BILAG 5 TRANSSKRIBERING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED FIRE DELTIDSANSATTE FRA KVICKLY, TRANBJERG D. 16. AUGUST 2011

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 BILAG 5 TRANSSKRIBERING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED FIRE DELTIDSANSATTE FRA KVICKLY, TRANBJERG D. 16. AUGUST 2011 I: Interview med de deltidsansatte der er ansat i Kvickly, Tranbjerg. Vil du starte med at præsentere dig selv kort? RD1: Jeg hedder Anne og jeg er 19år gammel og har været ansat i Kvickly i tre år og er netop lige blevet ansat som fuldtid. RD2: Jeg hedder Kasper og jeg har været ansat i fem år og jeg er deltidsansat. RD3: Jeg hedder Julie og er 19år og jeg er også deltidsansat og jeg har været her i fire år. RD4: Jeg hedder Lykke og er 20år og er også deltid og har været her omkring 5-5 ½ år. I: Ja. Hvilke overvejelser havde I dengang I skulle søge arbejde i Kvickly? Hvorfor søgte I det? RD1: Jeg søgte heroppe fordi jeg egentlig først arbejde i Kvickly, Xtra, men jeg kendte mange som arbejdede herude og det ville også være tættere på hvor jeg boede. Og så egentlig også fordi, at det ikke var så fedt at være i Kvickly, Xtra. I: Okay. Så det var egentlig også lidt det sociale, at du kendte mange heroppe, der gjorde at du RD1: Ja, præcis. RD3: Det var også derfor jeg søgte arbejde heroppe. Og så fordi at det var nemt og at jeg bor lige rundt om hjørnet. RD2: Jeg fik af vide at de manglede en ansat heroppe og så var det jo tæt på og så kunne jeg ligeså godt det. Og der gik jeg ottende eller niende klasse, det var lige omkring der hvor jeg var 15år og måtte blive ansat. I: Okay. RD4: Mona (personaleansvarlige) havde gået i omkring et halvt år og spurgt om jeg ikke var ved at være gammel nok og det ene og det andet for at jeg kunne arbejde, for de havde brug for en i bagerdisken. I: Okay. RD4: Plus at det jo så bare er en ekstra bonus at man bor tæt på. RD1: Ja, præcis. I: Så grunden til at I valgte lige præcis Kvickly, Tranbjerg, det var fordi at det var nemmere RD3: Ja, lige præcis. RF2: Ja, nemlig. RF3: Og fordi at man kendte mange der arbejdede her og jeg kendte også Mona (personaleansvarlige) dengang og det var så derfor. I: Okay. RD4: Det var en nem løsning. I: Super. Synes i så at Kvickly, Tranbjerg er en attraktiv arbejdsplads? RD3: Ikke som da jeg startede.

44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 RD1: Nej, det vil jeg egentlig også sige. Jeg synes også, altså nu snakkede vi om, at man startede heroppe pga. det sociale, så er der jo rigtig mange der er blevet skiftet ud siden vi begyndte. Dengang vi startede der var det ligesom sådan en stor gruppe af venner, dem man gik i byen med udover arbejdet, det var faktisk også dem man arbejdede med. Men der er rigtig mange, der er blevet skiftet ud og der er rigtig mange af de sociale ting der er blevet taget fra os, ting som vi ikke får lov til mere. RD4: Ja, der er ikke så meget socialt, der bliver ikke holdt så meget som der gjorde førhen og når der så endelig bliver holdt så er det ikke RD3: På samme måde som det var før. RD4: Nej, det er det ikke. RD3: Og så er det lidt som om at man bare, ej vi bliver sq lige nød til at holde en sommerfest og så er det bare det mindste af det mindste. RD4: Ja, det er sådan det er. RD2: Jeg tror måske at det ligger i, at dengang der var vi, altså nu ansætter de jo alle dem under 18år, dem på 15år. Jeg blev ansat som flaskedreng da jeg var 15år og der var vi jo rimelig jævnaldrende, men nu er vi jo blevet nogle af dem som snart bliver skiftet ud, så er det jo klart at vi er på to forskellige stadier i forhold til dem der går i ottende eller niende klasse. I forhold til folk der lige er kommet ud af gymnasiet. RD4: Ja. Ja, men det er rigtigt nok. Jeg kan eksempelvis bare huske dengang vi var til julefrokost hvor alle de gamle var med, der synes jeg stadigvæk at det var meget mere socialt i RD3: Ja, det synes jeg egentlig også. RD4: Ja. Så jeg synes bare at det er generelt, altså jeg synes også at du har ret, men jeg synes også bare at det er generelt, der bliver ikke deltaget så meget som RD1: Nej. Men jeg synes, altså det behøver ikke engang være fester som sådan, men jeg synes bare at dengang jeg startede, der kunne man sagtens sidde og få en øl eller en sodavand efter arbejdstid og sidde og snakke og have det hyggeligt efter arbejdstid, så man synes at det var hyggeligt at være her og ikke bare at komme på arbejde og så smutte igen. Det må vi jo heller ikke mere og I: Ja, okay. Er det primært pga. at der er kommet en ny varehuschef? RD1: Altså, det tror jeg. RD3: Det synes jeg, det tror jeg også, for det virker i hvert fald I: Det er der ændringen er sket? RD3: Ja, for jeg synes også at dengang jeg startede der var lederne også med til festerne, men nu gider de ikke engang deltage når vi holder noget og det er virkelig sjældent at de egentlig selv bakker om det. RF2: Det med at sidde efter arbejde og snakke, det tror jeg afhænger meget af hvem der lukker RD1: Det gør det også. RD2: Hvis det er Jimmy (Slagtermester) eller Nikolai (Salgsleder i Tørvarer) så er det tit at vi sidder her bagefter RD1: Ja, det var det også dengang men det er som om at

