BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Befolkningsprognose 2012-2024? Økonomi- og Erhvervsudvalget Udkast, 20. juni 2012
Side 2 af 47 Befolkningsprognose 2012-2024
Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man aflæse tendenserne i udviklingen, under forudsætning af at de præmisser, prognosen er konstrueret ud fra, fortsat gælder. Den kan derfor bruges til overvejelser, om der på langt sigt skal planlægges en udvidelse eller indskrænkning af f.eks. børnehaverne i et givet område. Den kan også føre til overvejelser om, det fremtidsbillede, prognosen tegner, er lig den ønskelige udvikling, eller om kommunalbestyrelsen snarere skal arbejde for at ændre de præmisserne, der ligger til grund for prognosen. Derimod kan befolkningsprognosen ikke bruges til at aflæse, om der f.eks. bliver behov for en ekstra børnehaveklasse eller 8. klasse om fire år. Hvert år flytter 1.000-1.500 personer til og fra regionskommunen, og 4.500-5.000 personer flytter internt i kommunen; hvert år varierer den andel af en årgang, der vælger privatskole, og hvert år varierer den andel af en årgang, hvis forældre vælger at udsætte skolegangen et år. Og i øvrigt revideres prognosen hvert år ud fra den seneste kendte udvikling. Befolkningsprognosen danner grundlag for regionskommunens planlægnings- og budgetarbejde. I dette hæfte indgår en række tabeller over befolkningen i udvalgte aldersgrupper og udvalgte delområder af regionskommunen. Andre aldersopdelinger, beregninger og områder kan fås ved henvendelse til Økonomisk og Analyse. Side 3 af 47
Side 4 af 47
Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 0. Resume... 6 0.1 Læsevejledning... 6 1. Prognosens baggrund... 7 1.1 Samfundsmæssige betingelser... 7 1.1.1 Erhvervsmæssig udvikling... 7 1.1.2 Arbejdsløshed... 8 1.1.3 Uddannelse... 8 1.1.4 Boligbyggeriet... 9 1.1.5 Flygtninge... 10 1.2 Befolkningsudviklingen i de senere år... 10 1.3 Arbejdsstyrken... 13 1.4 Konklusion... 14 2. Prognosemetode... 15 2.1 Modellens udgangspunkt... 15 2.2 Parametre... 15 2.2.1 Historisk periode... 15 2.2.2 Udtynding... 15 2.2.3 Fertilitetsniveau... 16 2.2.4 Dødelighed... 16 2.2.5 Boligbyggeriet... 16 2.2.6 Delområder... 17 3. Prognoseresultat... 18 3.1 Aldersfordeling... 18 3.1.1 Gennemsnitsalder... 21 3.1.2 Prognosen genererer børn!... 21 3.2 Geografisk fordeling... 22 3.2.1 Byer og landdistrikter... 22 3.2.2 Husstandsstørrelsen... 24 3.2.3 Skoledistrikter... 24 Bilagsoversigt... 27 Side 5 af 47
0. Resume Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose 2012-2024 vil indbyggertallet falde med ca. 3.370 personer til omkring 37.900 ved slutningen af prognoseperioden. Det svarer til en tilbagegang på ca. 8,2 pct. Det er en lidt større tilbagegang end forudset i sidste års prognose. Samtidig må man forvente store aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Den største tilbagegang forventes i gruppen af børn og unge (3-20-årige) samt deres forældre (35-55-årige) med ca. 20-28 pct. Omvendt forventes antallet af 70+-årige at stige kraftigt, nemlig med ca. 45 pct. i løbet af prognoseperioden. Generelt forventes gennemsnitsalderen i regionskommunen at stige fra 45,3 år i 2012 til 49,4 år i 2024. Indbyggertallet forventes at falde mindst i byerne (5,2 pct.) og mest i landdistrikterne (ca. 17,8 pct.). Målt i forhold til bykategorier forventes Rønne at fastholde sit indbyggertal på bekostning af især de mindre byer. Også flere byer i størrelsen 4-700 indbyggere forventes at bevare deres nuværende indbyggertal. Set i forhold til de fire skoledistrikter vil folketallet kun gå omkring 4 pct. tilbage i Distrikt Vest og 9-13 pct. i de tre øvrige distrikter. Tilsvarende ventes antallet af børn at falde med 10-15 pct. i Distrikt Vest og falde med 15-30 pct. i de øvrige distrikter. I store aldersgrupper kan man sige, at børnene (0-17 år) i 2012 bor i Midt, de unge/yngre (18-39 år) i Vest, de midaldrende (40-64 år) i Nord og de ældre (65+ år) i Øst. Denne 'arbejdsdeling' vil ændre sig over tid, således at Vest i 2024 vil huse både børnene og de unge/yngre, mens de midaldrende og de ældre vil bo i Nord. Den gennemsnitlige beregnede husstandsstørrelse i regionskommunen forventes at falde fra 2,04 i 2012 til 1,79 i 2024. 0.1 Læsevejledning Hæftet er opdelt i tre hovedafsnit. I første afsnit er både den samfundsmæssige baggrund for befolkningsudviklingen samt den faktiske udvikling de sidste fem år beskrevet. Andet afsnit redegør for prognosemetoden og de valgte forudsætninger for udarbejdelsen af dette års prognose. Prognosens hovedresultater findes i tredje afsnit, herunder alderssammensætningen samt fordelingen på delområder af regionskommunen (skoledistrikter samt by/land). Hæftets sidste halvdel indeholder bilagstabeller. Side 6 af 47
1. Prognosens baggrund Den prognosemodel, regionskommunen anvender, bygger hovedsageligt på de demografiske forhold i en given historisk periode. Det har derfor betydning for prognosen, om der kan forventes ændringer i den samfundsmæssige udvikling, som vil bryde med de historiske forudsætninger, som kommer til udtryk i form af flytninger, vandringer og fødsler/dødsfald. 1.1 Samfundsmæssige betingelser Med de samfundsmæssige betingelser menes først og fremmest udviklingen i antallet af arbejdspladser, men for eksempel også ledigheden, uddannelsesmulighederne, boligbyggeriet, trafikforbindelserne og flygtninge er parametre, der påvirker befolkningsudviklingen. 1.1.1 Erhvervsmæssig udvikling Bornholms Regionskommunes erhvervsstruktur er baseret på nogle få hovederhverv: Landbrug, turisme, fiskeri samt transporterhverv; med andre ord en erhvervsstruktur, som er typisk for udkantsområder, og som ud over at være præget af lav vækst også er sårbar i forhold til ændringer i de givne rammebetingelser. Det er nu tyve år siden, at fiskeriets økonomiske betydning for Bornholm toppede, og i dag er det samlede fiskeri med fiskere, fiskeindustri og følgeerhverv næppe betydningsfuldt nok til, at det fortsat kan betegnes som hovederhverv. Landbrugserhvervene er præget af stadige koncentrationer, og slagteriets eksistens på Bornholm har i flere omgange været truet. Indtil videre er det dog lykkedes at fastholde de store arbejdspladser på Bornholm, som er knyttet til landbruget. På positivsiden tæller viljen til og enigheden om at vende udviklingen. Det kommer blandt andet til udtryk i de fælles bestræbelser på at samarbejde og realisere de forskellige udviklingsstrategier, herunder brandingstrategien, energistrategierne og erhvervsudviklingsstrategien, og her senest ses det i de samlede kræfter, der er sat ind på at gøre det første Folkemøde til en succes. Trafikken til og fra Bornholm er en væsentlig rammebetingelse for både produktionserhvervene og turismeerhvervene, og i øvrigt for opfattelsen af Bornholm som et attraktivt sted at flytte til. En konkurrerende flyforbindelse førte fra efteråret 2009 til lavere flypriser, som er fortsat også efter det pågældende selskabs lukning. Om de lavere priser kan skabe grundlag for et ændret pendlingsmønster, vil blandt andet bero på de potentielle pendleres tillid til billetpriser og regularitet på længere sigt. Finanskrisen er ikke løbet sporløst hen over Bornholm, som på nuværende tidspunkt (juni 2012) er den landsdel med den højeste ledighed og de laveste boligpriser. Også det vigende boligsalg har haft negativ betydning Side 7 af 47
