 12 39 24 85 5 33 Rigshospitalet 33 58 27 0 570 4 94 2013 Danmark 31 16 27 6 113 16 189, Neurologisk 31 16 25 6 91 5 74 36 11 33 21 60 7 26 Rigshospitalet 29 17 25 10 113 4 89 Hvis succesfuld rekanalisering (TCI score 2b) Tid fra lyskepunktur til rekanalisering (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2015 Danmark 59 105 42 0 1440 9 206, Neurologisk 63 169 38 0 1440 3 70 55 30 50 9 135 5 24 Rigshospitalet 57 50 42 11 385 # 112 2014 Danmark 47 46 32 0 406 15 135, Neurologisk 41 23 36 0 115 # 51 78 64 55 15 253 12 15 Rigshospitalet 44 52 29 4 406 # 69 2013 Danmark 49 34 40 0 187 10 153, Neurologisk 60 39 54 0 187 # 61 48 19 44 25 92 4 20 Rigshospitalet 40 29 33 0 141 4 72 11

Tid fra symptomdebut til rekanalisering (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2015 Danmark 341 196 290 67 1325 19 196, Neurologisk 330 216 274 142 1325 5 68 383 224 300 160 910 4 25 Rigshospitalet 339 175 290 67 1123 10 103 2014 Danmark 355 210 303 88 1315 23 127, Neurologisk 339 205 289 88 1225 3 50 385 161 325 182 845 12 15 Rigshospitalet 361 227 303 147 1315 8 62 2013 Danmark 306 122 276 145 902 27 136, Neurologisk 320 118 294 145 691 5 58 296 81 284 169 450 4 20 Rigshospitalet 296 138 250 161 902 18 58 6. Komplikationer under procedure Ny emboli/okklusion Ja Nej Uoplyst I alt al 2015 Danmark 15 5 263 94 # 1 280, Neurologisk 5 5 99 95.. 104 # 3 36 97.. 37 Rigshospitalet 9 6 128 92 # 1 139 2014 Danmark 12 6 183 89 10 5 205, Neurologisk 4 6 65 94.. 69 # 5 32 84 4 11 38 Rigshospitalet 6 6 86 88 6 6 98 2013 Danmark 12 6 184 90 9 4 205, Neurologisk 6 8 73 92.. 79 # 3 25 76 7 21 33 Rigshospitalet 5 5 86 92 # 2 93 I den tidlige litteratur beskrives en procedure relateret symptomatisk blødningsfrekvens på ca. 10% i denne patient population, mens der i 2015 kun var 6% af patienterne der oplevede dette i Danmark (3% i 2014). Disse komplikationer er acceptable i forhold til indgrebets karakter. 12

Perforation af kar Ja Nej Uoplyst I alt al 2015 Danmark 16 6 262 94 # 1 280, Neurologisk # 1 103 99.. 104 # 5 35 95.. 37 Rigshospitalet 13 9 124 89 # 1 139 2014 Danmark 6 3 190 93 9 4 205, Neurologisk # 3 67 97.. 69.. 34 89 4 11 38 Rigshospitalet 4 4 89 91 5 5 98 2013 Danmark 8 4 190 93 7 3 205, Neurologisk.. 79 100.. 79 # 6 26 79 5 15 33 Rigshospitalet 6 6 85 91 # 2 93 Blandt patienterne med perforation af kar, er det specificeret om der var tale om intracerebral hæmorrhagi eller subarachnoidal hæmorrhagi: Intercerebral hæmorrhagi Ja Nej Uoplyst I alt al 2015 Danmark 5 31 11 69.. 16, Neurologisk # 100.... # # 50 # 50.. # Rigshospitalet 3 23 10 77.. 13 2014 Danmark # 33 4 67.. 6, Neurologisk # 100.... # Rigshospitalet.. 4 100.. 4 2013 Danmark # 25 5 63 # 13 8.. # 50 # 50 # Rigshospitalet # 33 4 67.. 6 Subarchnoidal hæmorrhagi Ja Nej Uoplyst I alt al 2015 Danmark 14 88 # 13.. 16, Neurologisk # 100.... # # 100.... # Rigshospitalet 11 85 # 15.. 13 13