87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 RD2: Hvis det er Marie (salgsleder i tekstil) så skal vi bare ud herfra og hjem. Så det afhænger af hvem det er. RD1: Men dengang var bare ligesom også acceptabelt at vi gjorde det. På et tidspunkt var der nogle der snakkede om, at vi ikke måtte tage en cola sådan nogle ting blev gjort ulovligt eller sådan RD2: Ja ja. RD1: Altså, det må vi ikke, det var RD2: At det var et spørgsmål om at spare eller et eller andet. RD1: Ja, lige præcis. Og det var lige deromkring hvor den nye varehuschef kom. Også de der ting med at vi kunne tage gratis poser når vi handlede før i tiden. Alle disse ting er ligesom blevet skåret væk. RD4: Ja, i det hele taget er der blevet taget rigtig meget fra os, det er der. RD3: Ja, der er langt større fokus på at spare end at RD1: Ja lige præcis. Og det er også fair nok hvis der kom noget andet til igen, men det er der jo ikke. Der er ikke kommet andre bonus på den måde. I: Hvad med arbejdet generelt, er det attraktivt? Vil I kunne gå hjem og sige at I arbejder i Kvickly, Tranbjerg og det er jeg stolt af? RD3: Jeg synes heller ikke, at det er så attraktivt at arbejde her som da jeg startede. Jeg synes tit at det er enorm stressende at være på arbejde, fordi vi simpelthen ikke er nok på arbejde og man bliver kastet rundt og RD1: Men det er jo også nyt igen, sådan var det jo ikke, sådan synes jeg ikke at det var da jeg startede RD4: Nej, det er igen de der besparelser. RD3: Nej, præcis. RD4: Altså, jeg kan RD3: Der er alt for stor fokus på at vi skal spare og spare RD4: Ja. RD3: Altså, man skal fandeme også tænke på sine medarbejdere ellers gider man jo ikke være her. RD4: Ja. Altså, jeg synes personligt, at det er rigtig godt at arbejde i bagerdisken og kiosken og at der bliver samarbejdet der fordi at alle derover bliver Altså eksempel Kasper der kommer over i kiosken, han kan også godt hjælpe over i bagerdisken. På den måde synes jeg, at det er fedt at være derovre RD1: Men der synes jeg også RD4: Men over i kasselinien, der er det træls. RD1: Der kan man ikke bruges til noget (griner). Men der synes jeg faktisk også, lige for at sige noget positivt, at de er blevet bedre til at få alle lært, eller i hvert fald engageret i at få alle lært de fleste ting så man kan rykke meget rundt RD4: Ja. RD1: Men også som RD4 siger, er jeg jo både i bagerdisken, kiosken og kasselinien, mest i kasselinien, men det er faktisk meget mere stressende at sidde i kasselinien, altså det er jo ikke svært på den måde, men den sidste time er man kun én og der er ikke nogen man kan ringe til eller kalde på og nogle gange er der bare kø hele vejen ned gennem butikken og man kan ikke gøre noget.

131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 RD3: Jeg synes heller ikke, at det overhovedet er sjovt at være her om aftenen længere for kunderne er generelt ekstremt sure om aftenen og det er jo fordi at vi ikke er nok på arbejde og lederne går hjem og der er ikke nogen man kan ringe til i afdelingerne og RD4: Der er jo kasse 1 man kan ringe til, og det er altid lukkevagten der sidder der, men problemet med lukkevagten er, for eksempel når vi snakker om Helena (salgsleder i isenkram), at hvis det er hende der lukker, så er der en der ringer til hende og siger, at der er ved at være kø og nu hun skal komme op og sidde, så beder hun en om selv at sidde der RD4: Og det fint når der ikke er nogen kunder, men man har jo stadigvæk har ens egne opgaver der skal laves med eksempelvis aviser, salatbar (som også er kommet) RD3: Ja ja. RD4:... Og vi har også fået en rugbrødsmaskine over i bagerdisken som skal rengøres, så der bliver hele tiden fyret noget ekstra på og alligevel kræver de mere og mere af os. Der kommer også et punkt hvor det bliver for meget, med mindre vi kommer en mere på arbejde, der kan hjælpe. RD2: Det der er værst, det er måske heller ikke så meget at der kommer flere opgaver, men det tidsrum det skal laves indenfor. ED3: Ja. ED4: Ja, lige præcis. RD2: Eksempelvis i kiosken har man fra 19.30-20.15 RD2: Ja. RD4: Ja, det er lige der. RD2: Hvor man har rigtig meget at skulle nå og så ikke rigtig noget fra 18-19.30. RD4: Ja, over i bagerdisken der tror jeg at vi starter, det tror jeg også i gør over i kiosken, altid før selvom man ikke må. RD2: Ja ja. RD3: Ja ja, det gør vi også. RD4: Men det bliver man nød til for man har ingen chance for ellers at kunne nå det. RD1: Altså, de brokker sig jo også hvis man kommer i den anden ende og siger at man bliver nød til at bruge 10min ekstra, for så er der nogle der ikke kommer hjem. RD4: Ja. I: Okay. Er der noget I synes man kunne lave om, for at gøre arbejdet mere attraktivt? Både som arbejdsplads og det sociale og sådan overordnet? RD4: Jeg har tit tænkt over noget. Jeg ved ikke om det er noget der vil være til irritation for andre, men i hvert fald over i bagerdisken, der kunne man lave tidspunktet om så man havde fri 20.30, så man havde en halv time til at gøre det hele færdigt. Så man netop ikke står 19.55 uden noget brød, da jeg smider dem ud inden for at kunne nå det. RD4: Fem minutter før smider jeg lortet ud for ellers kommer jeg ikke hjem 20.15. RD3: Nej, så kommer man ikke hjem 20.15.

