Glostrup Kommune. Idékatalog. Støjhandlingsplan

Glostrup Kommune Idékatalog Støjhandlingsplan December 2010

Glostrup Kommune Idékatalog Støjhandlingsplan December 2010 Ref 9415011 Idekatalog Version 4 Rambøll Danmark A/S Hannemanns Allé 53 2300 København S Telefon +45 5160 1000 www.ramboll.dk

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Vejstøj og metoder til dæmpning af støjen 1 2.1 Virkemidler til dæmpning af vejstøj ved kilden 3 2.2 Virkemidler til dæmpning af vejstøj under udbredelse 3 2.3 Støjdæmpning hos modtageren 4 2.4 Støjhensyn ved planlægning 5 3. Opgørelse af støjbelastning 6 4. De mest støjbelastede områder 7 5. De mindst støjbelastede områder stilleområder 9 6. Virkemidler til begrænsning af vejstøj i Glostrup Kommune 11 6.1 Støjreducerende vejbelægning 11 6.2 Hastighedsreduktion 12 6.3 Trafikregulering 12 6.4 Støjskærme og volde 12 6.5 Støjisolering af boliger 13 7. Puljeordninger og partnerskaber 14 8. Gennemgang af strækninger med kort beskrivelse, allerede udført og muligheder på stedet 16 Ref. 9415011/Idekatalog I

1. Indledning Dette idékatalog indgår som et forarbejde til udarbejdelsen af en egentlig støjhandlingsplan for Glostrup kommune. Idékataloget opridser problemstillingerne og beskriver en række alternativer til afhjælpning af problemerne. På basis af en dialog med Glostrup Kommune, Teknik- og Miljøforvaltning udpeges de fokuspunkter og løsningsmodeller, der skal indgå og prioriteres i den egentlige støjhandlingsplan. 2. Vejstøj og metoder til dæmpning af støjen Selvom støjen fra en vej ikke er den samme hele tiden har en lang række undersøgelser vist, at der er en sammenhæng mellem støjens gennemsnitsværdi og de gener, der opleves af vejens naboer. Når man måler eller beregner vejstøj vil man derfor altid angive resultaterne som en gennemsnitsværdi. Gennemsnittet vil normalt være for et helt år. Det beregnes også sådan, at støjens højeste værdier har større vægt end de laveste værdier. I beregningen indgår også klimaet. Det betyder f.eks. at beregnet støj typisk vil være lidt højere øst for en vej end vest for, fordi vestenvind er den mest hyppige vindretning i Danmark. Støj fra trafik om aftenen og om natten er mere generende end støj, der forekommer om dagen. Det tager man hensyn til ved beregning af støjens gennemsnit på den måde, at trafik om natten tæller 10 gange så meget som trafik om dagen, og trafik om aftenen tæller 3 gange så meget som trafik om dagen. Når støjen fra en vej er beregnet på denne måde, kaldes resultatet "støjniveauet dag-aften-nat, L den ". Det betyder, at støjen er beregnet under hensyn til: Trafikkens sammensætning (lette og tunge køretøjer) Trafikkens hastighed Trafikkens fordeling på dag, aften og nat Klimaet (den fremherskende vindretning m.m.) Den del af trafikken, der optræder om natten er ganget med 10 Den del af trafikken, der optræder om aftenen er ganget med 3 Støjkortlægningen af Glostrup Kommune er udført på denne måde. Støjkortene viser derfor vejstøjen som L den i db og 1,5 meter over terræn. Når man beregner støjen i stedet for at måle den, så skyldes det, at beregningerne anvender resultater fra måling af støj fra mange tusinde køretøjer. Vi ved derfor, hvor meget støj, der kommer fra den danske bilpark og det udnyttes til støjberegninger. Fordelen ved støjberegninger er også, at man kan gennemføre beregningerne igen med en anden vejbelægning eller medregne effekten af en støjskærm og derfor på forhånd se, hvilken effekt det har. Støjen fra vejene består af støj fra køretøjerne (f.eks. motor og udstødning) og den støj, der opstår ved kontakten mellem dæk og vejbane. Når personbiler kører over Ref. 9415011/Idekatalog 1/23

ca. 35 km/t er det dæk/vejbane-støjen, der er dominerende, mens det for tunge køretøjer vil være tilfældet, når hastigheden er ca. 50 km/t eller højere 1. Hastigheden på en vej, sammensætningen af køretøjer og vejbelægningen er derfor en vigtige egenskaber ved vejstøjen et bestemt sted. Fordelingen af trafikken mellem dag, aften og nat har også betydning. Variationer i støjen fra en vej er tydeligere tæt på vejen, mens støjen på længere afstand ofte vil flyde sammen og høres som en mere eller mindre konstant brusen. Afstanden til vejen betyder noget for støjniveauet. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at støjen falder med 3 db, hvor gang afstanden bliver fordoblet. En ændring på 3 db er en hørbar ændring, men den opleveres ikke som en stor ændring. Bygninger langs vejen virker som støjskærme, der kan dæmpe støjen betydeligt for de boliger, der ligger bagved. Forskellen kan være 10 db eller mere. En ændring på 10 db lyder som en halvering af støjen. Hvis der er åbninger mellem de bygningen, der ligger ud til vejen, kan deres støjdæmpende effekt være væsentligt mindre. Hvis der ikke er bygninger, som skærmer for støjen, eller der er åbninger mellem bygningerne, kan man forbedre forholdene ved at opsætte støjskærme eller anlægge støjvolde. I byen vil det imidlertid ofte være vanskeligt at få plads til støjskærme, fordi der er meget lidt plads mellem de nærmeste boliger og vejen, og fordi der er brug for adgang til vejen. Inde i en bolig kan det især om natten være vigtigt, at der ikke er for meget hørbar trafikstøj. Det kan derfor have stor betydning om boligens soverum vender mod vejen eller mod en facade, hvor der er mere stille. Vinduernes egenskaber er også vigtige. Inde i boligen kan forskellen med støjmæssigt gode og dårlige vinduer f.eks. være 10 db. Det er en forskel, der opleves som meget stor af beboerne. Vejstøj kan dæmpes gennem støjkrav til bilerne og deres dæk, men det skal ske i et internationalt samarbejde. De redskaber, eller virkemidler, man kan anvendes lokalt i en kommune er derfor: Reduktion af støjen fra selve vejen (lavere hastighed, mindre trafik, trafikomlægning, mindre støjende vejbelægning etc.) Større dæmpning under støjens udbredelse (beplantning, støjskærme, støjvolde, øget afstand etc.) Støjisolering hos modtageren (f.eks. bedre vinduer) Støjhensyn ved planlægning (f.eks. særlige retningslinier for ny bebyggelse, afstand mellem boliger og veje ) Hvis man bor ved en vej, kan man ofte være generet af støj fra trafikanter, der kører ulovligt eller har ulovlige køretøjer. Eksempler er for høj hastighed, voldsomme accelerationer og ulovlige udstødningssystemer. Knallerter og motorcykler bidrager på den måde ofte til irritation og gener for vejens naboer. Disse støjkilder kan man normalt ikke dæmpe effektivt med de redskaber, der kan indgå i en støjhandlingsplan. Det må i stedet ske ved politiets indsats og gennem oplysningskampagner. Det følgende er en oversigt over de muligheder, der kan anvendes til dæmpning af støj fra veje. I afsnit 2.1 2.3 er de muligheder, der vil være mest velegnede for 1 Tyre/Road Noise Reference Book. Ulf Sandberg m.fl. Informex 2002 Ref. 9415011/Idekatalog 2/23

