Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd

Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd Cheføkonom Mads Lundby Hansen Center for Politiske Studier

Velfærds-Danmark anno 2013

Kommuneskatten

Offentlige udgifter

De offentlige udgifter har nu rundet 1.000 mia. kr.

Verdens højeste skattetryk

Historisk budgetskred

Offentlig sektors andel af BNP

Sanktionsmuligheder Thorning overtager VKs sanktionsmekanisme, der betyder: at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. Har det virket?

Offentlig beskæftigelse Den offentlige beskæftigelse er faldet med 30.000 personer de seneste 2½ år

Vismændene Vismændene lægger op til finanspolitisk lempelse via øget offentligt forbrug, offentlige investeringer og investeringsvindue I stedet bør man lette skatter og afgifter og finansiere ved reformer af dagpenge og kontanthjælp

Stor naturlig afgang fra den offentlige sektor 60.000 personer forlader hvert år den offentlige sektor som følge af efterløn, folkepension, jobskifte til det private Mulighed for naturlig afgang

Policy-forslag Reducer den offentlige beskæftigelse via naturlig afgang Hospitalerne (regionerne) har øget produktiviteten med 2 pct. om året siden 2003 Det kan kommunerne også på makro-plan giver det 5 mia. kr. Om året = ½ point på kommuneskatten 25 mia. kr. på 5 år

Policy-forslag Man kan øge udliciteringsgraden fra 25 til 75 pct. Med en effektivitets-gevinst på ca. 15 pct. giver det en budgetforbedring på 15 mia. kr. => 30.000 hjemmehjælpere

Produktivitetskommission Produktivitetskommissionen vil sætte fokus på offentlig effektivitet Regneeksempel med øget produktivitet i det offentlige på 10 pct. eller samme service for ca. 50 mia. kr. mindre Første gang at universitetsøkonomer anerkender at man kan øge produktiviteten i det offentlige Demografisk træk

Policy-forslag Skattestop + lavere skat Hvad koster det at sænke kommuneskatten? 5-10 pct. færre kommunalt ansatte naturlig afgang Øg udliciteringsgraden med 10 pct.point Er der noget der kan sælges?

Den strukturelle effekt af regeringens økonomiske politik Den samlede strukturelle effekt på beskæftigelsen i 2020 af Thorning-regeringens økonomiske politik. Skattereform 12.000 Reform af førtidspension og fleksjob 5.000 Energiaftale -500 FL 12-4.500 Vækstplan DK - Beskæftigelseseffekt 1.000 SU- og kontanthjælpsreform 10.500 I alt 23.500 Kilde: Vækstplan DK, Finansministeriet, Konvergensprogram 2013, Økonomi og indenrigsministeriet, samt svar på Finansudvalgets spørgsmål 226, fra juni 2012.

Den samlede strukturelle effekt på beskæftigelsen i 2020 af Løkke-regeringens økonomiske politik. Tilbagetrækningsreform 65.000 Genopretningsaftale 12.300 Forårspakke 2.0 18.300 I alt 95.600 Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål 207, februar 2013

Vækstudsigter frem mod 2030

Dansk lavvækst OECD vurderer, at DK får den 3. laveste vækst pr. capita frem mod 2030 DK står til 1 pct. årlig vækst Løkkes og Thornings (bebudede) reformer øger arbejdsudbuddet med 140.000 personer Øger vækstpotentialet med ¼ pct.point til 1¼ pct. Men fortsat lav vækst Sverige, Norge og Finland: 1,7-2,0 pct. Gennemsnit af S, N og F kræver godt 300.000 ekstra i arbejde strukturelt Vækst som i Sverige kræver 240.000 ekstra i arbejde