174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 RD4: Og de, undtagen Nikolai (salgsleder i tørvarer) har ikke noget imod at skrive den ekstra tid på, men de andre virker lidt sure når man kommer og gerne vil have skrevet den ekstra tid ind. Det hele skal helst gå efter planen. Så måske et kvarter ekstra i den ende. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er trælst, men i hvert bare i bagerdisken så for så kan man lige nå og få fejret, gjort det sidste rent osv. I: Uhm. Men det handler måske også om, at der er nogle der er hurtig færdig fx 20.05 som så måske egentlig burde gå op og hjælpe? RD1: Ja, det skulle jeg lige til at sige RD2: Ja. Det synes jeg også at fok var meget bedre til dengang jeg startede herude, men nu er der RD4: Ja. RD1: Ja, og hvis man kigger på det så er det egentlig de gamle der gør det. Jeg gør det i hvert ofte hvis jeg er færdig, for jeg er jo rigtig hurtig færdig over i kassen da jeg jo ikke skal lave andet end at tælle min kasse op og så lige gå over og spørge om jeg kan hjælpe med noget. Men det synes jeg tit er de gamle der gør. RD3: Ja, jeg synes i hvert fald også at det er blevet meget ringere end det var dengang, men det er også fordi at der ikke er fokus på det. Der er al for stor fokus på at vi bare skal ud og hjem. Før der hjalp alle hinanden og så satte man sig ned og fik et eller andet at drikke bagefter, det var ikke så stressende. RD4: Der er bare nogle der er bedre til at hjælpe end andre. RD3: Ja ja, helt klart. RD2: Ja. RD3: Men ja, det er især rigtigt, at det er dem som har været her RD1: Dem der har været her længe RD4: Jeg oplever i hvert fald, at der er et par stykker der hele tiden kommer over og spørger om der er noget de skal hjælpe med RD3: Ja ja, der er selvfølgelig stadigvæk folk der gør det, det er der Rd4: Ja. RD2: Men det er jo også klart, at når man kommer ind som ny så er der meget man skal lære i starten og hvis de ikke får af vide hvad de skal fokusere på først og så det andet bagefter, så er det klart at det hele bliver en store pærevælling for dem. RD2: Flaskedrengen ved jo ikke hvad han skal gå op og hjælpe med. Og jeg ved ikke hvor man servicemedarbejdere der er, men jeg ved at om tirsdagen der er de en del for der bliver der også fyldt varer op. Så i stedet for at de eksempelvis er fire om at ligge måtter på kølediskene, så kunne en af den godt gå op i bagerdisken og spørge om der var noget de kunne hjælpe med der. Bare så man udnyttede sine ressourcer lidt bedre. RD3: Ja, lig præcis. RD4: Generelt tror jeg bare at mange er fokuserede på dem selv og når klokken slår 20.15 så skal de være ude af butikken. I: Men kunne det så hænge sammen med, at man ikke har lyst til at blive i butikken lidt ekstra, fordi man ikke får noget ud af det?

217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 RD3: Førhen havde man meget mere lyst til at gå rundt og hjælpe folk med noget, for så sad man også herinde bagefter og man blev her til alle var færdige. Hvor nu, der smutter jeg da også bare selv, for der er ikke den der stemning her længere. RD1: Nej. I: Okay. Den psykologiske kontrakt, jeg ved ikke om I har hørt om den før, men jeg har jo forsøgt at forklare jer det på det papir I fik I: Og ud fra det jeg har skrevet, hvordan opfatter I så den psykologiske kontrakt? RD2: Kan du ikke lige forklare det igen, jeg kan ikke huske det. I: Jo da. Man har en RD3: Om forventninger levede op til det I: Ja. Det er de uskrevne regler, det der ikke bliver sagt højt. Eksempelvis jeres løn, jeres arbejdstid, at I bliver fyret når I fylder 18år, det skriver I under på, det er en fysisk kontrakt, jeres ansættelseskontrakt RD2: Ja ja. I: Hvorimod den psykologiske kontrakt er det der hænger i luften, at I godt ved at det forventes af jer, at I yder en god service, I møder til tiden, I udfører nogle opgaver som I får besked på RD3: Uhm. I: Og I kender godt til disse forventninger, men I har måske en forventning om, at I gerne vil have nogle udfordringer og gerne vil vokse, noget selvrealiserende hvor I føler at I får noget på den måde, og det hænger måske ikke helt sammen. Det er blandt andet det der menes med den psykologiske kontrakt. RD2: Jeg tror mest at det, for mit vedkommende, at når jeg yder et stykke arbejde så forventer jeg også at få tilsvarende igen. RD2: Eksempelvis hvis jeg får skubbet fem ekstra ting i hovedet som jeg skal lave så forventer jeg også, at der bliver taget højde for den tid det tager og lave, men det er det der ikke gør RD3: Ja, det synes jeg også. RD2: Det er det der er problemet. Så er det at man får for travlt i forhold til hvad man kan nå og så er det at man glemmer noget af det. Det er nok det der er det værste tror jeg. Man får ikke belønning for det arbejde man laver. RD4: Noget helt andet med forventninger er, at jeg ved at, i hvert fald ved mig og nogle af dem der har haft ondt i ryggen ovre i kasselinien, der har de snakket med lederen om, at de skulle stå op og gå lidt rundt og lave nogle andre ting, så de har fået nogle forventninger om, at de skal lave nogle andre ting end hele tiden at sidde ved kasselinien, men det er de aldrig kommet til, selvom de er blevet lovet det. Så på den måde får man tit en forventning om, at man, da man får af vide Nu kan jeg huske, der gik et år fra jeg startede her inden jeg fik lov til at komme lidt over til kasselinien, da jeg var ved at være træt af at være i bagerdisken, hvilket vores personaleansvarlige godt kunne mærke og så fik jeg lov til at komme derover en gang imellem, men jeg kom aldrig derover. Så på

260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 den måde får man tit af vide at man skal gøre det en og det andet, men der sker aldrig så meget. RD2: Angående det med ondt i ryggen. Det er også lidt det samme med at, nu sidder jeg ikke selv særlig meget ved kasselinien, og vi siger hver gang til de der møder, hvor vi kan komme med forslag til forbedringer osv., at stolene i kasselinien ikke fungerer og at de går i stykker hurtigt. Og jeg vidste godt at det var slemt, men jeg sag der i tre timer i går, og på de tre timer fik jeg ondt i ryggen fordi at stolen ikke kan indstilles. RD3: Ja, og det er på grund af at man RD1: Det har Cecilie (anden medarbejder) og jeg også, Cecilie er også lige blevet fuldtidsansat her i butikken og vi har arbejdet sammen fuldtid i en uge, hvor vi til sidst tænkte, at det kunne vi bare slet ikke holde ud, for vi var helt spændte i nakken, man sad virkelig og havde ondt og det var ikke engang kun ryggen, det var hele der bare var spændt sammen, så når man lige havde en fridag, så kunne man nærmest ikke lave noget, man skulle bare ligge ned. RD4: Jeg har også hørt fra flere personer, at de stadigvæk døjer med ryggen fordi de siddet på de her stole, og jeg forstår ikke, at hvis der skal være besparelser med det ene og det andet og det tredje, så synes jeg i hvert fald at det er vigtigt, at det sted der ikke spares på, er det der omhandler medarbejderne og deres sikkerhed RD3: Ja, det synes jeg også. RD4: Og deres liv og deres kroppe. I: Ja, det er jo en lille investering de skal foretage for at gøre 30 ansatte tilfredse. RD2: Ja. RD3: Og det burde være den vigtigste. RD4: Ja ja, helt sikkert. RD2: Man er også meget mere effektiv hvis man sidder ordenligt. Hvis jeg sidder og tænker på, at jeg har ondt i ryggen, så er jeg halv så effektiv som jeg ellers ville være. Hvis jeg sidder ordenligt og kan indstille min stol, ja bare det at man kan rykke lidt på stolen vil hjælpe. RD4: Hvis man føler sig godt tilpas, så er man også tilpas over for kunderne. RD3: Lige præcis, det hænger jo sammen hele vejen rundt. RD4: Ydermere, det som lederne forventer. Man kan også godt mærke, at kunderne godt kan se at jeg, altså der er flere der spørger, at det er ved at være sent på dagen, for jeg sidder virkelig sådan her nogle gange, fordi jeg er sådan helt RD4: Ja. RD2: Så det er også noget som de ligger mærke til og det må de da også gå og tænke over, og det ikke er det bedste budskab at sende, at medarbejderne egentlig sidder og har det dårligt. RD4: Så synes jeg også, at der ovre i bagerdisken er utrolig glat og det har der bare været lige siden jeg startede RD1: Ja, jeg har været ved at ryge på røven mange gange. RD4: Og ja, jeg kan gå ud og bruge flere tusinde kroner på et par sikkerhedssko, men der synes jeg, at det er arbejdspladens ansvar at man får det rigtige udstyr. RD2: Får i ikke stillet det til rådighed, skridsikre sko osv.?

