Støj og vibrationer. -Fagnotat, juni Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
|
|
- Sebastian Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
2 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Kapacitetsudvidelse på Øresudnsbanen er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.
3 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen støj og vibrationer Indhold Side 1 Indledning 5 2 Baggrund 8 3 Grænseværdier Støjbelastede boliger Støjbelastningstal Grænser for vibrationer 11 4 Trafikgrundlag 12 5 Støjkortlægning 15 6 Vibrationer 16 7 Afværgeforanstaltninger Støjskærme og støjvolde Støjisolering af boliger Skinneslibning Broer og tunneler Retrofitting 19 8 Undersøgte situationer 20 9 Resultater Grundløsning Støjforhold Afværgeforanstaltninger Alternativ Støjforhold Afværgeforanstaltninger Alternativ Støjforhold Afværgeforanstaltninger Tilvalg Tilvalg 2 28
4 9.5.1 Støjforhold Afværgeforanstaltninger Støj fra jernbane og motorvej 29 Bilag 1: Støjkort, Grundløsning, Sporsluse 30 Bilag 2: Støjkort, Alternativ 1, Bro over motorvej 31 Bilag 3: Støjkort, Alternativ 2, Bro over bane 32 Bilag 4: Støjkort, Tilvalg 2, Overhalingsspor Ørestad Station 33
5 1 Forord Dette fagnotat omhandler støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen for strækningen Ørestad og Kastrup stationer. Det er udarbejdet i marts-april 2011 af rådgivningsfirmaerne Rambøll og DELTA som en del af Banedanmarks projekt.i henhold til "Aftaler om grøn transportpolitik - januar 2009". Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, det samlede tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 5
6 2 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende støj og vibrationer i forbindelse med forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen. Overordnet omfatter jernbaneprojektet en forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen ved at forbedre godstogenes passager nord om Københavns lufthavn, Kastrup Station (herefter kaldet Kastrup Station). Kapaciteten er i dag begrænset af, at østgående godstog på en kort strækning skal køre i det vestgående spor for at komme ud i godsshunten, der går nord om Kastrup Station. For at forbedre kapaciteten undersøges en grundløsning i form af et slusespor samt to alternative løsninger i form af en fly-over (niveaufri passage) over Øresundsmotorvejen eller den eksisterende bane. Derudover belyses to tilvalg. Tilvalgene forbedrer ikke kapaciteten på strækningen, men bibringer strækningen mere fleksibilitet og nye funktioner. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning, sporsluse. Der udføres en sporsluse, i form af et tredje spor, imellem Tårnbytunnelen og banens underføring under Øresundsmotorvejen. Sporslusen gør det muligt at parkere 750 m lange godstog, indtil der er fri passage for videre kørsel ud i godsshunten. Alternativ 1, Fly-over over motorvej. Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsmotorvejen. Løsningen går fra Amager Landevej, på nordsiden af motorvejen, til godsshuntens underføring under motorvejen på sydsiden af motorvejen. Der er undersøgt 2 løsninger. En løsning (1A) uden et supplerende spor 10 ved godsshunt nord for Kastrup Station og en løsning (1B) med supplerende spor 10 ved godsshunt nord for Kastrup Station Alternativ 2, Fly-over over bane. Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsbanen mellem Amager Landevej og Øresundsbanens underføring under Øresundsmotorvejen. Tilvalg 1, Perroner Kastrup Station. Der udføres perroner langs godssporene, der går nord om Kastrup Station. Der etableres passageradgang fra perroner til lufthavn. Tilvalg 2, Overhalingsspor Ørestad Station. Der etableres 2 nye spor omkring Ørestad Station, således at passagertog kan stoppe/vende ved stationen, mens der er trafik på banen. 0-Alternativet Udgør det basisscenarie der er sammenligningsgrundlag for de øvrige alternativer. 0-Alternativet beskriver situationen i 2025 uden udbygning af banen, men med udrulning af ERTMS (European Rail Traffic Management System), samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted samt etablering af Femern Bælt forbindelsen. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 6
7 Projektet forudsætter, at godstog har en maksimal længde på 750 m. Det er undersøgt, hvordan ovenstående løsninger giver mulighed for at køre med 1000 m lange godstog. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via Øresundsbanens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen vest for Ørestad Station (Center Boulevard) ved km 6,60 til øst for Ørestad Station (Kongelundsvej) ved km 7,76 (kun tilvalg 2) samt strækningen fra Tårnbytunnelen ved km 9,52 til Amager Strandvej ved km 12,05. Projektet tager udgangspunkt i, at godstog har en maksimal længde på 750 m. Det er i forbindelse med støjundersøgelserne i projektet Femern Bælt danske jernbanelandanikke i sig selv giver anledning til bety- dende ændringer i støjen eller vibrationerne fra jernbanen, når der ses bort fra eventuelle anlægsmæssige ændringer, der direkte er afledt heraf (fx hvis overhalingsstationerne bli- læg belyst, at kørslen med 1000 m lange godstog ver længere) 1. En situationsplan er vist oversigtsmæssigt på Figur 1og Figur 2. Figur 1. Situationsplan for Øresundsbanen (ikke målfast). Kortet er udarbejdet i forbin- delse med anlægsbeskrivelsen. 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,, Forudsætningsnotat Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 7
8 3 Baggrund Dette fagnotat redegør for de støj- og vibrationsmæssige konsekvenser af en udvidelse af Øresundsbanen mellem Ørestad og Kastrup stationer. Undersøgelserne er udarbejdet i sammenhæng med - og med samme fremgangsmåde - som de tilsvarende undersøgelser i projektet Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Der er således henvisninger til disse støj- og vibrationsundersøgelser, blandt andet om forudsætninger og antagelser for undersøgelserne 2. Øresundsforbindelsens landanlæg (jernbane og motorvej) blev i sin tid anlagt og behandlet som et samlet trafikanlæg, hvilket har en særlig position i dansk praksis på støj- og vibrationsområdet. Motorvejen er den helt dominerende støjkilde og vil også være det i fremtiden, og meget af den støjbeskyttelse, som er udført på Øresundsforbindelsens landanlæg, er dikteret af motorvejens støjbelastning. Banedanmark har i dette projekt undersøgt ændringer i støj og vibrationer, som er knyttet til anlægsmæssige ændringer ved jernbanen og de afledte påvirkninger omkring projektområderne. Undersøgelserne tager udgangspunkt i de vejledende støj- og vibrationsgrænser for jernbaner. Figur 2. Oversigt over løsninger omkring Kastrup Station (ikke målfast). Tilvalg 2 er ikke vist på dette kortudsnit. Kortet er udarbejdet i forbindelse med anlægsbeskrivelsen. 2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,, Forudsætningsnotat Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 8