Hvordan løfter man vækstpotentialet? Man kan øge arbejdsindsatsen og øge produktiviteten 100.000 ekstra i arbejde kan nås via forkortelse af dagpengeperiode fra 2 til 1 år, kontanthjælpsreform, afvikling af efterløn, forhøjelse af pensionsalder med 2 år samt skattereform Men der er brug for et produktivitetsløft: Mulige instrumenter: Lavere selskabsskat, aktionærskat lavere marginalskat, færre reguleringer og mere konkurrence for erhvervslivet bedre uddannelsesniveau

Udsigt til lavvækst frem mod 2030

Årlig DK-vækst til 2030: 1,3 pct. Årlig Nordisk (Sverige, Finland, Norge, Island) vækst: 2,4 pct. Gennemsnitlig årlig vækst i OECD landene: 2,2 pct. DK-vækst op på OECD niveau => 310.000 ekstra i beskæftigelse DK-vækst op på nordisk niveau => 405.000 ekstra i beskæftigelse

Svenskerne sænker selskabsskatten fra 26,3 til 22 pct. Udfordring DK vs. Sverige vi har højere skattetryk, højere lønomkostninger og højere investeringsskat Danmark bør sænke til 22 pct. i 2013 Provenutab 5½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd 2½ mia. kr.

Pensionsafkastskat på 15,3 pct. Den næsthøjeste i verden Også når man tager højde for fradrag ved indbetaling og beskatning ved udbetaling ligger vi meget højt Det danske pensionssystem: Et af de bedste elementer i den danske model

Men dens succes udfordres af de mange politik-ændringer på pensionsområdet: Forårspakke 2.0, Finanslov 12 (loft på 50.000 kr. for ratepensioner og forhøjelse af PAL-skat til 15,3 pct.) + snak om pensionsformueskat og højere PAL skat Kan skabe usikkerhed Måske varsel om skattestigninger Havde frygtet forhøjelse ved skattereform Branchen bør mobilisere

Kunne man ikke produktudvikle pensionsmarkedet Schlüter-historien Hvad med velfærdsservice Succes med sundhedsforsikring skattefrit i 4-8 år Hjemmehjælp, rengøring, mad, ældrebolig etc.

Offentlige finanser

Thornings regeringsgrundlag Positiv-listen: Fair Løsning smidt i skraldespanden (millionærskat, bankskat, aflysning af efterlønsreform og forhøjelse af dagpengeperiode fra 2 til 4 år) Skærpede reformkrav: +55.000 (oven i efterløns- og dagpengereform) Overtager indtil videre VK s udgiftspolitik, herunder nulvækst i årene 2011-2013

Vi har haft en lav produktivitetsvækst de sidste 10 år Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, OECD-lande mv., 2000-2010 Pct. p.a. 1 Slovakiet 4,5 2 Sydkorea 4,3 3 Rusland 4,2 4 Tyrkiet 3,7 5 Tjekkiet 3,5 6 Polen 3,2 7 Ungarn 2,9 8 Island 2,6 9 Chile 2,6 10 Slovenien 2,6 11 USA 2,0 12 Irland 2,0 13 Sverige 1,6 14 Japan 1,6 15 Finland 1,5 16 Grækenland 1,5 17 Australien 1,4 18 Østrig 1,2 19 Holland 1,2 20 Storbritannien 1,2 21 Israel 1,2 22 Portugal 1,1 23 Spanien 1,1 24 New Zealand 1,1 25 Tyskland 1,0 26 Canada 0,9 27 Schweiz 0,8 28 Frankrig 0,8 29 Norge 0,7 30 Danmark 0,6 31 Belgien 0,5 32 Mexico 0,3 33 Italien 0,0 34 Luxembourg -0,1 OECD total 1,5 Euroland 0,8 Kilde: OECD samt egne beregninger Anm.: Produktiviteten er målt som købekraftskorrigeret BNP pr. arbejdet time i USdollars (faste priser)

Udsigt til lavvækst frem mod 2030

Årlig DK-vækst til 2030: 1,3 pct. Årlig Nordisk (Sverige, Finland, Norge, Island) vækst: 2,4 pct. Gennemsnitlig årlig vækst i OECD landene: 2,2 pct. DK-vækst op på OECD niveau => 310.000 ekstra i beskæftigelse DK-vækst op på nordisk niveau => 405.000 ekstra i beskæftigelse

Offentlig sektors andel af BNP Offentlig forbrug i pct. af konjunkturrenset BNP, 1993-2010 29,5% 28,5% 27,5% Gennemsnit - VK (2002-2010): 27,1% 26,5% 25,5% Gennemsnit - Nyrup (1993-2001): 25,3% 24,5% Kilde: Finansministeriet og egne beregninger.

