BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE 5 ETNISK BAGGRUND 8 ERHVERVSSTRUKTUR 10 PENDLING 14 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland www.brhovedstadensjaelland.dk

LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE Kommunernes ledighed påvirkes af både udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken. Tidligere har det været svært at belyse samspillet mellem ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrken på kommuneniveau, da der kun har været aktuel data tilgængelig for ledighedsudviklingen. Jobindsats har nu inddraget en ny datakilde E-indkomst som gør det muligt at få aktuel data på beskæftigelsesudviklingen på kommuneniveau. Med både aktuelle ledigheds- og beskæftigelsestal bliver det muligt at estimere udviklingen i arbejdsstyrken, og dermed få en mere dybdegående forståelse af bevægelserne mellem ledighed, beskæftigelse, arbejdsstyrke og personer udenfor arbejdsstyrken. En række kommuner,,, og har det seneste år haft ledighedsfald på omkring eller over 8%. Som det fremgår af figur 1, skyldes kommunernes ledighedsfald dog ikke en stigende beskæftigelse (se udviklingen i beskæftigelsen på x-aksen), men hænger sammen med en faldende arbejdsstyrke. I modsætning hertil har og haft en stigning i beskæftigelsen det seneste år, men på trods heraf har ledigheden været svagt stigende. Dette skyldes, at arbejdsstyrken er steget kraftigere end beskæftigelsen. Når kommunerne planlægger og opstiller mål for beskæftigelsesindsatsen for de kommende år, er det således vigtigt at overveje, hvordan befolkningsudviklingen og flyttemønstrene vil påvirke ledighedsudviklingen i perioden. FIGUR 1: KOMMUNER I ØSTDANMARK INDPLACERET EFTER UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN (X-AKSEN) OG LEDIGHED (Y-AKSEN) FRA MARTS 2011 TIL MARTS 2012 8% 6% Udviklingen i ledigheden 4% 2% -2% -4% -6% Østdanmark Lyngby-Taarbæk -8% -1-12% -5% -4% -3% -2% -1% 1% 2% Udviklingen i beskæftigelsen Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) & jobindsats 1

TABEL 1: BESKÆFTIGEDE OG LEDIGE I MARTS 2012 SAMT UDVIKLING I PERIODEN MARTS 2011 MARTS 2012 OPGJORT PÅ KOMMUNER I ØSTDANMARK Beskæftigelse Ledighed Antal Udvikling Antal Udvikling mar-12 2011-2012 mar-12 2011-2012 220287 1,2% 22845 0,6% 41064 0,8% 3018-0,1% 5352 0, 235-2,5% 16795 0,6% 1253-5,2% 9860-1,8% 1092 1,2% 17958-1,1% 1235 2,2% 12244-1,4% 1111 3,3% 27970 0,7% 1209-1,3% 25699 0,1% 1740-2,2% 8885 0,4% 722-1,4% 10378-0,4% 806 1,9% 19978 0,5% 1438 0,3% 18624-1,1% 1848-0,2% 7645-0,7% 1058-2,8% Lyngby-Taarbæk 20782 0,3% 984-2,7% 14338-0,7% 1109-1,1% 6020-1,5% 383-1, 9964-0,8% 347-5,4% 17926-0,2% 836 1,1% 15289-1,5% 842-3,4% 17290-1,1% 1177-0,3% 15101-0,4% 729-5,7% 14963-1,2% 1065-8,7% 11352-1, 1101-3,1% 22307-2, 1622-4,6% 19476 0, 1096-8, 9028-1,4% 343-3,9% 20311-0,9% 883-1,2% 13131-2, 1574-8,7% 19263-0,8% 1141-2, 22218-0,5% 1928 1, 10707-1,5% 533-6,5% 33090-0,6% 1909 1,3% 8737-0,5% 466-7,5% 13155-2,1% 1252 0,2% 20537-2,8% 1995-8,4% 26715-0,2% 1994-3,5% 17117-2,7% 1666 0,2% 13318-4,4% 1956-4,8% 30035-2,1% 2928-0,2% 10668-0,9% 1082-10,9% 12935-1,7% 1077 2, 28001-1,1% 3406 5,7% 10831-2,2% 953 2,9% 8121-1,3% 685-4,5% 15022-2,6% 1430-5,4% Østdanmark 970489-0,4% 80102-1,2% Kilde: Danmarks Statistik (CRAM), jobindsats samt egne beregninger 2