9 4 Grænseværdier Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for støj fra veje og jernbaner. De fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, " fra jernbaner" og Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, "Støj fra veje". De vejledende grænseværdier for trafikstøj er i første række beregnet på planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende jernbaner og veje. Tabel 1 viser en oversigt over de vejledende grænseværdier. Områdetype Vejledende grænseværdier for støj Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser) Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer) Jernbaner L den = 59 db L den = 64 db L den = 64 db L Amax = 85 db (ved boliger) Veje L den = 53 db L den = 58 db L den = 58 db Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.) L den = 64 db L den = 58 db Liberale erhverv (hoteller, kontorer m.v.) L den = 69 db L den = 63 db Tabel 1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner og veje. Der findes ingen grænseværdi for vejstøjs maksimale niveauer. Støjgrænserne gælder for såkaldt "frit felt", dvs. uden indregning af en lydrefleksion fra boligens egen facade. Hensigten med en grænseværdi for L Amax er at tilgodese støjbeskyttelsen af strækninger med lav trafikintensitet, hvor grænsen for L den ikke overskrides, men hvor boliger tæt ved banen trods alt er generet af støj fra jernbanen. Eksempler for Øresundsbanen har vist, at grænseværdien for L Amax ved boliger er overholdt alle steder, hvor grænseværdien for L den er overholdt, og derfor er der for Øresundsbanen ikke foretaget beregning af L Amax. Ved Øresundsbanens etablering var de tilsvarende støjgrænser både for vej og bane baseret på en anden støjindikator (L Aeq,24 timer ). Støjgrænsen for veje var dengang 5 db lavere end for jernbaner, og dette forhold er næsten uændret (6 db) efter indførelsen af L den i Beskyttelsesniveauet er ikke ændret efter indførelsen af nye støjindikatorer. 4.1 Støjbelastede boliger Hvis en bolig (eller en anden støjfølsom bygning) udsættes for støj, der overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes den som støjbelastet. Boliger langs Øresundsbanen betragtes derfor som støjbelastede af støj fra jernbanen, hvis støjen ved boligernes facade, angivet som L den, overstiger 64 db. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 9
10 Hvis parcel- og rækkehuse o. lign. har en udnyttet tagetage, hvor støjen på facaden overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes boligen som støjbelastet. Det gælder også selvom grænseværdierne er overholdt ved stueetagen. Støjundersøgelserne omfatter en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre støjfølsomme bygninger. De typer af bygningsanvendelse, der indgår, er baseret på oplysninger fra BBR. Opgørelsen af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger er koncentreret om de mest støjfølsomme bygningsanvendelser, jf. Tabel 2. Det er alene egentlige boligformål, der ligger til grund for beslutning om brug af støjskærme, ligesom det også kun er boliger, der kan få tilbud om støjisolering (se afsnit 8). Den anvendte fremgangsmåde er nærmere beskrevet i et notat om forudsætninger for støjog vibrationsundersøgelserne 3. Bygningsanvendelse i resultatskemaer Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m. Etageboliger og kollegielejligheder Kode BBR bygningskategorier Betegnelse Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Anden bygning til helårsbebyggelse Bolig i etageboligbebyggelse Kollegieværelse/lejlighed Døgninstitution 160 Døgninstitution Undervisning og forskning 420 Undervisning og forskning Hospital, sygehus o.l. 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik m.v. Daginstitution 440 Daginstitution Anden institution 490 Bygning til anden institution Sommerhus 510 Sommerhus Tabel 2. Oversigt over bygningstyper der indgår i støjundersøgelsernes opgørelser af antal støjbelastede boliger og andre bygninger. 4.2 Støjbelastningstal Den samlede støjbelastning, og dermed støjgene, i et område kan udtrykkes ved antallet af boliger, der udsættes for støj over den vejledende grænseværdi kombineret med støjniveauet ved de enkelte boliger. I Danmark anvendes det såkaldte støjbelastningstal (SBT) som udtryk for den samlede støjgene. Støjen beregnes ved hver enkelt bolig og ganges med en genegrad, der er fastlagt på baggrund af undersøgelser af de gener mennesker oplever, når de udsættes for støj ved boligen. Metoden er nærmere beskrevet i forudsætningsnotatet 4. Støjbelastningstallet anvendes som grundlag for udpegning af banestrækninger, hvor det er hensigtsmæssigt at opsætte støjskærme. 3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,, Forudsætningsnotat 4 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,, Forudsætningsnotat Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 10
11 Ved beregning af støjbelastningstal indgår boliger, hvor støjen overstiger den vejledende grænseværdi på L den = 64 db ved boligens facade. For boliger med én etage indgår støjniveauet ved stueetagen eller ved en udnyttet tagetage, hvis støjen her er højere. For etageejendomme indgår støjniveauet ud for facaden af hver bolig i boligens højde over terræn. 4.3 Grænser for vibrationer Der er taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænser for vibrationer i bygninger beliggende i boligområder langs banen. De vejledende grænseværdier fremgår af Miljøstyrelsens vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner 5 og er desuden anført i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/ De vejledende grænseværdier for mærkbare vibrationer er i første række beregnet på planlægningsbrug og anvendes ved udlægning af nye vibrationsfølsomme områder langs eksisterende baner. Tabel 3 sammenfatter de vejledende grænseværdier for vibrationer fra jernbaner. Anvendelse Boliger i boligområde Boliger i blandet bolig/erhverv (kl ) Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhverv (kl ) Kontorer, undervisningslokaler mv. Erhvervsbebyggelse Vejledende grænseværdi, L aw KB-vægtet accelerationsniveau 75 db 80 db 85 db Tabel 3. Miljøstyrelsens vejledende grænser for vibrationer til planlægningsbrug. Den mest restriktive grænseværdi for mærkbare vibrationer på 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau) gælder for boliger i rene boligområder, hvilket ligger til grund for vurderingerne i dette projekt. Idet der er tale om et indendørs niveau, har selve boligens konstruktion indflydelse på niveauet. Grænsen på 75 db relaterer til mærkbare vibrationer inde i huset på gulv. Ved kraftigere vibrationspåvirkninger kan der opstå revner og skader på bygninger, men dette opstår erfaringsmæssigt først ved påvirkninger, som ligger markant over grænsen for mærkbare vibrationer - og betydeligt over de vibrationer, som erfaringsmæssigt genereres fra jernbaner i driftsfasen. 5 Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997: fra jernbaner 6 Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 11
12 5 Trafikgrundlag Banedanmark har vurderet den fremtidige trafik på Øresundsbanen i 2025 for to situationer: 0-alternativet: Grundløsning, alternativer og tilvalg : Beskriver forholdene uden ombygninger på Øresundsbanen, men med almindelig trafikudvikling og konsekvenser af andre projekter som fx København - Ringsted projektet, Femern Bælt projektet osv. Beskriver forholdene, hvis kapaciteten på Øresundsbanen udvides med én af de foreslåede løsninger, evt. kombineret med et af de to tilvalg. Trafikgrundlaget for de alternative løsninger og tilvalg er det samme som for grundløsningen, dog er der forskel på sporbenyttelsen omkring Kastrup Station i Alternativ 1 og 2 samt Tilvalg 1. Tilsvarende gælder for sporbenyttelsen ved Ørestad Station i Tilvalg 2. De trafikmængder, som indgår i støjberegningerne for 0-alternativet og Grundløsningen, er vist grafisk i Figur 3. Døgnfordelingen fremgår af Tabel 4. Trafikmængder - Øresundsbanen Togmængder for årsmiddeldøgn i 1000 m 0-Alternativ Grundløsning Godstog Persontog Godstog Persontog Togmængde [1000 meter] Figur 3. Oversigt over trafikmængder til støjundersøgelser for henholdsvis 0-alternativ og grundløsning. Toglængder i 1000 m pr. årsmiddeldøgn. Hvis kapaciteten udbygges, er den forventede stigning i persontog omkring 14 % og stigningen i godstrafikken omkring 40 %, i forhold til 0-alternativet. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 12