Glostrup Kommune omtalt nærmere. Flere oplysninger om metoder til dæmpning af vejstøj kan f.eks. findes i to håndbøger udgivet af Vejdirektoratet 2. 2.1 Virkemidler til dæmpning af vejstøj ved kilden Reduktion af støjen ved kilden kan opnås ved at reducere selve den støj som hidrører og opstår fra trafikkens omfang, antallet af tunge køretøjer, trafikkens hastighed, trafikken fordeling over døgnet og vejens belægning. Tabel 1 er en oversigt over mulighederne og den effekt på støjen i omgivelserne, der kan opnås. En ændring på 1 db er kun lige hørbar, mens en ændring på 3 db er lille, men tydelig. 5 db lyder som en pæn ændring. Selvom støjreducerende vejbelægninger ofte kun dæmper støjen 2 3 db, så sker der samtidig en ændring af støjens karakter, der får effekten til at virke større. Det skyldes, at den mest irriterende del af støjen dæmpes mest. Trafik management kan f.eks. være analyser af trafikmønstre, der giver anledning foranstaltninger, som leder trafikken ad mere hensigtsmæssige veje. Virkemiddel Støjreducerende vejbelægninger Reduktion af trafikmængden Hastighedsreduktion Ingen tunge køretøjer om natten Trafik management Reduktion af støjniveau (L den ) i db 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Tabel 1: Virkemidler til reduktion af støjniveauet ved kilden samt effekten af virkemidlet 3 0 1 1 1 2 1 3 1 4 1 5 2.2 Virkemidler til dæmpning af vejstøj under udbredelse Reduktion af støjniveauet under udbredelsen kan opnås ved at ændre på de fysiske forhold mellem støjkilden og modtageren. Det kan være ændring af terrænets udformning, f.eks. en støjvold eller en støjskærm. Støj spredes bedre over hårdt terræn, f.eks. asfalt eller fliser, og dæmpes over blødt terræn, f.eks. græs eller beplantning. Man kan derfor også dæmpe støjen ved at ændre på terrænets karakter mellem vejen og naboerne. Udover støjskærme og støjvolde kan mindre støjfølsomme bygninger, f.eks. virksomheder eller butikker, også fungere som støjskærme. 2 Vejtrafik og støj, rapport 146, Vejdirektoratet, 1998 og "Nye veje til støjbekæmpelse i byer et idékatalog", rapport 295, Vejdirektoratet 2004. De kan hentes på Vejdirektoratets hjemmeside, www.vd.dk under Publikationer. 3 Støj fra veje, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007 Ref. 9415011/Idekatalog 3/23

Virkemiddel Støjskærm eller jordvold Beplantningsbælter (afhængig af bredde) Ændrede bebyggelsesplaner Reduktion af støjniveau (L den ) i db 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Kan indeholde mange elementer med forskellige effekter. Fordobles afstanden fra støjkilden vil støjen reduceres 3 db. Bygninger uden beboelse kan fungere som støjskærme med effekter som en støjskærm eller en jordvold. Tabel 2: Virkemidler til reduktion af støjniveauet mellem støjkilden og modtageren samt effekten af virkemidlet 4 2.3 Støjdæmpning hos modtageren Kan der ikke foretages tilstrækkelig støjreduktion ved kilden eller under udbredelsen, kan det blive nødvendigt at foretage ændringer af selve bygningens udformning eller konstruktion. Der bør ved udformningen af disse foranstaltninger også tages hensyn til bygningens fremtidige visuelle udtryk. Støjisolering af boliger vil i praksis ofte være udskiftning af boligens ruder eller hele vinduer til typer, der bedre isolerer mod støj. Men undertiden kan det være nødvendigt også at ændre på tagkonstruktion eller facader, hvis de er udført i lette materialer. Undertiden har man som et mere drastisk tiltag, monteret en ny facade i form af en glasinddækning uden på den eksisterende. Dette virkemiddel har kun indflydelse på den støj, som opleves inde i bygningen, og bidrager dermed ikke til en reduktion af støjniveauet på opholdsarealer ved boligen. Der er imidlertid ingen tvivl om, at forbedring af støjmæssigt dårlige bygninger kan have stor betydning for beboerne og boligens kvalitet. Virkemiddel Facadeafskærmning (glasindækning) Lydvinduer og skodder Støjisolering af boliger Ændret anvendelse af bygninger/ lokaler Reduktion af støjniveau (L den ) i db 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Støjfølsomme funktioner (f.eks. soveværelser) flyttes til bygningens støjsvage side eller brugen ændres fra bolig til erhverv. Tabel 3: Virkemidler til reduktion af støjniveauet mellem støjkilden og modtageren samt effekten af virkemidlet 4 Støjisolering af eksisterende boliger vil normalt være en foranstaltning, der udføres af boligejeren. En række kommuner har valgt at etablere ordninger, hvor ejerne under visse betingelser kan modtage tilskud til støjisolering. Sådanne tilskud kan gives skattefrit. 4 Støj fra veje, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007 Ref. 9415011/Idekatalog 4/23

