Dilemmaer i talentudvikling inspiration fra sport og medicinsk forskningsuddannelse Mette Krogh Christensen, forskningsleder, lektor, ph.d. Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet mkc@medu.au.dk 1
Dilemmaer i talentarbejdet 2
Dilemmaer i talentarbejdet 3
Talent: Arv, miljø eller træning? 4
Deliberate practice = målrette træning Sker når man kontinuerligt engagerer sig i en aktivitet typisk organiseret af en træner/lærer med fuld koncentration om at forbedre de dele af aktiviteten som man ikke eller kun dårligt kan, og med tilstrækkelig og rettidig feedback. The requirement for concentration on improving performance sets deliberate practice apart from both mindless routine performance and playful engagement as the latter two types of activities would, if anything, merely strengthen the current cognitive mechanisms rather than modify them to allow increases in the level of performance. (A. Ericsson, 2007, p.14) 5
Talent: Arv, miljø eller træning? 6
Definition(er) af talent Talent = Vægtenhed, som anvendtes i oldtiden om noget, der repræsenterede en bestemt værdi talent refers to the quality (or qualities) identified at an earlier time that promotes (or predicts) exceptionality at a future time (Cobley et al, 2012, p.3) a set of characteristics, competencies and skills developed based on innate potential and multiyear practice, competition and interactions with the environment (Henriksen, 2010, p. 27) 7 14. maj 2013 M.K. Christensen, PUF-seminar
Simplificeret model af F. Gagné s Differentiated Model of Giftedness and Talent (Gagné, High Ability Studies, Vol. 15, No. 2, December 2004) 8
Talent kan (bør?) defineres som en social konstruktion Talent is a social construction. It is a label of approval we place on traits that have a positive value in the particular context in which we live (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23) In fact, according to Darwinian models of talent development, an individual s potential becomes actualized through the evolutionary interaction of innate capacities and ecological niches available in family, school, and workplace (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454) 9
Dilemmaer i talentarbejdet 10
Talentidentifikation Præcision i udvælgelse Jo længere tid mellem talentudvælgelse og faktisk præstation, og jo mere kompleks udøvelsen er, desto mindre præcis og pålidelig bliver talentidentifikationen. TID og KOMPLEKSITET Baker, Cobley & Schorer (edt.) 2012; Abbott, A. & Collins, D. 2002 High Ability Studies, 13, 157-178.; Abbott, A. & Collins, D. 2004 Journal of Sports Sciences, 22, 395-408; Burgess, D. J. & Naughton, G. A. 2010 Int. Journal of Sports Physiology and Performance, 5, 103-116.; Gee, C. J., John, C. M., & King, J. F. 2010 Int. Journal of Coaching Science, 4, 25-34.; Vaeyens, R., Lenoir, M., Williams, A. M., & Philippaerts, R. M. 2008. Sports Medicine, 38, 703-714 11
Identifikation af talent: Kriterier eller intuition? IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation. MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket! ÅRSAG: Veldefinerede kriterier leder til stereotype adfærd og præstationer mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk hæmmer eksperters handlerum og mulighed for det bedste skøn øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede færdigheder (A. Johansson: Deciding who is the best, Umeå Universitetet, 2010) 12
Et eksempel: Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold Tidligt fysisk udviklede børn Identificeres tidligt (11-12 års alderen) Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke Får mere positiv feedback og ses mere af træneren Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillere Helsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 636 13
Dilemmaer i talentarbejdet 14
To tankegange om talentudvikling En evolutionær udviklingstankegang: prioriterer en bred talentmasse i så lang tid som muligt. En strategisk udviklingstankegang: sorterer og udtynder i talentmassen på et meget tidligt tidspunkt. 15
Dilemmaer i talentarbejdet 16
Kan man sammenligne sport og medicinsk forskeruddannelse? Nogle antagelser Udvalgte og ambitiøse Både elitesportsudøvere og ph.d.-studerende er en særlig udvalgt gruppe af high-performere, som præstere over gennemsnittet i.f.t. jævnaldrende. Henriksen 2010; Vaeyens et al. 2008; Stubb et al. 2012; Brass et al. 2010; Leggat & Martinez 2010. Kompetitive og elitære De to sociale felter (sport og forskning) deler den samme kompetitive og elitære logik om mestring og kampe om at vinde, som den primære måde at tilskrive aktiviteten mening på. Bourdieu P, Passeron J-C. (1990) Reproduction in Education, Society and Culture. Bourdieu P. (1990) The Logic of Practice. 17