304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 RD4: Nej, jeg har I: Nej, det er kun fuldtidsansatte der gør det. RD4: Nej, jeg har spurgt Karsten (bagermesteren), da han er tillidsmand og det var kun de fuldtidsansatte der fik det, i hvert fald over i bagerdisken og det er også Altså det er ligesom stolene i kasselinien, vi kommer over og der er RD2: Det holder ikke helt. RD4: Pisse glat over i selve bageriet og hvis render rundt og RD1: Også når man går fra bagerdisken til kiosken RD4: Ja, generelt bare RD1: Der er jeg ved at ryge på røven. RD4:... Men nu har jeg investeret 500kr i et par nye sko, mine røvballe sko, og de skulle være gode at arbejde med og lette, men man glider stadigvæk. Det skal være nogle sikkerhedssko, der skal til RD4: Og det er jeg for stædig til at købe selv, det er arbejdspladsen der skal sørge for det. RD1: Jeg har eksempelvis også, altså dengang jeg startede ved kasselinien, har jeg sagt rigtig mange gange at jeg også gerne ville over og stå i kiosken også for at få mere ansvar og prøve noget nyt og sådan noget, man får jo større ansvar når man kommer i kiosken, der er nogle flere ting osv., hvor Mona (personaleansvarlig) selv flere gange har spurgt, om det ikke var noget jeg ville, og det ville jeg gerne da jeg får ondt i ryggen af at sidde over i kasselinien og jeg kan bedre lide de vagter jeg får derovre, men jeg har aldrig fået lov til at være der fast, at det er der jeg står. Der er kun hvis folk bytter dem væk og jeg tager dem eller hvis hun mangler en til at stå der og det har egentlig været siden jeg begyndte, at hun har snakket om det frem og tilbage. RD4: Hun giver tit den der forventning, for da jeg var ansat i bagerdisken og blev over 18år og fik lov til at blive, der sagde hun, at det blev i kiosken og om det var i orden og at jeg kun ville få vagter i kiosken, hvor jeg sagde at det var helt i orden, da man jo igen varierer mellem kiosken og bagerdisken når man er der RD1: Lige præcis. RD4: Og det gjorde mig ikke noget, men jeg er aldrig kommet derover. Men det gør mig ikke noget, for igen, vi laver jo mere eller mindre de samme ting RD1: Ja ja. RD4: Men det er bare det der med at hun så siger det. I: Ja ja. RD1: Jeg har jo også kunnet se alle mulige andre der er kommet derover i mellemtiden i den der periode på to år og så har hun for eksempel taget en fra frugt/grønt og ind til kiosken og andre, så der er hele tiden kommet andre ind foran mig, selvom hun hele tiden har sagt til mig, at jeg skal derover. To uger efter jeg var startet, der ville hun gerne have mig over i bagerdisken, så det gik jeg jo og regnede med, men der skete bare ikke en skid og det er virkeligt ja. RD4: Jeg tror bare, at det er nogle småideer hun går med. Jeg ved ikke om det er sådan et venindeforhold hun tror hun har, så hun bare kan siger det. Jeg ved ikke om det er

347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 det, sådan vi er veninder så nu kan jeg fortælle sig, at hvis du har lyst til det, så må du det. Jeg tror ikke det er noget hun har snakket med varehuschefen om. RD3: Nej, hun lover det nok lidt for hurtigt RD4: Ja ja. RD3: Inden hun egentlig ved om det bliver til noget. I: Ja okay. Hvilke forventninger havde I egentlig da i søgte jobbet? Havde I en forventning om, at nu skulle I herop og tjene penge eller at I ville få noget personligt ud af det, nogle redskaber I kunne bruge på længere sigt? Hvilke forventninger havde I? RD3: Mine forventninger var kun at tjene penge tror jeg. I: Det var bare et arbejde? RD3: Ja, det var ikke noget ikke noget, hvor jeg havde nogle tanker om, at det var noget jeg kunne bruge til noget. RD1: Nej, også fordi at man jo går i skole. På det tidspunkt i mit liv var jeg ikke begyndt at tænke over hvad jeg skulle med mit liv bagefter RD3: Nej. RD1: Om jeg får nogle kompetencer her som jeg vil kunne komme til at bruge senere hen, så for mit vedkommende var det bare at tjene nogle penge. RD4: Jeg tror også, at mange forældre var begyndt at sige, at nu skulle vi til at have et arbejde og nu får i ikke lommepenge mere og så er det det man søger. I: Ja. Så det har primær bare været penge? RD4: Ja. I: Okay. Da I blev ansat her, blev der så snakket om de forskellige forventninger som Kvickly havde til jer, som vi snakkede om før, og så de forventninger I også havde? Nogle vil måske forvente, at når de eksempelvis har været her i fem år, så vil de begynde at få lidt mere ansvar. At jeg måske kan være i nogle beslutningsprocesser eller at min mening tæller. Blev der snakket om noget da i blev ansat? Eller var det mere bare deres forventninger til jer? RD3: Jeg synes meget at det var deres forventninger. RD4: Det kom meget hen af vejen hvad de forventede. Hvis nu at man over i bagerdisken, hvor jeg primært er, at hvis der var en opvask der ikke var taget, så ville Mona (personaleansvarlige) komme dagen efter og sige, at det forventer hun bliver gjort osv. Da jeg så blev over 18år blev det forventet, at jeg det selvfølgelig blev gjort og at jeg tog lidt mere ansvar. Og da jeg var omkring 19år, der kom hun hen til mig og sagde, at forventede at jeg gjorde lidt mere nu hvor jeg fik mere i løn og at jeg også var blevet ældre. Det er det samme man skal lave, men hun forventede lidt mere af mig, men det har måske haft noget med ansvar at gøre eller service, jeg ved det ikke. Men hun forventede i hvert fald mere af mig da jeg blev ældre. RD1: Dengang jeg blev ansat, det var så også senere end de andre, der blev snakket meget om service, det var en af de der serviceperioder hvor man fik udleveret ark med