2.4 Støjhensyn ved planlægning Det bedste redskab til bekæmpelse af gener fra vejstøj er afstand mellem trafik og boliger, evt. kombineret med effektiv afskærmning i form af jordvolde eller støjskærme. Det er normalt vanskeligt eller umuligt at flytte eksisterende trafik og boliger, men ved planlægning af nye veje eller nye boliger er der gode muligheder for at forebygge gener fra vejstøj. Det kan også forekomme, at der skal gennemføres omlægninger af trafikken. I disse situationer kan der undertiden også være mulighed for at begrænse støjgenerne. God planlægning kan også indebære, at der ved huludfyldning i eksisterende byområder sikres et byggeri, som er indrettet på en måde, der beskytter beboerne bedst muligt mod støj. Det er et spørgsmål om at opnå udendørs opholdsarealer, der er afskærmet af bygningerne eller på anden vis, samt et godt indendørs miljø ved brug af vinduer, der også i åben tilstand kan dæmpe trafikstøj 5. 5 Støj fra veje, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007 Ref. 9415011/Idekatalog 5/23

Gene 3. Opgørelse af støjbelastning Ved kortlægningen af støjbelastning er det i Danmark praksis at opgøre belastningen som et antal støjbelastede boliger, selvom støjkortlægningen også opgør antallet af støjbelastede personer. Da vores erfaringer fra tidligere udførte støjhandlingsplaner viser, at resultaterne bliver stort set de samme, uanset om der optælles boliger eller beboere, er det valgt at basere opgørelserne i Glostrup Kommunes støjhandlingsplan på antallet af støjbelastede boliger. Når omfanget af en støjgene skal opgøres, bliver der brug for at kunne besvare et spørgsmål som dette: Er 100 boliger med 63 db på facaden et større støjproblem end 10 boliger med 78 db på facaden? For at kunne afgøre sådanne spørgsmål anvendes den genevirkning, som forskellige støjniveauer medfører: 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 0 53 58 63 68 73 78 Lden Genevirkningen er baseret på interviews og opgørelser over hvor mange personer, der føler sig generet ved givne støjniveauer. Nu kan vi svare på det ovenfor stille spørgsmål: 100 boliger med 63 db på facaden giver en samlet gene på 100*0,15 = 15 10 boliger med 78 db på facaden giver en samlet gene på 10*1,35 = 13,5 Baseret på denne samlede genevirkning, som også kaldes støjbelastningstallet (SBT), finder vi altså, at genen i de to situationer er af nogenlunde samme størrelsesorden, men at de 100 boliger samlet set har en lidt større gene. Ref. 9415011/Idekatalog 6/23

I bearbejdningen af støjkortlægningsresultaterne er der foretaget en sammenknytning af boliger og det nærmeste støjende vejstykke (støjkilden). For hvert vejstykke er der dernæst ved hjælp af støjbelastningstallet (SBT) beregnet, hvor stor en støjgene de hver i sær giver anledning til. På baggrund af disse støjbelastningstal kan vejene rangordnes efter støjgenen. 4. De mest støjbelastede områder Støjgenerne fra enkelt-vejstrækninger udtrykt ved støjbelastningstallet (SBT) er vist i kortet i figur 1 på næste side. Som det fremgår, er støjgenerne hovedsageligt samlet omkring de overordnede trafikveje, nemlig Ring 3, Søndre Ringvej og Hovedvejen. Dog giver trafikvejene Sydvestvej (øst for Søndre Ringvej), Nyvej og Nørre Allé også anledning til nogen støjgene. Støjgenerne langs Ejby Mosevej vurderes hovedsageligt at stamme fra Nordre Ringvej. De mest belastede delstrækninger er nærmere beskrevet i afsnit 8. Ref. 9415011/Idekatalog 7/23

Figur 1: Vejstrækninger og tilhørende støjgener udtrykt ved støjbelastningstallet (SBT) Ref. 9415011/Idekatalog 8/23

5. De mindst støjbelastede områder stilleområder I figur 2 er fokus vendt om for at vise de områder, der har lav støjbelastning. Områder med særlig lav støjbelastning kan have kvaliteter, der berettiger, at de udpeges som særlige stilleområder, hvor fremtidig øget støjbelastning skal undgås uanset niveauet. I Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner fremgår, at bynære stilleområder ikke må udsættes for mere end L den 55 db fra nogen støjkilde. Figur 2 viser de områder af kommunen, hvor det udendørs støjniveau er over/under 55 db (L den ) fra henholdsvis veje og jernbaner. Det fremgår, at store dele af kommunen er belastet med mere end 55 db: Et 6-700 m bredt bælte på Motorring 3 s vestside Hele området mellem Hovedvejen og banen Store dele af Vestskoven Der findes dog også områder med en støjbelastning mindre end 55 db: Boligområder mellem Byparkvej og Nørre Allé Boligområder omkring Sportsvej Boligområder og grønne områder i Ejby Solvangsparken Egeparken ved Glostrup stadion En lille de af Vestskoven nord for Skovsletten Det er formentlig ikke alle disse områder, der opfylder betingelserne for at blive kaldt stilleområder (betingelserne herfor er ikke klart defineret). Solvangsparken træder dog frem, som et bynært, fredfuldt og stille område, som det kunne være værd at yde en ekstra indsats på at bevare også i fremtiden. Ref. 9415011/Idekatalog 9/23

