Forkortelser: BH Bygherre, ENT entreprenør, LEV Leverandør Bilag A Entrepriseformer - Fordele og Ulemper Bygherreleverance: Leverancer eller materialer bygherren selv ønsker, at deltage med eller levere ind i projektet. BH har mulighed for i god tid, at ordre specifikke produkter, samt gøre brug af stordriftsfordele. BH kan løfte en større forudbetaling for omkostningstunge produkter, fra en mindre velkonsolideret ENT. BH kan sikre at produkter med lang leveringstid kan ordres på et tidligt tidspunkt i processen. BH overtager ansvaret for garanti, kvalitet og tid, indtil produktet er indbygget i projektet. Fagentreprise: Kontrakt med hver enkelt fagentreprenør. Mulighed for mindre ENT-virksomheder kan byde på enkelte fagområder. Meget ressourcekrævende udbuds-, kontraherings- og styringsproces for projektet. Øget risiko for at en af ENT lukker under processen, med efterfølgende forsinkelser og fordyrelser. Øgede problemer med mangelafhjælpning og garantihåndtering. Storentreprise: Kontrakt, indeholdende flere fagentrepriser. Mindsker BH s ressourceforbrug til udbuds-, kontraherings- og styringsproces for projektet. Mindsker risikoen for problemer ved at en af under-ent lukker under processen, med efterfølgende forsinkelser og fordyrelser.
Mindsker problemer med mangelafhjælpning og garantihåndtering. Reducerer antallet af ENT, der har kapacitet til at byde på opgaverne. Hovedentreprise: Kontrakt, indeholdende samtlige fagentrepriser. En yderligere reduktion af BH s ressourceforbrug i.f.m. udbud, kontrahering og styrring. En yderligere reduktion af risikoen for problemer ved, at en af under-ent evt. lukker under processen. En yderligere reduktion af problemer med mangelafhjælpning og garantihåndtering. En yderligere reduktion af antallet af ENT, der har kapacitet til at byde på opgaverne. Totalentreprise: Kontrakt indeholdende samtlige fagentrepriser, samt rådgiverydelser Minimalt ressourceforbrug for BH i.f.m. udbud, kontrahering og styrring. Minimal risiko i.f.m. konkurser, da der kun er én ENT i projektet. Med kun én ENT minimeres snitflader i.f.m. mangelafhjælpning og garantihåndtering. Tidsbesparende, da projekterings-, bestillings- og udførelsesprocesserne foregår sideløbende. Åbner mulighed for at drage nytte ENT s spidskompetencer i hele projektforløbet. Store krav til BH s udbudsmateriale hvis BH ikke vil miste indflydelse på beslutningsprocesserne i projektet, herunder også i projekteringsfasen. Kun få ENT har kapacitet til at byde på opgaven.
Rammeaftale: Kontrakt mellem én entreprenør og én ordregiver (max. 4 år) / Regningsarbejde Minimalt ressourceforbrug i.f.m. direkte tildeling af opgaver inden for en indgået rammeaftale. Den enkelte ENT får godt kendskab til arbejdsområdet og BH s faciliteter og personel. Ressourcekrævende licitationsudbud, herunder evt. supplerende Miniudbud. Reducerer antallet af ENT på de enkelte opgaver / bygninger. SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice): Rammeaftaler for direkte tildeling eller evt. miniudbud (afhængig af basis udbudsmateriale) Minimalt ressourceforbrug i.f.m. direkte tildeling af opgaver inden for en indgået rammeaftale, der allerede har været i udbud. Kræver at BH s udbud er helt identisk med det materiale der ligger til grund for SKI-aftalen. Er dette ikke tilfældet, kræves der gennemført et Miniudbud inden for samtlige tilbudsgivere der har deltaget i det oprindelige udbud. ENT skal betale en månedlig afgift på 1 2 % af den månedlige omsætning i.f.m. benytte af en SKI-aftale. Herudover betaler BH / Udbyderen en fast årlig abonnementsafgift til SKI. Driftspartnerskab: Kontrakt med én eller flere entreprenører om f.eks. drifts- og vedligeholdelsesopgaver Minimalt ressourceforbrug i.f.m. opgaver, som ENT udfører automatisk, inden for en indgået driftspartnerskabsaftale, der allerede har været i udbud.
Ressourcekrævende licitationsudbud. Reducerer antallet af ENT på de enkelte opgaver /fag / bygninger / geografiske eller økonomiske områder. Partnering: Åbent samarbejde og økonomi mellem ordregiver og entreprenør (hvilende på en totalentreprise) Åbner mulighed for maksimal indflydelse for BH, ENT og brugere, på det pågældende projekt, samt maksimal udbytte af de enkeltes spidskompetencer. Åbner mulighed for at optimere resultaterne for de enkelte partneringsdeltagere i.f.m. opfyldelse af et fælles mål. En forudsætning for, at patrneringsmodellen bliver en succes, er totalt afhængig af hvilke personer der deltager i processen, der samtidig er meget tids- og styringsmæssigt krævende. Grundlaget for anvendelsen af partneringsmodellen bør være relateret til ABR89 og AB92 eller ABT93, da såvel rådgivning, som udførelse indgår i modellen. Modellen stiller store krav til en fælles forståelse af de enkeltes ønsker omkring tid, kvalitet og økonomi. OPS / OPP: (NU kun OPS forskellen ligger i finansieringsformen) Større eller mindre samarbejde om opførelses-, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, samt finansiering ejer- og lejeforhold. Optimering af alle faser i projektet, da hver enkel fase, danner grundlag for resultatet af det samlede projektforløb. Modellen kan være udviklende for ENT og LEV, vis succes er afhængig af de enkelte valg i projektet. Omkostningerne er kendt for hele projektforløbet, der typisk strækker sig over 20 30 år, med en efterfølgende leje / eje afvikling. Kortere projektforløb kan dog også aftales. Modellen omfatter typisk projektering, opførelse, drift og vedligeholdelse og i nogle tilfælde også finansiering, der dog i mange tilfælde varetages den offentlige bygherre.
BH s indflydelse i projektet vil i reglen være begrænsede. En offentlig BH s økonomi vil i reglen blive stillet over for spørgsmålet om en evt. deponering af projektbeløbet hermed også forskellen på at lejer eller ejer. Den lange projektperiode binder BH i projektet i hele aftaleperioden. I reglen bør denne entrepriseform først komme på tale i.f.m. et samlet projektomfang på omkring kr. 100 mio. da omkostningerne og udfordringerne i.f.m. organisering og håndtering af interessenter og kontraktforhold er ganske omfattende. Team Kommunale Ejendomme Niels Landsperg 20. september 2013