for Bornholm, da mobiliteten blandt de fraflyttende unge stort set er uændret, mens tilflytningen af familier er gået noget tilbage. 1.1.2 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden på Bornholm lå frem til 1989 lavere end landsgennemsnittet, men især de gentagne fiskerikriser i 90 erne gjorde arbejdsløsheden på Bornholm til landets absolut største (målt på landsdelsniveau), trods den samtidige intensiverede fraflytning. De seneste par år har Bornholm både haft del i opsvinget og i den efterfølgende finanskrise, og fra september 2011 har den sæsonkorrigerede arbejdsløshed på Bornholm ligget under Fyn og København by. Figur 1. Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i procent Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i landsdelene, procent april 2000-april 2012 (pct). 12 10 NB: Databrud pr. 1. januar 2007 Fyn 8 6 København by Bornholm Vest- og Syd-sjælland Nordjylland Hele landet 4 Københavns Omegn Sydjylland Østjylland 2 Vestjylland Østsjælland 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Nordsjælland Kilde: Statistikbanken 1.1.3 Uddannelse De fleste videregående uddannelser på Bornholm er rettet mod det offentlige arbejdsmarked. Det gælder de fire professionsbacheloruddannelser (sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og pædagog) og de to videreuddannelser på højt niveau: Diplomuddannelse i ledelse og master i offentlig ledelse (MPM) med glas- og keramikuddannelsen som en undtagelse. Da det offentlige arbejdsmarked i øvrigt er domineret af kvinder, har disse uddannelser blandt andet ført til, at der på Bornholm i modsætning til i andre udkantsområder er en nogenlunde kønsmæssig balance blandt yngre borgere. Side 8 af 47
1.1.4 Boligbyggeriet Selv om Bornholms indbyggertal har været faldende siden 1980 (hvor Bornholm havde 47.780 indbyggere), er der stadig behov for nye boliger. I nedenstående diagram (figur 2) er vist både antallet af indbyggere (mørkeblå) og antallet af beboede boliger (lilla) gennem de sidste 30 år; dvs. at tomme boliger ikke indgår i statistikken. Diagrammet viser, at mens indbyggertallet faldt med næsten 5.600 personer, steg antallet af beboede boliger med ca. 2.600. Denne sammenhæng udtrykker de reelle ændringer i husstandsstørrelsen over tid; fra 2,65 i 1981 til 2,04 i 2011. Figur 2. Den faldende husstandsstørrelse Antal boliger 24.000 Indbyggertal og antal beboede boliger, Bornholm, 1981-2011 Antal personer 48.000 22.000 44.000 20.000 40.000 18.000 36.000 Beboede boliger Indbyggere 16.000 32.000 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 Kilde: Statistikbanken På Bornholm nåede opsvinget i 2005-08 ikke at slå igennem i boligbyggeriet. Fra midt i 60 erne og op gennem 80'erne blev der gennemsnitligt opført 200 boliger pr. år, mens der siden 1991 kun er opført omkring 50 boliger om året i gennemsnit og i 2010 kun 16, jf. figur 3. Heraf har størsteparten været støttet boligbyggeri, især ældrevenlige boliger. Figur 3. Antal opførte boliger i årene 1990-2010 Antal boliger 350 Beboede boliger i 2011 efter opførelsesperiode (pr. år over 5 år) 1900-2010 300 250 200 150 100 50 0 1900-04 1915-19 1930-34 1945-49 1960-64 1975-79 1990-94 2005-09 Kilde: Statistikbanken Side 9 af 47
1.1.5 Flygtninge Bornholm har først i de sidste femten år fået andel i den indvandring, det øvrige land har oplevet siden slutningen af 1960 erne. Der har indtil 1995 alene været tale om enkeltstående tilfælde, og først med særlovgivningen i 1995, hvor flygtninge fra det tidligere Jugoslavien fik opholdstilladelse, er der tale om en indvandring, der påvirker befolkningstallet. I lighed med alle øvrige kommuner er Bornholms Regionskommune pålagt at tage imod en bestemt flygtningekvote hvert år. Hovedparten af de såkaldte kvoteflygtninge fraflytter dog Bornholm efter udløbet af den treårige integrationsperiode, hvilket har betydning i prognosesammenhæng. Imidlertid er flygtningestrømmen til Danmark nu reduceret ganske væsentligt, hvorfor det ikke længere er aktuelt at opgøre flygtninge som en særskilt del af befolkningen i prognosen. 1.2 Befolkningsudviklingen i de senere år I figur 4 er befolkningsudviklingen på Bornholm sammenlignet med resten af landet i perioden 1971-2012. Frem til 1985 var Bornholm karakteriseret ved et stabilt indbyggertal, mens resten af landet havde en begrænset vækst i 1970 erne og stagnation i 1980 erne. Siden 1985 er befolkningstallet på Bornholm med få undtagelser gået støt tilbage hvert år. I resten af landet skyldes væksten de seneste 15 år især øget indvandring. Figur 4. Befolkningsudviklingen 1971-2012 Befolkningsudviklingen, Bornholm og øvrige Danmark, 1971-2012 (indeks: 1971=100) 112 108 104 100 96 92 Kilde: Statistikbanken Så sent som i 1992 havde Bornholm en alderssammensætning, som i store træk svarede til resten af landets, dog med lidt færre unge og lidt flere børn og 65-75-årige (se bilag 1, hvor aldersfordelingen på Bornholm er sammenlignet med hele landet for 1992, 2002 og 2012). Allerede ti år senere var antallet af unge reduceret betragteligt, og der var relativt færre børn end på landsplan. I 2012 er disse udviklingstendenser slået yderligere igennem, således at antallet af unge i 20 erne i visse årgange nu er mindre end antallet af ældre i 80 erne på Bornholm. Side 10 af 47 88 Bornholm 84 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010
