Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Relaterede dokumenter
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Lederjobbet Lederne April 2016

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Tilfredshed, engagement og passion

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederes opfattelse af diversitet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Work-life balance Lederne Februar 2015

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

STRESS Lederne April 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Udviklingssamtaler og dialog

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Hindringer for god ledelse

Møder og mødekultur 2017

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Distanceledelse Lederne September 2015

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef

Køn, uddannelse og karriere

Gode ledere og gode medarbejdere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Samarbejdet i ledergruppen

Praktikpladser Lederne Juni 2016

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Kommunalvalg De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Kommunikation Lederne September 2016

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017

Lederudvikling Lederne April 2015

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

Kvinder, mænd og karriere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Lederudvikling 2018 Lederne Januar 2019

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Helbred og sygefravær

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Lederudvikling Lederne Marts 2017

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Arbejdstempo og stress

3.7 Bornholms Regionskommune

Medlemsundersøgelse 2007

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Lederløn 2015 Lederne December 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Survey om ledelseskvalitet

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Finanskrisen rammer fortsat hverdagen

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

3.3 Planlægningsområde Nord

Lederlønninger i den offentlige sektor september 2015

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Hvordan køber danskerne på nettet?

Faktaark: Kvinder i ledelse

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013

Faktaark: Profilen af en djøfer i udlandet Arbejdssted og -forhold Arbejdsområder... 4

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015

Transkript:

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16

Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for at blive ledige nu end for ét år om de føler sig sikre i deres nuværende job deres vurdering af, hvor gode muligheder de har for at finde et andet job på omtrent samme niveau som deres nuværende, hvis de skulle blive sagt op Respondentgruppens sammensætning fremgår af afsnittet Om undersøgelsen. Hver tiende er generelt bekymret for at blive ledig Én ud af ti respondenter er generelt bekymrede for at blive ledig. Figur 1. I hvilken grad er du generelt bekymret for at blive ledig? Procent. 7 66 6 4 3 24 Slet ikke/ I mindre grad I nogen grad I høj grad/i meget høj grad 1 Ingen entydig sammenhæng mellem ledighedsbekymring og alder Der er ingen entydig sammenhæng mellem ledighedsbekymring og alder, dog er der færrest i aldersgruppen under 4 år og i aldersgruppen 45-49 år, der i høj eller i meget høj grad er bekymret for at blive ledig. Tabel 1. I hvilken grad er du generelt bekymret for at blive ledig? Fordelt på alder 1. Procent. Under 4 4-44 45-49 -54 55-59 Slet ikke/i mindre grad 71 64 68 64 64 I nogen grad 22 25 24 25 24 I høj/i meget høj grad 7 11 7 11 11 1 1 Total 1 Der er for få respondenter i aldersgruppen på 6 år og derover til, at de kan indgå i en alderssammenligning. 2

38 procent er mindre bekymret for at blive ledig nu, end de var for ét år 17 procent er mere bekymret for at blive ledig nu, end de var for ét år. 38 procent er mindre bekymret for at blive ledig nu, end de var for ét år. Figur 2. Er du mere eller mindre bekymret for at blive ledig nu, end du var for et år? 2 Procent. 4 3 38 42 Meget mindre bekymret/mindre bekymret 17 1 2 Omtrent lige så Mere bekymret/meget Var ikke i arbejde for ét bekymret som for ét år mere bekymret år Der er en naturlig sammenhæng mellem, i hvilken grad man er bekymret for at blive ledig, og om man er mere eller mindre bekymret for at blive ledig end for ét år. 67 procent af de respondenter, der i høj eller i meget høj grad er bekymret for at blive ledig, er mere bekymrede for at blive ledig nu end for ét år. Blandt respondenter, der slet ikke eller i mindre grad er bekymret for at blive ledig, er det fem procent, der er mere bekymret for at bliv ledig nu end for ét år. Figur 3. Sammenhæng mellem aktuel bekymring for at blive ledig og om man er mere eller mindre bekymret for at blive ledig nu end for ét år. Procent. 8 7 6 4 3 48 44 43 5 Aktuelt slet ikke/i mindre grad bekymret for at blive ledig 23 33 24 67 7 1 2 1 1 Aktuelt i nogen grad bekymret for at blive ledig Aktuelt i høj/i meget høj grad bekymret for at blive ledig Meget mindre/mindre bekymret for at blive ledig nu end for ét år Omtrent lige så bekymret for at blive ledig nu som for ét år Mere/Meget mere bekymret for at blive ledig nu end for ét år Var ikke i arbejde for ét år 2 Respondenterne er ikke blevet spurgt, om de har skiftet job inden for det seneste år. Det kan påvirke deres vurdering både negativt og positivt. 3

