Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Indhold Hvorfor lave en lektionsplan?... 4 Hvordan bruger jeg en lektionsplan... 5 Planlægning:... 5 Indholdstemaer:... 5 Hvad skal indholdstemaerne indeholde?:... 6 Brainstorm... 7 Mindmap:... 7 Lektionsplanen:... 9 Tid:... 9 A/V midler:... 9 Hvordan kommer jeg i gang?:... 10 Præsentation:... 10 Evaluering:... 13 Sammenfatning:... 15 3

Hvorfor lave en lektionsplan? En lektionsplan er din personlige skriftlige plan for, hvorledes du vil nå lektionens kompetencemål. Lektionsplanen, er en støtte til den enkelte underviser, hvorfor den bør udarbejdes af dig selv på en sådan måde, at den sikrer en hensigtsmæssig gennemførelse af lektionen, og at kompetencemålet nås inden for den fastsatte tid. Lektionsplanen inddeles i 3 faser, hvoraf de sidste 2 faser godt kan kombineres med hinanden; Præsentation Gennemførelse Evaluering Lektionsplanen, skal bygge på de 3 faser foroven og i stikordsform fortælle, hvad underviseren skal sige og gøre, hvordan eleverne skal aktiveres i undervisningen samt hvorledes lektionens skal evalueres. Endvidere skal tiden være angivet. Skemaet kan udfyldes mere eller mindre detaljeret, alt afhængig af underviserens rutine. Underviseren har dels et fagligt kendskab, og dels har han været igennem en række overvejelser, før planen foreligger, hvorfor dette taler for, at skemaet kun udfyldes med den nødvendige tekst. Vær som underviser meget opmærksom på følgende faldgrube: Undgå at lektionsplanen bliver udformet som et manuskript. Der er risiko for, at man som ny underviser kommer til at læse højt fra den, og dermed mister kontakten til eleverne. Den må heller ikke indeholde direkte afskrift fra vejledninger og lærebøger, men skal beskrive undervisningsforløbet med lige præcis det indhold, som gør at man kan nå kompetencemålet når lektionen er afsluttet. Lektionsplanen er således vejen til at nå målet. 4

Hvordan bruger jeg en lektionsplan Det at udarbejde en lektionsplan har 2 formål, den skal fungere som din: Forberedelse af lektionen Hvad, hvordan, hvor længe, hvorhenne Redningsline Hvis du midt i en lektion pludselig mister tråden, kan lektionsplanen hjælpe dig til at finde tilbage igen. Planlægning: Inden du går i gang med din lektionsplan skal du kunne besvare følgende spørgsmål: Hvad skal jeg undervise i? Hvad er Indholdstemaerne *? Hvor meget tid har jeg til at undervise i? Hvad skal jeg bruge af materiel for at kunne undervise i det emne? (Find materiel) Hvor skal undervisningen foregå? Udenfor/Inde? Skriv evt. svarene ned på et papir. Indholdstemaer: En ting er at vide hvilke indholdstemaer du skal undervise i. En anden ting er at finde ud af, hvad hvert indholdstema indeholder af del-temaer. Nu gennemgås først anvendelsen af indholdstema, derefter gennemgås deltemaerne. Eksempel (fra lektion nr. 18): Indholdstemaer Arbejde som bårehold 1: Optagelse på båre Indpakning af tilskadekommende Immobilisering af tilskadekommende Båretransport Båretransport over ujævnt terræn Indholdstemaerne fremgår af læreplanen for din lektion. Du skal medtage alle indholdstemaer i din lektion, ellers opfylder du ikke kompetencemålet for din undervisning. 5

Eksempel (fra lektion nr. 18): Kompetencemål Arbejde som bårehold 1: Deltageren kan under vejledning virke som bårehold ud fra et grundlæggendeteoretisk fundament og føler sig overbevist om værdien af at kunne virke som bårehold i redningsberedskabet. Dog bestemmer du selv, hvor meget tid du vil bruge på de forskellige indholdstemaer i din lektion, bare du udfylder de fx 50 minutter lektionen varer. Bemærk: Undgå selv at opfinde nye indholdstemaer. Nu ved du hvilke indholdstemaer du skal undervise i. Nu skal du bare finde ud af hvad hver indholdstema skal indeholde. Hvad skal indholdstemaerne indeholde?: Indholdstemaer er altså de hovedpunkter der skal undervises i for at nå kompetencemålet. Disse hovedpunkter kan være mere eller mindre afgrænsede. Hvis vi tager udgangspunkt i samme indholdstema som før Indholdstemaer Arbejde som bårehold 1: Optagelse på båre Indpakning af tilskadekommende Immobilisering af tilskadekommende Båretransport Båretransport over ujævnt terræn Nedenfor finder du 2 simple metoder til at få overblik over de indholdstemaer og deltemaer du skal undervise i: Brainstorm Mindmap 6