De sidste seks års befolkningsbevægelser på Bornholm er vist i nedenstående tabel 1, hvor flytninger betegner til- og fraflytninger mellem danske kommuner, mens vandringer er til- og fraflytninger over landegrænsen. Tabel 1. Befolkningens bruttobevægelser, BRK, 2005-2010 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Befolkningen primo 43.245 43.033 42.800 42.553 42.129 41.776 Levendefødte 327 347 366 301 306 235 Døde 554 595 544 543 562 541 Fødselsoverskud -227-248 -178-242 -256-306 Tilflyttede 1.299 1.268 1.132 942 999 939 Fraflyttede 1.322 1.369 1.289 1.191 1.135 1.181 Nettotilflyttede -23-101 -157-249 -136-242 Indvandrede 199 257 258 232 213 235 Udvandrede 168 126 162 136 147 160 Nettoindvandrede 31 131 96 96 66 75 Befolkningstilvækst -219-218 -239-395 -326-473 Korrektioner 14 2 2-4 -1 0 Befolkningen ultimo 43.040 42.817 42.563 42.154 41.802 41.303 Kilde: Statistikbanken Note: Differencen mellem ultimo-tallene den ene år og primo-tallene det følgende år skyldes den anvendte opgørelsesmetode hos Danmarks Statistik I løbet af 2011 faldt regionskommunens indbyggertal med 473 personer til 41.802, hvilket var den største tilbagegang siden 1988. Heraf udgjorde fødselsunderskuddet to tredjedele (306 personer) og flytte- og vandringsunderskuddet en tredjedel (167 personer). Fødselstallet i 2011 lå med 235 levendefødte markant under det ellers lave niveau i 2009-10, mens dødstallet var mere 'normalt'. Antallet af tilflyttere til Bornholm lå på samme rekordlave niveau som i 2009-10 (se bilag 2, hvor befolkningens bevægelser siden 1985 er gengivet), men da også antallet af fraflyttere var forholdsvist lavt, kan det generelt lave flytteniveau antagelig tilskrives nedgangen i boligomsætningen på grund af finanskrisen. Denne hypotese bekræftes dels af, at antallet af interne flytninger på Bornholm de seneste fem år er faldet med 15 pct., dels af at antallet af unge, der fraflytter øen stort set er uændret Tabel 2. Indenlandske nettoflytninger 2007-2011, udvalgte aldersgrupper Nettotilflytning Pr. år til Bornholm 2007 2008 2009 2010 2011 2007-11 0-5 år 40 50 7 24 19 28 6-14 år 18 15-2 20-16 7 15-17 år -33-29 -42-7 -22-27 18-24 år -322-289 -310-268 -268-291 25-39 år 107 77 2 23 19 46 40-59 år 55-1 61 64 0 36 60-79 år 20 11 31 6 31 20 80+ år 14 9 4 2-5 5 I alt -101-157 -249-136 -242-177 Kilde: Statistikbanken Den gennemsnitlige nettotilflytning (fra det øvrige Danmark) set over fem år er vokset fra minus 92 personer pr. år i 2004-08 til minus 177 i 2007- Side 11 af 47
2011. Der er store forskelle på flyttehyppigheden i de enkelte aldersgrupper. Fraflytningen er næsten helt koncentreret i aldersgruppen 15-24-årige (se tabel 2 og figur 5), og denne aldersgruppe står for 40 pct. af alle flytninger fra Bornholm, mens den største tilflytning finder sted i aldersgrupperne 18-37 år og 0-5 år. Figur 5. Indenlandske bruttoflytninger 2007-2011, etårsaldersgrupper Antal personer i gennemsnit/år Til- og fraflytning i etårsaldersklasser, Bornholm, gennemsnit pr. år 2007-2011 50 0-50 -100 Til Fra Netto -150 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Alder Kilde: Statistikbanken Nettoindvandring på i gennemsnit 93 personer/år (se tabel 3) opvejer næsten halvdelen af den indenlandske fraflytning i de fem undersøgte år. Ca. 30 pct. af de indvandrede udenlandske statsborgere kommer fra Asien (heraf to tredjedele fra Myanmar, Malaysia, Nepal og Thailand) og 60 pct. fra europæiske lande (heraf to tredjedele fra Tyskland, Polen, Sverige og Norge i nævnte rækkefølge). Nettoindvandringen til Bornholm har i øvrigt været positiv siden 1990 og kunne indtil for 2008 år siden opveje nettofraflytningen. Tabel 3. Vandringer til og fra Bornholm fordelt på statsborgerskab, 2007-2011 Danske statsborgere 2007 2008 2009 2010 2011 Pr. år Indvandrede 124 109 99 92 88 102 Udvandrede 85 113 68 89 97 90 Nettoindvandrede 39-4 31 3-9 12 Udenlandske statsborgere 2007 2008 2009 2010 2011 Pr. år Indvandrede 133 149 133 121 147 137 Udvandrede 41 49 68 58 63 56 Nettoindvandrede 92 100 65 63 84 81 Nettoindvandrede i alt 131 96 96 66 75 93 Kilde: Statistikbanken De indenlandske flytninger gennem de seneste fem år (se figur 6) viser, at regionskommunen har flytteoverskud i forhold til Region Hovedstaden uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner, men flytteunderskud i forhold til resten af landet. Side 12 af 47
Figur 6. Indenlandske bruttoflytninger Kbh. og Fr.berg Kommuner Øvrige hovedstadsregion Øvrige Sjælland og Fyn Flytninger til og fra Bornholm, gennemsnit pr. år, 2007-2011 Jylland Antal personer Kilde: Statistikbanken 0 100 200 300 400 500 Til Bornholm fra 1.050 pr. år) Fra Bornholm til 1.230 pr. år) Omkring halvdelen af de 15-24-årige fraflyttere flytter til Københavns Kommune, og en lige så stor andel af de tilflyttende 0-5-årige kommer fra Københavns Kommune. I bilag 3 er flytningerne til og fra Bornholm vist fordelt på henholdsvis de tidligere amter og aldersgrupper. 1.3 Arbejdsstyrken Gennem de seneste år er antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (16-64-årige) faldet på Bornholm, og i de kommende år vil faldet øges, efterhånden som 40'ernes store årgange forlader arbejdsmarkedet. En mulig konsekvens af denne udvikling er søgt illustreret i figur 7 på næste side: Antallet af 16-64-årige er dels den historiske udvikling frem til 2012, dels dette års befolkningsprognose frem til 2024. Arbejdsstyrken 1 (dvs. beskæftigede + ledige) er sat højt til 75 pct. (mod 70 pct. i 2011), og endelig er udbuddet af arbejdspladser fastholdt på antallet i 2011. Som det ses, krydser de to kurver (arbejdsstyrken og antal arbejdspladser) hinanden omkring 2020. Hvis disse forudsætninger holder, vil den forventede reduktion af arbejdsstyrken derfor inden for få år kunne vende den nuværende arbejdsløshed til en efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, der hvis den kan honoreres både vil betyde efteruddannelse af ledige og øget tilflytning til Bornholm, eller modsat hvis den ikke kan honoreres vil kunne føre til øget fraflytning/lukning af arbejdspladser på Bornholm. Eller måske føre til en udvikling, der ligger midt imellem disse scenarier? 1 Forskellen mellem antal 16-64-årige og antal personer i arbejdsstyrken udgøres af uddannelsessøgende, førtidspensionister, efterlønnere m.fl. Side 13 af 47
Figur 7. Arbejdsstyrken Arbejdsstyrke, arbejdspladser og befolkning 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 Antal 16-64/66-årige Arbejdsstyrken Antal arbejdsspladser Kilde: Statistikbanken 1.4 Konklusion Udviklingen i arbejdsstyrken kan som nævnt føre til, at de senere års accelererende befolkningsnedgang opbremses eller måske endda afløses af en tilvækst på grund af øget tilflytning. Imidlertid synes et sådant "knæk i kurverne" endnu at være meget usikkert, og da befolkningsprognosen samtidig er udgangspunkt for budgettildelingsmodellerne, vil dette års prognose følge det hidtidige fremskrivningsmønster uden justeringer hverken i nedadgående eller opadgående retning. Side 14 af 47
