Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Relaterede dokumenter
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Hvordan kan forældrene

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Opholdssted NELTON ApS

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Rammer til udvikling hjælp til forandring

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Skolereform på Hjallerup skole

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Når katastrofen rammer

Børnehuset Molevittens formål;

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forståelse af sig selv og andre

Sammenhængende børnepolitik

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Hedegårdsskolen 2015

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Om besvarelse af skemaet

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012

Skolebestyrelsens principper og politikker

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Principper og retningslinier for overgangen fra børnehave til Langeskov Skole

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Sociale mål for indskolingen på Johannesskolen Vedtaget på ILM den 29. oktober 2013

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Helsingør Kommune Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Forslag til pædagogiske læreplaner

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Natur og natur fænomener:

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vejledning til ledelsestilsyn

0. klasse på Zahles: 0. klasse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Praktikstedsbeskrivelse

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Ledelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016

Go On! 7. til 9. klasse

Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Transkript:

Side 1 af 7 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn:abildgårdskolen Skoleår:08/09 Det er skolens opgave at synliggøre folkeskolens og egne mål og værdier og forsøge at inddrage alle forældre i en løbende diskussion om, hvad der er bedst for deres barn. Skolens personale må klart og konkret fortælle hvilke forventninger, de har til forældrene. Parallelt hermed skal forældrene opfordres til at sætte ord på deres forventninger til skolen til gavn for dialogen. Mange forældre til tosprogede børn er i den situation, at de i forhold til skolen møder helt nye traditioner og forventninger. Det giver skolens medarbejdere et særligt ansvar. Mange forhold, skrevne og uskrevne regler og sædvaner er selvfølgeligheder for etnisk danske lærere og forældre, men kræver særlige forklaringer for tosprogede forældre. Formålet med skole-hjem samarbejdet - at forældrene orienteres om barnet fagligt og socialt. - at forældrene gennem forældresamarbejdet orienteres om skolen. - at skolen orienteres af forældrene om relevante forhold vedrørende barnet. - at forældrene inddrages i drøftelser af planer, både for skolens undervisning og pædagogiske aktiviteter. - at forældrene tager medansvar for barnets udbytte i undervisning. - at de voksne omkring barnet sørger for at dets basale behov er dækket, således at læreprocesser og kompetencer kan udvikles. Det forudsætter, at alle børn og deres familier respekterer de spilleregler, der er grundlaget for folkeskolens fællesskab. Det er vigtigt at skelne mellem, hvad der er kulturelle forskelligheder, og hvad der er sociale problemer. Retningslinier for skole - hjemsamarbejdet på Abildgårdskolen. Samarbejdet med forældrene foregår omkring den enkelte elev, den enkelte klasse, grupper af klasser, etniske grupper og skolebestyrelse.