Budgetskred på 87 mia.kr. siden 1993

I fravær af budgetskred Balance på de offentlige finanser frem til 2020 (47 mia. kr.) + Råderum til en Femern-forbindelse (om året) eller 40 pct. flad skat (40 mia.kr.)

Sanktionsmuligheder Thorning overtager VKs sanktionsmekanisme, der betyder: at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. en skærpelse af sanktionen overfor de kommuner, der sætter skatten op i en situation, hvor kommunerne under ét ikke lever op til aftalen om den kommunale beskatning. Har det virket?

Offentlig beskæftigelse Den offentlige beskæftigelse er faldet med 22.000 personer de seneste to år

Verdens højeste skattetryk

Korea Schweiz Australien Slovakiet Japan USA Luxembourg New Zealand Canada Polen Norge Total OECD Tjekkiet Irland Spanien Tyskland Grækenland Ungarn Euro-område Portugal Italien Holland Island Østrig Storbritannien Belgien Frankrig Sverige Finland Danmark De offentlige udgifter har nu rundet 1.000 mia. kr. Samlede offentlige udgifter i pct. af BNP, OECD-lande 2010 Pct. af BNP 70 60 50 40 30 20 10 0

Effektiviseringsmuligheder God mulighed for at få mere velfærd for færre penge Udliciteringer (velfærdskonglomerater) Mindre sygefravær Mindre administration Krav om øget produktivitet Knopskydning af opgaver der ikke giver velfærd Hvis det ikke kan lade sig gøre så har vi et kommunalt ledelsesproblem

Ledighed

Meningsmåling: Er der skåret ned for velfærden i 2009? Meningsmåling: Hvilket af følgende udsagn er rigtigt? Pct. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54,5% 1: Sidste år dvs. 2009 - er der tilført færre penge og ansatte til den offentlige service i kommuner, regioner og staten 45,5% 2: Sidste år dvs. 2009 - er der tilført flere penge og ansatte til den offentlige service i kommuner, regioner og staten Anm.: Kilde: Analysen er gennemført at analyseinstituttet Interresearch gennem webinterview blandt 1.269 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 14. til den 21. april 2010. Heraf svarede 17,2 pct. ved ikke. Analysen må kun refereres med tydelig kildeangivelse til Interresearch med teksten analysen er udarbejdet af analyseinstituttet Interresearch for CEPOS.

Arbejdsudbudsvirkninger af forskellige skatteformer siden 2004 Fuldtidsbeskæftigede 20.000 18.000 18.300 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 9.650 7.550 7.000 6.000 4.000 2.000 0 2004-aftalen 2007-aftalen Forårspakke 2.0 Thornings reform Kilde: Finansministeriet: Reformpakken 2020 og Regeringen: Et Danmark, der står sammen

Stigningen i uligheden målt ved Gini-koefficienten ved en ændring af forskellige skatteinstrumenter, så man opnår en stigning i beskæftigelsen på 7.000 personer Procentpoint 0,50 0,45 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,27 0,20 0,15 0,10 0,05 0,07 0,04 0,00 Topskattesatsen (ned til ca. 7,5 pct.) Topskattegrænsen (forøges med 75.000 kr.) Bundskat (nedsættes til 2,1 pct.) Beskæftigelsesfragraget (forhøjes til 9,1 pct.) Kilde: Skatteministeriet (svar på spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg 03.01.2012)