13 Grundløsning, 0-Alternativ Tidsrum kl. alternativer og tilvalg Persontog Godstog Persontog Godstog ,7 16,9 60,6 22, ,1 5,1 9,4 6, ,4 13,5 19,4 20,3 Sum 78,2 35,4 89,3 49,8 Tabel 4. Oversigt over trafikmængder til støjundersøgelser for henholdsvis 0-alternativ og grundløsning. Toglængder i 1000 m pr. årsmiddeldøgn. For alternativer og tilvalg er benyttet samme trafikdata som for grundløsningen. Ved beregningerne er det forudsat, at de støjmæssige egenskaber for persontog i fremtiden svarer til støjegenskaberne for IC3 og ER4-togsæt (Elektrisk Regionaltog). For godstog er antaget samme støjmæssige egenskaber, som gælder for godstog i dag. Både i 0-alternativet og i løsningsforslagene er anvendt de eksisterende strækningshastigheder og lokale hastighedsbegrænsninger, som fremgår af Banedanmarks TIB 7. Som maksimal hastighed for den enkelte togtype er således anvendt den laveste af enten strækningshastigheden eller togtypens maksimale hastighed. For nye spor er anvendt de maksimale hastigheder, som fremgår af projektbeskrivelsen. Ved køreplanlægning er der typisk tillagt ekstra tid til standsning og ophold på stationer plus en sikkerhedsmargin, og derfor vil ikke alle tog køre med den højest mulige hastighed. Som grundlag for støjberegninger er det praksis at anvende køreplanhastigheden, der angiver den gennemsnitlige hastighed et tog skal opretholde for at overholde køreplanen mellem to standsningssteder. Da der også er erfaring for, at persontog kan blive forsinkede og derfor søger at indhente forsinkelsen, er det ved støjberegningerne forudsat, at 85 % af persontogene kører med køreplanhastigheden og 15 % kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. For godstog forholder det sig nogenlunde på samme måde. Dog er den lavere gennemsnitshastighed ofte betinget af, at godstog skal vige for persontog og dermed får ophold på overhalingsstationer, vigespor mv. Derfor arbejdes der også med en typisk køreplanhastighed for godstog. For en togtype på fri strækning benyttes således en andel (85 %), som kører med køreplanhastighed og en andel (15 %), som kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. Dér, hvor strækningshastigheden af en eller anden grund er lavere end køreplanshastigheden, er den begrænsede hastighed benyttet for alle tog. Beregningsteknisk sker det ved at benytte en vægtet gennemsnitshastighed. Den vægtede hastighed (v res ) bestemmes ud fra maksimalhastigheden (v max ) og køreplanhastigheden (v kpl ) som: V res = (0,15 v max 3 + 0,85 v kpl 3 ) 1/3 7 Tjenestekøreplanens indledende Bemærkninger, Banedanmark, udgave Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 13
14 Eksempelvis er den maksimale hastighed for godstog typisk 100 km/t og køreplanhastigheden 92 km/t. Herved bliver den vægtede hastighed 93 km/t. Støjen fra standsende persontog bestemmes ved, at der på en strækning 800 meter før og efter stationen benyttes halv hastighed i forhold til de gennemkørende tog af samme type. For godstog er det antaget, at alle tog er gennemkørende. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 14
15 6 Støjkortlægning Undersøgelsen af de støjmæssige konsekvenser er udført ved brug af de metoder, der er beskrevet i detaljer i forudsætningsnotatet til støjundersøgelserne af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 8. Der er anvendt beregningsmetoden Nord2000, og støjen er beregnet som årsmiddelværdier, L den. Maksimalværdier, L Amax, er ikke beregnet, jf. afsnit 4. L den er sammensat af en beregning af støjen i perioderne dag (kl ), aften (kl ) og nat (kl ) hver for sig. Før beregning af middelværdien for hele døgnet er støjen i natperioden tillagt 10 db, og støjen i aftenperioden er tillagt 5 db, for at afspejle, at støj om aftenen og om natten opleves mere generende end støj om dagen. Der er foretaget to typer støjberegninger: 1) Beregning af støjens udbredelse Resultaterne foreligger som støjkonturer, der viser støjens udbredelse omkring banen. Støjkonturerne viser årsmiddelværdier for L den i højden 1,5 m over terræn. Ved beregning af støjkonturer indgår også refleksioner fra bygningers facader. De vejledende grænseværdier, jf. Tabel 1, gælder imidlertid for frit felt, hvor refleksionen fra egen facade ikke skal medregnes. Ved de enkelte bygninger kan støjkonturerne derfor vise et støjniveau, der ikke direkte kan sammenlignes med den vejledende grænseværdi, fordi det kan være op til 2 db for højt. Ved beregning af støjen for grundløsning, alternativer og tilvalg indgår effekten af de støjskærme, der er beskrevet i det følgende. Der er vedlagt en række støjkort, der viser støjforholdene i en række områder med boligbebyggelse nær jernbanen. 2) Beregning af støjen ved facaden af boliger og andre bygninger Resultaterne af facadeberegningerne er anvendt til optælling af antallet af støjbelastede boliger langs banen. Ved disse beregninger indgår ikke lydrefleksion i boligens egen facade, og resultaterne er derfor sammenlignelige med de vejledende grænseværdier, jf. Tabel 1. Også disse beregninger indeholder effekten af de støjskærme, der er beskrevet i det følgende. I afsnit 10 gennemgås og præsenteres beregningsresultaterne for de enkelte løsninger sammenlignet med 0-alternativet. 8 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,, Forudsætningsnotat Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 15
16 7 Vibrationer Der findes ikke en officiel metode til beregning af vibrationer fra jernbaner. Herved adskiller vibrationsberegninger sig fra tilsvarende støjberegninger. Rambøll og DELTA har benyttet en semi-empirisk metode, som baserer sig på tidligere erfaringer med vibrationer fra jernbaner. Metoden er udbygget i forbindelse med projektet Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg og er udførligt beskrevet i forudsætningsnotatet 9. Ved beregningerne skelnes mellem persontog og godstog, men i dette tilfælde er det godstog ved 100 km/t, som ligger til grund for vurderingerne. Erfaringen er, at bygninger, som ligger mere end 25 m fra jernbanens hovedspor, ikke er belastet over grænseværdierne. Der er på hele strækningen nogle få boliger, som ligger meter fra hovedsporene, men beregninger har vist, at ingen af disse vil blive belastet med vibrationer over grænseværdien på L aw =75 db (KB). Særlige forhold gælder dog for Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, hvor det nye spor i Tilvalg 1 kommer til at ligge ca. 14 m fra hotellets facade. Der er derfor udført en beregning af det fremtidige vibrationsniveau med et 750 m langt passerende godstog ved 100 km/t, hvor afstanden til bygningens fundament er 14 m. Beregningen viser, at der forventes et vibrationsniveau inde i bygningen på ca. 70 db. Sammenlignet med grænseværdien for boliger (75 db KB) er den beregnede vibrationsbelastning altså lavere end grænseværdien, og sammenlignet med grænseværdien for kontorer, undervisningslokaler mv. (80 db) er den beregnede værdi signifikant lavere. 9 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,, Forudsætningsnotat Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 16