FLYTTEMØNSTRE Flytning er en af de faktorer, der kan påvirke udviklingen i kommunernes ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke. Når stigningen i beskæftigelsen i og det seneste år ikke har medført en faldende ledighed (se tabel 1), hænger det bl.a. sammen med, at kommunerne har en positiv nettoflytning, der bidrager til at øge arbejdsstyrken. I modsætning hertil har kommuner som, og en negativ nettoflytning. Den negative nettoflytning kan være en medvirkende forklaring på, at disse kommuner har haft en faldende arbejdsstyrke og ledighed. Nedenfor ses det samlede antal nettoflytninger for de enkelte kommuner for 2011 (figur 2) og nettoflytningerne som andel af hele befolkningen i de enkelte kommuner (figur 3). FIGUR 2: NETTOFLYTNINGER I ANTAL OPGJORT PÅ KOMMUNER I 2011 5000 4000 3000 2000 1000 0-1000 Lyngby- Kilde: Danmarks Statistik (matrice FLY66) samt egne beregninger FIGUR 3: NETTOFLYTNING SOM ANDEL AF BEFOLKNINGSTALLET I DEN ENKELTE KOMMUNE I 2011 1,5% 1, 0,5% 0, -0,5% -1, -1,5% Lyngby-Taarbæk Kilde: Danmarks Statistik (matrice FLY66) samt egne beregninger 3

Det er især de unge under 30 år, der flytter. I hele Østdanmark er der 365.000 unge mellem 18 og 29 år - det svarer til 14,5% af den erhvervsaktive befolkning. Af figur 4 fremgår nettoflytningen af y-aksen. I figuren er den opgjort som andel af det samlede antal unge i kommunen. I 2011 har både og haft en nettoflytning på lidt over 8% (svarer til 11.000 unge i og 1.600 på ). Der er en negativ nettoflytning for unge (flere flytter fra end til kommunen) for langt hovedparten af kommunerne i Østdanmark. De kommuner, der har den største negative nettoflytning, er og. For dækker den negative nettotilflytning over, at der er flyttet 334 unge ind i kommunen, mens 559 unge frafylttede kommunen i 2011. I og er over 3 af befolkningen unge mellem 18 og 29 år. Det er en kombination af de højere læreanstalters lokalisering i hovedstadsområdet og storbyens tiltrækning, der er medvirkende til, at der er en stor nettotilflytning af unge. FIGUR 4: NETTOFLYTNING FOR UNGE (18-29 ÅRIGE) SET IFT. DE UNGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN I KOMMUNEN. 2011 Unge, 18-29 årige, nettoflytning i procent af unge 11% 1 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% -1% -2% -3% -4% -5% -6% -7% -8% -9% -1-11% -12% -13% Høje Tåstrup Lyngby-Taarbæk 15% 2 25% 3 35% 4 Unge, 18-29 åriges, andel af befolkningen Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger 4

BEFOLKNING OG UDDANNELSE Når kommuner planlægger og opstiller mål for beskæftigelsesindsatsen for de kommende år, er det vigtigt at overveje, hvordan den demografiske udvikling vil påvirke ledigheden. Samlet set forventes en marginal stigning i befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Østdanmark fra december 2011 til december 2013 (figur 5). Danmarks Statistik forventer dog, at kommuner som,, og vil få et relativt kraftigt fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder, mens kommuner som, og fortsat vil have stigning. FIGUR 5: FREMSKRIVNING AF BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERSAKTIVE ALDER (16-64 ÅR) I PERIODEN DEC.2011- DEC.2013* FOR KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL. 5% 4% 3% 2% 1% -1% -2% -3% -4% -5% -6% Østdanmark Lyngby-Taarbæk Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1 og FRKM112) samt egne beregninger * Da dette notat skal understøtte jobcentrenes arbejde med Beskæftigelsesplan 2013, er figuren udarbejdet til at dække dec.2011 til dec.2013. Da Danmarks Statistik ikke laver befolkningsfremskrivninger på måneder, svarer dec.2011 til 1.jan.2012 i FOLK1 og dec.2013 svarer til jan.2014 i FRKM112. I gennemsnit er omkring 27% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark unge under 30 år (figur 6). Det er fra denne gruppe fremtidens uddannede arbejdskraft især skal komme ikke mindst for at kunne erstatte gruppen af ældre over 50, der udgør knap 3 af befolkningen i den erhvervsaktive alder (figur 7). 5

