Udviklende øjeblikke Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16
Præsentation af Birgit og John Forventningsafstemme Det kan vi som læringsagenter
En definition på udviklende øjeblikke: De øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt. Mental kontakt: Jeg ved, at du ved, at jeg ved. Rikke Yde Tordrup, Udviklende Øjeblikke, 2015
Hvorfor skal vi skabe udviklende øjeblikke? For at udvikle barnets tilknytningsstil og selvfornemmelser. Udviklende øjeblikke giver psykisk ballast til at klare sit liv.
Bowlby og tilknytningsstile 1. Tryg tilknytning 2. Et utrygt klyngende tilknyttet barn 3. Et utrygt afvisende tilknyttet barn 4. Et ambivalent tilknyttet barn 5. Et desorganiseret tilknyttet barn
Tryg tilknytning: Vigtigheden i at være tryg tilknyttet ligger i, at der er en beskyttende faktor i det, og at den tidlige tilknytning kommer til at lægge grundsten for barnets fremtidige mentale sundhed (Tordrup 2015). Når barnet er omkring de to år, er dets tilknytningsstil stort set færdigudviklet (ibid). Det trygt tilknyttede barn kan lide nære relationer og kan indgå i dem uden at være bange for at blive svigtet. Et trygt tilknyttet barn evner ligeledes at regulere stærke følelser uden at blive overvældet af dem, og evner at opfatte andre mennesker som individer med egne følelser og hensigter, som barnet anerkender og kan tage hensyn til (Broberg i Tordrup 2015: 35).
Spejling: Markering er, hvor barnets følelser spejles tilbage af pædagogen i en rolig form, som barnet kan forholde sig til og tage ind. Der skal ikke imiteres. Kontingens er når pædagogen spejler den følelse som barnet giver udtryk for, men ikke den følelse, som barnets adfærd vækker i pædagogen.
To rundkredse med lige mange i hver. Ved skift rykker I til højre. Speedtalk
Selvreflektion: 1. Hvilken tilknytningsstil mener du selv, at du har? 2. Hvad vil det gøre ved dig at være pædagog for et utrygt tilknyttet barn, der f.eks. klynger eller klisterer til dig eller som slet ikke bruger dig? 3. Hvad vil det gøre ved dig at være pædagog for et ambivalent tilknyttet barn, der ofte vil ødelægge et godt samspil mellem jer, netop som det lige er blivet opbygget.
Risiko- og beskyttende faktorer Der findes ikke entydige faktorer, der giver en risiko eller en beskyttelse. I dag tænker vi det mere som faktorer, der kan præge et barns udvikling. Faktorerne skal tænkes ind i konteksten med arv og miljø. Risikofaktorer kan spænde vidt, men fælles for dem alle er at de stresser barnet. Eksempler kunne være: over- eller understimulering, overbeskyttelse, manglende struktur og traumer (Tordrup 2015). Beskyttende faktorer giver mulighed for en tryg tilknytning, der nedsætter risikoen for udviklingsvanskeligheder. Beskyttende faktorer kunne være psykisk robusthed, et roligt temperament og, men ikke mindst, mulighed for at opleve omsorg fra en primær eller sekundær omsorgsgiver (Tordrup 2015). Side 20
Udviklende øjeblikke skal ikke forståes som Ahh oplevelser, men som mange små bække eller byggesten.
Stern:
Tordrups udviklingsplan
Selvhandling: (fortælling) Interesse for at undersøge og udforske omverdenen sansemæssigt og motorisk. side75 Spg.: hvilke ideer har du til udviklende øjeblikke, hvor selvhandling stimuleres i en børnehave?
Selvrytme: (fortælling) En begyndelse, et plot og en afslutning side 102 Struktur hjælper generalt, men også at der afviges Spg.: Hvordan er du selv lige nu, og hvordan har du igennem livet udviklet dig i forhold til selvrytme. Hvordan har du det med at følge struktur og afvige fra struktur?
Konsekvens/sammenfatning: Grunden til, at jeg nævner de forskellige tilknytningsstile er, at når at barn starter i børnehave, vil det videreføre den tilknytningsstil, det har til moren, til pædagogen. Ved at pædagogen er opmærksom på barnets tilknytningsstil, skabes der gode rammer for en udvikling af barnet. Ved at lave hjemme-besøg før barnet starter, have aftalt rammerne for indkøringen, sørge for at det til en start skabes en god tilknytning til én pædagog i børnehaven, der også vil være stabil i den første tid og ikke at forglemme tid til barnet - er eksempler på måder, der skaber gode rammer. Pædagogen skal også have gjort sig overvejelser om, hvilken tilknytningsstil han selv har, og hvilken betydning det har i hans møde med andre mennesker, men især med børn, således at han til stadighed kan agere professionelt og ikke komme til at tage barnet tilknytningsstil personligt (ibid.).