Gini-koefficienten i slutningen af 00 erne for OECD-landene, samt forskellige scenarier for Gini ved ændring af udvalgte skatteinstrumenter, så man opnår en stigning i beskæftigelsen på 7.000 personer 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kilde: OECD (2011), Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising, OECD Publishing

Finansiering Højere afgifter: Øget grænsehandel og reduktion i arbejdsudbud Kommer pensionsafkastskatten i spil? Lavere udgifter er at foretrække

Marginal skatter

Danmark, S-SF Australien Danmark Japan Canada Belgien Sverige Irland Norge Malta Tyskland Italien UK Ungarn Frankrig USA Schweiz Østrig Spanien Finland Portugal Luxemburg Slovenien Holland Polen Tjekkiet Rumænien Litauen Grækenland Cypern Island Estland Slovakiet Letland Bulgarien Gennemsnit Kapitalbeskatning Sammensatte aktie- og selskabsskatter, OECD-lande, 2008 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kilde: Kilde: Rapporten "Ägarskatter i 34 länder - en detaljerad kartläggning" af Svenskt Näringsliv, Fair Løsning 2020, samt egne beregninger

UK spareplan 490.000 færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: 44.000 færre offentligt ansatte dvs. 8.000 færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang 60.000 personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

Udgiftsloft

Potentiel reduktion i marginalskatten Det offentlige forbrug under Nyrup som andel af BNP lå 1¼ pct.point (22 mia. kr.) lavere end det forventede offentlige forbrug i 2020 For dette beløb ville man kunne fjerne topskatten og sænke bundskatten med 0,5 pct.point Herved ville Danmark have en marginalskat på 41½ pct. En lavere marginalskat end i USA og England

Købekraftskorrigeret individuel privat forbrug pr. indbygger, 2010 DK = 100 1 Luxemborg 147,2 2 Schweiz 134,5 3 Norge 125,4 4 Storbritannien 121,1 5 Østrig 116,9 6 Tyskland 116,2 7 Cypern 115,5 8 Grækenland 110,6 9 Frankrig 105,6 10 Belgien 104,9 11 Holland 104,9 12 Italien 104,2 13 Sverige 102,1 14 Danmark 100,0 15 Finland 99,3 16 Irland 96,5 17 Spanien 96,5 18 Island 92,3 19 Portugal 84,5 20 Slovenien 81,7 21 Malta 78,9 22 Slovakiet 69,0 23 Tjekkiet 66,9 24 Polen 63,4 25 Litauen 59,2 26 Kroatien 54,9 27 Ungarn 54,2 28 Tyrkiet 52,1 29 Letland 50,7 30 Estland 49,3 31 Montenegro 47,9 32 Rumænien 41,5 33 Serbien 40,8 34 Bulgarien 40,1 35 Makedonien 40,1 36 Bosnien Herzegovina 36,6 37 Albanien 31,7 EU-15 108,5 EU-27 97,9 Kilde: Eurostat Købekraftskorrigeret individuel offentligt forbrug pr. indbygger, 2009 DK = 100 1 Danmark 100,0 2 Holland 96,2 3 Sverige 96,2 4 Norge 96,2 5 Luxemborg 90,6 6 Island 86,8 7 Finland 83,0 8 Frankrig 77,4 9 Storbritannien 73,6 10 Belgien 67,9 11 Tyskland 62,3 12 Irland 60,4 13 Tjekkiet 54,7 14 Spanien 54,7 15 Østrig 54,7 16 Italien 52,8 17 Ungarn 50,9 18 Estland 49,1 19 Slovenien 49,1 20 Malta 47,2 21 Litauen 45,3 22 Slovakiet 45,3 23 Portugal 43,4 24 Polen 41,5 25 Kroatien 39,6 26 Rumænien 35,8 27 Montenegro 34,0 28 Serbien 34,0 29 Schweiz 32,1 30 Grækenland 30,2 31 Letland 30,2 32 Bulgarien 28,3 33 Cypern 28,3 34 Tyrkiet 26,4 35 Makedonien 24,5 36 Bosnien Herzegovina 20,8 37 Albanien 17,0 EU-15 60,4 EU-27 66,0 Kilde: Eurostat