FIGUR 6: 16-29 ÅRIGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I 4.KVT.2011, KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Lyngby-Taarbæk Østdanmark Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1) samt egne beregninger FIGUR 7: 50-64ÅRIGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I 4.KVT.2011, KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Østdanmark Lyngby-Taarbæk Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1) samt egne beregninger Uddannelse er af væsentlig betydning for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er befolkningens uddannelsesniveau et vigtigt rammevilkår for kommunernes beskæftigelsesindsats. Figur 8 viser, hvor stor en del af arbejdsstyrken der ikke har en kompetencegivende uddannelse. I Østdanmark er det omkring hver tredje person i arbejdsstyrken - 32,8 pct. der ikke har en kompetencegivende uddannelse. og er de kommuner i Østdanmark, som har den største andel af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens og har den laveste andel. 6

FIGUR 8: ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN UDEN EN ERVHERVKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE* I NOV. 2010 I KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Lyngby-Taarbæk Østdanmark Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger * Personer med uoplyst uddannelse er kategoriseret personer uden en kompetencegivende uddannelse. FIGUR 9: ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I NOV. 2010 I KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 6 5 4 3 2 1 Østdanmark Lyngby-Taarbæk Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger I hele Østdanmark er det en udfordring at øge tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) for befolkningen i den erhvervsaktive alder. Der er en stor gruppe af personer, som ikke er en del af arbejdsstyrken - de er hverken beskæftigede eller registreret som arbejdsmarkedsparate ledige. Dette betyder, at der er en udfordring i både at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft og at sikre den nødvendige balance mellem de erhvervsaktive, der via skatten er med til at finansiere velfærdsydelserne for de grupper, som ikke er på arbejdsmarkedet. Der er allerede i dag kommuner - særligt i Region Sjælland hvor arbejdsstyrken (forsørgerne) er mindre end gruppen af dem, der skal forsørges (figur 10). Og i de kommende år forventes den 7

demografiske udvikling at betyde, at der bliver færre, der skal forsørge flere. Der kan forventes at blive flere kommuner, hvor arbejdsstyrkens andel af befolkningen vil være under 5. FIGUR 10: ARBEJDSSTYRKENS ANDEL AF BEFOLKNINGEN, OPGJORT PÅ KOMMUNER, NOV. 2010 58% 56% 54% 52% 5 48% 46% 44% 42% 4 38% Lyngby-Taarbæk Østdanmark Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger ETNISK BAGGRUND Borgere med ikke-vestlig baggrund udgør en voksende andel af både befolkningen og arbejdsstyrken. I Østdanmark er knap 91.000 personer - svarende til 7,2% af arbejdstyrken borgere med ikke-vestlig baggrund. Fra 2006 til 2010 har der været en stigning på omkring 12.000 personer med ikke-vestlig baggrund i arbejdsstyrken. Denne stigning er dog ikke tilstrækkelig til at kompensere for tilbagegangen i arbejdsstyrken blandt personer med dansk baggrund. I samme periode har der været et fald på lidt over 35.000 i den samlede arbejdsstyrke. Det er vigtigt at være opmærksom på den voksende gruppe af borgere med ikke-vestlig baggrund både som et potentiale, der kan dække virksomhedernes behov for arbejdskraft, men også som målgruppe i beskæftigelsesindsatsen. Traditionelt har borgere fra ikke-vestlige lande sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end borgere med dansk baggrund. Efterkommerne klarer sig dog typisk bedre end deres forældre på arbjedsmarkedet men der kan være store forskelle afhængig af både køn, oprindelsesland og bopælskommune. Der er stor forskel på andelen af personer med ikke-vestlig baggrund i kommunerne. Af figur 11 fremgår det, at det især er kommuner i hovedstadsområdet, der har en høj andel af indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken i er mere end hver fjerde (27,8%) i arbejdsstyrken indvandrer eller efterkommer med ikke-vestlig baggrund. I kommunerne i Region Sjælland udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en mindre andel af arbejdsstyrken. 8

