Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?



Relaterede dokumenter
Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Isolationsregimer og resistente bakterier

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

CPO - temadag. 15. November 2018

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Supplerende forholdsregler ved diarré

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Clostridium difficile

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Afbrydelse af smitteveje: Den tredje mulighed er at afbryde smittevejene, hvilket må anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor.

Hygiejnebesøg i Kastaniebakken

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

FAQ frequently asked questions

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Resistente bakterier

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Afholdt d. 22. maj 2015

Mikroorganismer og hygiejne

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Uniforms- og håndhygiejne

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Hospitalshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

BIOTECHNICS DANMARK A/S

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Clostridium difficile

Resistente mikroorganismer

Resistensudvikling globalt og nationalt

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Frederikshavn kommune

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.

Sundhed & Omsorg Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard:

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Anvendelse af plastforklæde hvad er evidensen?

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Hygiejne i lægepraksis 2015

Nyhedsbrev. 3. kvartal Siden sidst..2 - hvad vi troede var en epidemi i I-25 - risikoskema for MRSA - andre opgaver. 2. Emne ESBL..

AMBULANCEHYGIEJNE Den centrale afdeling for sygehushygiejne & Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut 1999/2005

Infektionshygiejne og UVI

Statens Serum Institut

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Clinell UNIVERSAL WIPES

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Afholdt d. 4. juni 2019

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

QEQQATA KOMMUNIA Ilinniartitaanermut immikkoortortaq Området for Uddannelse

Transkript:

Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed

1

2

Journal of Hospital Infection (2007) 67, 9-21 3

4

5

6

Lancet Infect Dis 2006; 6: 641 52 8

9

10

Hvordan forebygges de nosokomielle infektioner? Ved at kende smitteforholdene Smittekilde Smittekim Smittemodtager Modtagelighed Smitteport Smittevej Smittecirkel 12

Smittecirkelen Smittekilde Smittevej 13 Smittemodtager Smittekim Modtagelighed Smitteport

Forebyggelse i Smittecirkelen Smittekilde Fjerne Inaktivere Afbryde Styrke modstandskraft Smittemodtager Smittekim Modtagelighed Smittevej Fjerne Smitteport 14

Smittevejene Kontaktsmitte direkte indirekte Stænk og sprøjt - dråbesmitte Luftbåren Levnedsmiddelbåren Blodbåren Eksempler kønssygdomme VIGTIGSTE >>>>> Streptokokhalsbetændelse Mæslinger Salmonella, Hepatitis A Hepatitis B, HIV 15

Eksempler Kontaktsmitte indirekte? Smittevej 16

Nogle vigtige infektiøse årsager til nosokomielle infektioner: Staphylococcus aureus Staphylococcus epidermidis (fremmedlegemer) E. coli, Klebsiella og andre enterobakterier Pseudomonas aeruginosa Svampe Respiratorisk syncytialvirus Rotavirus Norovirus (tidl. Calicivirus, Norwalk virus, Roskildesyge) Smittekim 18

Patienter er disponeret for nosokomielle infektioner pga.: Høj alder ofte svækkede af alvorlige sygdomme deres normal flora er påvirket af antibiotika de får medicin som nedsætter immunforsvaret de udsættes for kirurgi og andre traumer som nedbryder de naturlige infektionsbarrierer de får katetre og fremmedlegemer indopereret lav iltforsyning til vævet efter kirurgiske indgreb immobilisation Modtagelighed 19

Værktøjer til smitteforebyggelse Håndhygiejne: Inaktivere/fjerne smittekim Bygge barrierer omkring patienten/sundhedspersonen: Afbryde smittevejen Kittel Handsker Maske briller visir Isolation Enestue = fysisk barriere Slusestue mod luftbåren smitte Fællesstue = funktionel barriere Kontakt- og dråbesmitte 20

HVORNÅR isoleres der på enestue? Når der er diagnosticeret: MRSA Vancomycinresistente Enterococcus fæcalis eller E. fæcium (VRE) TB Norovirus/Norwalk/Roskildesyge Meningitis Herpes Zoster Kighoste Fåresyge Fnat Røde hunde/rubella Influenza Mæslinger/Morbilli Resistente mikroorganismer, hvor det ikke er muligt at isolere på fællesstue, f.eks. manglende patientforståelse 21 Ved risikosituationer: Udsættelse for smitte med MRSA, fx på udenlandsk sygehus eller kontakt med MRSA-positiv person (karantæne)

HVORNÅR isoleres på fællesstue? Når der er diagnosticeret: Gentamicin-resistente Enterobacteriaceae (Escherichia coli, Klebsiella, Enterobacter og Proteus arter) ESBL-producerende bakterier Stenotrophomonas 22 Carbapenem- og penicillinresistente pneumokokker Clostridium difficile Nogle enestue Kohorteisolation?

23

Uniform

25

26

27

Patient og pårørende Instrueres i at foretage håndhygiejne før patientstuen forlades. Øvrige patienter på stuen Instrueres i hygiejnisk adfærd på stuen, dvs. undgå fysisk kontakt med den isolerede og dennes seng og ejendele (f.eks. aviser). Håndtering af affald og snavset tøj Affald betragtes som klinisk risikoaffald, herunder beskyttelsesudstyr (overtrækskittel, handsker og evt. maske). Patientens tøj og sengelinned betragtes som smittetøj og anbringes i gule tøjsæk, der beklædt med PVA-pose. Kanyleboks, gul tøjsæk og risikoaffaldsboks placeres indenfor isolationsområdet. Rengøring og desinfektion af udstyr/utensilier Udstyr og utensilier, der har været på stuen, skal rengøres og desinficeres Bøger, aviser og blade Det er ikke muligt at desinficere bøger, aviser og blade. Den isolerede patient må ikke dele læsestof med medpatienterne, og der skal der vælges materialer, der kan kasseres. Bestik og service Ingen særlige forholdsregler, da køkkenet håndterer alt som forurenet. Undersøgelse/behandling i andre afdelinger Patienten skal være i rent tøj og for sengeliggende i rent sengetøj, og personalet informeres om årsagen til isolation. Rengøring af patientstue med barrierepleje og omgivelser 28

Rengøring og desinfektion Daglig rengøring Slutrengøring efter isolation Desinfektion af spild Desinfektions af patientens nære omgivelser Valg af desinfektionsmiddel 29

30

31

32