Grønt område < 55dB Grønt område 55dB Boligområde < 55dB Boligområde 55dB Øvrige områder < 55dB Øvrige områder 55dB Figur 2: Områder med udendørs støjniveau (L den fra vej- eller bane trafik) over/under 55 db Ref. 9415011/Idekatalog 10/23

6. Virkemidler til begrænsning af vejstøj i Glostrup Kommune I det følgende gennemgås de virkemidler, der vil være bedst egnede til at begrænse eksisterende gener fra vejstøj i Glostrup Kommune. 6.1 Støjreducerende vejbelægning Vejbelægningens støjmæssige egenskaber har stor indflydelse på støjudsendelsen. En normal belægning har typisk en tæt jævn overfladestruktur. En særlig støjende belægning kan (afhængig af hastigheden) f.eks. være brosten, som ved høje hastigheder kan medføre en forøgelse af støjniveauet på ca. 3 db 6. En ældre, slidt belægning kan også give anledning til betydeligt mere støj end en normal belægning. Støjreducerende vejbelægninger er udviklet og afprøvet i Danmark gennem en lang række år, og resultaterne viser, at der er et potentiale for dæmpning af støj fra bygader på 1-4 db afhængig af belægningstypen. Den støjdæmpende effekt har en tendens til at aftage i løbet af belægningens levetid med størst dæmpning i starten og mindst mod slutningen. Det er derfor almindelig praksis at sætte den støjdæmpende effekt af en støjreducerende vejbelægning til 2 db som et gennemsnit hen over belægningens forventede levetid. Det omfattende danske og internationale udviklingsarbejde, bl.a. med en række forsøgsstrækninger, har også vist, at de bedste støjreducerende belægninger til bygader er såkaldte støjreducerende slidlag, der typisk er en tynd belægning på ca. 2 cm udført i et speciel designet asfaltmateriale med en relativt lille kornstørrelse. Denne type koster stort set det samme som traditionelle belægninger og har stort set samme levetid. Der findes andre typer, såkaldt drænasfalt, som kan dæmpe støjen mere end de tynde slidlag. Men denne type er betydeligt mere kostbar, kræver løbende vedligeholdelse og den har kortere levetid. I praksis er drænasfalt ikke egnet til bygader. Glostrup Kommune har besluttet følgende retningslinier for brug af støjreducerende slidlag i forbindelse med løbende vedligeholdelse af kommunens veje: Støjreducerende asfalt anvendes hvor: årsdøgntrafikken er over 2.000 køretøjer/døgn, og den tilladte hastighed er mindst 50 km/t, og den pågældende vejstrækning ligger i boligområder eller områder med blandet bolig og erhverv. Støjreducerende asfalt anvendes dog ikke i vejkryds med megen svingende trafik. Det er velkendt, at støjen fra en vej altid opleves som mindre, når den får en ny vejbelægning. Støjen stiger efter kort tids brug til et normalt niveau, men forbliver på et lavere niveau, hvis der anvendes støjreducerende slidlag. Den gennemsnitlige effekt på ca. 2 db i belægningens levetid er en hørbar forskel, men samtidig vil støjen opleves som mindre generende. Den oplevede effekt kan derfor være større end de 2 db antyder. Ved vurdering af dette virkemiddel skal også indgå, at den lavere støj har betydning for alle vejens naboer. F.eks. kan en støjskærm have større ef- 6. Vejtrafik og støj, rapport 146, Vejdirektoratet, 1998 Ref. 9415011/Idekatalog 11/23

fekt, men kun for de boliger, der ligge tæt på vejen og ikke for de boliger, der ligger over 1. sal. 6.2 Hastighedsreduktion Gennemsnitshastigheden har indflydelse på støjniveauet. Nedsættes hastigheden med 10 km/t, f.eks. fra 60 til 50 km/t, vil det betyde en reduktion i støjniveauet på 1,0-1,5 db. Den oplevede effekt hos vejens naboer vil være et samspil af faktorer som mindre støj og øget tryghed. Når der foretages ændringer af den skiltede hastighed er det vigtigt, at den nye hastighedsgrænse ses i sammenhæng med vejens udformning samt de øvrige hastighedsgrænser i området. Hvis der gennemføres fartdæmpende tiltag som f.eks. bump, skal foranstaltningerne placeres således, at der opnås et jævnt køremønster, for at undgå unødig støj fra nedbremsning og acceleration. 6.3 Trafikregulering En halvering af trafikken på en strækning betyder en reduktion i støjniveauet på 3 db. Hvis man ønsker 10 db mindre støj, skal trafikken reduceres med 90 %. Denne sammenhæng viser, at der skal væsentlige trafikreguleringer til for at opnå betydelige støjdæmpninger. Det skal dog bemærkes, at mindre trafik kan betyde flere tidsrum, hvor der ikke passerer køretøjer. Det kan af naboerne opleves som en forbedring, der er større end de 3 db antyder. Da lastbiler udsender mere støj end personbiler, er det hensigtsmæssigt at se på, om den tunge trafik evt. kan overflyttes til veje, som ikke ligger i støjfølsomme områder. En reduktion af lastbiltrafikken fra 10 % til 5 % kan reducere støjniveauet langs en vej med 1 db 1. Især om natten kan støj fra tunge køretøjer være generende. Det kan derfor være særlig relevant at overveje om tung trafik i natperioden kan begrænses eller undgås i områder med støjbelastede boliger. Når trafik flyttes fra en vej til en anden, kan det betyde, at et støjproblem blot flyttes fra en gruppe naboer til en anden. I så fald er der samlet set ikke opnået færre støjgener. Flytning af f.eks. tung trafik fra en vej med lidt trafik, til en vej med meget trafik, kan dog have stor positiv effekt for beboerne ved den lille vej og kun udgøre en ubetydelig forskel for beboerne langs den større vej. 6.4 Støjskærme og volde Støjskærme er et effektivt virkemiddel, men det er ikke alle steder, at der er plads eller mulighed for at opsætte støjskærme, som samtidig passer ind i bybilledet. På bygader med mange sideveje eller vejadgange vil skærmen ofte blive afbrudt. Det vil i væsentlig grad reducere effekten af skærmen og kan i praksis betyde, at en støjskærm ikke får nævneværdig effekt. De støjtekniske krav til en effektiv støjskærm er blot, at den placeres rigtigt, d.v.s. så tæt på vejen eller naboen som muligt, at den har den rigtige højde, at den er tæt og tung og at den ikke kaster støjen over på den anden side af vejen. Der findes en lang række tekniske og arkitektoniske løsninger baseret på træ, glas eller stål og med og uden beplantning. En effektiv støjskærm skal ofte være 3 4 meter høj. Hvis kommunen har adgang til overskudsjord, er etablering af støjvolde et forholdsvist billigt tiltag. Støjvolde kræver dog en del plads mellem vej og beboelse typisk Ref. 9415011/Idekatalog 12/23