FIGUR 11: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OPGJORT EFTER ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN I KOMMUNEN, NOV. 2010 3 25% 2 15% 1 5% Lyngby-Taarbæk Østdanmark Kilde: Danmarks Statistik, RAS, samt egne beregninger I langt de fleste kommuner er der et fald i arbejdstyrken (x-aksen i figur 9) kun,,, og har en positiv udvikling i arbejdsstyrken fra nov.2006 til nov.2010. Samtidig har næsten alle kommuner en vækst i arbejdsstyrken med ikkevestlig baggrund (y-aksen i figur 12). FIGUR 12: UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN (NOV.2006-NOV.2010) OG UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN (NOV.2006- NOV.2010) FOR PERSONER MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND, OPGJORT PÅ KOMMUNER 75% 65% 55% Udvikling i etnisk arbejdsstyrke 45% 35% 25% 15% 5% -5% Lyngby-Taarbæk -15% -11% -6% -1% 4% 9% Udvikling i arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger 9

ERHVERVSSTRUKTUR 1 Erhvervsstrukturen er et udtryk for, hvordan beskæftigelse i kommunerne og regionen er fordelt på brancher. Ændringer i erhvervsstrukturen giver et overordnet billede af, hvilke brancher der især vil være jobmuligheder inden for i området. FIGUR 13: BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ ERHVERV I ØSTDANMARK, NOV. 2010 450.000 400.000 408.379 350.000 300.000 250.000 286.665 282.400 200.000 150.000 100.000 50.000-14.961 100.285 64.967 Primære erhverv Industri Bygge og anlæg Handel, hotel og transport 60.675 10.607 Privat service Offentlig service Kultur Uoplyst Kilde: Statistikbanken (matrice RASA1) samt egne beregninger I Østdanmark er der stor forskel på erhvervsstrukturen i /Hovedstadsområdet og i resten af regionen. I Hovedstadsområdet er der en stor koncentration af job inden for de private serviceerhverv (fx finansiering og forsikring, it og kommunikation). I Region Sjælland har landbruget, industrien og bygge- og anlægsbranchen en vigtigere rolle for hvilke jobmuligheder, der er. Erhvervsstrukturen kan i nogen grad være medvirkende til at forklare, hvordan de lokale arbejdsmarkeder påvirkes ved konjunkturændringer. Den økonomiske krise ramte først industrien og bygge- og anlægsbranchen, og dermed især kommunerne i Region Sjælland. Siden spredte krisen sig til både de private og offentlige serviceerhverv, ikke mindst i Hovedstadsområdet. Fra november 2008 til november 2010 er der blevet ca. 75.000 færre job i alle brancher. Offentlig service er den eneste branche, hvor der ikke har været et fald i antallet af arbejdspladser i perioden. Det må dog forventes, at de besparelser, der er blevet gennemført i den offentlige sektor i 2011 og 2012, vil ændre det billede. 1 Da der er en række udfordringer i brancheopdelingen i E-indkomst-beskæftigelse anvendes i dette afsnit beskæftigelsesestal fra RAS. De nyeste beskæftigelsestal fra RAS er fra november 2010. 10

Inden for de primære erhverv og industri er der ca. 115.000 arbejdspladser i hele Østdanmark og de er primært placeret i Region Sjælland (figur 14). Specielt antallet af arbejdspladser inden for de primære erhverv har været faldende gennem mange år, og der forventes et fortsat fald fremover. FIGUR 14: ERHVERVSSTRUKTUREN I ØSTDANMARK, ANDEL BESKÆFTIGEDE INDEN FOR PRIMÆRE ERHVERV OG INDUSTRI NOV. 2010 Der er omkring 65.000 arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen i Østdanmark. Branchen har været hårdt ramt af nedgangen i økonomien der er i nov. 2010 næsten 20.000 færre arbejdspladser inden for branchen end på toppen af højkonjunkturen i 2008. Kommunerne i Region Sjælland har generelt en højere andel arbejdspladser inden for denne branche end kommunerne i Hovedstadsområdet. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger FIGUR 15: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG, NOV. 2010 Handel, hotel-restauration og transport er et stort og sammensat brancheområde med omkring 287.000 arbejdspladser i Østdanmark. Det er ca. 23.000 færre end i 2008. Jobbene inden for dette område udgør en stor del af det lokale arbejdsmarked særligt i vestegnskommunerne og. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger FIGUR 16: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR HANDEL, HOTEL OG TRANSPORT, NOV. 2010 Privat service rummer både de videnstunge brancher som finansiering, forsikring og konsulentvirksomheder og erhvervsservice som rengøring o.l. Før krisen satte ind i 2008, har der været stor vækst i Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger 11