Brainstorm Skriv alle de del-temaer op, du kan komme i tanke om i forhold til indholdstemaerne; Eksempel nr. 1: lek 18 : Arbejde som bårehold: Hvad er et bårehold? Hvornår bruges bårehold? Hvilket materiel skal de medbringe ( ) Optagelse på båre Hvordan optager man en person på en båre Hvilke skader? ( ) Indpakning af tilskadekommende Klima (...) Immobilisering af tilskadekommende ( ) Båretransport ( ) Båretransport over ujævnt terræn ( ) Mindmap: Mindmap er en rigtig god idé ved lektioner hvor der er mange og meget overordnede indholdstemaer. En Mindmap er en speciel teknik til at skaffe sig detaljeret overblik over mængden af fagligt materiale der er nødvendig at kunne for at undervise i en bestemt lektion. At lave en mindmap, er også at lave en brainstorm. En mindmap giver dog en større indsigt i hvordan det faglige stof hører sammen / adskiller sig fra hinanden. Det kan være en hjælp, når du skal finde ud af i hvilken rækkefølge du skal undervise i indholdstemaerne. Eksempel: Du skal undervise i lektionen slanger og armaturer. Hvad vil være mest hensigtsmæssigt; at fortælle om slanger, før jeg underviser i armaturer?? Hvad er fordele og ulemper ved at gøre det på måde? 7

Lav en Mindmap Sådan gør du: Tag et tomt stykke papir. I midten af papiret skriver du det emne du skal undervise i. Fx Slanger og armaturer Omkring emnet skriver du nu alle de indholdstemaer der knytter sig til emnet. Skriv nu yderligere det faglige indhold som, du mener, hører ind under hvert indholdstema. Skriv i stikord. Derefter forgrener du emnet ud til indholdstemaet og derefter ud til de underpunkter som du skal inddrage i din undervisning. Eksempel på mindmap: 8

Lektionsplanen: Nu har du skaffet dig et godt overblik over, hvad du skal undervise i, hvad du skal bruge af materiel, hvordan du vil undervise i det faglige stof mv. Hvordan kan en lektionsplan se ud? Tid Skriv ud for hvert indholdstema, hvor mange minutter du skal bruge på gennemgangen Hovedpunkter/ Indholdstemaer Skriv navnet på indholdstemaet Indhold Her skriver du de emner du ønsker at gennemgå under hvert indholdstema. Du kan vælge at skrive indholdet i form af sætninger eller stikord. Vælg det der giver DIG det bedste overblik A/V Skriv hvilke A/V midler du skal bruge til gennemgangen Tid: Det kan være en udfordring at vurdere hvor meget tid man skal bruge på de forskellige emner/aktiviteter i lektionen. Det eneste man kan gøre er at bruge sin sunde fornuft. Mange finder et sted hvor der er ro fred, så begynder de at tænke lektionens forløb igennem fra start til slut. I den forbindelse kan man bruge et ur til at afgøre, hvor mange minutter det vil tage at fortælle noget om det ene emne, og om det andet emne. Hvad nu hvis eleverne har spørgsmål, hvor lang tid tager det. Hvor længe skal gruppe arbejdet vare, hvis jeg også skal nå at gennemgå osv? Udspecificér tiden: Jo mere du udspecificerer tiden i din lektionsplan, jo større mulighed har du for at overholde tiden i din lektion. Bliver man fx grebet af en god diskussion med sine kursister omkring et emne, skrider tiden hurtigt. Derfor skal du ud for hvert indholdstema vurderer hvad meget tid du skal bruge så at gennemgå emnet. Bliver man som underviser fanget i en diskussion, kan tiden i lektionsplanen hjælper dig til at komme tilbage på sporet igen, så du kan nå kompetencemålet. Derfor fungerer lektionsplanen som redningsline. A/V midler: Powerpoint: PP Flipover: FO Magic Chart: MC Overhead: OH Whiteboard: WB Se også kompendium: Brug af A/V midler 9