Velstand er kommet på agendaen Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, OECD-Lande m.v., 1999-2009 Kina Rusland Indonesien Estland Slovakiet Korea Polen Chile Tyrkiet Sydafrika Israel Irland Luxembourg Tjekkiet Grækenland Australien Island Slovenien New Zealand Spanien Ungarn Canada Finland Mexico Sverige Norge USA Schweiz Østrig Storbritannien Holland Belgien Frankrig Portugal Tyskland Danmark Japan Italien EU-27 OECD - Total 5,4 5,1 4,5 4,5 4,4 3,9 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,5 3,3 3,3 3,1 3,0 3,0 2,6 2,6 2,2 2,1 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 1,6 1,5 1,4 0,9 0,8 0,8 0,6 0,5 1,5 1,6 10,3 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Kilde: OECD

Velstand per capita Tabel 1. Købekraftskorrigeret BNP pr. capita i US$ i 1998 og 2008, OECD-lande. 1998 2008 1 Luxembourg 43.083 1 Luxembourg 88.785 2 USA 31.653 2 Norge 61.415 3 Schweiz 29.501 3 USA 47.186 4 Island 27.825 4 Schweiz 44.839 5 Norge 27.414 5 Irland 43.488 6 Danmark 26.139 6 Holland 43.037 7 Østrig 26.076 7 Østrig 39.677 8 Canada 25.551 8 Sverige 39.280 9 Holland 25.479 9 Australien 39.172 10 Australien 25.263 10 Canada 38.934 11 Sverige 24.418 11 Island 38.772 12 Belgien 24.348 12 Danmark 38.577 13 Tyskland 24.250 13 Finland 37.530 14 Irland 23.974 14 UK 37.332 15 Japan 23.969 15 Tyskland 37.135 16 Italien 23.726 16 Belgien 36.984 17 UK 23.305 17 Frankrig 34.641 18 Frankrig 22.794 18 Japan 33.802 19 Finland 22.552 19 Spanien 32.967 20 New Zealand 19.029 20 Italien 32.695 21 Spanien 18.891 21 Grækenland 30.285 22 Grækenland 16.506 22 New Zealand 29.248 23 Portugal 15.173 23 Sydkorea 26.875 24 Sydkorea 14.118 24 Tjekkiet 25.814 25 Tjekkiet 13.962 25 Portugal 24.406 26 Ungarn 10.811 26 Slovakiet 23.205 27 Slovakiet 10.316 27 Ungarn 20.680 28 Polen 9.468 28 Polen 18.125 29 Mexico 8.918 29 Mexico 15.233 30 Chile 8.859 30 Tyrkiet 14.630 31 Tyrkiet 8.571 31 Chile 14.560 Uvejet gennemsnit 21.159 Uvejet gennemsnit 35.139 Anm.: Købekraftskorrigeret BNP pr. capita er målt som BNP pr. capita i US$ i løbende priser, med løbende PPP. Kilde: OECD.Stat (National Accounts)

Udsigt til lavvækst frem mod 2025 Forventet gennemsnitlig årlig potentiel vækst i BNP i perioden 2010-2026 for OECD-landene Israel Chile Australien Mexico Sydkorea Norge Irland Slovakiet Tjekkiet Estland USA New Zealand Spanien Polen Sverige Island Portugal Schweiz Canada Finland UK Østrig Frankrig Grækenland Belgien Ungarn Slovenien Japan Danmark Tyskland Nederlandene Italien OECD 3,0 3,0 2,9 2,8 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,0 1,9 3,6 3,4 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Kilde: OECD Economic Outlook no. 89 samt egne beregninger