13 procent af respondenterne føler sig ikke sikker i deres nuværende ansættelse procent føler sig sikker i deres nuværende ansættelse. 36 procent føler sig i nogen grad sikker i deres nuværende ansættelse, hvorimod kun 13 procent svarer, at de slet ikke eller i mindre grad føler sig sikker i deres nuværende ansættelse. Figur 4. Føler du dig sikker i din nuværende ansættelse? Procent. 7 6 4 36 3 13 Slet ikke/i mindre grad I nogen grad I høj grad/i meget høj grad 1 Ingen entydig sammenhæng mellem følelsen af jobsikkerhed og alder Flest respondenter under 4 år føler sig sikre i deres nuværende ansættelse. Det gælder mere end seks ud af ti respondenter under 4 år. Tabel 2. I hvilken grad føler du dig sikker i din nuværende ansættelse? Fordelt på alder. Procent Under 4 4-44 45-49 -54 55-59 Slet ikke/i mindre grad 11 15 11 13 15 I nogen grad 27 32 38 41 35 I høj/i meget høj grad 61 53 51 44 49 1 1 1 Total 4

Knap tre ud af ti føler sig mere sikre i deres ansættelse nu end for ét år Knap halvdelen føler sig omtrent lige så sikre i deres ansættelse nu som for ét år. Knap hver femte følger sig mindre sikker, og knap tre ud af ti føler sig mere sikker. Figur 5. Føler du dig mere eller mindre sikker i din ansættelse nu, end du gjorde for ét år? 3 Procent. 7 6 4 3 18 Meget mindre sikker/mindre sikker 49 29 Omtrent lige så Mere sikker/meget sikker som for ét år mere sikker 1 2 Var ikke i arbejde for ét år Der er også en sammenhæng mellem, i hvilken grad man føler sig sikker i sin nuværende ansættelse, og om man føler sig mere eller mindre sikker nu end for ét år. Knap syv ud af ti, der ikke føler sig sikre i den nuværende ansættelse, føler sig mindre sikker nu end for ét år. Det gælder kun tre procent af de respondenter, der i høj eller i meget høj grad føler sig sikker i deres nuværende ansættelse. Figur 6. Sammenhæng mellem aktuel følelse af jobsikkerhed, og om man føler sig mere eller mindre sikker i sin ansættelse nu end for ét år. Procent. 8 7 6 4 3 69 26 3 Aktuelt slet ikke/i mindre sikker i nuværende ansættelse 57 43 1 1 1 1 3 2 2 Aktuelt i nogen grad sikker i nuværende ansættelse Aktuelt i høj/i meget høj grad sikker i nuværende ansættelse Meget mindre sikker/mindre sikker i sin ansættelse nu end for ét år Omtrent lige sikker i sin ansættelse nu som for ét år Mere/Meget mere sikker i sin ansættelse nu end for ét år Var ikke i arbejde for ét år 3 Respondenterne er ikke blevet spurgt, om de har skiftet job inden for det seneste år. Det kan påvirke deres vurdering både negativt og positivt. 5