Subarchnoidal hæmorrhagi Ja Nej Uoplyst I alt al 2014 Danmark 4 67 # 33.. 6, Neurologisk # 50 # 50.. # Rigshospitalet 3 75 # 25.. 4 2013 Danmark 4 50 3 38 # 13 8 # 50.. # 50 # Rigshospitalet 3 50 3 50.. 6 7. Safety/outcome De følgende resultater er baseret på oplysninger fra 3 mdrs. opfølgningsskema. Bemærk at data kun er opgjort hos patienter behandlet senest d. 30/9 2015, d.v.s. hos patienter, hvor det har været muligt at gennemføre og indberette 3 mdrs. kontrol inden skæringsdatoen for indberetning af data til den aktuelle rapport. Det vigtigste effektmål i de fleste apopleksiundersøgelser er en klinisk vurdering af patientens funktionsniveau tre måneder efter apopleksien. Som parameter bruges modified Rankin score (mrs) som går fra 0 (ingen symptomer) til 6 (død). Generelt anses en mrs 0-2 som et godt resultat efter EVT og ensbetydende med, at patienten er selvhjulpen trods eventuelle mindre deficit. Der bemærkes at der i 2015 var en væsentlig bedre komplethed af mrs data ved 3 mdr. Dette er meget positivt og bestyrker troværdigheden af de gode resultater. Det bemærkes dog at dødeligheden efter 3 mdr. faktisk var lavere når der anvendes oplysninger fra CPR registeret, som er komplette for alle med dansk bopæl. Dette understreger behovet for løbende at sikre kompleth indberetning af valide data vedr. mrs, men i det konkrete tilfælde vil en evt. misklassifikation kun have påvirket resultaterne for indikator 7 i DAP årsrapporten i en konservativ retning. Dødeligheden indenfor tre måneder efter EVT var for henholdsvis AUH, RH og OUH 10%, 14% og 13% når CPR registeret blev anvendt. I det største af de randomiserede studier havde man ca. 40% med godt resultat (mrs 0-2) og 20% døde ved 3 måneders opfølgning. 3 måneders Modified Rankin Score Ikke tilgængelig info Ingen symptomer overhovedet Ingen synlig funktionsnedsættelse Nogen funktionsnedsættelse Moderat funktionsnedsættelse 2015 Danmark 8 4 24 12 44 21 41 20 21 10, Neurologisk 6 9 7 10 18 26 11 16 7 10 # 6 3 10 7 23 10 32 # 3 Rigshospitalet.. 14 13 19 17 20 18 13 12 2014 Danmark 38 19 11 5 33 16 35 17 18 9, Neurologisk # 3 # 3 15 22 17 25 6 9 8 21 3 8 3 8 7 18 8 21 Rigshospitalet 28 29 6 6 15 15 11 11 4 4 2013 Danmark 33 16 19 9 38 19 27 13 22 11, Neurologisk.. 9 11 20 25 12 15 10 13 12 36 # 3 4 12 3 9 3 9 Rigshospitalet 21 23 9 10 14 15 12 13 9 10 14

3 måneders Modified Rankin Score Moderat alvorlig funktionsnedsættelse Svær funktionsnedsættelse Død Levende, ukendt Ranking score I alt al 2015 Danmark 24 12 10 5 30 14 6 3 208, Neurologisk 8 12 4 6 7 10.. 68 3 10 # 3 4 13.. 31 Rigshospitalet 13 12 5 5 19 17 6 6 109 2014 Danmark 34 17 10 5 24 12 # 1 205, Neurologisk 11 16 6 9 10 14.. 69 3 8 # 3 4 11 # 3 38 Rigshospitalet 20 20 3 3 10 10 # 1 98 2013 Danmark 34 17 7 3 20 10 5 2 205, Neurologisk 18 23 3 4 7 9.. 79 # 6 # 6 4 12 # 6 33 Rigshospitalet 14 15 # 2 9 10 3 3 93 Død inden 90 dage fra indlæggelsesdato beregnet udfra register data Ja Nej Ukendt status I alt al 2015 Danmark 26 13 178 86 4 2 208, Neurologisk 7 10 58 85 3 4 68 4 13 26 84 # 3 31 Rigshospitalet 15 14 94 86.. 109 2014 Danmark 42 20 157 77 6 3 205, Neurologisk 11 16 55 80 3 4 69 6 16 31 82 # 3 38 Rigshospitalet 25 26 71 72 # 2 98 2013 Danmark 32 16 171 83 # 1 205, Neurologisk 7 9 71 90 # 1 79 4 12 28 85 # 3 33 Rigshospitalet 21 23 72 77.. 93 15