17 8 Afværgeforanstaltninger Projektets formål er at øge kapaciteten på den eksisterende jernbane. Det er derfor kun i begrænset omfang muligt at anvende en justering af linjeføringens placering som et redskab til begrænsning af støjgenerne. De mulige foranstaltninger til nedbringelse af støjgenerne omfatter derfor montering af støjskærme og støjisolering af støjbelastede boliger. Derudover vil det også have betydning, at sporet har en høj vedligeholdelsesstandard, og at eventuelle broer, ramper mv. udføres med passende støjhensyn. Der er ikke indarbejdet forventet støjreduktion fra fremtidige persontog, men taget udgangspunkt i dagens togtyper. Forventninger til den fremtidige støj fra godstog er omtalt i afsnit Støjskærme og støjvolde Sporet ligger på store dele af strækningen i en dyb afgravning. Derfor vil man i praksis opleve, at banen naturligt er afskærmet af de omgivende skrænter, støttemure og eksisterende støjskærme. Støjmodellen tager hensyn til dette, da den er opbygget på basis af detaljerede terrændata. Samtidig omfatter anlægsprojektet, at ramper og broer vil blive forsynet med skærme på nordsiden, som en integreret del af løsningen ved fly-overs etc. Støjberegningerne tager også hensyn til den støjdæmpende effekt, der vil være af nye støttemure mm. Hvis nyanlæg medfører, at kombinationen af antallet af støjbelastede boliger og det støjniveau de udsættes for, overstiger et støjbelastningstal pr. kilometer på 8 (SBT/km > 8) vil Banedanmark opsætte støjskærme (se også forudsætningsnotatet afsnit ). Det er dog en forudsætning, at skærmene kan placeres på en måde, hvor de vil medføre en mærkbar nedsættelse af støjbelastningen af boliger. I de tilfælde, hvor en skærm ikke vil medføre en mærkbar reduktion af støjen ved de berørte boliger, tilbydes i stedet støjdæmpning gennem støjisolering af boligerne. Støjberegninger har vist, at med de forudsætninger, der er nævnt ovenfor, dvs. eksisterende støjafskærmning og afskærmning på fly-overs, vil støjen fra jernbanen ikke være så kraftig, at kriteriet for opsætning af støjskærme (SBT/km > 8) overskrides. Det forventes derfor ikke, at der skal etableres yderligere støjskærme eller ske ændringer af de eksisterende støjskærme. I enkelte tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at nye lodrette støttemure bliver forsynet lydabsorberende paneler, der forhindrer, at støj fra passende tog reflekteres over på den anden side af sporet. De afværgeforanstaltninger, der er forudsat i støjundersøgelserne, er beskrevet i detaljer i afsnit Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,, Forudsætningsnotat Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 17
18 8.2 Støjisolering af boliger Selvom støjskærme og afgravninger reducerer støjen for et stort antal boliger, vil der med gennemførelse af de forskellige løsninger inkl. støjskærme fortsat være et antal boliger, som udsættes for støj over de vejledende grænseværdier (L den > 64 db). Disse boliger tilbydes støjisolering. Foranstaltningerne vil i givet fald kun omfatte beboelsesrum og typisk være forbedring eller udskiftning af vinduer. Undertiden kan støjisoleringen også omfatte lette bygningskonstruktioner såsom tage og trævægge. Støjisolering betales af anlægsprojektet og sker på baggrund af en individuel vurdering af de enkelte boliger med en støjbelastning fra jernbanen, der er større end 64 db. Ved opgørelse af antallet af boliger, der kan få tilbudt støjisolering, indgår følgende: Parcel- og rækkehuse m.m. samt døgninstitutioner, der er støjbelastede ved stueetagen og/eller ved en udnyttet tagetage. Etageboliger og kollegielejligheder, der er støjbelastede ved boligens facade (vurderingen gennemføres ved den højde over terræn, hvor boligen findes). 8.3 Skinneslibning Støjberegningerne forudsætter, at det fremtidige baneanlæg vedligeholdes med en høj skinnekvalitet svarende til dagens standard på eksisterende hovedbaner. Opretholdelse af en skinneoverflade uden ujævnheder gennem regelmæssig skinneslibning har stor betydning for jernbanestøjen (se også forudsætningsnotatet 11 ). 8.4 Broer og tunneler I støjberegningerne er der taget hensyn til, at tog på stålbroer uden ballast giver anledning til ekstra støj. Det har betydning i Alternativ 1 og 2, hvor fly-overs består af stålbroer. Støjen fra den del af stålbroen, der ikke har ballast, er tillagt 6 db ved beregning af støj i omgivelserne. For at vurdere relevansen er der som supplement foretaget beregninger uden tillæg på 6 db. Herved kan de to situationer sammenlignes, og konsekvensen af at etablere stålbroen kan vurderes. Tillægget er anvendt på fly-overs i Alternativ 1 og 2. For yderligere betragtninger om betydningen af støj fra broer henvises til forudsætningsnotatet 11. Der kan ved mundingen af en tunnel opstå forhøjet støj som følge af lydudstråling inde fra tunnelen og ud til omgivelserne, særligt hvis der ikke er monteret lyddæmpende materiale inde i tunnellen. Nord2000 modellen indeholder et korrektionsled for dette forhold. Betydningen er undersøgt for tunnellen under motorvejen ved Kastrup Station, hvor beregningerne har vist, at såfremt der ingen dæmpning er i tunnelen kan det i værste fald medføre en forøgelse af støjen på 0,2-0,5 db. Da tunnelstrækningen ikke umiddelbart ligger tæt ved boligområder, og støjen i øvrigt er skærmet af de eksisterende skrænter, er der ikke taget yderligere hensyn til den ekstra støj fra tunnelmundinger ved beregningerne. 11 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,, Forudsætningsnotat Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 18
19 8.5 Retrofitting Bremseklodser på godsvogne giver et kraftigt slid på hjulene, og det medfører mere støj. Retrofitting er EUs og UICs (den Internationale Jernbaneorganisation) program for udskiftning af bremseklodser af støbejern på samtlige godsvogne i Europa til typer af komposit-materialer, der slider mindre på vognenes hjul, som dermed vil få hjulene til at støje mindre. På lang sigt forventes det, at der kan opnås en reduktion af støj fra godstog på 8-10 db, men effekten slår først igennem, når en stor del af de europæiske godsvogne er forsynet med de nye bremseklodser. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår retrofitting har nået et omfang, der medfører en mærkbar effekt på den gennemsnitlige støj fra godstog. Effekten af retrofitting er på denne baggrund ikke medtaget i de gennemførte beregninger. Det forventes dog, at støjen fra godstog i løbet af en årrække reduceret med ca db i forhold til støjen fra godstog i dag. Det vil betyde, at godstogene bliver støjmæssigt sammenlignelige med de persontog, vi kender i dag. Støjen fra persontog forventes ikke ændret væsentligt i fremtiden. Som et eksempel kan det antages, at retrofitting er gennemført i fuldt omfang og at støjreduktionen er ca. 7-8 db på alle godstog. For Øresundsbanen vil det med grundløsningens trafiksammensætning betyde følgende: Mellem Ørestad Station og frem til omkring km 11, hvor der både er godstog og persontog på samme spor, vil banens kildestyrke, og dermed støjbelastningen ved de nærliggende bygninger, blive reduceret med ca. 3 db. På strækningen efter km 11, vil støjbelastningen blive reduceret yderligere, idet kun godstogene kører i terræn nord om Kastrup Station og derfor er den dominerende støjkilde. Reduktionen på den samlede støj vil her svare til reduktionen i kildestyrken på godstog, altså 7-8 db. Der vil naturligvis ikke være nogen væsentlig betydning af dette ved Tårnbytunnelen, andet end, at der vil være et reduceret støjniveau i selve tunnelen under passager af godstog. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 19
20 9 Undersøgte situationer Støjberegningerne belyser to fremtidige trafikale situationer 12 : 1) 0-alternativet (referencesituationen) beskriver forholdene i 2025, såfremt anlægget ikke udbygges. Denne situation omfatter udelukkende en trafikal fremskrivning af dagens trafik til 2025 uden anlægsmæssige ændringer. 2) Et antal løsninger, der beskriver trafiksituationen i 2025, hvor anlægget udbygges med Grundløsningen, Alternativ 1 eller 2, og hvor der er mulighed for at etablere Tilvalg 1 eller 2. De forskellige løsninger omfatter samme mængde togtrafik og i store træk samme toghastigheder, men har forskellige anlægsmæssige udseender og dermed forskellige støjog vibrationsmæssige konsekvenser lokalt omkring de nye anlæg. I det følgende er de enkelte løsninger kort beskrevet og illustreret med en skematisk sporplan. Dette er i store træk baseret på teksten i anlægsbeskrivelsen alternativet Anlægsmæssigt er situationen som i dag. Alle persontog kører til Kastrup Station under overdækningen (spor 1+2). Alle godstog kører uden om Kastrup Station gennem spor 11 og 12 på terræn. Der er tunnel under motorvejen mellem hovedsporene og spor 11/12. Figur 4. Skematisk sporplan for 0-alternativ. 12 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen. Fagnotat anlægsbeskrivelse, Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 20