390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 hvordan man skulle gøre, smile ekstra og sige bestemte ting, det blev der snakket en del om da jeg blev RD4: Der var vi jo også på den der tur RD3: Ja, den der servicetur, smilekursus eller hvad det var. RD1: Der var jeg så ikke med, men jeg sad og så nogle videoer, de der kursus man skulle tage på computeren inden man fik lov til at gå ud, så alle de der service ting I: Ja okay, så I var godt klar over hvad det var at RD3: Ja, det synes jeg i hvert fald I: Hvilke forventninger der var til jer? RD2: Ja. I: Okay. Har i haft nogen oplevelser hvor jeres forventninger eller Kvicklys forventninger til jer er blevet brudt eller på en eller anden måde misligholdt? Hvor der er sket et eller andet så i har oplevet det modsatte? For eksempel det med, at nogle har fået af vide at de på sigt skal over i kiosken men som aldrig bliver til noget, hvor man har fået en forventning der så ikke bliver opfyldt. Er det noget i har oplevet? RD3: Ja, det synes jeg helt klart. Også at hun for eksempel lovede mig at jeg kunne få flere timer heroppe og så lige pludselig, fordi Jens (varehuschef) har sagt et eller andet, så kan jeg nærmest ikke få nogle timer heroppe. I: Nej okay. Du vil så gerne være fuldtidsansat heroppe? RD3: Ja, og det var jo det jeg spurgte hende om, og hun spurgte egentlig selv mig først, og så vendte jeg tilbage 14 dage efter ca., og så var der bare ingenting overhovedet. Og det synes jeg er sådan lidt, altså så skal hun ikke komme og tilbyde noget fuldtid RD4: Det er også fordi hun får noget af vide fra de andre ledere RD3: Hvis det ikke er noget hun er 100 % sikker på at jeg kan få. Jeg sagde faktisk nej til noget andet, fordi jeg syntes det var nemmere at være her og så er jeg da pisse træt af, at hun så kommer og siger, at det kan jeg ikke alligevel. RD1: Jeg synes tit at der sker noget a la det der, for det er også tit at man, altså man forventer jo at de har styr på det og at det nok skal gå, det er ligesom deres Men også tit har der været problemer med arbejdsplanerne, hvor vi først fik dem en uge før vi egentlig skulle ind i den arbejdsuge, vi kom ind i, hvor jeg på et tidspunkt stod og snakkede med Mona (personaleansvarlige) om det, hvor hun så fyrer et eller andet af med, at det er Jens (varehuschef) der ikke gider godkende dem og at han har for travlt med alt muligt andet og ikke prioritere ikke det her RD3: Men så skulle hun jo lige have kordineret det med ham inden hun går ud og RD1: Ja RD3: tilbyder det til os. Det er måske igen lidt det der med at hun bare spørger for at spørge inden at høre om det egentlig er en mulighed. Men hun kan ikke love det RD1: Hun formulerer det også anderledes. Hun kommer jo og siger at nu, er du snart færdig med skolen og kunne du så tænke dig at RD3: Ja nemlig RD1: Det er ikke sådan, er det noget du vil tænke over og så kan vi snakke om det var en mulighed

434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 RD3: Nej, det er nemlig det. Hun tilbød mig det også. RD1: Hun tilbyder det som om, at det er noget der er her. I: Okay, så man føler at får tilbudt noget RD4: Man føler faktisk allerede at hun har givet en jobbet. RD1: Ja, du har sådan en ansættelseskontrakt, så du skal egentlig bare skrive under så er den gældende RD4: Ja. RD1: Det er sådan lidt den det kommer ud med. I: Okay. Nu har vi snakket lidt om de sociale forhold, hvor I føler at der er sket nogle væsentlige ændringer med at der ikke er så meget RD3: Helt klart. Jeg synes det virker meget som om at lysten ikke er her længere I: Det er bare ind og så hjem igen? RD1: Men det er også noget med, at der, i hvert fald heroppe, ikke er nogle af lederne der egentlig har lyst til engagere sig i noget som helst. Jeg snakkede også med Anders (fuldtidsansat i frugt/grønt) og han er stort set den eneste der med i festudvalget heroppe, for der er ikke nogle af de andre ledere der gider deltage i det, så han står med det hele selv RD3: Men de kommer jo heller ikke RD4: Det er jo også ham der står for, at når folk stopper, så får de gaver og helt ærligt RD3: Ja, det er ikke nogle af lederne. RD4: Der er stort set ikke nogle af lederne der står for noget som helst, det er bare ham der gør det. RD1: Ja, han står for alt der har noget med os og gøre og han er jo ikke engang ældre end vi er. I: Nej, og han har jo ikke noget ansvar som sådan RD3: Nej, han er jo ikke engang leder. Det er vildt, at der ikke er en eneste leder der, jo måske lidt Nikolai (salgsleder i tørvarer) RD1: Han står for alt det sociale selv. Han er jo det eneste medlem at festudvalget, så han skal jo planlægge alting slev og det kan han jo ikke. I: Nej. I forbindelse med de brud og misligholdelser der har været, hvilke følelser efterlod det jeg med? Blev i sure, vrede eller ked af det over det? RD3: Ja, med hensyn til det der med at RD4: Nej, jeg bliver bare sådan lidt, jeg opgiver bare og tænker ja ja. RD1: For mit vedkommende er der sket det der med, at man egentlig ikke har lyst til gøre det der ekstra. Før i tiden havde man det sådan lidt med, at det ikke gjorde noget, at man ikke fik løn for de ekstra 10minutter man blev der, eller at det ikke er mit arbejde, men alligevel gør det, uden at man tænker, at man ikke får noget ud af det, man gjorde det bare. Det var jo hyggeligt at blive heroppe og tuller rundt. Men det har man ikke lyst til mere, for det kan være lidt lige meget som det er nu. I: Ja okay. Mener I at der er stor udskiftning blandt de ansatte heroppe og hvorfor?