Vækst og reformer Skal potentiel vækst op på 2 pct. frem mod 2020 +250.000 i ekstra beskæftigelse => Afvikling af efterløn (70.000 personer) Dagpengeperiode på 1 år (13.000 personer) Pensionsalder på 67 år (70.000 personer) + 1 time om ugen - marginalskat 30 pct. (80.000 personer) Reform af førtidspension og SU (10-20.000 personer)

UK spareplan 490.000 færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: 44.000 færre offentligt ansatte dvs. 8.000 færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang 60.000 personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

Vurdering af finansieringen i Fair Løsning S og SFs finansiering frem mod 2020, mia.kr. Budgetforbedringsbehov frem mod 2020 47 Finansiering i Fair Løsning og Genopretningspakken 9 Heraf: - Skattestigninger i Fair løsning (1) 18,7 - Nulregulering af skattegrænser i Genopretningspakken (2) 6,9 - Fratrukket øgede udgifter i Fair Løsning 17,0 Manko (3) 38 Samlet skattestigning hvis krav håndteres gennem højere skatter (1)+(2)+(3) 64 Anm.: Ved punkt (2) er 0,3 mia.kr. af de 6,9 mia.kr. ikke skattestigninger Kilde: S og SFs - Fair Forandring og Fair Løsning

Vurdering af finansieringen i Fair Løsning Finansiering ved Fair Løsning ift. budgetforbedringsbehovet på 47 mia.kr. for at opnå strukturelligevægt i 2020, samt skattestigninger ved indførsel af Fair Løsning, når den manglende budgetforbedring håndteres via skattestigninger Mia.kr. 70 60 50 40 I alt ca. 63,3 mia.kr. 38 mia.kr Skattehåndtering af budgetfrbedringsbehov for at få strukturelligevægt i 2020 30 38 mia.kr Mangel på 38 mia.kr. 20 10 0 9 mia.kr "Fair Løsning" Skatteindtægter samt genopretningspakken fratrukket merudgifter 18,7 mia.kr. 6,6 mia.kr. Skattestigninger i "Fair Løsning" Genopretningspakken Skattestigninger ved implementering af "Fair Løsning" Kilde: Cepos på baggrund af Fair Løsning

Øget vækst via produktivitet Det er svært, men vi ved der er noget der hjælper: 1) Lavere selskabsskat 2) Lavere marginalskat 3) Privatiseringer 4) Mindre statsstøtte 4)Øget uddannelse 5)Flere dygtige udlændinge

Sammensatte marginalskatter i OECD Sammensatte marginalskatter på arbejdsindkomst for højtlønnede, OECD. 249% af APW % 1 Belgien 73,5 2 Sverige 73,4 4 Ungarn 71,8 Danmark + millionærskat 71,3 5 Finland 70,9 Danmark 67,2 6 Italien 66,9 7 Frankrig 65,4 8 Grækenland 64,8 9 Norge 63,4 10 Portugal 61,1 11 Holland 60,2 12 Irland 59,5 13 Tjekkiet 57,6 14 UK 54,8 15 Slovakiet 54,0 16 Østrig 53,6 17 Luxembourg 52,6 18 Island 52,2 19 Tyskland 51,5 20 Canada 50,7 21 USA 50,0 23 New Zealand 49,7 22 Schweiz 49,5 24 Polen 46,7 25 Spanien 45,6 26 Japan 42,2 27 Sydkorea 42,0

Udvikling i antallet af indkomstoverførselsmodtagere 1.000 personer 2010 2015 2020 2010-2015 2010-2020 Overførselsmodtagere, i alt 1.855 2.000 2.090 145 235 Heraf (udvalgte poster): Fol kepens i oni s ter 906 1.037 1.129 132 223 SU-modtagere 249 272 277 24 28 Efterl øns modtagere 148 132 115-16 -33 Beskæftigede, i alt 2.696 2.666 2.656-30 -41 - offentli gt 899 922 932 23 33 - pri va t 1.798 1.744 1.724-53 -74 Anm.: Kilde: Tallene for antal personer på overførselsindkomst kommer fra DREAMS befolkningsfremskrivning, mens tallene for beskæftigelsen kommer fra DREAMS langfristede økonomiske fremskrivning DREAMs Befolkningsfremskrivning og DREAMs Økonomiske fremskrivning