vil bredden skulle være 4 gange den ønskede højde plus arealer ved skråningsfod og en vis bredde på toppen. Figur 3: Tværsnit i typisk støjvold Støjskærme og jordvolde er det mest effektive middel til begrænsning af vejstøj i et lokalområde. Opholdsarealer lige bag afskærmningen kan opnå en forbedring på op til 15 db. På længere afstand er effekten aftagende, men behovet for støjdæmpning vil normalt også være tilsvarende lavere. En dæmpning på 10 db lyder som en halvering af støjen og opleves derfor som en stor ændring. Udover støjskærme og støjvolde kan bygninger også fungere som støjskærme. Det kan udnyttes i byplanlægningen ved at placere bygninger, der er mindre støjfølsomme end boliger, tættest på vejen. Støjvolde og støjskærme kan ikke opsættes uden myndighedens godkendelse og ofte vil der være behov for udarbejdelse af en lokalplan, eventuelt et tillæg til en eksisterende lokalplan. 6.5 Støjisolering af boliger Mange boliger har opholdsrum og soverum ud til en befærdet vej, og udsættes derfor for et højt støjniveau indendørs, hvis ikke der anvendes særligt støjisolerende vinduer. Ved nybyggeri er det et krav i henhold til Bygningsreglementet, at støjen indendørs holdes nede. Det indgår også i Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 "Støj fra Veje", at nyt byggeri i støjbelastede områder skal beskyttes mod støj indendørs. Støjisolering af eksisterende boliger vil normalt være udskiftning af ruderne til lydruder, evt. udskiftning af hele vinduet til en ny type. Det er som regel også nødvendigt at forsyne boligens rum med støjisolerende friskluftventiler. Hvis bygningen har facadeelementer udført i lette materialer, kan det også være nødvendigt at de forbedres. Forbedringen af støjniveauet i boligens rum vil afhænge af udgangspunktet, men den vil sjældent være over 10 db og ofte ca. 5 db. Erfaringen fra en række omfattende støjisoleringsprojekter er, at beboerne oplever en markant forbedring og høj tilfredshed. I gennemsnit vil det koste 25.000 30.000 kr. at gennemføre støjisolering af en lejlighed og ca. det dobbelte for parcelhuse. 7 Det kan være upraktisk og utilfredsstillende, at støjen kun kan holdes ude, når vinduerne er lukkede. I disse år arbejdes der med udvikling af nye vinduestyper, som kan åbnes, men alligevel dæmpe støj. Et eksempel er en såkaldt lydskodde, der er anvendt på en række boliger ud til Folehaven i Københavns Kommune. Et andet ek- 7. Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj Vejstøjgruppen, nov. 2003 Ref. 9415011/Idekatalog 13/23

sempel er et såkaldt russer-vindue, der også er anvendt i enkelte tilfælde og forventes at være en løsninger, der vil blive anvendt i stigende omfang de kommende år. Figur 4. I Folehaven i København har en nogle lejligheder fået monteret en såkaldt lydskodde, der gennem spalter i siderne tillader frisk luft at passere, mens støjen dæmpes. Vinduet kan åbnes på klem bag skodden og skodden kan skyde til side, så vinduet kan åbnes helt. Russer-vinduer En ny og interessant vinduesløsning er det såkaldte russer-vindue, der dæmper støj, også når det står åbent. Det er en interessant løsning, der har fået sit navn fra Vinterpaladset i St. Petersborg, hvor det blev anvendt første gang allerede i 1760'erne. Et russer-vindue består af to sammenbyggede vinduer. Det yderste vindue kan åbnes i et felt forneden og det inderste i et felt foroven. Støjen kan dermed ikke komme direkte ind i rummet, men dæmpes på vejen mellem de to lag glas fra den ene åbning til den anden. Når luften passerer samme vej bliver den i øvrigt forvarmet mellem de to vinduer til gavn for boligens energiregnskab. 7. Puljeordninger og partnerskaber Der er i Danmark tradition for, at støjbekæmpelse i form af f.eks. støjskærme, støjvolde og støjreducerende vejbelægninger udføres og betales af vejmyndigheden, d.v.s. kommunen eller Vejdirektoratet. Ved støjisolering af boliger sker der en værdigforøgelse af boligen, bl.a. vil nye vinduer som regel medføre en energibesparelse. Derfor er der ved brug af dette virkemiddel altid tale om en vis egenbetaling. Banedanmark, Vejdirektoratet og nogle kommuner har, eller overvejer at oprette, en puljeordning, hvor ejere af støjbelaste- Ref. 9415011/Idekatalog 14/23