Knap halvdelen mener, at de kan få et tilsvarende job, hvis de skulle blive sagt op i dag 48 procent af respondenterne mener, at de har gode eller meget gode muligheder for at få et andet job på omtrent samme stillingsniveau, hvis de skulle blive sagt op i dag. Kun hver femte mener, at mulighederne for at finde et tilsvarende job er dårlige eller meget dårlige. Figur 7. Hvis du bliver sagt op i dag, hvordan vurderer du, at dine muligheder er for at finde et andet job på omtrent samme stillingsniveau? Procent. 7 6 48 4 3 27 4 Meget dårlige/dårlige Hverken gode eller dårlige Gode/Meget gode Mulighederne for at få et tilsvarende job bliver dårligere med alderen Som det fremgår af tabel 5, er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem alder og ledighedsbekymring. Derimod er der en klar sammenhæng mellem alder og vurderingen af mulighederne for at finde et andet job på omtrent samme stillingsniveau, hvis man skulle blive sagt op nu. Langt færre ældre end yngre respondenter mener, at mulighederne for at få et tilsvarende job er gode. To ud af tre respondenter under 4 år vurderer, at de har gode eller meget gode muligheder for at finde et andet job på omtrent samme stillingsniveau, hvis de skulle blive sagt op nu. Det gælder kun knap tre ud af ti respondenter i aldersgruppen 55-59 år. Tabel 3. Hvis du bliver sagt op i dag, hvordan vurderer du, at dine muligheder er for at finde et andet job på omtrent samme stillingsniveau? Fordelt på alder. Procent Under 4 4-44 45-49 -54 55-59 Meget dårlige/dårlige 9 13 22 38 Hverken gode eller dårlige 22 23 3 28 28 Gode/Meget gode 67 62 55 45 29 2 3 5 4 5 Total 6

Mulighederne for at få et tilsvarende job bliver bedre med uddannelsesniveauet Der er en klar sammenhæng mellem respondenternes uddannelsesniveau og deres vurdering af, hvor gode mulighederne er for at få et tilsvarende job, hvis de skulle blive sagt op. Mere end seks ud af ti respondenter med en lang videregående uddannelse mener, at deres muligheder for at få et tilsvarende job er gode. Blandt respondenter med en erhvervsfaglig uddannelse er det 43 procent, der vurderer, at deres muligheder for at få et tilsvarende job er gode. Figur 8. Hvis du bliver sagt op i dag, hvordan vurderer du, at dine muligheder er for at finde et andet job på omtrent samme stillingsniveau? Fordelt på uddannelsesniveau. Procent. 8 7 6 4 3 26 29 2322 24 272826 17 13 Meget Hverken gode dårlige/dårlige eller dårlige 4951 4243 61 Gode/Meget gode 8 5 3 4 1 Folkeskole/Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse, master eller mere 7

Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.781 CAWI-interview med medlemmer af Lederne i perioden. december til 22. december 15. Nedenfor er udvalgte baggrundsvariable. Alder Antal Procent Under 4 198 11 4-44 224 13 45-49 425 24-54 53 3 55-59 384 22 6 og derover 1 Total 1.781 Køn Antal Procent Kvinder 485 27 Mænd 1.296 73 Total 1.781 Uddannelse Antal Procent Grund-, folkeskole, Gymnasial uddannelse 8 12 Erhvervsfaglig uddannelse 457 26 Kort videregående uddannelse 439 25 Mellemlang videregående uddannelse 471 26 Lang videregående uddannelse, master eller mere 168 9 Anden uddannelse 38 2 Total 1.781 Ledelsesniveau Antal Procent Topchef (Administrerende direktør/direktør/øvrig direktion) 115 6 Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere 357 Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere 671 38 Leder uden personaleansvar/ Særligt betroet medarbejder 617 35 Selvstændig erhvervsdrivende 21 1 Total 1.781 Sektor Antal Procent Privat 1.569 88 Offentlig 127 7 Selvejende institution 55 3 Non-profit organisation 3 2 Total 1.781 I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 procentpoint højere eller lavere. Det er ikke en fejl, men skyldes almindelige afrundningsprincipper. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk, telefon 32 83 32 83. 8