antallet af job inden for privat service (i perioden 2005-07 steg antallet af arbejdspladser med 25.000 i Østdanmark). Der er ca. 282.000 job i Østdanmark i privat service. Jobbene er især placeret i sområdet. Hvert fjerde job i Region Hovedstaden er inden for privat service det er dobbelt så stor en andel som i Region Sjælland., og er de kommuner, hvor andelen af job i privat service er særligt stor. FIGUR 17: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR PRIVAT SERVICE, NOV. 2010 Der er over 470.000 arbejdspladser i den offentlige sektor og kultur (fx undervisning, sundhed og administration) i Østdanmark. Det svarer til, at i genenmsnit hver tredje arbejdsplads i Østdanmark er i den offentlige sektor. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger FIGUR 18: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR OFFENTLIG SERVICE. JUN. 2011 Der er en koncentration af arbejdspladser inden for den offentlige sektor i og bl.a. grundet centraladministrationen og universiteter. Endvidere har kommuner som, og en høj andel arbejdspladser inden for dette Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger område, da de har både hospitaler, regional administration og uddannelsesinstitutioner ud over kommunale services som ældrepleje og børnepasning. Kommunerne i omegnen af har den mindste andel arbejdspladser inden for offentlig service og kultur. 12

TABEL 2: ANTAL ARBEJDSPLADSER I KOMMUNERNE I ØSTDANMARK SAMT BRANCHERNES ANDELE AF ARBEJDSPLADSERNE I NOV. 2010 Landbrug m.m Industri m.m Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Andet Sum Antal i alt 0,2% 4,6% 2,8% 52,6% 38,9% 1, 10 277.387 0,2% 4,8% 2,1% 53,6% 38,4% 1, 10 50.460 0,5% 6,1% 4,4% 58,3% 29,6% 1, 10 6.661 0,2% 6,2% 6,3% 56,5% 30,2% 0,6% 10 19.752 0,2% 5,8% 4,4% 52,3% 36,6% 0,7% 10 12.423 0,2% 10,9% 5,5% 50,2% 32,7% 0,6% 10 21.772 0,1% 7,2% 5,1% 53,2% 33,8% 0,6% 10 15.035 0,4% 6,3% 2,4% 55,3% 34, 1,6% 10 35.283 0,1% 8,6% 4,8% 48,3% 37,4% 0,7% 10 31.523 0,1% 7,7% 6,1% 53,5% 31,9% 0,6% 10 10.472 0,1% 9,5% 5,2% 48,4% 36,3% 0,5% 10 12.618 0,1% 6,6% 6,7% 51,3% 34,7% 0,6% 10 24.088 0,4% 8,1% 5,8% 56,6% 28,4% 0,7% 10 22.648 0,3% 7,3% 5,4% 56,7% 29,6% 0,6% 10 9.507 Lyngby-Taarbæk 0,4% 7,8% 3,1% 50,8% 36,9% 1, 10 25.441 0,1% 7,1% 7, 50,5% 34,5% 0,8% 10 17.303 0,1% 8, 5,2% 57,2% 28,9% 0,6% 10 7.361 1,1% 9,9% 4,3% 50,8% 33,2% 0,7% 10 12.263 1,1% 11,8% 6,3% 51, 29,1% 0,6% 10 21.565 1,1% 7,8% 4, 51,5% 34,4% 1,1% 10 19.276 1,9% 12,8% 8,2% 43,5% 32,8% 0,7% 10 21.629 0,4% 10,5% 3,5% 49,9% 35, 0,8% 10 18.540 2, 10,3% 8,9% 42,7% 34,8% 1,3% 10 19.809 1,2% 14,7% 8,8% 39,2% 35,3% 1, 10 14.141 0,6% 8,8% 5, 47,8% 36,6% 1,1% 10 28.798 1,3% 8,9% 5,7% 46,2% 37,2% 0,7% 10 23.999 0,6% 6,9% 2,8% 57,6% 30,5% 1,6% 10 11.670 0,5% 7,9% 2,8% 54,8% 32,5% 1,5% 10 25.749 5,3% 10,4% 6,7% 38,6% 37,9% 1, 10 17.692 0,5% 7,9% 6,1% 56,8% 28,1% 0,6% 10 23.638 1,5% 11,1% 7,1% 48,8% 30,9% 0,7% 10 27.522 2,4% 8,9% 8,8% 46,1% 33,2% 0,6% 10 13.526 0,9% 8,5% 5,7% 49,5% 34,8% 0,6% 10 40.948 0,7% 9,1% 6,6% 54, 29,1% 0,6% 10 10.685 2,8% 11,8% 9,5% 43,2% 31,9% 0,8% 10 16.959 4,5% 9,4% 7,2% 38,3% 39,7% 0,8% 10 27.732 2,7% 9,6% 8,2% 42,8% 35,9% 0,7% 10 33.733 3,9% 20,7% 8,8% 34,2% 31,7% 0,7% 10 22.224 6, 12,2% 6, 38,1% 36,8% 0,9% 10 18.439 2,8% 9,9% 7,9% 42,1% 36,7% 0,6% 10 38.391 4,2% 11,7% 9, 38,2% 36, 0,9% 10 14.085 2,5% 12,6% 7,4% 46,4% 30,5% 0,6% 10 16.231 2,5% 11,7% 7, 41,5% 36,7% 0,6% 10 35.611 3,6% 10,2% 9,4% 40,1% 36,1% 0,6% 10 14.061 4,1% 9,1% 10,8% 42,2% 33, 0,8% 10 10.588 3,9% 9,6% 8, 38,5% 38,8% 1,2% 10 20.045 Østdanmark 1,2% 8,2% 5,3% 48,9% 35,4% 0,9% 10 1.219.283 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger 13