Side 2 af 7 Når forslaget til fordeling af skoletid er fastlagt, vælger det enkelte team, hvorledes ressourcerne til den enkelte klasse udnyttes bedst muligt. Teamet afklarer temaer, der skal prioriteres i samarbejdet med forældrene det kommende skoleår. De valgte temaer skal beskrives i klassens årsplan. Når skoleåret starter, og teamet har afklaret årets tema for skole-hjem samarbejdet, planlægges og arbejdes der efter følgende principper, afhængig af klassetrin: indskoling, mellemtrin og udskoling: - Min. 2 skole-hjem samtaler/hjemmebesøg om året. - Hjemmebesøg i 1. - 3. klasse og specialklasser. - Hjemmebesøg hos nytilflyttede familier og ved klassesammenlægning. - 1-2 klassearrangementer / børn- og forældrearrangementer / forældremøder. - Udvidet samarbejde omkring bekymringsbørn. Børne- og ungeforum. (børn som giver anledning til ekstra drøftelse evt. også med relevante personer uden for teamet, herunder eksterne samarbejdspartnere). - Udvidet samarbejde omkring udskoling- og modersmålsbaseret vejledning. - Hyppig kontakt via telefon og / eller kontaktbog. - Lærerne orienterer forældrene om arbejdet i klassen. PS. Forældrene skal. jvf. folkeskoleloven, orienteres om barnets udbytte af skolegangen mindst to gange om året. Nye tiltag i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. Familieklasse: I skoleåret 09/10 opretter vi en Familieklasse på Abildgårdskolen. De økonomiske midler hertil er bevilliget af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration og rækker til 1 år. Vi oplever et stigende antal børn der har svært ved at begå sig i sociale sammenhænge samt respektere lærerens lederskab. Resultatet af dette ser vi i form af respektløshed overfor såvel de professionelle voksne som kammerater. I mangel på empati agerer et stigende antal elever aggressivt dette være sig verbalt, men også i form af fysisk vold. Specielt i indskolingsklasserne har vi en del børn som gentagende gange må tages ud af klassen, da deres adfærd er af en sådan karakter at de ikke kan rummes i normalklassen disse elever skønner vi vil være i fare for eksklusion fra normalklassen og på sigt ikke kunne magte et senere uddannelsesforløb. Vi møder mange frustrerede forældre, som giver udtryk for manglende redskaber til at varetage forældreansvaret. I Familieklassen arbejder et særligt uddannet personale (en lærer og en pædagog) sammen med forældrene om at skabe de adfærdsmæssige forandringsprocesser der er nødvendige for elevens inkludering i normalklassen. Formålet med familieklassen: At forbedre elevens trivsel i skolen både fagligt, socialt og emotionelt. At inddrage forældrene i skolearbejdet både praktisk og konkret, samt styrke forældrekompetencen. At afklare gensidige forventninger mellem skole og hjem. At bevare eleven i normalsystemet herunder at reducere henvisninger til

Side 3 af 7 psykologiske undersøgelser. Forældrearrangementer i Heldagsskolen I Heldagsskolen afholdes der årligt 6 forældrecaféer, der har til formål at bibringe forældrene en indsigt i, hvordan undervisningen foregår. Bl.a. har der været fokus på at afmystificere kristendomsundervisningen. Caféerne ligger i tidsrummet 14.00 15.30 Herudover afholdes der årligt en Mega-café, som starter med fællesspisning, hvorefter der er forskellige kreative værksteder, hvor forældrene arbejder sammen med deres børn. Det er vores erfaring at vi gennem denne mindre formelle samarbejdsform med forældrene, opnår en mere ægte og ligeværdig dialog. Endvidere oplever vi, at forældrene får en bredere forståelse for den danske skolekultur. Skole-hjemvejleder. Det er meget ressourcekrævende at skabe en ligeværdig dialog/samarbejde med tosprogede forældre, der har en helt anden forståelse for skolekultur end den traditionelle danske. Vi har derfor søgt Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration om midler til ansættelse af en Skole-hjemvejleder. Vi ønsker at øge og opkvalificere vores samarbejde med forældrene, og herigennem skabe en forståelse skole og hjem imellem: at elevernes udvikling i skolen er et fælles ansvar. Der forventes svar fra ministeriet d. 15. april 2009. Vedr. teamsamarbejde, elevplaner og elevsamtaler har vi aftalt flg.: Elevplaner: Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag, samt angive den besluttede opfølgning af den løbende evaluering (test- og evalueringsresultater m.m. inddrages) Elevplanen tager udgangspunkt i en konkret beskrivelse af elevens aktuelle niveau Elevplanen skal udleveres til forældrene, og indgår i den ene af de to årlige skole- hjemsamtaler. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Elevplanen kan indeholde aftaler om

Side 4 af 7 hvordan forældrene kan bidrage til at eleven får en god skolegang, herunder forældrenes medvirken til at eleven når de opstillede læringsmål. Elevplanerne koordineres på teammøderne, så der er enighed om indsatsen for den enkelte elev. Kerneteamet er ansvarlig for udarbejdelsen af elevplanerne, og sikre at der bliver lagt en kopi af elevplanen i elevmappen på kontoret.. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen. Elevsamtaler: Da elevsamtalerne skal tænkes ind i sammenhæng med elevplanerne, redegøres her kort for elevsamtalerne: I skoleåret 08 09 afsættes der - ud over tiden i denne skoleaftale til selvstyrende storteam, kerneteam, elevplaner og elektronisk kommunikation - 1,5 t pr. elev til elevsamtaler Under fagfordelingsprocessen fordeler kerneteamet selv timerne til elevsamtaler. Formålet med elevsamtalen er, i samarbejde med eleven, at opstille mål og handleplan for den enkelte elev. Elevsamtalerne foregår udenfor lærerens skema.