478 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 RD4: Nu er der RD3: Ja, jeg synes også at der er blevet langt større udskiftning RD4: Ja. RD3: Og det tror jeg helt klart er på grund af, i hvert nogle af dem jeg har hørt RD4: Det er besparelser. RD3: Ja, besparelser og fordi at folk lige pludselig, altså nu ved jeg for eksempel at Line der var i tekstil stoppede fordi hun fik af vide, at der ikke ville være nogle vagter til hende den næste 1 ½ måned, så ville der så være vagter til hende derefter, men det kan man jo ikke. Det er der jo ikke nogen der gider og arbejde under, sådanne forhold. Og gå i 1 ½ måned og ikke tjene nogle penge fordi at man RD2: Jeg tror også at det kommer af, at de har lagt filosofien om. Dengang den tidligere varehuschef var her, der fik man ofte lov til at blive her efter man fyldte 18år hvis han kunne se, at man lavede noget og vidste hvad der foregik, så kunne man ligeså godt beholde dem RD2: Men nu har de ramt et punkt hvor de ikke har råd til at betale for en ansat, når de kan få to under 18år til samme pris RD3: Ja, det er det der er fokus på. RD2: Og så er det jo klart at han hiver os ud der skal have dobbelt så meget i løn og så to nye ind i stedet for. I: Men det påvirker vel også miljøet heroppe, at RD2: Ja, det er rigtigt. I: For kunderne kan jo også godt se at de ansatte er yngre og måske har mindre tiltro til dem RD2: Ja ja. I: De ved ikke så meget og der skal jo også være nogle der har styr på tingene og kan svare på spørgsmål og hjælpe kunderne og at der ikke bare sidde nogle 16årige i kasselinen og siger, at det ved de ikke. RD2: Ja, men der tror jeg også, at hvis man spørger dem om de sociale forhold så har de et helt andet billede af det end vi har, da de har mange flere jævnaldrende de kan snakke med end vi har. Vi kan selvfølgelig godt snakke med dem, men det bliver på et lidt andet plan. RD1: Dengang kendte man også alle der arbejdede i alle afdelinger, man vidste hvem der var hvor, nu har jeg ikke nogen ide om hvad mange af dem hedder, jeg har ingen ide om hvem de er og hvis der kommer en op i normal tøj og handler ved mig, så har jeg ingen ide om at han arbejder her. Jeg ville ikke vide hvem det var. I: Kunne der så eventuelt laves noget om for at få folk til at blive længere? Ikke for dem der bliver fyret når de bliver 18år, for det kan man jo ikke gøre noget ved, men kunne man gøre et eller andet? Nu har du valgt at blive fuldtidsansat her, så du har jo valgt at blive her I: Hvor du kunne have sagt, at du hellere ville arbejde et andet sted, men alligevel har valgt at blive her.

521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 546 547 548 549 550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 RD4: Jeg synes, at det er svært at gøre noget, da man hører fra de andre der stopper, at det er på grund af lederne. Det er ofte dem man hører ikke fatter noget, så det er bedre at sige op og finde noget andet og bedre end det her. I: Ja. RD4: Så jeg tror det er svært at gøre noget ved det. RD1: Men den kan man jo selvfølgelig tage med dem og så sige at de skal blive bedre til at Altså efter jeg er blevet ansat på fuldtid, så er Mona (personaleansvarlige) tit henne til en og sige, at nu skal man lige dit og nu skal man lige dat, og det selvom, at man gør sit bedste hele tiden, man får aldrig den der med, at det var godt det man gjorde, man får kun besked på at gøre forskellige ting. At man så måske kunne sige til dem, at det engang imellem faktisk ville være rart at få af vide, at man egentlig gjorde noget godt I: Få noget anerkendelse. RD1: og at de er glade for at man er der. RD4: Ofte når man får af vide, at man skal huske at gøre dit og dat, og så havde man det jo allerede selv i hovedet RD4: Men man skal jo også lige have en chance. Det kan jo godt være, at jeg lige var på vej for at tage en opvask eller et eller andet, men man gider bare ikke fordi at hun skal sige det hver gang, når man alligevel er på vej. I: Får det en til at yde mindre når man aldrig får anerkendelse? For hvorfor skal man så gøre det? RD3: Ja, helt sikkert. Man ville blive mere motiveret hvis man fik noget. I: Hvis man fik mere ros i stedet for ris, så ville man måske også gøre tingene igen? RD3: Ja, lige præcis. RD1: Det tror jeg ville hjælpe rigtig meget, tage den med dem og så sige, at det bliver de simpelthen nød til at gøre noget ved, for man føler at man bliver hakket på hele tiden. I: Okay. Lad os gå videre til noget motivation så. Hvornår følte I, at I havde en god arbejdsdag? Og hvorfor var den god? RD2: Jeg tror at Jeg havde en i sidste uge sammen med slagtermesteren, han bibeholder lidt den gamle stemning der var fra engang jeg var servicedreng, og når man så ringer til ham med nogle spørgsmål, så er det ikke noget med, at han ikke ved hvad han skal stille op med det, han har styr på det og hvis han endelig ikke ved det, så tager han stilling til hvad der så skal gøres. Og det er rart at arbejde sammen med nogen, der i stedet for at kaste lorten videre, tager stilling til hvad der skal gøres i stedet for. Hvor der er nogle andre ledere der bare siger, at det ved det ikke og at det ikke er deres problem, og at man skal ringe til nogle andre i stedet for. RD1: Ja, det gør de nemlig. I: Det gør det frustrerende? RD2: Ja. RD3: Ja, det er helt sikkert det der gør det til en træls arbejdsdag, det er når der ikke er nogle i afdelingerne og den lederluk der så er her, ikke kan tage stilling til noget og bare siger, at det må man selv finde ud af.