2. Prognosemetode Bornholms Regionskommune anvender Demografix en prognosemodel udviklet af konsulentfirmaet Cowi. 2.1 Modellens udgangspunkt Modellen er næsten opbygget på samme måde som regionskommunens tidligere model (Jeppe), men er i modsætning til denne uafhængig af udviklingen i nabokommunerne. Den er derfor særdeles velegnet til en isoleret ø som Bornholm og samtidig simplere at anvende. 2.2 Parametre I befolkningsudviklingen fra et år til et andet indgår antagelser om, hvordan forskellige parametre udvikler sig over tid. Parametrene er fødsler, dødsfald og flytninger (inkl. vandringer). Endvidere indgår den valgte historiske periode og det forventede boligbyggeri med forholdsvis stor vægt. 2.2.1 Historisk periode Normalt omfatter den historiske periode fire år. Ved at medtage flere år er der risiko for, at nogle flyttemønstre, som ikke længere er aktuelle, indgår i den historiske periode. På den anden side har netop de seneste års demografiske udvikling været stærk påvirket af den manglende mobilitet på boligmarkedet, og derfor kan det være for pessimistisk kun at vælge de seneste fire år. Som historisk periode for denne prognose er derfor valgt syvårsperioden 2007-2011 for at både at medtage en række år med normal udvikling og en række år under indflydelse af finanskrisen. 2.2.2 Udtynding Prognosemodellen måler i hvert af de historiske år, hvor mange indbyggere (fordelt på alder og køn) der var i hver enkelt bolig pr. 1. januar og sammenligner med de tilsvarende oplysninger pr. 31. december (ekskl. fødsler). Det er normalt, at ultimo-tallet er mindre end primo-tallet, idet husstandsstørrelsen falder på grund af dødsfald og almindelige husstandsspaltninger (unge flytter hjemmefra, skilsmisser mm.). Der sker altså en såkaldt udtynding af indbyggerne i den eksisterende boligmasse. På baggrund af disse historiske oplysninger beregner modellen befolkningsudviklingen i den eksisterende boligmasse, og hertil lægges antallet af fødsler i løbet af året samt antallet af tilflyttede til boliger, der er taget i brug i løbet af året, idet der er beregnet en standardprofil af tilflytterne ud fra den konkrete boligtype. Side 15 af 47
2.2.3 Fertilitetsniveau Fertiliteten er defineret som, hvor mange børn en kvinde får i løbet af sit liv (mænd får ikke nogen børn!). Reproduktionsniveauet ligger ved en fertilitet på ca. 2,10. På landsplan er fertiliteten vokset kraftigt, fra lavpunktet 1,377 i 1983 til et foreløbigt højdepunkt 1,892 i 2008, se figur 8. På Bornholm lå fertiliteten noget højere i 80 erne, men har i årene omkring århundredeskiftet ligget tæt på landsgennemsnittet. I 2006-08 steg fertiliteten kraftigt på Bornholm og lå med 2,233 i 2008 noget over reproduktionsniveauet. I 2009 faldt fertiliteten med 15 pct. og faldt endnu en gang i 2011, nu til 1,536, og dermed ligger den bornholmske fertilitet for første gang langt under landsgennemsnittet, der var på 1,756. Tendensen ser ud til at fortsætte i 2012. Figur 8. Antal børn pr. kvinde i den fødedygtige alder på Bornholm og i hele landet 2,5 2,0 Fertiliteten 1982-2011, Bornholm og hele landet Bornholm Hele landet 1,5 1,0 0,5 0,0 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 Kilde: Statistikbanken 2.2.4 Dødelighed Som nævnt indgår dødeligheden i beregningen af udtyndingsfaktoren, men for de 85+-årige er denne beregning i modellen erstattet af Danmarks Statistiks overlevelsestavler for Bornholm årene 2005-11. Levealderen forudsættes at være stigende i hele perioden for både mænd og kvinder. 2.2.5 Boligbyggeriet Boligbyggeriet er en meget væsentlig parameter i prognosemodellen og samtidig en af de få parametre, hvor kommunalbestyrelsen har mulighed for direkte at have indflydelse på opfyldelsen. I prognosemodellen er indregnet et nettoboligbyggeri på nogenlunde samme niveau som det nuværende, nemlig ca. 50 boliger pr. år i regions- Side 16 af 47
kommunen. Boligbyggeriet er specificeret på boligtyper, idet modellen beregner indflytning af forskellige standardfamilier i de forskellige boligtyper. I 2012-prognosen er valgt den fordeling på boligtyper, der er vist i nedenstående tabel: Boligtyper BRK 1. parcelhuse 100 2. andelsboliger 277 3. tæt-lav boliger 220 5. nye plejeboliger 153 I alt 750 Boligbyggeriet forventes alene opført i byerne. Byggeriet er fordelt mellem de enkelte bysamfund som følger: Boligbyggeprogram 2011-2022 Opførte pr. by Opførte Rønne 372 372 Nexø 102 102 Aakirkeby 74 74 Allinge-Sandvig 69 69 Hasle 60 60 Svaneke 15 15 Snogebæk 13 13 Tejn, Gudhjem 10 20 Nyker, Klemensker 8 16 Østerlars, Listed, Østermarie, Sorthat-Muleby, Aarsdale, Nylars, Vestermarie, Pedersker, Lobbæk i alt 1 9 I alt - 750 2.2.6 Delområder Til brug for prognosen er regionskommunen geografiske område opdelt i 156 fremskrivningsområder. Det betyder, at der er mulighed for at sammenstille prognosens resultater på flere typer af områdeinddelinger, for eksempel i forbindelse med dannelse af nye skoledistrikter. I afsnit 3 og i bilagene er medtaget hovedresultater på følgende områdeinddelinger: Byer og landområder Skoledistrikter Side 17 af 47
3. Prognoseresultat I figur 9 er vist antallet af indbyggere på Bornholm i perioden 2000-2012 samt fire forskellige fremskrivninger for perioden frem til 1. januar 2024: dels Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2012, dels regionskommunens Demografix-prognose med tre forskellige historiske forudsætninger: 2005-07 (før finanskrisen), 2008-11 (under finanskrisen) og endelig den valgte hovedmodel 2005-11 (blandet historik, før og under finanskrisen). Figur 9. Faktisk udvikling samt alternative Demografix-prognoser og DS 2012- fremskrivning 48.000 Antal indbyggere på Bornholm, 1971-2024 Faktisk udvikling 1971-2012 og alternative prognoser 2012-2024 46.000 44.000 42.000 40.000 Faktisk udvikling DX 2005-11 38.000 DX 2008/09-11 DX 2005-08 DS-prognose 2012 36.000 1971 1978 1985 1992 1999 2006 2013 2020 Kilde: Demografix og Statistikbanken Danmarks Statistik udarbejder hvert år fremskrivninger for alle landets regioner og kommuner. Den senest udarbejdede fremskrivning for Bornholms Regionskommune er fra maj 2012 og vist i diagrammet ovenfor (figur 9). Ifølge Danmarks Statistik vil indbyggertallet på falde noget hurtigere end fremskrevet af Demografix-prognosen. Det skyldes, at Danmarks Statistik baserer sig på en fireårig historik, der netop falder sammen med finanskrisen, og den fremskrivning falder da også næsten sammen med Demografix-modellen DX 2008/09-11. De følgende beskrivelser knytter sig alene til den valgte hovedmodel af Demografix-prognosen 2012 (DX 2005-11). 3.1 Aldersfordeling Prognosen forudser meget store aldersmæssige forskydninger i forhold til i dag. I nedenstående tabel 4 er angivet den absolutte og relative aldersfordeling for udvalgte aldersgrupper. Side 18 af 47