Side 5 af 7 Fra skolens værdigrundlag: På Abildgårdskolen har vi tydelige forventninger til forældrene og et tæt samarbejde med forældrene Det betyder, at vi indgår i et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene om det fælles ansvar for den enkelte elevs udvikling, undervisning og opdragelse. Vi giver forventninger til kende og inviterer til samarbejde, vi taler med forældrene (ikke til), og trækker det positive og anerkendende frem. På Abildgårdskolen satser vi meget på at informere forældre om undervisning og børns læring. Derfor vil vi oplyse om, synliggøre og begrunde Abildgårdskolens værdier. Få et større kendskab til familier, forældre, børn og forskellig kultur. Vise forældrene undervisningens mangfoldige aspekter og fremme ansvaret for egen læring. Skabe en skole der bygger på tillid, tryghed og lyst. Arbejde hen imod at skolen bliver brugt som kulturhus og mødested. Fortælle forældrene hvad vi forventer i forhold til deres børns skolegang Ideer/forslag til handlinger Vi vil se tegn på

Side 6 af 7 Skaber et højt informationsniveau : Via månedsbreve, Æbleposten, forældremøder, hjemmebesøg, fremvisninger(elevudstillinger og lign.), elevhistorier, skrivedag/skrivebog Har mere tid til forældrekontakt : Ugentlige skemalagte timer til forældrekonsultationer, afsætter tid til samtaler og til at lytte, hjemmebesøg, flere forældremøder, forældremøder med forskellige temaer (hygge, kulturforståelse, teater, musik, lejrskolefilm og andre projektfremvisninger) hurtig kontakt til forældre i forhold til problemer. Inddrager forældrene : Inddrager forældrene i undervisningen når der er tid, plads og relevans i det, tydeliggør vores samarbejde med forældrene for eleverne, sætter den enkelte elev i centrum, fremviser produkter, resultater og alsidighed, orienterer forældrene om og synliggøre dagligdagen på Abildgårdskolen ( se pind 1.), skaber interesse for at komme til flere forældremøder (se pind 2.) Skaber den gode kontakt : Møder forældrene på deres niveau og taler ikke hen over hovedet på dem, opbygger en omgangsform der bygger på gensidig nysgerrighed, åbenhed, ærlighed og respekt. - flere hjemmebesøg - ser forældrene på skolen til daglig - forældrene påtager sig opgaver på skolen - fælles aktiviteter - nye og forskellige mødeformer, når der holdes forældremøder - medarbejderne synliggør Abildgårdskolens overordnede værdier for forældrene og omsætter disse til konkrete ønskede situationer i egen klasse - At forældrene forstår og respekterer Abildgårdskolens overordnede værdier. - At vi ser forældrene på skolen oftere og at vi har bedre tid til den enkelte forældre. - At forældrene oplever deres rolle i forhold til skolen som motiverende for elevens og skolens udvikling - En større deltagelse i forældremøder og lign. - Flere fælles aktiviteter med fokus på hygge og socialt samvær. - At forældrene i stigende omfang Engagerer sig i skolen og påtager sig opgaver på skolen - En større ansvarsfølelse for skolen og dens udvikling - Et større kendskab til og respekt for hinanden. Skaber engagement : Nye og forskellige mødeformer og arrangementer, forældreundervisning, aftenskole, diskussionsklubber, kulturelle arrangementer, filmklub, socialt samvær.

Side 7 af 7