Hvordan kommer jeg i gang?: Du ved nu hvad din lektion skal indeholde, hvad du skal bruge af materiel og hvor din undervisning skal foregå. Du skal nu igang med at udfylde din lektionsplan. Det første og mest naturlige at indlede en lektion med, er præsentationen. Præsentation: Godt begyndt er halvt fuldendt. Præsentationen bør indeholde følgende punkter: Underviseren: Er det første gang du skal undervise en flok kursister, skal du selvfølgelig fortælle dine kursister hvad du hedder. Du skal evt., skrive dit navn på tavlen. Hvis du mener det er relevant, kan du fortælle lidt om din baggrund for at undervise i et givent emne. De tre HV-ord: Hvad, Hvorfor, Hvordan Du skal søge at skabe et behov hos eleverne for at lære netop det, du skal undervise dem i. Sagt på en anden måde: Du skal sælge varen. Hvad: Og hvordan gør man så det? Eleverne skal vide hvad / hvilket emne du skal undervise dem i, samt hvad målet for lektionen (kompetencemålet) er. I den forbindelse er det af stor betydning at synliggøre lektionens mål for eleverne, det gør du bedst ved at nedskrive målet fx i stikord. Eleverne skal altså kunne læse hvad de kan/ved når lektionen er slut. Eleverne skal tillige vide hvordan det emne du underviser i, hænger sammen med de lektioner de tidligere har gennemgået, samt hvad de skal bruge lektionen til i deres videre uddannelsesforløb. Det skaber en rød tråd, i undervisningssammenhængen hvilket pædagogisk set er af stor betydning, (jf. de didaktiske overvejelser). Det kræver, at du på forhånd har sat dig ind i hvad eleverne har haft af lektioner op til den lektion du skal afholde, samt hvilke lektioner de får efterfølgende. Skal du fx undervise i lektion nummer 18, skal du have et overblik over hvad der er foregået i lektionerne 1-17, og hvad der skal foregår i lektionerne 19-30. På den måde kan eleverne mentalt indstille sig på hvad de skal lære noget om. Det giver dig som underviser, også et godt indblik i kursisternes forudsætninger, når de møder til din undervisning. 10

Eksempel I går havde I lektionen vedr. Slanger og armaturer (lektion 9). I ved derfor nu, hvad der findes af armaturer og slanger, og hvordan I bruger dem. I dag skal jeg undervise Jer i Slangeudlægninger (lektion10). Når denne lektion er slut har I et grundlæggende kendskab til Slangeudlægninger, og I kan udføre udlægningerne under min vejledning. Hvorfor: Eleverne skal motiveres for at øge læringseffekten i din lektion. Eleverne motiveres ved at få en forståelse for, hvorfor netop den lektion du skal undervise dem i, er vigtig læring for dem. Motivationen skal appellere til elevernes egen forestillingsverden ved anvendelse af: Eksempler Historier/erfaringer (dine eller kursisters) Ordbilleder, dvs. man kan se det fortalte foran sig Anekdoter og oplevelser (gerne fælles) Videoklip Situationsspil mv. Menneskets forestillingsverden er i overvejende grad en billedverden, og derfor skal du tale i billedsprog til eleverne. Eksempel Under præsentationen i lektionen Slangeudlægninger, spørger du en tilfældig kursist: Forestil dig, at du bliver kaldt til en gårdbrand. Holdlederen kommer løbende hen imod dig og befaler en B/C udlægning. Hvad vil du gøre?. Kursisten, der stadig ikke ved hvad en B/C udlægning er, men kun har kendskab til slanger og armaturer, vil med stor sandsynlighed tænke, at det må være ubehageligt at stå på et skadested og ikke vide hvordan man skal udføre en opgave man bliver bedt om at udføre. Altså vil kursisten være motiveret for læring, fordi han selvfølgelig vil kunne løse de opgaver han får besked på. HUSK: Det er langt mere motiverende for kursisterne, at de kan fortælle dig hvorfor De skal vide noget om det emne, frem for at du fortæller dem det. 11

Eksempel Du kan passende spørge eleverne: Hvorfor tror I, at I skal lære noget om slangeudlægninger? Lad herefter eleverne svare, og brug herefter deres svar konstruktion til at præsentere lektionen. Hvordan: Det er vigtigt at eleverne, kender strukturen for lektionen. Man skal således fortælle dem, hvad de i løbet af lektionen skal igennem af aktiviteter, således at de ikke henfalder til spekulationer, så opmærksomheden ikke længere er rettet mod undervisningen. Fortæl ganske kort i hovedtræk hvad du vil udsætte eleverne for. Skal hele undervisningen foregå i klasselokalet, eller skal de selv ud at arbejde. Eksempel: De næste 50 minutter, kommer til at foregå på den måde, at jeg lægger ud med et kort teoretisk oplæg om slangeudlægninger, derefter kommer I ud i noget gruppearbejde og til slut afslutter vi men en praktisk øvelse udenfor. Eksempel: Lektionsplanens udformning for præsentationen: Tid Hovedpunkter/ Indholdstemaer Indhold 3 min. Præsentation Lidt om mig Hvad Hvorfor Hvordan A/V Tavle Gennemførelse: Nu du har taget stilling til præsentationen af lektionen, og denne fremgår nu af din lektionsplan. Næste punkt er gennemførelsen af lektionen. Gennemførelse er din beskrivelse for organiseringen af: Det faglige indhold i lektionen o Indholdstemaer Hvordan det skal foregå o Oplæg fra underviser o Gruppearbejde/opgave o Praktiske opgaver o Individuelle opgaver o Video o Kun fantasien sætter grænser Hvor det skal foregå. o Udenfor o Indenfor o Kombination 12