de boliger kan søge om tilskud til støjisolering. Tilskuddets størrelse vil ofte være afhængigt af den støjbelastning boligen udsættes for; jo mere støj, jo højere tilskud. Puljeordningerne fungerer som regel på den måde, at kommunen hvert år udpeger en strækning eller en anden afgrænset gruppe af boliger, der kan søge om tilskud. Ordningen vil også omfatte inddragelse af en støjkonsulent, der skal sikre at foranstaltninger rent faktisk har en effekt. Tilskud til støjisolering af boliger er skattefrit. Vejdirektoratet har udarbejdet en detaljeret beskrivelse af sådanne ordninger 8. Gladsaxe Kommune og Århus Kommune har haft en ordning gennem nogle år. Frederiksberg Kommune har en ordning under forberedelse. I 2005 2007 gennemførte Miljøstyrelsen fem forsøgsprojekter, hvor boligejere også deltog i finansieringen af støjskærme og støjreducerende vejbelægning i et partnerskab med kommunen og Miljøstyrelsen. Erfaringerne var positive. Der er udarbejdet en guide som nærmere beskriver, hvordan partnerskaber kan anvendes som et middel til at øge kommunens midler til støjbekæmpelse gennem en privat medfinansiering. Guiden læger hovedvægten på processen og de barrierer, der kan være knyttet til organisering af partnerskaber 9. 8 Støjisolering af boliger mod trafikstøj, Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning, Vejdirektoratet 2004. Kan hentes på Vejdirektoratets hjemmeside, www.vd.dk under Publikationer. 9 Støjpartnerskaber, Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune. Miljøstyrelsen. Se også www.stojpartner.dk. Ref. 9415011/Idekatalog 15/23

8. Gennemgang af strækninger med kort beskrivelse, allerede udført og muligheder på stedet Udlægning af støjreducerende asfalt betragtes som et generelt tiltag, der kan anvendes alle steder, hvor trafikmængde og hastighed er over et vist niveau. Mulighederne for udlægning af støjreducerende asfalt er derfor ikke omtalt specifikt i de nedenstående beskrivelser af løsningsmuligheder. Vejnavn Vejdel Nordre Ringvej Syd for Gamle Landevej/Mellemtoftevej 19 % af kommunens støjbelastede boliger (svarende til 24 % af det samlede støjbelastningstal) er beliggende ud til denne strækning. SBT 111 boliger personer 362 558 Vejen er en overordnet trafikvej med stor og hurtigt kørende trafik. En del af trafikken må forventes at være gennemkørende trafik. Andelen af tunge køretøjer er som forventet for en sådan vej. Hastighed benyttet i støjkortlægningen (2007) tunge køretøjer 80 24852 2493 Tungbilprocent 10 På den sydlige del er der tale om tæt randbebyggelse i flere etager på begge sider af vejen, mens randbebyggelsen på den nordlige del overfor Glostrup Hospital består af parcelhuse. På strækningen mellem Gamle Landevej og Poppelvej er der på østsiden etableret en støjskærm (vist med blåt på luftfotoet). Facadestøjniveauerne (L den) på etagebebyggelsen er på op til 73 db, mens den på parcelhusene er noget lavere (op til 70 db) grundet deres normalt større afstand til vejen. Sammen med et betydeligt større antal etageboliger betyder det, at de største støjgener findes på den sydlige del. Dele af etagebyggelsen på østsiden er blevet byfornyet, hvor huller i husrækken er blevet lukket til gavn for støjniveauet på boligernes bagside, ligesom nogle lejligheder har fået glasindfattede altaner, der vil dæmpe støjen indendørs. Parcelhusene trafikbetjenes bagfra og har således ikke indkørsler ud til ringvejen. Det må dog forventes, at de fleste beboere ønsker at have adgang til ringvejen som fodgænger/cyklist, hvilket besværliggør etablering af en eventuel støjskærm på stedet. En reduktion til 60 km/t som er besluttet i forbindelse renovering af Ringvej/Hovedvejskrydset vil reducere støjen med op til 3 db. Det vil formentlig ikke være tilstrækkeligt blot at ændre skiltningen af hastighedsbegrænsningen, tværprofilet bør samtidig gives et større bygade præg.. Ref. 9415011/Idekatalog 16/23

Vejnavn Vejdel SBT Hovedvejen Ring 3 - Banegårdsvej 85 Strækningen passerer gennem Glostrups bymidte og har ud over boliger i fleretages tæt randbebyggelse, også en lang række handels- og servicefunktioner. Strækningen er ansvarlig for 20 % af kommunens 156 støjbelastningstal og 8 % af de boliger støjbelastede boliger. personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen (2007) tunge køretøjer 227 50 28075 2805 Tungbilprocent 10 Ved gennemførelse af støjkortlægningen var hastighedsbegrænsningen 70 km/t, men det skønnedes at den reelle hastighed var ca. 50 km/t. Efterfølgende er hastighedsbegrænsningen ændret til 50 km/t. Der er efterfølgende konstateret et fald i trafikken på ca. 7 %, hvilket giver anledning til en lille støjreduktion. Midt på strækningen ligger Rådhusparken og Kirken med tilhørende grønne områder. De udendørs støjniveauer er der 60-70 db langt over den vejledende grænseværdi på 58 db. Boligerne har facadestøjniveauer på op til 74 db og de mulige støjdæmpningstiltag er nok begrænset til støjisolering, da der ikke er plads til støjskærme. Hastigheden er allerede dæmpet og det er formentlig ikke realistisk at reducere trafikken væsentligt. Det kunne dog overvejes at etablere grønne støjskærme eller glasstøjskærme ved de grønne områder. En eventuel støjskærm vil skulle udformes i overensstemmelse med planerne for ombygning af Hovedvejen på denne strækning og det skal sikres, at der fortsat er fri passage på tværs. Vejnavn Hovedvejen Dette vejstykke ligger i forlængelse mod øst af det foregående vejstykke. Vejdel Banegårdsvej - Byparkvej SBT 45 boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen (2007) tunge køretøjer 157 256 50 28075 2805 Tungbilprocent 10 Facaderne ligger dog her trukket lidt længere væk fra vejen og har støjniveauer på op til 72 db. Strækningen bidrager med 10 % af kommunens støjbelastningstal og 8 % af de støjbelastede boliger. Også her er hastighedsbegrænsningen reduceret til 50 km/t efter, at støjkortlægningen er udført. Den lidt større afstand til facaderne kunne muliggøre etablering af støjskærme f.eks. for bebyggelsen på den sydvestlige del ved vandtårnet, men det vil nok være svært rent æstetisk. Det sidste mulige støjdæmpningstiltag vil være støjisolering. Ref. 9415011/Idekatalog 17/23