Tabel 4. Aldersfordeling i BRK, 2012-2024 Alder pr. 1. januar 2012 2024 Vækst 2012-2024 Absolut Relativ Absolut Relativ Absolut Relativ 0-5 år 2.058 5,0 % 1.747 4,6 % -311-15,1 % 6-14 år 4.022 9,7 % 3.090 8,1 % -932-23,2 % 15-17 år 1.701 4,1 % 1.249 3,3 % -452-26,6 % 18-24 år 2.569 6,2 % 1.979 5,2 % -590-23,0 % 25-39 år 4.988 12,1 % 4.291 11,3 % -697-14,0 % 40-59 år 12.621 30,6 % 9.909 26,1 % -2.712-21,5 % 60-64 år 3.521 8,5 % 3.319 8,7 % -202-5,7 % 65-74 år 5.668 13,7 % 6.300 16,6 % 632 11,1 % 75+ år 4.155 10,1 % 6.050 16,0 % 1.895 45,6 % I alt 41.303 100,0 % 37.933 100,0 % -3.370-8,2 % Kilde: Statistikbanken og Demografix Mest iøjnefaldende er den voldsomme stigning i antallet af over 65-årige, hvis andel af hele befolkningen vokser fra at udgøre 23,8 pct. i 2012 til 32,6 pct. i 2024. Det skyldes dels, at 40'ernes store årgange i løbet af prognoseperioden vil være vokset helt ind i denne aldersgruppe, dels at tilgangen af 25-39-årige ikke kan opveje den stadige fraflytning af 15-24- årige, jf. tabel 2. I den første halvdel af prognoseperioden er det især antallet af 70-74- årige, der vokser, mens det i den sidste halvdel er de 75-84-årige. Figur 10. 60+-årige i femårsaldersgrupper, 2006-2024 Antal 16.000 12.000 8.000 Antal ældre fordelt på femårsaldersgrupper, 1. jan. 2006, 2012, 2018 og 2024 Alder 95+ 90-94 85-89 80-84 75-79 70-74 4.000 65-69 60-64 0 2006 2012 2018 2024 Kilde: Statistikbanken og Demografix Tilbagegangen i antallet af 25-39-årige slår også igennem i antallet af børn. Tilbagegangen er dels et resultat af de sidste 15 års store fraflytning af 18-24-årige, dels et resultat af de stadig mindre fødselsårgange op gennem 70'erne og i starten af 80'erne. I midten 1940'erne blev der i gennemsnit født 90.000 børn pr. år, og i 1983 50.000 børn den mindste fødselsårgang i hele det 20. århundrede. Siden årtusindeskiftet er der født ca. 64.000 børn pr. år i Danmark, men i 2011 blev der kun født omkring næsten 59.000 børn. Side 19 af 47
At forholdsmæssige store forskydninger mellem aldersgrupperne ikke er usædvanlige heller ikke på landsplan viser figur 11, hvor de seneste ti års relative udvikling er gengivet. Figur 11. Relativ vækst i aldersgrupper 2002-2012 0-5 år 6-14 år 15-17 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år Relativ vækst 2002-2012 60-79 år 80+ år Bornholm Hele landet Kilde: Statistikbanken -35% -25% -15% -5% 5% 15% 25% Se endvidere bilag 5 med indekskurver over udvalgte aldersgrupper samt bilag 6, der viser regionskommunens befolkning i 2012 og 2024 som befolkningspyramider. I de fleste aldersgrupper har de sidste ti års ændringer på Bornholm adskilt sig markant fra resten af landet. Det gælder særligt den store tilbagegang i antallet af børn og i den tilsvarende forældregruppe. Der er også i resten af landet en markant højere vækst i antallet af unge. Omvendt har den relative vækst i antallet af over 60-årige forløbet helt parallelt på Bornholm og i hele landet. De kommende ti års udvikling på Bornholm forventes at forstærke tendenserne, således at alle aldersgrupper under 60 år kan forventes at gå tilbage, mens der fortsat er stor relativ vækst i antallet af ældre. Figur 12. Forventet relativ vækst i aldersgrupper, 2012-2022 Forventet relativ vækst 2012-2022 0-5 år 6-14 år 15-17 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-79 år 80+ år Bornholm Hele landet -35% -25% -15% -5% 5% 15% 25% Kilde: Statistikbanken og Demografix Side 20 af 47
3.1.1 Gennemsnitsalder Som nævnt i afsnit 2.2.3 ligger fertilitetsniveauet væsentligt under reproduktionsniveauet, både på Bornholm og i hele landet. Alligevel vokser den danske befolkning hvert år i modsætning til den bornholmske. Det skyldes hovedsageligt forskelle i indvandringsmønsteret, og denne forskel kan desuden aflæses af befolkningernes gennemsnitsalder, jf. tabel 5. Tabel 5. Gennemsnitsalder, Bornholm og hele landet 2002 2012 2024 Bornholm 41,9 45,3 49,4 Hele landet 38,8 40,0 42,0 Forskel 3,1 5,3 7,4 Kilde: Statistikbanken og Demografix Det ses af tabellen, at forskellen på gennemsnitsalderen fortsat vokser, og at stigningstakten forventes at være nogenlunde den samme i prognoseperioden sammenlignet med de forudgående ti år, så at forskellen mellem Bornholm og hele landet bliver stadig større. 3.1.2 Prognosen genererer børn! Antallet af 0-årige udviser fortsat et fald i løbet af prognoseperioden; fra ca. 280 pr. år i begyndelsen til omkring 265 børn pr. år mod slutningen. Men det samlede børnetal falder ikke i samme omfang, da der i prognosens er indregnet en nettotilflytning af børn. Der er historisk belæg for at regne med en tilflytning af børn i næsten alle aldersgrupper, trods et dalende samlet indbyggertal. I tabel 6 er vist den faktiske udvikling i udvalgte årgangsgrupper i perioden 1.1.2007-1.1.2012, samt den tilsvarende forventede udvikling i prognoseperioden. Tabel 6. Nettotilflytning i fastholdte aldersgrupper Historiske tal Alder pr. 1.1.2007 Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Alder pr. 1.1.2021 Vækst 2007-12 0-4 år 1.903 1.950 1.992 1.994 2.010 2.002 5-9 år 99 5-11 år 3.485 3.507 3.522 3.541 3.566 3.561 10-16 år 76 0-99 år 43.027 42.786 42.528 42.113 41.778 41.303 0-99 år -1.724 Prognose Alder pr. 1.1.2012 Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Alder pr. 1.1.2017 Vækst 2012-17 0-4 år 1.727 1.814 1.842 1.866 1.889 1.911 5-9 år 184 5-11 år 3.019 3.002 3.019 2.957 2.995 3.069 10-16 år 50 0-99 år 41.778 41.303 40.909 40.581 40.284 40.032 0-99 år -1.746 Alder pr. 1.1.2018 Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Alder pr. 1.1.2023 Vækst 2018-23 0-4 år 1.498 1.544 1.578 1.606 1.630 1.652 5-9 år 154 5-11 år 2.632 2.658 2.681 2.702 2.720 2.735 10-16 år 103 0-99 år 39.757 39.522 39.254 38.988 38.719 37.933 0-99 år -1.824 Kilde: Statistikbanken og Demografix Side 21 af 47