Eksempel: Lektionsplanens udformning for gennemgangen: Tid Hovedpunkter/ Indholdstemaer Indhold 3 min. Præsentation Lidt om mig Hvad (emnet og målet) Hvorfor (motivation) Hvordan (undervisningsform) Gennemgang: 8 min. Indholdstema 1 Hvad skal du fortælle, hvad skal eleverne kunne svare på osv. 6 min. Indholdstema 2 Hvad skal du fortælle, hvad skal eleverne kunne svare på osv. A/V Tavle Flipover PowerPoint Bordplanspil Evaluering: Evaluering handler både om at bedømme og kontrollere og om at udvikle. Der findes 3 overordnede måder at evaluere på *: Mundtlig evaluering Skriftlig evaluering Praktisk evaluering * Bemærk at evalueringsmetoderne kan være sammenfaldende. Set i forhold til lektionsplanen, så tjener evalueringen som din forsikring for, at eleverne har lært det de skal, for at kompetencemålet er opfyldt. Mange tror, at evaluering er noget der altid foregår sidst i lektionen, men det er misforstået. Evaluering kan med fordel foregå løbende under lektionen. Det har den fordel at man kan samle op på misforståelse undervejs i lektionen, frem for ved fx en skriftlig prøve i slutningen af lektionen, der viser, at kun 20 % af eleverne har lært det de skal. Husk at skriftlige prøver nok er den mest almindelige/kendte form for evaluering vi kender. Dog er det ikke den mest spændende måde for eleven at få kontrolleret sin viden på. Derfor er der godt at supplere evt. skriftlige prøver med andre evalueringsmetoder som fx mundtlige spørgsmål, gruppe opgaver, praktiske opgaver. Jo mere elevaktiverende evaluering man gennemfører, på jo større læringsmæssig effekt har lektionen på eleven, jo større sandsynlighed er der for at nå kompetencemålet. Evalueringen giver rigtig gode muligheder for at bruge sin kreativitet. 13

Det handler ikke bare om at være kreativ det skal også have et formål! At være kreativ handler ikke bare om at klippe og klistre, bruge pap og farver. Kreativitet handler om at tænke utraditionelt, og derved gøre undervisningen spændende, samtidig med en øget læringseffekt. Undervisningen bliver spændende hvis den indeholder så mange elevaktiverende elementer som overhovedet muligt. Dvs. underviseren skal så vidt muligt fjerne fokus fra sig selv i undervisningen, og i stedet være facilitator. Facilitator vil sige, at man skaber nogle faste rammer i undervisningen inde for hvilke eleverne i fællesskab kan opnå ny viden, under vejledning fra underviseren. Man skal dog som underviser holde sig for øje, at man stadigvæk har ansvaret for at opfylde det opstillede kompetencemål samt inddrage alle indholdstemaer i undervisningen. Vægtningen af indholdstemaerne bestemmer man selv, men husk at nogle temaer er mere væsentlige end andre i forhold til lektionens emne. Og hvordan gør man så det? Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Man kan sagtens give eleverne ny viden i forbindelse med elevaktiverende undervisning. Det kræver bare, at man planlægger sin evaluering på en sådan måde, så man forsikrer sig, at eleverne også har lært det de skal. Som underviser kan man med fordel gøre sig følgende tanker i forbindelse med forberedelsen af evalueringen. Hvad er kompetencemålet for lektionen? (Planlægning) Hvad er elevforudsætningerne? (Planlægning) Hvad kan jeg gøre for at fjerne fokus fra mig, og lave elevaktiverende læring. (Planlægning) Hvad skal eleverne kunne/vide når undervisningen er slut? (plan for gennemførelse) Hvordan kan jeg undersøge om eleverne kan/ved det de skal (plan for evaluering) 14

Sammenfatning: Planlægning Gennemgang Evaluering Valg af lektion Lektionsplan Præsentation Kompetencemålet Indholdstemaer Tid Sted Materiel (Bestillingsliste) Hjælpemidler Didaktiske overvejelser Gennemførelse af lektionen Didaktiske overvejelser Evaluering: Hvad, Hvordan, Hvornår? Justering og udvikling af undervisning, personlig fremtræden. Er målet nået? Fordele/Ulemper Fordele/Ulemper Fordele/Ulemper 15