21 Grundløsning med sporsluse Der etableres et nyt spor nord for de eksisterende spor mellem km. 9,5 og 11,0. På hele strækningen er der en dæmning/støjvold på nordsiden af banen. Hvor det nye spor medfører en indgriben i eksisterende dæmning/støjvold, udføres der en støttevæg, således at højden af den eksisterende dæmning/støjvold ikke bliver påvirket af projektet. Der er på hele strækningen en støjskærm på toppen af støjvolden. Figur 5. Skematisk sporplan for Grundløsningen. Trafikalt set skal det nye spor benyttes til den vestgående trafik, og det eksisterende 2. hovedspor benyttes til østgående godstog, mens 1. hovedspor benyttes til østgående persontog. Hastighedsbegrænsningen på det nye spor er 120 km/t. Alternativ 1: Fly-over over motorvej. Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsmotorvejen fra km. 9,9 til km. 11,8 (1A) og fra km. 9,9 til km. 12,0 (1B). Løsningen går fra Amager Landevej på nordsiden af motorvejen til godsshuntens underføring under motorvejen på sydsiden af motorvejen. Der er undersøgt to løsninger. Den ene løsning (1A) er uden et supplerende spor 10 ved godsshunt nord for Kastrup Station, og den anden løsning (1B) er med supplerende spor 10 ved godsshunt nord for Kastrup Station. Broen og rampen til fly-overen er forsynet med en skærm på nordsiden. Det nye spor skal benyttes af østgående godstog, og hastighedsbegrænsningen er 100 km/t både for fly-overen og det nye spor i Alternativ 1B. Det er Alternativ 1B, som er undersøgt i støj- og vibrationsmæssigt henseende, da denne vil have størst betydning for støjen i omgivelserne samt for vibrationsbelastningen af nærliggende bygninger. Selve overføringen over motorvejen består som udgangspunkt af en stålkonstruktion uden ballast. Derfor er der som udgangspunkt regnet med +6 dbtillæg for denne del. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 21
22 Alternativ1A Alternativ1B Figur 6. Skematisk sporplan for Alternativ 1A (øverst) og 1B (nederst). Alternativ 2 - Fly-over over bane Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsbanen mellem Amager Landevej og Øresundsbanens underføring under Øresundsmotorvejen, dvs. mellem km 9,9 og km ca. 11,0. Herudover etableres en ny transversal mellem 1. og 2. hovedspor som erstatning for den eksisterende transversal, der nedlægges. Det nye spor benyttes til østgående godstog og hastighedsbegrænsningen er 100 km/t. Selve overføringen over motorvejen består som udgangspunkt af en stålkonstruktion uden ballast. Derfor er der som udgangspunkt regnet med +6 db tillæg for denne del. Figur 7. Skematisk sporplan for Alternativ 2. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 22
23 Tilvalg 1 - Perroner langs godssporene ved Kastrup Station Tilvalg 1 omfatter etableringen af perronspor ved Kastrup Station. Der etableres passageradgang fra perroner til lufthavnen. Det giver mulighed for, at nogle persontog vil kunne benytte godstogenes rute uden om lufthavnsstationen og standse ved de nye perroner. Det forventes, at det vil være få persontog, som skal udnytte denne mulighed. De få persontog skal ses i sammenhæng med en godstogsmængde på 49,8 km. pr. gennemsnitsdøgn og det faktum, at persontogene i sig selv støjer 8-10 db mindre end godstog. Herudover vil standsende persontog køre med særlig lav hastighed omkring standsningsstedet, hvilket yderligere medvirker til at reducere støjen i forhold til de gennemkørende godstog. Konklusionen er, at tilvalg 1 er uden støjmæssig betydning. De støjmæssige konsekvenser er derfor ikke undersøgt yderligere. Figur 8. Skematisk sporplan for Tilvalg 1. Tilvalg 2 - overhalingsspor ved Ørestad Station Der etableres to nye spor omkring Ørestad Station, således at passagertog kan stoppe/vende ved stationen, mens der er gennemgående trafik på hovedsporene. Ved støjberegningerne er det antaget, at alle standsende persontog benytter de nye spor. Figur 9. Skematisk sporplan for Tilvalg 2 ved Ørestad Station. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 23
24 10 Resultater I det følgende beskrives konsekvenserne for de enkelte løsninger, sammenlignet med 0- alternativet. For alle løsninger og Tilvalg 1 gælder, at de berørte bygninger og områder er beliggende i Tårnby Kommune. I Tilvalg 2 er de berørte områder beliggende i Københavns Kommune. Langs de berørte strækninger på Øresundsbanen har det vist sig, at der ikke er grundlag for at opsætte yderligere støjskærme (jævnfør afsnit 8.1) ud over projektets skærme på ramper og broer samt den støjdæmpende effekt af nye støttemure. Der er udarbejdet støjkort for de enkelte løsninger, hvor støjudbredelsen sammenlignes med støjudbredelsen i 0-Alternativet. Støjkort og optællinger af støjbelastede boliger er baseret på de konkrete projektgrænser, der er knyttet til de enkelte løsninger. Der er ingen vibrationsbelastede boliger eller andre følsomme bygninger. De overvejelser, der er udført i forbindelse med etableringen af et nyt spor 10 i Alternativ 1, er beskrevet i afsnit Grundløsning I Grundløsningen udbygges banen med et nyt spor nord for de eksisterende spor mellem km. 9,5 og 11,0. På denne delstrækning er der en dæmning/støjvold på nordsiden af banen. Hvor det nye spor medfører en indgriben i eksisterende dæmning/støjvold, udføres der en støttevæg, således at højden af den eksisterende dæmning/støjvold ikke bliver påvirket af projektet. Der er på hele strækningen en støjskærm på toppen af støjvolden STØJFORHOLD Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i grundløsningen samt ved udarbejdelse af støjkort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser (se bilag 2). Det skal bemærkes, at støjkort og opgørelser af antal støjbelastede boliger i Grundløsningerne er udført med den forudsætning, at støjskærme og støttemure beskrevet i afsnit bliver etableret. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 24
25 Øresundsbanen - Grundløsningen Støjbelastede boliger og andre bygninger Samlet SBT/km for hele strækningen Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsning Parcel-, række- og stuehuse 3 7 Etageboliger, kollegier 0 0 SBT/km 0,66 3,4 Tabel 5. Grundløsning. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse samt SBT/km for strækningen AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Støjskærme, støjvolde og støttemure De eksisterende støjvolde og støjskærme bibeholdes i Grundløsningen. Mellem km 9,5 og km 11,0, hvor det nye spor komme til at ligge i den eksisterende jordvold etableres en støttemur, der på udvalgte steder gøres lydabsorberende, således at refleksioner til sydsiden af banen undgås. Den præcise udformning af støttemuren og beklædningen af dette fastlægges i en senere fase. Støjmæssigt er det en god løsning at etablere en støttemur med lodrette flader, frem for en jordvold, idet den støjreducerende virkning af lodrette mure er bedre end jordvolde. Jordvoldens samlede højde inkl. den eksisterende støjskærm på toppen berøres ikke af denne løsning. Støjisolering af boliger Syv boliger beliggende på sydsiden af banen, vest for Amager Landevej, jf. Tabel 5, er støjbelastet med jernbanestøj over 64 db i Grundløsningen. De vil derfor få tilbud om støjisolering Alternativ 1 I Alternativ 1 anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsmotorvejen mellem km. 9,9 og 12 (Amager Landevej til Amager Strandvej). I alternativ 1B etableres desuden et spor 10 ved godsshunten nord for Kastrup Station. Broen og rampen er forsynet med skærm på nordsiden. Det nye spor benyttes af østgående godstog, og hastighedsbegrænsningen er 100 km/t både for fly-overen og det nye spor i alternativ 1B. Selve overføringen over motorvejen består som udgangspunkt af en stålkonstruktion uden ballast. Derfor er der som udgangspunkt regnet med +6 db tillæg for denne del af broen STØJFORHOLD Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i Alternativ 1B, samt ved udarbejdelse af støjkort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser for dette alternativ (se bilag 3). Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 25