I tabel 6 er de enkelte årgangsgrupper fastholdt, så der over tid er tale om børn fra samme fødselsårgang. Den registrerede vækst er således alene udtryk for en nettotilflytning/nettoindvandring i de pågældende fødselsårgange. 3.2 Geografisk fordeling I befolkningsprognosen er regionskommunen opdelt i 156 små fremskrivningsområder, som her er sammenlagt i to forskellige distriktsinddelinger: - byer og landdistrikter - skoledistrikter Distriktsinddelingen fremgår af bilag 7. Skoledistriktsinddelingen i denne prognose afspejler den skolestruktur med fire skoledistrikter, som har været gældende siden 1. august 2008. 3.2.1 Byer og landdistrikter Lidt mere end tre fjerdedele af Bornholms befolkning bor i et af de 29 bysamfund. Rønne er helt dominerende med godt en tredjedel af øens indbyggere. I løbet af prognoseperioden ventes tilbagegangen at blive noget større i landdistrikterne (-17,8 pct.) sammenlignet med byerne (-5,2 pct.), jf. tabel 8, side 26. Det påvirker indbyggertallet i de fire skoledistrikter meget forskelligt, da der er stor forskel på, hvor stor en andel af befolkningen, der bor i landdistrikterne; fra kun 3 pct. af indbyggerne i Vest til 51 pct. i Midt. Tabel 7 viser, at både Rønne som kommunalt center og de tre større erhvervs-, handels- og servicebyer øger deres relative andel af befolkningen på bekostning af de mindre byer og især landdistrikterne. Tabel 7. Andel indbyggere i bykategorier og landdistrikter Område Historisk udvikling Prognose 2006 2012 2018 2024 Det kommunale center, Rønne 32,5 % 33,4 % 34,7 % 35,5 % Større EHS-byer (3 byer) 17,6 % 17,9 % 18,2 % 19,3 % Mindre HS-byer (11 byer) 18,7 % 18,3 % 18,0 % 17,9 % Boligbyer (14 byer) 6,6 % 6,6 % 6,5 % 6,3 % Byer i alt 75,4 % 76,2 % 77,3 % 79,0 % Landdistrikt Nord 9,8 % 8,9 % 8,2 % 7,7 % Landdistrikt Vest 0,9 % 0,9 % 0,9 % 0,8 % Landdistrikt Midt 9,6 % 9,4 % 9,0 % 8,7 % Landdistrikt Øst 4,3 % 4,2 % 3,9 % 3,7 % Landdistrikter i alt 24,6 % 23,4 % 21,9 % 21,0 % Kilde: Demografix Side 22 af 47
I tabel 8 er vist en oversigt over den forventede udvikling i regionskommunens byområder. Tabel 8. Historisk udvikling og prognose for byerne og landdistrikterne Historisk udvikl. Gn.snitalder Prognose Vækst 2012-24 Nr. Område 2006 2012 2012 2018 2024 Absolut Relativ 1100 Allinge-Sandvig By 1.699 1.607 49,4 1.537 1.500-107 -7 % 1200 Tejn By 972 896 50,7 855 818-78 -9 % 1700 Rø By 186 177 46,3 170 164-13 -8 % 1800 Olsker By 59 69 41,2 64 61-8 -12 % 3100 Vang By 76 86 47,5 76 70-16 -18 % 3200 Hasle By 1.750 1.667 46,8 1.580 1.518-149 -9 % 3300 Sorthat-Muleby By 545 518 45,0 477 439-79 -15 % 3400 Nyker By 722 684 42,6 615 571-113 -16 % 3500 Rutsker By 65 62 49,1 59 58-4 -7 % 3600 Klemensker By 644 629 45,3 585 565-64 -10 % 3700 Årsballe By 79 82 42,3 77 74-8 -10 % Byer i Distrikt Nord 6.797 6.477 47,2 6.095 5.837-640 -10 % 7101 Knudsker-Møllev. by 208 209 40,7 191 174-35 -17 % 7500 Rønne By 14.029 13.933 44,2 13.832 13.479-454 -3 % Byer i Distrikt Vest 14.237 14.142 44,2 14.022 13.653-489 -3 % 1300 Gudhjem By 768 726 53,8 680 655-71 -10 % 1400 Bølshavn By 26 25 56,1 24 23-2 -9 % 1500 Østermarie By 503 434 47,7 417 404-30 -7 % 1600 Østerlars By 270 261 47,9 256 248-13 -5 % 9100 Pedersker By 261 243 48,2 239 232-11 -4 % 9200 Aakirkeby By 2.144 2.082 48,4 2.100 2.172 90 4 % 9400 Nylars By 212 208 55,1 189 185-23 -11 % 9500 Vestermarie By 263 254 40,2 228 220-34 -13 % 9600 Arnager By 154 151 48,3 141 130-21 -14 % 9900 Lobbæk By 321 324 39,6 298 286-38 -12 % Byer i Distrikt Midt 4.922 4.708 48,4 4.572 4.556-152 -3 % 5100 Listed By 231 224 52,9 209 195-29 -13 % 5200 Svaneke By 1.161 1.053 50,7 978 926-127 -12 % 5300 Aarsdale By 505 463 50,4 418 394-69 -15 % 5400 Nexø By 3.767 3.699 44,9 3.648 3.634-65 -2 % 5500 Balka By 169 155 50,6 146 142-13 -8 % 5600 Snogebæk By 780 699 50,6 656 632-67 -10 % Byer i Distrikt Øst 6.613 6.293 47,3 6.056 5.924-369 -6 % Byer i alt 32.569 31.620 46,1 30.745 29.970-1.650-5,2 % 2099 Landdistrikt Nord 4.246 3.686 41,4 3.285 2.926-760 -21 % 4099 Landdistrikt Vest 389 377 44,1 348 320-57 -15 % 6099 Landdistrikt Midt 4.170 3.882 39,6 3.585 3.309-817 -21 % 8099 Landdistrikt Øst 1.848 1.738 40,7 1.559 1.408-330 -19 % Landdistrikter i alt 10.653 9.683 41,8 8.777 7.963-1.720-17,8 % Hele kommunen 43.222 41.303 45,3 40.032 37.933-3.370-8,2 % Kilde: Demografix Der skal gøres opmærksom, på at prognosens usikkerhed er endog meget stor i de meget små byer. De anførte vækstprocenter i tabel 8 skal derfor især for de meget små byers vedkommende tages med stor forsigtighed, idet prognoseusikkerheden her er væsentlig; fx når den forventede tilbagegang på 10 pct. i Årsballe kun svarer til en tilbagegang på ¾ person om året. Side 23 af 47
Aakirkeby kan som den eneste by forvente en lille fremgang, mens Rønne og Nexø får en beskeden tilbagegang. Generelt er gennemsnitsalderen lavest i kommunens landdistrikter (39-44 år), hvilket hænger sammen med, at mange flytter ind til byerne, når de når op i alderen. Landdistrikterne forventes gennem hele prognoseperioden at have en lavere gennemsnitsalder (ca. 45,1 år i 2024) end regionskommunen som helhed (49,4 år). Gennemsnitsalderen er højest i byerne langs øens nord- og østkyst, med Nexø som eneste undtagelse. 3.2.2 Husstandsstørrelsen De seneste 30 år er husstandsstørrelsen faldet betydeligt på Bornholm. Som nævnt i afsnit 1.1.4 er antallet af beboede boliger siden 1981 vokset med 2.600 boliger, mens indbyggertallet er dalet med 5.200 personer. Det betyder, at den gennemsnitlige reelle husstandsstørrelse faldt fra 2,65 i 1981 til 2,04 i 2012. På landsplan faldt husstandsstørrelsen i samme periode fra 2,51 til 2,16 altså noget mindre end på Bornholm. Den faldende husstandsstørrelse er især udtryk for en stigning i antallet af husstande bestående af en enkelt person typisk for områder med mange ældre (og/eller unge). Den beregnede husstandsstørrelse (dvs. beregnet ud fra samtlige boliger) i regionskommunen forventes ifølge prognosen at falde fra de nuværende 2,04 til 1,79 i slutningen af prognoseperioden. I beregningen er det forudsat, at andelen af tomme boliger er konstant. 3.2.3 Skoledistrikter Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter afspejler mønsteret, hvor tilbagegangen er størst i landområderne og i områder med et højt aldersgennemsnit, se tabel 9. Størst både absolut og relativ tilbagegang (ca. 13 pct.) ventes i Distrikt Nord, hvor især Hasle afdeling går tilbage trods et indregnet byggeri af 60 boliger i løbet af prognoseperioden. Tabel 9. Indbyggertal fordelt på skoledistrikter, historisk udvikling og prognose Historisk udvikling Prognoseperiode Vækst 2012-24 Nr. Distrikt/afdeling 2006 2012 2018 2024 Absolut Relativ 20 Distrikt Nord 10.098 9.329 8.653 8.122-1.207-13 % 40 Distrikt Vest 14.626 14.519 14.371 13.973-546 -4 % 60 Distrikt Midt 10.037 9.424 8.883 8.505-919 -10 % 80 Distrikt Øst 8.461 8.031 7.615 7.332-699 -9 % 1 Hele kommunen 43.222 41.303 39.522 37.933-3.370-8 % Kilde: Demografix Imidlertid er den relative tilbagegang langt mere ujævnt fordelt blandt de 6-14-årige, altså børnene i den undervisningspligtige alder, jf. tabel 10. Side 24 af 47