Talentudvikling i postgraduat medicinsk forskeruddannelse ET PILOT STUDIE 18
Formål At anvende en økologisk talentmodel i et kvalitativt studie med henblik på at karakterisere kulturen og de sociale relationer i et ph.d.-talentudviklingsmiljø på en strategisk udvalgt afdeling på AUH Udvælgelseskriterier: High-performance Kontinuerlig produktion af ph.d.-studerende Reputation = best practice 19
Metode Forskningsenheden Spark Korttids-etnografisk feltstudie (Musaeus 2012) 9 dages observationer og 7 in-depth interviews Abduktiv analyse Fortolkning v.h.a. sociologisk teori og læringsteori Deltagere: Bo Jacobsen. (2001). Hvad er god forskning? Psykologiske og sociologiske perspektiver, København: Hans Reitzels Forlag 3 ph.d.-studerende + 1 forskningsårsstuderende 2 vejledere + 1 forskningsleder 20
Definitioner Ved stemning [klima] forstås en social og psykologisk atmosfære der er tilstede i en bestemt social gruppering [ ] Der er grund til at tro, at stemninger har en dybtgående og gennemtrængende virkning på den enkeltes arbejde og velbefindende (Jacobsen 2001, 103) By social climate, they [Lewin et al. 1939] meant the nature of the relationship created between leaders and followers as a function of a leader s behavior. (Schneider et al. 2011, 30) Ledelse er integreret i miljøet: Hvordan miljøet ledes og kan ledes afhænger i høj grad af, hvordan miljøet ønsker og kan se mening i at lade sig lede (Jacobsen 2001, 122) 21
Foreløbige resultater 22
Udvalgte referencer Abbott, A. & Collins, D. (2002). A theoretical and empirical analysis of a 'State of the Art' talent identification model. High Ability Studies, 13, 157-178. Abbott, A. & Collins, D. (2004). Eliminating the dichotomy between theory and practice in talent identification and development: considering the role of psychology. Journal of Sports Sciences, 22, 395-408. Barab, S. A. & Plucker, J. A. (2002). Smart people or smart contexts? Cognition, ability, and talent development in an age of situated approaches to knowing and learning. Educational Psychologist, 37, 165-182. Bourdieu, P. (1984). Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste. London, Melbourne and Henley: Routledge & Kegan Paul. Bourdieu, P. (1986). The Forms of Capital. In J.G.Richardson (Ed.), Handbook of theory and research for the sociology of education (pp. 241-258). Westport, Connecticut: Greenwood Press. Burgess, D. J. & Naughton, G. A. (2010). Talent Development in Adolescent Team Sports: A Review. International Journal of Sports Physiology and Performance, 5, 103-116. Christensen, M. K. (2009). "An Eye for Talent": Talent Identification and the "Practical Sense" of Top-Level Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal, 26, 365-382. Csikszentmihalyi, M., Rathunde, K., & Whalen, S. (1993). Talented teenagers: The Roots of Success and Failure. New York: Cambridge University Press. Gee, C. J., John, C. M., & King, J. F. (2010). Should coaches use personality assessments in the talent identification process? A 15 year predictive study on professional hockey players. International Journal of Coaching Science, 4, 25-34. Henriksen, K. (2010). The Ecology of Talent Development in Sport: A Multiple Case Study of Successful Athletic Talent Development Environments in Scandinavia. Odense: Syddansk Universitet / University of Southern Denmark. Lund, O., Musaeus, P., & Christensen, M. K. (2013). Shared deliberate practice: A case study of elite handball team training. Athletic Insight, 2, 211-228. Martindale, R. J. J., Collins, D., Wang, J. C. K., Mcneill, M., Lee, K. S., Sproule, J. et al. (2010). Development of the Talent Development Environment Questionnaire for Sport. Journal of Sports Sciences, 28, 1209-1221. Rea, D. W. (2000). Optimal motivation for talent development. Journal for the Education of the Gifted, 23, 187-216. Vaeyens, R., Lenoir, M., Williams, A. M., & Philippaerts, R. M. (2008). Talent identification and development programmes in sport - Current models and future directions. Sports Medicine, 38, 703-714. 23
Tak for jeres opmærksomhed og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation for finansiel støtte. 24