565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 599 600 601 602 603 604 605 606 607 608 RD2: Specielt fordi det jo er os der står med den sidste kontrakt til kunden RD3: Ja, det er lige præcis os der RD2: Og vi har jo ikke mulighed for at gøre noget ved forskellige ting. Hvis der brok over en pris, så må vi ikke gå ind og rette i det, det skal vi have lov til og hvis ikke lederen tager stilling til det, så står vi med kunden og må sige, at de må komme tilbage en anden dag, og det holder jo ikke. RD1: Nej, man står bare og føler sig som en idiot. Man står og siger til kunden, at man sagtens kan se problemet og forstå det, men jeg må ikke gøre noget ved det så du må komme igen. RD4: Og det er især irriterende når man ved, at en af de andre ledere har styr på det. RD1: Ja præcis. RD4: At man godt kunne have gjort noget ved det. I: Men at de som er der, så bare ikke rigtig gider? I: Okay. Ja, nu nævnte I jo egentlig hvad der var en dårlig arbejdsdag RD4: Ja. Jeg kan egentlig ikke helt huske hvornår jeg havde den, men en god arbejdsdag for mig er, når kunderne er glade og smilende og det går helt den anden vej, hvis der er en der kommer og skælder mig ud for så får man lige en tur der, men jeg tror bare, at en god arbejdsdag det er hvor der er meget stille og roligt, glade kunder, man har solgt en del, så man ikke står med det hele til sidst og så videre, der er en frisk leder på lukkevagten RD1: Ja, jeg synes det er rigtig fedt når det er en RD4: Ja, også når Nikolai (salgsleder i tørvarer) lukker, for han kommer tit hen og laver lidt sjov i bagerdisken. RD1: Men han er også en af dem der gider blive bagefter, han bliver jo nærmest skuffer hvis folk de bare går. RD4: Ja. Og en god arbejdsdag er selvfølgelig også, at den ovre i kiosken, og omvendt, er medgørlig med de ting der skal laves. I: Okay. Så generelt, det der kan ødelægge en arbejdsdag er primært kunderne? RD4: Ja, sure kunder og sure ledere. RD2: Ja, altså Jeg tror også, at det kommer lidt an på hvilken stemning man selv er i. RD4: Ja, det tror jeg også helt klart. RD1: Men det handler jo også meget om hvilken stemning man går ind til det med RD2: Ja ja, det er klart RD1: Hvis man tænker at man bare ikke magter det i dag så bliver det jo heller ikke RD2: Der er nogle kunder, hvor der går sport i den for at de kan finde et eller andet de kan brokke sig over og dem må man bare lære at sortere fra. Der er jo nogle der elsker når de kan få 1 ½ kr. tilbage ovre i kiosken, fordi der er en mælk hvis pris ikke passer eller noget. Hvor man tænker ja ja, det er fint, stop nu med at brokke dig over det. Men det er jo så sådan noget man må tage med, sådan er det jo bare. I: Ja ja. Sådan generelt, hvad motiverer så jer til at udføre jeres arbejde? RD2: Den 27 i hver måned hvor man får løn.

609 610 611 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624 625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648 649 650 651 652 I: Det er den største motivationsfaktor? RD2: Ja, det er det jeg er her for. Det er når den kommer, det er det jeg skal bruge. RD2: Det er ikke, jeg er her ikke for at skulle være heroppe, det er der penge de tjener et formål, det er det de er der for. I: Okay. Er I andre enige i det? RD4: Ja altså, det er alligevel lidt hårdt at sige. RD3: Ja, men det er det jo vel. RD4: Men jo helt klart, det er da en fin løn at få der sidst på måneden. Men jeg hygger mig egentlig i bagerdisken så på den måde er det jo fint nok. Det er lønnen. RD3: I sidste ende er det vel. RD2: Ja sådan tror jeg det er for de fleste der er ansat på deltid. For det er det vi er her for, det er ikke et job man har planer om at beholde, det er en mellemstation mens man læser eller mellem uddannelserne. I: Så man får lidt erfaring man kan skrive på cv et? RD2: Uhm. I: Der er en teoretiker der siger, at jobbets indhold er langt den vigtigste motivationsfaktor, herunder arbejdsopgaver og hvilken betydning de har, er i enige i det? RD: Det tror jeg er rigtigt, men det kræver at det job man besidder, det er et man selv har valgt. Det her job er jo ikke et vi har valgt med hensigt på at lave den her slags arbejde resten af livet, i hvert fald ikke for mit vedkommende. Og det er kun, som jeg sagde før, fordi jeg skal bruge pengene RD2: Det er ikke fordi at jeg skal bruge det her senere. Hvis nu jeg for eksempel lavede noget som jeg syntes var helt vildt spændende, så er det klart at jeg også gerne ville ligge den time eller to efter jeg havde fri, så ville jeg gerne blive og lave det hvis det er noget jeg synes er spændende, men jeg gider ikke stå og scanne varer to timer ekstra. I: Okay, så generelt er I enige med at det er jobbets indhold der er RD2: Ja, helt sikkert. I: Men i og med at RD2: Men det passer ikke I vores situation. I: At det job I Nej, nemlig. Med det job i udfører, så er indholdet ikke så vigtigt? RD1: Nej. RD3: Nej, men ellers så er det det vigtigste. I: Okay. Hvad med til at gøre jeres arbejde godt? Og mindre godt? RD3: Det der gør det godt, er helt sikkert at man arbejder sammen med en masse søde folk, og mange af dem er jo også nogle man er sammen med privat. Det vil jeg sige er med til at gøre det godt. Og så selvfølgelig pengene. RD1: Ja, jeg synes også at det sociale er det bedste ved jobbet heroppe. Men man får nok heller ikke så meget andet ud af at være her. Øh, og det der gør det mindre godt, det er de sure og trælse ledere, de dårlige stole i kasselinien, ja de ting vi har snakket om. Der er nok flere dårlige ting end god ting synes jeg.