Tabel 10. Antal 6-14-årige fordelt på skoledistrikter Historisk udvikling Prognoseperiode Vækst 2012-24 Nr. Distrikt/afdeling 2006 2012 2018 2024 Absolut Relativ 20 Distrikt Nord 1.147 872 729 623-249 -29 % 40 Distrikt Vest 1.582 1.412 1.295 1.170-242 -17 % 60 Distrikt Midt 1.231 947 816 719-228 -24 % 80 Distrikt Øst 939 791 669 577-214 -27 % 1 Hele kommunen 4.899 4.022 3.509 3.090-932 -23 % Kilde: Demografix I løbet af prognoseperioden forventes antallet af 6-14-årige børn at falde med ca. 930, svarende til ca. 23 pct. I absolutte tal er tilbagegangen særdeles jævnt fordelt på de fire skoledistrikter. Den største absolutte tilbagegang forventes i Hasle afdelingsskoledistrikt (der også inkluderer tidligere Klemensker afdelingsskoledistrikt), mens Svaneke står for den største relative tilbagegang på 45 pct. Det skal dog igen understreges, at prognosens usikkerhed vokser, jo mindre delområdet er. Der er stor forskel på, hvor mange af de potentielle elever, der er indskrevet i eget distrikt, jf. nedenstående tabel 11 over elevgrundlaget pr. 1. januar 2012 i henholdsvis grundskolen (de 6-11-årige) og overbygningen (de 12-14-årige), sammenlignet med det faktiske antal skolebørn i normalklasser pr. 5. september 2011 i de enkelte skoler. Tabel 11. Antal elever i normalklasser (1.-9. klasse pr. 5.9.2011) i forhold til elevgrundlaget pr. 1.1.2012 Nr. Distrikt/afdeling 6-11- årige 1.-6. klasse I pct. 12-14- årige 7.-9. klasse I pct. 20 Distrikt Nord 549 338 62 % 323 167 52 % 40 Distrikt Vest 892 790 89 % 520 433 83 % 60 Distrikt Midt 580 358 62 % 367 252 69 % 80 Distrikt Øst 506 448 89 % 285 230 81 % 1 Hele kommunen 2.527 1934 77 % 1.495 1082 72 % Kilde: Demografix og Fagsekretariatet for Børn og Skole Distrikt Vest og Øst har den højeste andel af egne elever i folkeskolen, både af de små (89 pct.) og de lidt større elever (83 hhv. 81 pct.). Omvendt med distrikt Nord og Midt, hvor kun 50-70 pct. af elevmassen er indskrevet i foleskolen i eget distrikt. De 0-5-åriges pasningstilbud følger de samme distriktsgrænser som skolerne. Også her er forskellen mellem områderne stor, jf. tabel 12, varierende fra en vækst i Distrikt Vest på 9 pct. til en tilbagegang i Distrikt Øst på 37 pct. Tabel 12. Antal 0-5-årige fordelt på skoledistrikter Nr. Distrikt/afdeling Historisk udvikling Prognoseperiode Vækst 2012-24 2006 2011 2016 2022 Absolut Relativ 20 Distrikt Nord 576 453 383 356-97 -21 % 40 Distrikt Vest 787 743 688 668-75 -10 % 60 Distrikt Midt 574 476 427 407-69 -14 % 80 Distrikt Øst 456 386 325 316-70 -18 % 1 Hele kommunen 2.393 2.058 1.822 1.747-311 -15 % Kilde: Demografix Side 25 af 47
Side 26 af 47
Bilagsoversigt 1 Aldersfordeling 1992, 2002 og 2012, Bornholm og hele landet, 1-års aldersgrupper 2 Befolkningens bevægelser 1985-2011, brutto og netto 3 Flytninger til og fra Bornholm 2002-2011, geografi og aldersgrupper 4 Befolkningsprognose, hovedresultat 2009-2024 5 Befolkningsprognose, indeks for udvalgte aldersgrupper 2005-2024 6 Befolkningsprognose 2012 og 2022, Bornholm, 1-års aldersgrupper 7 Distriktsinddeling 8 Boligbyggeprogram 2012-2023 9 Aldersfordeling i 4 skoledistrikter 2009-2024, udvalgte aldersgrupper Side 27 af 47
Bilag 1, side 1 Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar 1992 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Side 28 af 47
Bilag 1, side 2 Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar 2002 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Side 29 af 47
Bilag 1, side 3 Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar 2012 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Side 30 af 47
Bilag 2, side 1 Antal personer Bornholm, befolkningens bruttobevægelser 1985-2011 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 Tilflyttede Levendefødte Indvandrede Fraflyttede Døde Udvandrede Side 31 af 47
Bilag 2, side 2 Antal personer Bornholm, befolkningens nettobevægelser 1985-2011 400 200 0-200 -400 Fødselsoverskud Nettotilflyttede Nettoindvandrede Samlet nettotilvækst -600 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Side 32 af 47
Bilag 3, side 1 Indenlandske flytninger til og fra Bornholm, amter Flyttet til Bornholm fra 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2002-11 København 343 314 384 369 330 373 327 270 269 290 3269 Frederiksberg 49 30 57 58 38 43 28 35 29 42 409 Københavns Amt 239 215 219 216 241 226 145 162 130 147 1940 Frederiksborg Amt 172 111 163 126 150 148 143 115 117 112 1357 Roskilde Amt 80 110 86 67 74 52 58 56 55 61 699 Vestsjællands Amt 82 101 83 118 107 87 108 45 77 35 843 Storstrøms Amt 76 59 67 92 98 95 89 81 79 73 809 Fyns Amt 78 53 68 71 38 45 38 40 66 41 538 Sønderjyllands Amt 23 29 37 25 13 15 15 11 19 17 204 Ribe Amt 22 14 26 20 23 25 41 14 12 11 208 Vejle Amt 34 36 33 31 46 44 20 25 25 21 315 Ringkøbing Amt 19 44 27 36 27 21 16 17 27 25 259 Århus Amt 65 65 63 64 63 56 26 47 54 35 538 Viborg Amt 8 14 18 27 18 16 39 14 17 5 176 Nordjyllands Amt 34 33 37 41 33 22 15 8 20 23 266 I alt 1.324 1.228 1.368 1.361 1.299 1.268 1.108 940 996 938 12.303 Flyttet fra Bornholm til 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2002-11 København 384 401 341 422 364 428 396 429 371 360 3896 Frederiksberg 40 58 45 50 45 42 38 39 40 52 449 Københavns Amt 202 231 221 198 206 156 150 161 202 193 1920 Frederiksborg Amt 97 118 121 113 124 106 137 80 120 111 1127 Roskilde Amt 70 66 105 79 57 70 38 60 51 64 660 Vestsjællands Amt 108 104 200 93 103 104 126 83 63 63 1047 Storstrøms Amt 91 78 104 51 91 107 102 86 59 68 837 Fyns Amt 81 76 98 76 84 75 60 79 50 55 734 Sønderjyllands Amt 34 37 52 42 22 25 19 11 9 18 269 Ribe Amt 50 29 31 13 24 36 57 9 28 16 293 Vejle Amt 51 37 44 66 42 57 47 34 30 40 448 Ringkøbing Amt 24 30 34 48 25 28 26 14 34 35 298 Århus Amt 68 85 57 66 71 89 28 49 43 44 600 Viborg Amt 17 17 10 23 28 31 39 27 9 21 222 Nordjyllands Amt 34 38 46 59 36 15 11 35 26 36 336 I alt 1.351 1.405 1.509 1.399 1.322 1.369 1.274 1.196 1.135 1.176 13.136 Nettotilflyttet Bornholm fra 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Pr. år 2002-11 København -41-87 43-53 -34-55 -69-159 -102-70 -63 Frederiksberg 9-28 12 8-7 1-10 -4-11 -10-4 Københavns Amt 37-16 -2 18 35 70-5 1-72 -46 2 Frederiksborg Amt 75-7 42 13 26 42 6 35-3 1 23 Roskilde Amt 10 44-19 -12 17-18 20-4 4-3 4 Vestsjællands Amt -26-3 -117 25 4-17 -18-38 14-28 -20 Storstrøms Amt -15-19 -37 41 7-12 -13-5 20 5-3 Fyns Amt -3-23 -30-5 -46-30 -22-39 16-14 -20 Sønderjyllands Amt -11-8 -15-17 -9-10 -4 0 10-1 -7 Ribe Amt -28-15 -5 7-1 -11-16 5-16 -5-9 Vejle Amt -17-1 -11-35 4-13 -27-9 -5-19 -13 Ringkøbing Amt -5 14-7 -12 2-7 -10 3-7 -10-4 Århus Amt -3-20 6-2 -8-33 -2-2 11-9 -6 Viborg Amt -9-3 8 4-10 -15 0-13 8-16 -5 Nordjyllands Amt 0-5 -9-18 -3 7 4-27 -6-13 -7 I alt -27-177 -141-38 -23-101 -166-256 -139-238 -131 Side 33 af 47