Vejnavn Søndre Ringvej Søndre Ringvej er en overordnet trafikvej. Vejdel SBT 39 boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen 132 223 60 Hastighedsbegrænsningen er 70 km/t, men der er i støjkortlægningen skønnet, at den reelle hastighed er 60 km/t. Trafikken er noget mindre end på Nordre Ringvej, men da facaderne for en stor del af boligerne (30 stk.) ved krydset med Hovedvejen ligger meget tæt på vejen, er der også her facadestøjniveauer på op til 73 db. Da hastigheden i dagens situation er skønnet reelt at være ca. 60 km/t vil en reduktion af hastighedsbegrænsningen til 60 km/t reelt ikke betyde en reduktion af støjniveauet. (2007) tunge køretøjer 18099 1824 Tungbilprocent 10 På den nordvestlige del ligger 53 støjbelastede boliger i en boligblok med adresse på Christiansvej. Da facaden ligger ca. 13 m fra Søndre Ringvejs vejkant burde det være muligt at etablere en støjskærm her. Den sydlige del af strækningen går i bro henover Sydvestvej og længere mod syd jernbanen. Den høje beliggenhed af vejen betyder, at støjen kan sprede sig længere ind i det boligområde, der ligger nord for Sydvestvej og øst for ringvejen, hvor ca. 10 boliger vurderes at få væsentlige støjbidrag fra Søndre Ringvej. Denne støjudbredelse er dog visse steder søgt forhindret ved mere eller mindre velfungerende støjafskærmning i bagkant af fortov. Denne afskærmning kan evt. forbedres, men vil kun afhjælpe en mindre del af de støjbelastede boliger langs denne vejstrækning. Vejnavn Vejdel SBT Hovedvejen Øst for Byparkvej 29 Også for denne del af Hovedvejen er der i støjkortlægningen regnet med at hastigheden er 50 km/t. Hastighedsbegrænsningen er 70 km/t og da antallet af sideadgange til vejen her er ret begrænset, er de 50 147 km/t måske lidt lavt sat. boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen (2007) tunge køretøjer 203 50 28075 2805 På nordsiden ligger 122 støjbelastede boliger i en stokhusbebyggelse vinkelret på Hovedvejen. Ud til Byparkvej og Paul Bergsøes Vej ligger yderligere 42 støjbelastede boliger, som også vurderes at få væsentlige støjbidrag fra Hovedvejen. Støjen fra Da boligerne trafikbetjenes bagfra og der ud mod Hovedvejen er et 10-15 m bredt grønt bælte, burde det her Hovedvejen udbreder sig op til 60 m ned imellem husrækkerne. være muligt at etablere en støjskærm. Der bør dog nok på visse steder være passagemuligheder for lette trafikanter gennem skærmen. På sydsiden ligger en række enfamiliehus med adgang direkte til Hovedvejen, samt en mindre boligblok på hjørnet af Evas Allé i alt 25 støjbelastede boliger. Tungbilprocent 10 Ref. 9415011/Idekatalog 18/23

Vejnavn Vejdel SBT Hovedvejen Vest for Ring 3 28 De støjbelastede boliger på denne strækning ligger bortset fra en enkelt på nordsiden af vejen og er tidligere blevet støjbeskyttet ved støjskærme (den blå linje på luftfotoet). boliger personer 195 335 Til trods herfor, er der alligevel 195 boliger, der er belastet med op til 62 db. Hastighed benyttet i støjkortlægningen (2007) tunge køretøjer 50 28075 2805 Tungbilprocent 10 I den østlige ende er der ingen støjskærm og støjniveauerne er her op til 70 db. Det vil formentlig ikke være muligt rent konstruktionsmæssig at forhøje de eksisterende støjskærme og det må derfor forventes, at blive relativt dyrt at forbedre støjforholdene på denne måde. Ned langs Sportsvej ligger dog 42 støjbelastede boliger, som vurderes at få deres væsentligste støjbidrag fra Hovedvejen. Her ville støjforholdene evt. kunne forbedres ved at trække støjskærmene længere ned ad Sportsvej. Hastighedsbegrænsningen på stedet er 70 km/t, men det er i støjkortlægningen vurderet, at den reelle hastighed kun er 50 km/t. Med de relativt få sideveje, der er på strækningen, bør det nok efterkontrolleres, om denne lave hastighed er korrekt (50 km/t i stedet for 70 km/t reducerer støjen med ca. 3 db, mens en reduktion til 60 km/t reducere støjen med ca. 1,5 db). Med vejens nuværende karakter, må der dog tænkes over, hvordan det sikres, at en sådan lavere hastighedsbegrænsning vil blive overholdt. Vejnavn Vejdel Nordre Ringvej Gamle Landevej - Sofielundsvej På denne del af Nordre ringvej ligger 30 stærkt belastede enfamiliehuse med facadestøjniveauer på op til 70 db. SBT 9 boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen (2007) 30 79 80 24852 På østsiden har de alle biladgangsveje direkte til ringvejen, mens de på vestsiden i overvejende grad har biladgangsvej til den parallelt liggende Malervangen. På vestsiden kunne der således muligvis etableres en støjskærm, men det vil være nødvendigt med en lang række adgangsveje for lette trafikanter gennem denne, hvilket kan reducere dens effektivitet. Det er besluttet at reducere hastighedsbegrænsningen fra 80 til 70 km/t på denne strækning, hvilket forventes at reducere støjen med ca. 1,5 db. En reduktion til 60 km/t vil reducere støjen med ca. 3 db., tunge køretøjer 2493 Tungbilprocent 10 Ref. 9415011/Idekatalog 19/23