26 Den ekstra støj som skyldes broen, er undersøgt ved beregning af støjen uden 6 db - tillæg for bro uden ballast. Det viser sig, at antallet af støjbelastede boliger ikke bliver mindre, hvis 6 db tillægget udelades. Øresundsbanen Alternativ 1 Støjbelastede boliger og andre bygninger Samlet SBT/km for hele strækningen Bygningsanvendelse 0-alternativ Alternativ 1 Parcel-, række- og stuehuse 0 2 Etageboliger, kollegier 0 0 SBT/km 0 0,3 Tabel 6. Alternativ 1. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse samt SBT/km for strækningen AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Støjskærme, støjvolde og støttemure De eksisterende støjvolde og støjskærme bibeholdes i Alternativ 1. På ramper og på selve den nye bro etableres yderligere en skærm på den nordlige side, mellem km. 10,4 og 11,15, hvorved støjen fra det nye højtliggende spor reduceres. Skærmen indrettes således, at den er 2 meter over skinneoverside, men på selve broen (mellem km og km ) følger den broens åbne højde og er således 5 meter over skinneoverside. Støjisolering af boliger De to boliger beliggende nord for jernbanen, jf. Tabel 6, som er støjbelastet med jernbanestøj over 64 db i Alternativ 1, vil få tilbud om støjisolering Alternativ 2 Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsbanen mellem Amager Landevej og Øresundsbanens underføring under Øresundsmotorvejen, dvs. mellem km. 9,9 og km. ca. 11,0. Selve overføringen over motorvejen består som udgangspunkt af en stålkonstruktion uden ballast. Derfor er der som udgangspunkt regnet med +6 db tillæg for denne del STØJFORHOLD Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i Alternativ 2 samt ved udarbejdelse af støjkort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser for dette alternativ (se bilag 5). Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 26
27 Øresundsbanen - Alternativ 2 Støjbelastede boliger og andre bygninger Samlet SBT/km for hele strækningen Bygningsanvendelse 0-alternativ Alternativ 2 Parcel-, række- og stuehuse 0 0 Etageboliger, kollegier 0 0 SBT/km 0 0 Tabel 7. Alternativ 2. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse samt SBT/km for strækningen AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Støjskærme, støjvolde og støttemure De eksisterende støjvolde og støjskærme bibeholdes i Alternativ 2. På ramper og på selve den nye bro etableres yderligere en skærm på den nordlige side, mellem km. 10,3 og Skærmen får en højde på 2 meter over skinneoverkant. Den vil reducere støjen fra det nye højtliggende spor i retning mod nord. Støjisolering af boliger Der er ingen støjbelastede boliger over 64 db i dette alternativ. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 27
28 10.4 Tilvalg 1 Jævnfør afsnit 9 er tilvalg 1 uden støjmæssig betydning. Der er derfor ikke gennemført en undersøgelse af tilvalgets støjmæssige konsekvenser Tilvalg 2 Der etableres to nye spor omkring Ørestad Station, således at passagertog kan stoppe/vende ved stationen, mens der er trafik på banen. Ved støjberegningerne er det antaget, at alle standsende persontog benytter de nye spor, som etableres mellem Center Boulevard (km 6,65) og umiddelbart øst for Kongelundsvej (km 7,75) på hver side af de eksisterende hovedspor STØJFORHOLD Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i tilvalg 2 samt ved udarbejdelse af støjkort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser ved denne løsning (se bilag 6). Øresundsbanen - Tilvalg 2 Støjbelastede boliger og andre bygninger Samlet SBT/km for hele strækningen Bygningsanvendelse 0-alternativ Tilvalg 2 Parcel-, række- og stuehuse 0 0 Etageboliger, kollegier 0 0 SBT 0 0 Tabel 8. Tilvalg 2. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse samt SBT/km for strækningen AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Støjskærme, støjvolde og støttemure Det nye nordlige spor lægges i den eksisterende jordvold, som dermed erstattes af en støttemur. Den samlede højde af støjvold/støttemur ændres ikke. Derfor vil der kun være en marginal ændring af støjen i omgivelserne. På sydsiden etableres en støttemur mellem banen og motorvejen, så den samlede højde af skærmen/volden ikke reduceres. Støjisolering af boliger Der er ingen støjbelastede boliger over 64 db i dette tilvalg. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 28
29 11 Støj fra jernbane og motorvej De gennemførte undersøgelser af støj fra jernbanen viser, at den vejledende grænseværdi for støj fra jernbaner (L den = 64 db) kan overholdes ved langt hovedparten af boligerne langs de berørte strækninger. Det er karakteristisk for hele det undersøgte område, at motorvejen er en anden væsentlig støjkilde. I store dele af området omkring motorvejen og jernbanen er støjen fra motorvejen højere end den vejledende grænseværdi for støj fra veje (L den = 58 db). Da Øresundsforbindelsen blev etableret, valgte man at vurdere støjen fra jernbanen og motorvejen samlet. Den samlede vurdering blev anvendt som grundlag for dimensionering af støjdæmpende foranstaltninger, fx højden af støjvolde og støjskærme, fordi motorvej og jernbane blev anlagt samtidig. Den metode, der på daværende tidspunkt blev anvendt til en samlet vurdering af de to typer støj, kan ikke overføres til den aktuelle situation, hvor der anvendes en anden indikator for støj (L den ) og, hvor forskellen mellem de to grænseværdier er 6 db mod tidligere 5 db. Der findes ingen anerkendte metoder, der kan anvendes til samlet vurdering af flere typer støj. Det er imidlertid vores vurdering, at støjen fra motorvejen er afgørende for de samlede støjgener i området. Det betyder, at yderligere foranstaltninger til nedbringelse af støj fra jernbanen ikke vil påvirke situationen mærkbart. Anlægsprojektet er dog forpligtet til at foretage afhjælpning, hvis den vejledende grænseværdi for jernbanestøj overskrides. Denne forpligtigelse medfører også, at Anlægsprojektet tilbyder støjisolering til boliger, der vil blive udsat for støj over den vejledende grænseværdi for jernbanestøj, men ikke er forpligtiget til at afhjælpe støj fra motorvejen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 29
30 Bilag 1: Støjkort, Grundløsning, Sporsluse Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 30
31 Bilag 2: Støjkort, Alternativ 1, Bro over motorvej Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 31
32 Bilag 3: Støjkort, Alternativ 2, Bro over bane Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 32
33 Bilag 4: Støjkort, Tilvalg 2, Overhalingsspor Ørestad Station Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 33
Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark
Læs mereStøjberegningernes resultater er støjbelastningen på facaderne, samt støjkort dannet ved beregning af støjniveauet i et net af punkter.
NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 Til Fra Eva Schønnemann, Køge Kommune Kristine Hillig, Jens Duch 1. Indledning I forbindelse
Læs mereBeregning af udendørs vejtrafikstøjniveau på Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1 i Syddjurs kommune. Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1, 8410 Rønde
Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-180516. Sider inkl. denne: 7 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af udendørs vejtrafikstøjniveau på Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1 i Syddjurs
Læs mereStøj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg
Læs mereBridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk
Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk 25-11-2015 Sags id.: 15/7433 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen V. Olesen Vurdering af støjbidrag
Læs mereBeslutningsgrundlag for Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 110 Offentligt Notat 05.12.13 Beslutningsgrundlag for Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Indledning I henhold til aftale om Elektrificering af jernbanen mv.
Læs mereStøj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved
Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer
Læs mereTeknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark
Teknisk Notat Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed Udført for Banedanmark TC-100724 Sagsnr.: I100628 Side 1 af 5 30. oktober 2014 DELTA Venlighedsvej
Læs mereGråsten Kommune. Lokalplan nr. 23. Boligformål, Nalmadebro
Gråsten Kommune Lokalplan nr. 23 Boligformål, Nalmadebro Vedtaget: 13.12.1988 GRÅSTEN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 23 for et område til boligformål ved Nalmadebro. LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Lokalplanen er
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Togstøj ved stationer Orientering nr. 50 2. udgave PFi/JEL/ilk Juni 2015 Resumé Formålet med denne orientering er at informere om beregninger af togstøj, hvor reduceret
Læs mereRegler om støj fra vindmøller
Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Andre slags støj Anmeldelse af ny vindmøller Er der plads? Hvad kan kommunen bestemme? Tilsyn og kontrol
Læs mereSammenfattende redegørelse
Sammenfattende redegørelse VVM for hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Køge - Næstved maj 2014 Titel: Sammenfattende redegørelse for VVM for hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Køge-Næstved
Læs mereTrafikstøj ved Onsved Miljømåling trafikstøj Projektnr.: 15.2598 16. december 2015 RAR
Trafikstøj ved Onsved Miljømåling trafikstøj Projektnr.: 15.2598 16. december 2015 RAR Indledning Frederikssund Kommune ved Hans Riis Laursen har bedt Viatrafik om at foretage beregninger af trafikstøj
Læs mereJernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner
Læs mereOpgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.
EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereRisikovurdering. - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen
Risikovurdering - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-12-001 VERSION 0.2 UDGIVELSESDATO 24.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-100-4
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN TEKNISKE ØKONOMISKE REDEGØRELSE
Notat Vævervej 7 8800 Viborg Danmark T +45 8928 8100 F +45 8928 8111 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 N4.023.10 Danish Crown Rønne Støjreduktion Teknisk økonomisk redegørelse 23. juni 2010 Projekt:
Læs mereLOKALPLAN 6. For et område syd for bebyggelsen "Eremitageparken" i Lundtofte bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 6 For et område syd for bebyggelsen "Eremitageparken" i Lundtofte bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE indledning 1 lokalplanens indhold 3 lokalplanens forhold til anden planlægning
Læs mereForudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern
Læs mereNotat. Vejstøj i Ørstedbyen 20. november 2014. : Langeland Kommune. : Johnny Lund-Wendt, Acoustica 1 RESUMÉ
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vejstøj i Ørstedbyen 20. november 2014 Vores reference: 35.7087.01 Til Fra : Langeland Kommune
Læs mereTrafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Trafikale gener i anlægsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-027-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15
Læs mereDenne forskrift er udarbejdet i henhold til 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter.
Forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsaktiviteter Baggrund og lovgivning Bygge- og anlægsarbejder giver ofte anledning til gener for de omkringboende i
Læs mereRegulering af Storå i Holstebro.
Regulering af Storå i Holstebro. Beskrivelse af projektets indvirkning på Storå - 2008. Principmodel af projektet omkring Storå, set fra Storebro mod Sønderbro. Denne projektbeskrivelse er udarbejdet med
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,
Læs mereAVANCEREDE STØJKORTLÆGNINGER BASERET PÅ DIGITALE KORTOPLYSNINGER, BBR-OPLYSNINGER OG DEN FÆLLES NORDISKE STØJBEREGNINGSMODEL.
AVANCEREDE STØJKORTLÆGNINGER BASERET PÅ DIGITALE KORTOPLYSNINGER, BBR-OPLYSNINGER OG DEN FÆLLES NORDISKE STØJBEREGNINGSMODEL. Karsten Sand Bloch ApS Badstuestræde 8, 3, 1209 København K Telefon 3311 4044.
Læs mereArealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø
Læs mereTillæg nr. 33 til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune
K U L T U R O G U D V I K L I N G Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune for en bioethanolfabrik på Nordhavnen i Grenaa Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Læs mereTeknisk Notat. Skærbækværket Brændselsomlægning Fremtidigt driftsscenarie med spidsbelastningskedler november 2011. Udført for DONG Energy Power A/S
Teknisk Notat Skærbækværket Brændselsomlægning Fremtidigt driftsscenarie med spidsbelastningskedler november 2011 Udført for DONG Energy Power A/S AV 1239/11 Rev. 1 Sagsnr.: A581426-02 Side 1 af 10 4.
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mereStøjgener. Side 1 af 6. Bolius Fakta nr. 1203. Den 29 aug. 2007
Bolius Fakta nr. 1203. Den 29 aug. 2007 Støjgener der kommer udefra: Generende støj fra trafik og virksomheder kan bekæmpes med støjskærme, og selve huset kan tætnes med lydisolerende vinduer. INDHOLD
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2008-2013
TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2008-2013 marts 2011 Støjhandlingsplan 2008-2013 Tårnby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder
Læs mereBorgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller
Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereDer har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereStøjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
-Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-79-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø
Læs mereMCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.
MCH TimeWorld En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning Debatoplæg Debat: X. november - X. november 2013 Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer
Læs mereGlostrup Kommune. Idékatalog. Støjhandlingsplan
Glostrup Kommune Idékatalog Støjhandlingsplan December 2010 Glostrup Kommune Idékatalog Støjhandlingsplan December 2010 Ref 9415011 Idekatalog Version 4 Rambøll Danmark A/S Hannemanns Allé 53 2300 København
Læs mereLetbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015
Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen Oktober 2015 3. 1. Indledning Som baggrund for tilvejebringelse af et ændringsforslag til lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014
Læs mereI e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereBebyggelse ved Frodesgade, Finsensgade og Rolfsgade
Ændring 2011.26 i Kommuneplan 2010-2022 Bebyggelse ved Frodesgade, Finsensgade og Rolfsgade Juni 2012 Esbjerg Kommune Ændring 2011.26 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Ændring 2011.26 Baggrund Esbjerg Byråd
Læs mereFærdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets
Læs mereKommuneplantillæg 21-2009 Boligområde Gammel
Kommuneplantillæg 21-2009 Boligområde Gammel Hørregårdsvej Status Plannavn Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode PDF Forslag Kommuneplantillæg
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE MAJ 2009. Støjhandlingsplan Viborg Kommune. Udgivelsesdato : 06. maj 2009
Støjhandlingsplan Viborg Kommune STØJHANDLINGSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE MAJ 2009 Udgivelsesdato : 06. maj 2009 Støjhandlingsplan Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE
Læs mereReferat af borgermøde den 2. marts 2011, Nykøbing F. - Nykøbing F. Hallen (Hæfte 3)
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 2. marts 2011, Nykøbing F. - Nykøbing F. Hallen (Hæfte 3) Indledning Der var ca. 160 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra
Læs mereLuftkvalitet i anlægs- og driftsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-023-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika
Læs mereMetroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3
Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version
Læs mereVejledning for fjerkræhold i boligområder.