Befolkningsprognose 2012-24 Bilag 3, side 2 Indenlandske flytninger til og fra Bornholm, aldersgrupper Flyttet til Bornholm fra øvrige Danmark 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Pr. år 2002-11 0-5 år 121 94 139 133 133 120 127 75 71 73 109 6-14 år 107 108 103 100 99 108 95 62 70 44 90 15-17 år 39 29 48 28 55 37 38 34 44 37 39 18-24 år 275 245 243 241 221 243 242 196 273 240 242 25-39 år 378 370 422 415 380 367 327 245 256 260 342 40-59 år 294 263 286 308 292 264 210 232 214 173 254 60-79 år 97 108 117 124 109 112 79 92 63 110 101 80+ år 13 11 10 12 10 17 14 11 8 2 11 I alt 1.324 1.228 1.368 1.361 1.299 1.268 1.132 947 999 939 1.187 Flyttet fra Bornholm til øvrige Danmark 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Pr. år 2002-11 0-5 år 69 70 97 80 57 80 77 68 47 54 70 6-14 år 80 89 163 103 90 90 80 64 50 60 87 15-17 år 73 63 72 77 69 70 67 76 51 59 68 18-24 år 563 593 531 548 558 565 531 506 541 508 544 25-39 år 333 341 343 326 266 260 250 243 233 241 284 40-59 år 174 190 226 187 208 209 211 171 150 173 190 60-79 år 56 47 66 69 65 92 68 61 57 79 66 80+ år 3 12 11 9 9 3 5 7 6 7 7 I alt 1.351 1.405 1.509 1.399 1.322 1.369 1.289 1.196 1.135 1.181 1.316 Nettotilflytning til Bornholm 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Pr. år 2002-11 0-5 år 52 24 42 53 76 40 50 7 24 19 39 6-14 år 27 19-60 -3 9 18 15-2 20-16 3 15-17 år -34-34 -24-49 -14-33 -29-42 -7-22 -29 18-24 år -288-348 -288-307 -337-322 -289-310 -268-268 -303 25-39 år 45 29 79 89 114 107 77 2 23 19 58 40-59 år 120 73 60 121 84 55-1 61 64 0 64 60-79 år 41 61 51 55 44 20 11 31 6 31 35 80+ år 10-1 -1 3 1 14 9 4 2-5 4 I alt -27-177 -141-38 -23-101 -157-249 -136-242 -129 Side 34 af 47
Bilag 4 Befolkningsprognose, Bornholms Regionskommune, 2011-2022 Hovedresultat Alder 1. januar Historisk udvikling Prognoseperiode 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 0 år 378 309 311 244 258 287 284 283 280 278 277 274 271 268 265 262 1-2 år 750 758 710 650 587 541 583 608 603 599 594 589 583 577 571 565 3-4 år 790 772 773 772 731 678 620 578 616 639 633 628 622 616 611 604 5 år 422 401 391 392 386 399 348 348 294 306 330 327 324 321 318 315 6-11 år 2.796 2.722 2.628 2.527 2.462 2.421 2.434 2.379 2.338 2.247 2.164 2.112 2.044 2.019 1.992 2.009 12-14 år 1.697 1.640 1.564 1.495 1.467 1.406 1.339 1.292 1.259 1.262 1.248 1.242 1.249 1.209 1.173 1.081 15 år 575 557 601 547 507 512 480 481 453 417 435 420 419 420 414 425 16-17 år 1.150 1.126 1.132 1.154 1.125 1.031 1.002 977 948 922 861 844 845 831 830 824 18-24 år 2.419 2.462 2.509 2.569 2.537 2.505 2.471 2.416 2.357 2.301 2.247 2.187 2.102 2.056 2.014 1.979 25-29 år 1.328 1.271 1.220 1.202 1.192 1.242 1.258 1.275 1.281 1.282 1.257 1.251 1.247 1.223 1.202 1.183 30-39 år 4.343 4.153 3.993 3.786 3.637 3.504 3.377 3.287 3.225 3.215 3.192 3.172 3.146 3.142 3.117 3.108 40-49 år 6.389 6.185 6.031 5.847 5.702 5.569 5.373 5.125 4.930 4.785 4.735 4.626 4.521 4.380 4.255 4.140 50-59 år 6.837 6.860 6.779 6.774 6.714 6.663 6.665 6.741 6.709 6.600 6.443 6.264 6.130 6.012 5.886 5.769 60-64 år 3.759 3.712 3.607 3.521 3.481 3.462 3.468 3.399 3.432 3.389 3.356 3.368 3.368 3.340 3.333 3.319 65-66 år 1.222 1.299 1.500 1.532 1.475 1.424 1.349 1.375 1.349 1.349 1.373 1.343 1.316 1.316 1.336 1.298 67-74 år 3.630 3.808 3.919 4.136 4.475 4.683 4.889 5.046 5.142 5.214 5.244 5.240 5.133 5.089 5.005 5.002 75-84 år 2.827 2.831 2.886 2.906 2.913 2.981 3.098 3.150 3.259 3.418 3.539 3.741 4.007 4.196 4.410 4.533 85-99+ år 1.216 1.247 1.224 1.249 1.261 1.273 1.246 1.273 1.280 1.299 1.326 1.361 1.392 1.437 1.459 1.518 I alt 42.528 42.113 41.778 41.303 40.909 40.581 40.284 40.032 39.757 39.522 39.254 38.988 38.719 38.452 38.191 37.933 Alder 1. januar Historisk udvikling Prognoseperiode 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 0 år 0,9% 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 1-2 år 1,8% 1,8% 1,7% 1,6% 1,4% 1,3% 1,4% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 3-4 år 1,9% 1,8% 1,9% 1,9% 1,8% 1,7% 1,5% 1,4% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 5 år 1,0% 1,0% 0,9% 0,9% 0,9% 1,0% 0,9% 0,9% 0,7% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 6-11 år 6,6% 6,5% 6,3% 6,1% 6,0% 6,0% 6,0% 5,9% 5,9% 5,7% 5,5% 5,4% 5,3% 5,3% 5,2% 5,3% 12-14 år 4,0% 3,9% 3,7% 3,6% 3,6% 3,5% 3,3% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,1% 3,1% 2,8% 15 år 1,4% 1,3% 1,4% 1,3% 1,2% 1,3% 1,2% 1,2% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 16-17 år 2,7% 2,7% 2,7% 2,8% 2,7% 2,5% 2,5% 2,4% 2,4% 2,3% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 18-24 år 5,7% 5,8% 6,0% 6,2% 6,2% 6,2% 6,1% 6,0% 5,9% 5,8% 5,7% 5,6% 5,4% 5,3% 5,3% 5,2% 25-29 år 3,1% 3,0% 2,9% 2,9% 2,9% 3,1% 3,1% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,1% 3,1% 30-39 år 10,2% 9,9% 9,6% 9,2% 8,9% 8,6% 8,4% 8,2% 8,1% 8,1% 8,1% 8,1% 8,1% 8,2% 8,2% 8,2% 40-49 år 15,0% 14,7% 14,4% 14,2% 13,9% 13,7% 13,3% 12,8% 12,4% 12,1% 12,1% 11,9% 11,7% 11,4% 11,1% 10,9% 50-59 år 16,1% 16,3% 16,2% 16,4% 16,4% 16,4% 16,5% 16,8% 16,9% 16,7% 16,4% 16,1% 15,8% 15,6% 15,4% 15,2% 60-64 år 8,8% 8,8% 8,6% 8,5% 8,5% 8,5% 8,6% 8,5% 8,6% 8,6% 8,5% 8,6% 8,7% 8,7% 8,7% 8,7% 65-66 år 2,9% 3,1% 3,6% 3,7% 3,6% 3,5% 3,3% 3,4% 3,4% 3,4% 3,5% 3,4% 3,4% 3,4% 3,5% 3,4% 67-74 år 8,5% 9,0% 9,4% 10,0% 10,9% 11,5% 12,1% 12,6% 12,9% 13,2% 13,4% 13,4% 13,3% 13,2% 13,1% 13,2% 75-84 år 6,6% 6,7% 6,9% 7,0% 7,1% 7,3% 7,7% 7,9% 8,2% 8,6% 9,0% 9,6% 10,3% 10,9% 11,5% 11,9% 85-99+ år 2,9% 3,0% 2,9% 3,0% 3,1% 3,1% 3,1% 3,2% 3,2% 3,3% 3,4% 3,5% 3,6% 3,7% 3,8% 4,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Side 35 af 47