Vejnavn Vejdel SBT Sydvestvej Øst for Sdr. Ringvej 7 På den vestlige ende af Sydvestvej (øst for Søndre Ringvej) ligger 56 boliger, som er belastet med et støjniveau på op til 63 db. boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen 56 136 46 Boligerne på sydsiden er endvidere belastet af banestøj. Reduktion af banestøjen er Banedanmarks ansvar. Hastigheden på vejen er allerede relativt lav og der kører kun få tunge køretøjer. Da de fleste af boligerne har biladgangsvej til Sydvestvej og da mange i øvrigt ligger tæt på vejkanten, er støjskærme ikke en realistisk mulighed. De resterende muligheder vil, ud over støjreducerende belægning, være støjisolering. (2007) tunge køretøjer 5405 274.5 Tungbilprocent 5 Vejnavn Vejdel SBT Nørre Alle 6 Nørre Allé fungerer formentlig som fordelingsvej til parcelhuskvarteret afgrænset af Nord Ringvej, Hovedvejen og Byparksvej. Det er dog også muligt, at den benyttes som gennemfartsvej fra Hovedvejen til Nordre Ringvej (via Mellemtoftevej). 47 boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen (2007) tunge køretøjer 131 41 5847 525 Tungbilprocent 9 Hastighedsniveauet er lavt (41 km/t) og sikret ved forskellige hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der er et stort antal biladgange ud til vejen og etablering af støjskærme vil være urealistisk. Det bedste middel til støjreduktion vil formentlig være støjreducerende belægning,som er blevet udlagt efter den gennemførte støjkortlægning. Ref. 9415011/Idekatalog 20/23

Vejnavn Vejdel SBT Paul Bergsøes Vej Syd for Vældegårdsvej 6 Ud til den sydlige del af Paul Bergsøes Vej ligger etagebebyggelse med 39 støjbelastede boliger med op til 71 db på facaden. boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen 39 57 63 Ud mod Paul Bergsøes Vej er for visse af boligerne plads til en støjskærm. Det vurderes dog, at en stor del af støjbidraget stammer fra Hovedvejen og herfra vil skærmen kun begrænse en mindre del af støjen. (2007) tunge køretøjer 3483 348 Tungbilprocent 10 Ref. 9415011/Idekatalog 21/23

De ovenfor behandlede vejstrækninger omfatter 68 % af kommunens i alt 1.942 støjbelastede boliger og står for 84 % af kommunens samlede støjbelastningstal. Udbedringen af forholdene langs disse veje vil altså løse en meget stor del af kommunens støjproblemer og der er derfor ikke gået i detaljer med de resterende veje i kommunen de basale støjresultater er blot listet efterfølgende efter faldende støjbelastningstal: Vejnavn Vejdel SBT boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen tunge køretøjer Tungbilprocent Nyvej 5 46 71 30 5010 255 5 Ejby Mosevej 5 45 121 27 3060 321 10 Banegårdsvej 5 38 66 30 7286 1638 22 Siestavej 5 35 57 26 693 0 0 Nordre Ringvej Sofielundsvej - Fabriksparken 5 35 94 80 24852 2493 10 Stationsparken Øst 4 33 79 44 3372 171 5 Byparkvej Nord for Langagervej 4 39 104 49 7050 696 10 Mellemtoftevej 3 26 62 37 5067 477 9 Nordre Ringvej Jyllingevej - Ejby Industrivej 3 27 81 80 24852 2493 10 Byparkvej Dalvangsvej - Hovedvejen 3 31 43 49 1763 174 10 Nordre Ringvej Ejby Industrivej - Ballerup 3 19 56 80 24852 2493 10 Boulevard Dalvangsvej 3 35 65 39 3486 168 5 Slotsherrensvej 2 9 17 70 20895 2085 10 Østbrovej 2 23 53 50 4716 243 5 Brandsbjergvej 2 20 53 50 2001 99 5 Vældegårdsvej 2 22 58 48 909 48 5 Bjergbakkevej 2 21 55 48 1332 135 10 Hvissingevej Ved Dalvangsvej 1 18 47 40 537 24 4 Paul Bergsøes Nord for Vældegårdsvej 1 16 53 63 3483 348 10 Vej Statenevej 1 12 31 47 0 0 0 Bryggergårdsvej 1 7 13 16 615 0 0 Skolevej 1 7 12 35 678 48 7 Fraligsvej 1 12 38 52 7800 390 5 Østervej 1 5 12 22 939 0 0 Hvissingevej Nord for Vældegårdsvej 1 12 31 40 537 24 4 Solvangsvej 1 6 16 32 795 0 0 Langagervej 1 5 7 28 1347 72 5 Glentevej 0 4 6 43 1377 0 0 Duevej 0 2 4 30 1203 60 5 Gamle Landevej 0 2 7 40 7524 1038 14 Ref. 9415011/Idekatalog 22/23

Vejnavn Vejdel SBT boliger personer Hastighed benyttet i støjkortlægningen tunge køretøjer Tungbilprocent Brøndbyvestervej 0 3 5 40 1011 60 6 Sportsvej 0 2 4 44 2949 144 5 Sydvestvej Vest for Sdr. Ringvej 0 1 3 46 3603 183 5 Ejby Industrivej 0 1 4 49 13702 3288 24 Oxbjergvej 0 1 3 58 11400 1146 10 Birkeskoven 0 1 1 44 5442 927 17 Ballerup Boulev 0 0 0 70 18987 1899 10 Byparkvej Langagervej - Dalvangsvej 0 0 0 49 5288 522 10 Erhvervsvej 0 0 0 50 5001 1002 20 Eriksvej 0 0 0 32 822 0 0 Hvissingevej Syd for Vældegårdsvej 0 0 0 40 537 24 4 Industrivej 0 0 0 33 1065 60 6 Mjølnersvej 0 0 0 40 1011 60 6 Nordre Ringvej Jyllingevej - Fabriksparken 0 0 0 80 24852 2493 10 Odinsvej 0 0 0 35 501 24 5 Stationsparken Vest 0 0 0 44 3372 171 5 Tjalfesvej 0 0 0 46 1320 72 5 Ref. 9415011/Idekatalog 23/23