Vækst og Bæredygtighed Dato: 21/10/2015 Vejledning for fjerkræhold i boligområder. For yderligere information kontakt Holbæk Kommune ved: Landbrugsteamet Telefon: 72362505 Mail: landbrug@holb.dk 0 Indhold:
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs mereSagsnr. 2012-165199. Bilag 12. Vedr. VVM-proces mv. for Enghave Brygge. Dokumentnr. 2012-920989
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 12. Vedr. VVM-proces mv. for Enghave Brygge Resumé Et byudviklingsprojekt som Enghave Brygge skal gennemgå forskellige procedurer
Læs mereStøj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen
Læs mereVejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13
Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens
Læs mereDemonstration af trafikstøj med lydeksempler. Abstract. Vanskelig formidlingsopgave
Afdelingschef Allan Jensen, Acoustica Carl Bro. Medlem af Miljøudvalget, Nordisk Vejteknisk Forbund. Acoustica Carl Bro, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 65 75, e-mail: alj@carlbro.dk Abstract Det
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN
STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN
Læs mereRapport. Kortlægning af støj fra Novozymes. Rekvirent: Miljøcenter Roskilde. We help ideas meet the real world. AV 1482/07 Side 1 af 15
We help ideas meet the real world Rapport Kortlægning af støj fra Novozymes Rekvirent: Miljøcenter Roskilde Side 1 af 15 31. december 2007 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm
Læs mereSKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR 8 12, RESEN VEST II DEL AF BYPLANVEDTÆGT NR.
SKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR 8 DEL AF BYPLANVEDTÆGT NR. 12, RESEN VEST II 1. S K I V E KOMMUNE. RedegØrelse for lokalplanens indhold og forhold til den Øvrige planlægning for området. Lokalplanen omfatter
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereIndstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Læsevejledning Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om: at sende ansøgningen til Forsyningssekretariatet
Læs mereVibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
-Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereLokalplanens redegørelse. Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 5. Tillæg nr. 10 til Vallø Kommuneplan 2009 7
Lokalplan nr. 2-13 for ÆBLEHAVEN, Andelsboliger i Strøby Egede Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Side Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 5 Tillæg nr. 10 til Vallø
Læs mereMotorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse
Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse Foto eller oversigtskort Januar 2016 Opfordring til debat FDM har søgt om permanent tilladelse til
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse
Læs mereRingsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:
Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning
Læs mereRønde Kommunale Ungdomsskole Nattergalevej 1 8419 Rønde
Rønde Kommunale Ungdomsskole Nattergalevej 1 8419 Rønde Industri Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 133/H01-0014 Ref.: OD/BKR/9 Den Miljøstyrelsens afgørelse af klage over miljøgodkendelse
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. september 2012 11/10037 OMLÆGNING OG UDVIDELSE AF VEJ I brev af 23. juni 2011 har I klaget over Kommunens beslutning af 26. april 2011 1 ekspropriation af dele
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereMILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING
Xellia Pharmaceuticals ApS Dalslandsgade 11 2300 København S Virksomheder J.nr. MST-1270-01430 Ref. tiska/gukha Den 9. marts 2015 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Xellia Pharmaceuticals ApS Dalslandsgade
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereDagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereAfstandsmærker på motorveje. april 2011
Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6
Læs mereÅrhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012
Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012 Vedr. Svar på indsigelser til lokalplan 921, Gl. Kongevej Viby J Hermed svar på indsigelser til lokalplan
Læs mereårhus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C
århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 24. februar 2005 Jens Lønstrup 8940 2654
Læs mereKapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereCykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt)
Teknik & Miljø 15. marts 2016 Sags-ID: 16-1556 Sagsbehandler: Susanne Hansen Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf.
Læs mereInformationsmøde Næstved
Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland
Læs mereMiljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Miljøstyrelsen Virksomheder Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson
Læs mereStøjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereLokalplan 1.25. Tranegården
Lokalplan 1.25 Tranegården Ishøj Kommune 2003 Lokalplan l.25 LOKALPLANENS INDHOLD. Lokalplanen omfatter et område på ca. 11.000 m 2 afgrænset af Vejledalen, Vejlebrostien, Strandparkstien og Ishøj Strandvej.
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereBegrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010
Begrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010 Denne udgave er opdateret i forhold til den, der blev udsendt sammen med efterårsudsendelsen i 2009. Opdateringen vedrører specielt datoer
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt 26. april 2016 J.nr. 15-1434179 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse
Læs mereUdbygning af S-banen Hellerup-Holte
Udbygning af S-banen Hellerup-Holte Debatoplæg til idéfase Forord Der skal køre flere og hurtigere tog på S-banen mellem Østerport og Hillerød. Derfor har Trafikstyrelsen igangsat et projekt, der skal
Læs mereSammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg med VVMredegørelse for forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station
Aalborg Kommune Aarhus fysisk planlægning og VVM J.nr. NST-131-00077 Ref. surhe Den 26. oktober 2011 Sammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg med VVMredegørelse for forlængelse af spor 0 og udflytning
Læs mereAfgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren
Billund Spildevand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Dato: 1. marts 2013 Sag: Vand-12/04924-10 Sagsbehandler: /LTK Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I ESBJERG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 2.1 Støjgrænser 2
AMSTRUP & BAGGESEN ENTREPRISE A/S NY DAGLIGVAREBUTIK I ESBJERG STØJBEREGNING ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereLokalplan nr. 116. for et område ved Nordre Fasanvej og Ågade
Lokalplan nr. 116 for et område ved Nordre Fasanvej og Ågade Oktober 2001 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål i form af butiks- og kontorvirksomhed. Der åbnes
Læs mereSLANGERUP KOMMUNE - Lokalplan nr. 31 for Enggården, Uvelse
SLANGERUP KOMMUNE - for Enggården, Uvelse Lokalplanen omfatter: a) Redegørelse for lokalplanens indhold og forhold til anden planlægning. b) Lokalplanens retsvirkninger. c) Lokalplanens tekst. d) Lokalplanens
Læs mereKOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 43
KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 43 Varde Varde Kommune Juni 2008 Indhold REDEGØRELSE... 3 Baggrund og formål... 3 Forhold til Regionplan 2016... 4 Forhold til planlovens detailhandelsbestemmelser...
Læs mereManipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 14 Offentligt Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild Birk Nielsen manipulerer i
Læs mereAFGØRELSE i sag om placering af dobbelthus på ejendommen, beliggende Stisager 11 i Glostrup Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 4. september 2014 J.nr.: NMK-33-02549 Ref.: ARS-NMKN AFGØRELSE i sag om placering af dobbelthus på ejendommen, beliggende
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mere