PENDLING Mange borgere pendler til et arbejde, der ligger uden for den kommune, de bor i. Pendlingen viser, at der er en høj grad af geografisk mobilitet, hvor arbejdskraften i høj grad orienterer sig mod arbejdspladser uden for nærområdet. Udpendlingen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i kommunen der pendler til job uden for den kommune, de bor i, og omvendt angiver indpendling, hvor mange der pendler ind til job i kommunen. I figur 19 er både udpendling og indpendling opgjort som andel af befolkningen i kommunen. De grå streger markerer den gennemsnitlige udpendling og indpendling, som andel af befolkningen i procent for alle jobcentre i Østdanmark. I gennemsnit pendler omkring 4 i den erhvervsaktive alder til job uden for kommunen. Der er meget stor forskel på pendlingens omfang i de enkelte kommuner. Generelt er der meget stor mobilitet (både stor indpendling og stor udpendling) i kommunerne i omegnen af. Således er der i kommuner som og en indpendling på over 10 og en udpendling på over 45%. I kommunerne i udkanten af Østdanmark er både ud- og indpendling noget mindre - målt som andel af befolkningen. Pendlingen siger både noget om befolkningens geografiske mobilitet, men afspejler også de lokale arbejdsmarkeders struktur og rammer. FIGUR 19: UDPENDLING OG INDPENDLING SOM ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), OPGJORT PÅ KOMMUNER I 2011 7 Udpendling i pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alde 6 5 4 3 2 1 Lyngby-Taarbæk 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Indpendling i pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder 16-64 år Kilde: Danmarks Statistik samt egen beregninger 14

NÆRMERE OPLYSNINGER OM ARBEJDSMARKEDET I TAL Kirsten Thomsen, kontorchef Rasmus Eskekjær, fuldmægtig NYE ANALYSER PÅ BESKÆFTIGELSESREGIONENS HJEMMESIDE: Gode resultater af den virksomhedsrettede aktivering Arbejdsmarkedsoverblik (regional prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet) opdateres i juni 2012 Se endvidere de aktuelle ledighedstal på BRHS hjemmeside www.brhovedstadensjaelland.dk