8. Styregruppen for Dansk Apopleksiregister Formandskab Ledende overlæge, Jesper Gyllenborg, Roskilde Sygehus Klinisk sygeplejespecialist MHSc (N) Susanne Zielke Schaarup, Bispebjerg Hospital Øvrige medlemmer Overlæge Karsten Vestergaard, Aalborg Universitetshospital Udviklingsergoterapeut Peter Vögele, Rigshospitalet, Glostrup Overlæge, ph.d., dr.med. Peter Krogh Brynningsen, Universitetshospital Overlæge, ph.d. Søren Bak, Universitetshospital Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Axel Brandes, Universitetshospital Overlæge, ph.d. Dorte Damgaard, Universitetshospital Overlæge, lic.med. Niels Sunde, Universitetshospital Klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Birgitte Blicher Pedersen, Universitetshospital Specialeansvarlig fysioterapeut Maria Jeppesen, Næstved Sygehus Udviklingsfysioterapeut, MR, Ulla Milther Sørensen, Regionshospitalet Horsens Overlæge, professor, dr.med. Hanne Christensen, Bispebjerg Hospital Dataansvarlig myndighed: Chefkonsulent Monika Madsen, Region Hovedstaden Dokumentalist & klinisk epidemiolog Forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Universitetshospital Dataanalyse Biostatistiker, cand.scient, ph.d. Heidi Hundborg, Universitetshospital Sekretariatsfunktion Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) Arbejdsgruppe vedr. Endovaskulær terapi Overlæge, dr.med. Klaus Hansen, Rigshospitalet Overlæge Aase Wagner, Rigshospitalet Afdelingslæge Charlotte Madsen, Universitetshospital Overlæge Peter Andersen, Universitetshospital Afdelingslæge, ph.d. Claus Z. Simonsen, Universitetshospital Overlæge Leif Sørensen, Universitetshospital 16

Referencer 1. National retningslinie for trombektomi/ endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: baggrund, selektion, behandling og opfølgning. 20.12.2010 udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af: Dansk Neurologisk Selskab og Dansk Neuroradiologisk Selskab 2. Percutaneous vascular interventions for acute ischemic stroke. Cochrane Database Syst Rev. 2010 Oct 6;(10):CD007574 3. Ciccone A, Valvassori L, Nichelatti M, Sgoifo A, Ponzio M, Sterzi R et al. Endovascular Treatment for Acute Ischemic Stroke. N Engl J Med 2013;368:904-913. 4. Kidwell CS, Jahan R, Gombein J, Alger JR, Nenov V, Ajani Z et al. A trial of imaging selection and endovascular treatment for ischemic stroke. N Engl J Med 2013;368:914-923. 5. Broderick JP, Palesch YY, Demchuck AM, Yeatts SD, Khatri P, Hill MD et al. Endovascular Therapy after Intravenous t-pa versus t-pa Alone for Stroke. N Engl J Med 2013;368:893-903. 6. Berkhemer OA, Fransen PS, Beumer D, van den Berg LA, Lingsma HF, Yoo AJ et al. A randomized trial of intraarterial treatment for acute ischemic stroke. N Engl J Med. 2015;372:11-20. 7. Goyal M, Demchuk AM, Menon BK, Eesa M, Rempel JL, Thornton J et al. Randomized Assessment of Rapid Endovascular Treatment of Ischemic Stroke.N Engl J Med. 2015 Feb 11. [Epub ahead of print] 8. Campbell BC, Mitchell PJ, Kleinig TJ, Dewey HM, Churilov L, Yassi N et al. Endovascular Therapy for Ischemic Stroke with Perfusion-Imaging Selection. N Engl J Med. 2015 Feb 11 17