Gennemsnitlig skattebase i pct. af BNP Sammenhæng mellem selskabsskattesats og -base i OECD-landene, 2001-2008 30 25 IRE 20 y = -0,371x + 22,783 R 2 = 0,2768 CZE LUX AUS 15 10 5 HUN ICE SVK CHE POL FIN KOR DEN SWE POR UK AUT TUR NZL NLD ITAESP GRE CAN BEL FRA GER USA JAP 0 10 15 20 25 30 35 40 45 Gennemsnitlig selskabsskattesats i pct.

1990K1 1991K1 1992K1 1993K1 1994K1 1995K1 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 Beskæftigelsen er stadig over gennemsnittet Samlet antal beskæftigede i bygge og anlæg, 1990K1-2009K2. 1000 personer 200 190 180 170 160 Gennemsnit 1990K1-2009K2 150 140 130 Anm.: Sæsonkorrigerede tal Kilde: Danmarks Statistik

Lav rente og byggesektor Byggesektoren har været inde i en bobbleperiode Lave renter har givet luft til en række byggeprojekter der ikke har været holdbare Og har pustet priserne op Og nu kommer tilpasningen Det er naturligt

Forklaring på boligprisudviklingen

Politikere bør ikke blande sig i bankers udlånspolitik Problematisk med politisk pres for at banker skal låne mere ud Det vil jo blot medføre udlån til ikkekreditværdige projekter Og nye konkurser samt bankkrise Bankkrisen skyldes jo at der er lånt for meget ud En statsbank kan derfor ikke anbefales (S og SF)

Store finanspolitiske lempelser Regeringen har lempet finanspolitikken kraftigt Fra 2008 til 2010 lempes med knap 140 mia.kr (3,4 pct. til -4,6 pct.). Knap halvdelen af svækkelsen af de offentlige finanser fra 2008 til 2010 skyldes regeringens finanspolitiske lempelser. Det skyldes skattelettelser, øget offentlig forbrug, renoveringspulje og offentlige investeringer (40-45.000 personer) Hertil kommer den lave rente (så kommer vi op på 70.000 personer)

Lempelser Danmark ligger højst Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse august 2010

Vækst i offentlige investeringer Danmark ligger højt Kilde: Finansministeriet, Status for Finanspolitikken oktober 2009

UK spareplan 495.000 færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: 44.000 færre offentligt ansatte dvs. 8.000 færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang 60.000 personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

Hvad med kommuneskat? Talkrig om skat VK: Skattestigninger på 10 mia.kr. fra 2011 til 2013 (nulregulering af skattegrænser, udskydelse af topskattelettelse, fagforeningsfradrag) S og SF: + 33 mia.kr. (millionærskat, loft over pensionsindbetalinger, aktieomsætningsafgift, lønsumsafgift, skat på sundhedsforsikringer, erhvervsskatter etc.) Skatteforhøjelse på 2 pct. af BNP Nyrup 1993-2001 (+1½ pct. af BNP)

Dokumentation

Dokumentation

Thorning og ekstra skat på 30 mia. kr. Helle Thorning-Schmidt: ganske enkelt forkert, når statsministeren siger, at S og SF vil hæve skatterne med 30 mia. kr. HTS: Skatterne hæves kun med 18 mia. kr. Harald Børsting den 24. september: Socialdemokratiet og SF opkræver med Fair Løsning og Fair Forandring i nærheden af 27 milliarder ekstra i skat. Det er et ret anseligt beløb

63.000 færre kommunalt ansatte i Sverige