653 654 655 656 657 658 659 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 671 672 673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 I: Okay, så en af grundene til at I forsat er her, det det sociale med de andre medarbejdere? RD1: Ja, lige netop. RD2: Men det kommer sig nok også af, at det er et ret sygt arbejde vi laver. Altså, så skal der jo ligesom være noget der opvejer det dårlige og det gør det sociale nok. Men der måtte stadig gerne være mere fokus på det sociale udenfor arbejdet. I: Ja okay. Nu har vi været lidt inde på det, men hvilke behov opfylder jeres arbejde i Kvickly? Andet end penge? RD2: Det er jo lækkert nok at have noget man kan skrive på senere, bare sådan noget med, at der er noget, der kan bakke op med, at man arbejder hårdt og møder til tiden, bare sådan nogle almindelige ting. RD4: Også det der med, at man har arbejdet her i mange år, at man er trofast. Det tror jeg betyder meget. At man så ikke har været lidt tid der og lidt tid der osv. Det tror jeg betyder mere end man tror. RD2: Det giver jo også noget for en lille uansvarlig servicedreng, der kommer fra 8.klasse, hvor han nu har noget han skal møde op til og det bliver jo forventet at man gør nogle ting, og det er jo sundt at lære. Det er jo også rart for en fremtidig arbejdsplads at se, at han godt kunne forstå at være der og at han godt kunne klare de arbejdsopgaver han skulle da han måske har været ansat i lang tid. I: Okay. Kunne der gøres noget, så i eventuelt ville få nogle flere behov opfyldt? At det ikke kun er pengene, men at der ligger noget mere bag. RD2: Jeg tror, at det kræver at man er interesseret i den branche man er i. Butiksbranchen siger for mig ingenting, jeg har ikke lyst til at bruge resten af mit liv på at betjene kunder og den slags, det siger mig intet, overhovedet. Så det vil være svært for mit vedkommende, men bare det at der er en sommerfest og en julefrokost, noget at se frem til, så man også kan se sine kollegaer udenfor de normale rammer.. RD3: Ja, det er med til at motivere en. RD2: Det er klart med til at motivere en, det ryster også kollegaerne sammen så man har et bedre sammenarbejde senere. I: Ja, så er det bare lige lederne der mangler og RD2: Ja, men jeg tror at det kræver at man har en ambition i det job man har. Og hvis man spørger flaskedrengene, så vil de jo sige det samme. De skal bare tjene nogle penge til et eller andet, og sådan tror jeg, at det er over hele linien. I: Ja, okay. Her til sidst, kunne i tænke jer at blive ved med at arbejde i Kvickly, eller indenfor Coop, i fremtiden? RD1: Jeg har godt nok lige fået fuldtidsarbejde heroppe, men grunden til det, er jo igen, at det er nemt og det er tæt på og det handler for mig kun om ca. et halvt år. Så jeg synes, at det vil være fuldstændig åndssvagt hvis jeg skulle til at gå ud og bruge en masse tid på at finde noget nyt, fordi det ikke drejer sig om længere tid. Og heroppe var det jo nemt. Jeg snakkede med Mona (personaleansvarlige) om det, hvor jeg sagde at hvis jeg kunne få fuldtid heroppe, så sluttede jeg i slutningen af februar. I: Ja, og du kender arbejdsrutinerne

697 698 699 700 701 702 703 704 705 706 707 708 709 710 711 712 713 714 715 716 717 718 719 720 721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 732 733 734 735 736 737 738 739 740 RD1: Ja, nemlig og jeg hvad der skal laves, så det var derfor jeg blev fuldtid heroppe. Og jeg stopper til februar, så jeg kommer ikke til at blive her i lang tid og jeg regner ikke med at jeg kommer tilbage igen efter der. RD4: Jeg har jo et år tilbage i skole og jeg regner med at holde fast i hvert fald i det år, fordi det jo igen er nemt at komme herhen. Når jeg er færdig med skolen skal jeg jo nok have et arbejde inden jeg skal læse videre eller ud og rejse og det handler højst sandsynlig heller ikke om særlig lang tid, så der vil jeg have det på samme måde som Anne at det bare lige er det nemmeste at gøre. RD1: Jeg havde det også sådan, at hvis jeg vidste at jeg skulle arbejde her i et år i stedet for et halvt år, selvom forskellen ikke er så stor, så ville jeg helt sikkert prøve og se, om jeg ikke kunne finde noget andet i stedet for. Jeg tror simpelthen ikke at jeg ville kunne hold ud bare at sidde og scanne varer en hel dag. I: Der ville det måske så hjælpe hvis man fik af vide at man ikke kun skulle sidde i kasselinien, men at man også fik lov til at udføre andre arbejdsopgaver i kiosken eller på gulvet? RD1: Ja, det ville det helt sikkert. Men grunden til, at jeg følte at hvis jeg skulle være her i længere tid, at jeg så ville finde mig et nyt arbejde, det er, at man hele tiden føler, at man bare bliver hakket på, konstant. Det er egentlig ikke så meget det, altså jeg synes da ikke det er fedt at sidde i kasselinien, men det kunne jeg nok godt holde ud hvis jeg syntes at det var hyggeligt at være her. Altså, det er jo hyggeligt med de andre i kasselinien, kiosken og bagerdisken, men lederne giver bare tit en dårlig stemning. Man vil gerne udføre sine arbejdsopgaver og så laver lidt andet hvis man kan se at der mangler noget, men lederne er hele tiden ovre en og siger, at man lige skal lave det og det. Og så sidder man med en kæmpe liste som man skal nå inden et bestemt tidspunkt som man jo godt selv kunne tænke sig til at man skulle lave, så det virker ikke som om at lederne har tiltro til, at man gør det uden den seddel at de konstant siger det til en. I: Til trods for det I har sagt, er der så noget der kunne bevirke at I skulle få lyst til at arbejde her? RD2: Nej, det ligger så langt fra det jeg gerne vil i fremtiden. RD3: Nej, slet ikke. Og det er heller ikke som varehuschef eller noget, alle former for arbejde i butikken ligger så langt væk fra det jeg vil. RD1: Jeg synes heller ikke at arbejdstiderne generelt er særlig gode. Og hvis man skulle blive ved med at arbejde her, så ville man skulle arbejde i weekenderne og til sent i hverdagene. Altså bare de arbejdstider jeg har nu, jeg er helt rundt på gulvet når jeg ser på dem. Jeg havde nok lidt en forventning om, at når jeg blev fuldtid så arbejde jeg fra 9-17, men sådan er det overhovedet ikke, jeg kan ikke engang selv holde styr på det, det er virkelig forvirrende. Der er ikke én uge der er ens, så det er også svært at planlægge andre ting efter arbejdet, da jeg ikke altid ved hvordan mine arbejdstider er. RD2: Men det afhænger nok igen af personen. Nogle vil godt kunne lide det, andre ikke. Men det er jo så nok noget Kvickly og Mona (personaleansvarlige) burde tage op med den enkelte medarbejder. I: Ja, selvfølgelig helt sikkert. Er der ellers noget her til sidst? RD2: Nej. RD4: Næ.

741 I: Okay, så siger jeg tak for jeres tid.